Martin Bisgaard insisterer på ild i øjnene og tro på fællesskabet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Martin Bisgaard insisterer på ild i øjnene og tro på fællesskabet

SPORT. Fredericia Håndboldklub fik en hård start på Herreligaen, da holdet i første spillerunde blev sat til vægs af Bjerringbro-Silkeborg. Hele 28-38 stod der på tavlen efter de 60 minutter i thansen Arena, og nederlaget gjorde ondt på både spillere og fans, der havde håbet på et anderledes afsæt på hjemmebane.

Alligevel er det ikke et udtryk for resignation, der præger Martin Bisgaard. Han ser nederlaget som en lektion, som holdet skal bruge aktivt, når sæsonen folder sig ud, og ikke mindst når næste kamp venter mod TMS Ringsted.

»Jeg synes, vi gik ind til kampen med fuldstændig ild i øjnene, alle sammen. Og uanset hvordan det endte, så er det noget, vi skal bære med videre til næste kamp og til alle de andre. Det skal vi have med os,« siger han.

Kaotiske minutter mod BSH

Resultatet på 28-38 taler sit tydelige sprog. Bjerringbro-Silkeborg var skarpere i begge ender af banen og viste, hvorfor de regnes som et af topholdene i ligaen. Alligevel var der perioder, hvor Fredericia spillede med, og det er netop i de perioder, Bisgaard ser et lysglimt.

»Offensivt har vi i alle kampe, også træningskampene, vist rigtig gode ting. Så der er jeg fortrøstningsfuld. Men mod BSH opstår der en tvivl imellem spillerne, og så bliver det pludselig kaotiske tilstande mellem aftaler og koncept. Så kommer det til at se grimt ud,« forklarer han.

For Bisgaard handler det om at få skabt kontinuitet og tryghed i spillet, så de fejl, der blev dyre mod BSH, ikke gentager sig.

»Vi arbejder med det i træningsprogrammet, og jeg tror på, at med tid og minutter ved siden af hinanden i nogle nye konstellationer, så skal det gradvist nok blive bedre,« siger han.

Defensiven skal strammes op

Når snakken falder på, hvad der skal til for at vende udviklingen, er Bisgaard klar i sin analyse. »Det bliver klart, at vi skal have løst vores defensive problemer. Vi skal stå stærkt i aftalerne og virkelig tro på hinanden og sine sidemænd. Jeg synes, vi er bedre spillere for spillere, men det handler om at få det hele til at fungere som et kollektiv,« siger han.

Nederlaget til BSH viste tydeligt, at defensiven ikke stod solidt nok, og at målmændene ofte blev efterladt uden de nødvendige redskaber. Hvis FHK skal rejse sig, kræver det, at hele kæden arbejder som én enhed.

»Vi kan ikke basere os på individuelle løsninger. Det handler om relationer og om at stole på, at sidemanden gør sin del af arbejdet. Når vi gør det, så står vi stærkt,« siger han.

Selvom nederlaget på hjemmebane var tungt at sluge, er der stadig optimisme at spore. En stor del af det skyldes den opbakning, som holdet oplever fra tribunerne.

»Det giver en enorm energi, når der er opbakning fra tribunerne. Det kan mærkes på banen, og det er noget, vi spiller på. Så hvis jeg skal give publikum en grund til at komme i hallen, så er det, at de er en del af det, der gør forskellen,« siger Bisgaard.

For ham og resten af holdet betyder fansenes tilstedeværelse, at nederlagene bliver lettere at komme igennem, og at sejrene føles endnu større.

Fokus på Ringsted

Næste udfordring for Fredericia er TMS Ringsted. En kamp, hvor FHK skal vise, at nederlaget til BSH ikke har slået dem ud af kurs.

»Nøglen bliver at få defensiven på plads. Vi skal stå stærkt i aftalerne, og vi skal tro på hinanden. Offensivt skal vi bygge videre på de gode takter, vi allerede har vist. Og så skal vi ind til kampen med ild i øjnene,« siger Bisgaard.

Han er ikke i tvivl om, at kampen mod Ringsted bliver en test på, om FHK kan omsætte erfaringerne fra første runde til handling. For Martin Bisgaard handler sæsonen også om egen udvikling. De seneste år har han taget store skridt som spiller, og han ser tilbage på sin karriere med både stolthed og sult efter mere.

»Jeg har haft nogle gode oplevelser og højdepunkter, men jeg ser mest fremad. Jeg vil gerne fortsætte med at udvikle mig og bidrage endnu mere til holdet. Og det er sådan, jeg ser på det: hvad kan jeg gøre for, at vi som hold tager skridtene i den rigtige retning,« siger han.

Et nederlag der skal bruges

Nederlaget til BSH står som en påmindelse om, at Bambusa Ligaen ikke giver plads til fejl. For Fredericia handler det om at bruge oplevelsen til at skabe fremdrift.

»Det kan godt være, at det ser grimt ud, når man taber med ti mål. Men det er ikke en fiasko, hvis vi bruger det til at lære og blive stærkere. Det handler om at komme videre og vise, at vi er bedre, end vi viste i den kamp,« siger Bisgaard.

Han fremhæver, at FHK stadig har et stærkt fundament og en trup, der kan matche mange af ligaens hold. »Vi skal tro på hinanden, stå sammen og kæmpe som et hold. Så skal vi nok tage skridtene i den rigtige retning,« siger han.

Mens nederlaget til Bjerringbro-Silkeborg stadig sidder i kroppen på mange, er fokus nu rettet fremad. Ringsted venter, og for Martin Bisgaard handler det om at tage ild i øjnene med sig ud på banen.

»Vi skal vise, at vi er et hold, der rejser sig. Nederlaget var hårdt, men det er kun første kamp. Vi har en hel sæson foran os, og jeg tror på, at vi kan nå langt, hvis vi holder fast i vores fællesskab,« siger han.

Når FHK igen løber på banen, bliver det derfor med en klar ambition: at vise, at nederlaget til BSH kun var begyndelsen på en læringskurve – og at Fredericia Håndboldklub stadig har masser af fight, kvalitet og ild i øjnene at byde på.

Forvaltningen har fejltolket – nu skal der sættes turbo på bybusserne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Forvaltningen har fejltolket – nu skal der sættes turbo på bybusserne

POLITIK. Debatten om de gratis bybusser i Fredericia fortsætter med at skabe uro i byrådet. Først lød kritikken fra Enhedslisten, hvor Cecilie Roed Schultz mente, at forvaltningen havde fejltolket byrådets beslutning fra marts. Siden forsvarede formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg, forvaltningens håndtering. Nu melder Dansk Folkepartis Susanne Eilersen sig ind i debatten og understreger, at opgaven efter hendes opfattelse var klar.

»Jeg har en opfattelse af, at det var opgaver, som teknisk udvalg blev bedt om at løse. Jeg kan ikke huske den præcise formulering, men jeg har opfattelsen af, at det var nogle ting, som udvalget skulle tage fat på,« siger hun.

For Eilersen er det afgørende, at et udvalg ikke kan ændre kurs, når en beslutning er truffet i byrådet. »Nej, fordi man er jo forpligtet af det, som flertallet ønsker, der skal ske i et byråd, uanset om man ikke selv ønsker det. Når man er udvalgsformand og måske har et andet syn, så er man alligevel forpligtet til at gå den retning, som et flertal i byrådet ønsker,« siger hun.

Har forvaltningen trukket sagen i langdrag ved fejltolkningen?

»Det er jo beklageligt, at man fejltolker så meget, men så må man hurtigst muligt rette op og gå i gang med de opgaver, som et byråd har besluttet. Det er selvfølgelig beklageligt, men nu handler det om at få det sat i værk.«

Hun understreger, at hun stadig har tillid til, at sagen bliver kørt i mål. »Jeg har tillid til, at forvaltningen nu sætter turbo på den sag og får den effektueret så hurtigt som muligt. Jeg har ikke selv været direkte inde over, og derfor har jeg svært ved at gå dybere ind i, hvad der er op og ned på det. Men jeg forventer, at det bliver sat i gang nu,« siger hun og peger på, at hele sagen bør være en lærestreg for samarbejdet mellem byråd og forvaltning.

»Det er klart, at man er mere opmærksom på, at tingene bliver formuleret mere konkret fremadrettet. Der har forvaltningen også en pligt, fordi vi som byråd er lægfolk. Forvaltningen har en pligt til at beskrive klart og tydeligt de ønsker og holdninger, som et byråd har, så der ikke kommer misforståelser fremadrettet,« slutter Susanne Eilersen.

Læs også

John Nyborg: Udvalget har behandlet sagen korrekt

Gratis busser kræver solide data – beslutningen gik mig forbi

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Gratis busser kræver solide data – beslutningen gik mig forbi

POLITIK. Debatten om de gratis bybusser i Fredericia har udviklet sig til et politisk slagsmål om, hvad byrådet egentlig besluttede i marts. Enhedslisten mener, at tre konkrete opgaver blev vedtaget, mens Socialdemokratiet fastholder, at sagen blot blev sendt videre til teknisk udvalg. Venstres medlem af udvalget, Kenny Bruun Olsen, indrømmer åbent, at han ikke fangede, at en undersøgelse skulle sættes i gang.

»Jeg må sige, for mig er det gået fuldstændig forbi mit hoved. Jeg sad ikke sammen med forligskredsen. Der sad Pernelle Jensen og Karsten Byrgesen, og som jeg har fået at vide, så skulle sidstnævnte bringe det ind til et teknisk udvalgsmøde. Jeg har ikke forstået, at vi skulle lave en større undersøgelse, hvor skoler, institutioner og arbejdspladser blev inddraget,« siger han.

Han tilføjer, at Enhedslistens forventning om en hurtig undersøgelse aldrig har ramt ham. »Jeg har forstået, at Cecilie havde forventet, at vi tog den op i teknisk udvalg og lavede en undersøgelse om, hvordan busplanen skulle være. Det er gået mig fuldstændig forbi,« siger han.

Alligevel understreger han, at en revision af busplanen er en god idé. »Jeg har i mange år ønsket at få lavet en bedre plan. Den nuværende tager jo fra A til B på halvanden time, og det er lang tid. Men jeg ser det som en anden situation nu, hvor busserne er blevet gratis. Når man begynder at bruge dem, skal vi have data at arbejde med. Så kan vi ændre planen efterfølgende. Det vil være godt,« siger han.

På augustmødet i Teknisk Udvalg var spørgsmålet netop, om man kunne lave en ny plan på baggrund af de første to måneders erfaringer. »Det vil sige juli og august. Juli var sommerferie, hvor der var mange turister med, men ingen skolepassagerer. I august var skolerne så i gang igen. At basere en ny plan på to måneder, hvoraf den ene er sommerferie, synes jeg er alt for lidt. Jeg mener, vi skal have data for minimum et år, og så kan vi tage den derefter,« siger han.

Han erkender dog, at det kunne være håndteret klarere fra starten. »Jeg er med på, at vi skulle have gjort det, ud fra det man blev enige om i forligskredsen. Men det gik mig forbi, og det gjorde det for andre også,« siger han.

Spørgsmålet er derfor, om byrådet burde have været mere præcist i sin beslutning. Her er Kenny Bruun Olsen klar i sin vurdering. »Ja, det synes jeg, for jeg har ikke fanget den der overhovedet,« siger han.

Dermed føjer Venstre endnu en nuance til det kaos, som bus-sagen er endt i. Enhedslisten taler om en direkte fejltolkning. Socialdemokratiet forsvarer forvaltningens fremgangsmåde. Dansk Folkeparti beklager misforståelserne, men kræver handling nu. Og Venstre indrømmer, at beslutningen gik forbi – men står fast på, at solide data er nødvendige, før busplanen ændres.

Middelfart var igen vært for klimasamtaler

Af
Redaktionen
-
0
Middelfart var igen vært for klimasamtaler

POLITIK. Klimafolkemødet 2025 blev afholdt i Middelfart fra 29. til 31. august og samlede deltagere fra hele landet til debatter, workshops, oplæg og koncerter. I tre dage blev der sat fokus på klimaudfordringer og løsninger, blandt andet gennem debatter om Grøn Trepart, busforbindelser i yderområderne og EU’s rolle i forhold til rent drikkevand.

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) deltog i flere af arrangementerne. »Klimafolkemødet er et stort fællesskab, der kun blomstrer, når vi samarbejder. Igen i år har jeg haft fornøjelsen af at være med som deltager ved flere arrangementer. Det har været inspirerende og efterlader mig med en følelse af håb,« sagde han.

Chef for Klimafolkemødet, Christa Boisen, fremhævede især de unges deltagelse. »Jeg lægger i særdeleshed mærke til de mange tusinde unge mennesker, der mødes lige her på kanten af Lillebælt og bliver klogere, deler viden og tager aktivt og ansvarligt del i klimasamtalen,« sagde hun.

Arrangørerne har ikke et præcist deltagerantal for årets møde, da der var fejl på tælleudstyret. Målinger fra Middelfarts gågade viser otte procent flere besøgende i perioden sammenlignet med sidste år, og arrangørernes vurdering er, at deltagerantallet har været på niveau med eller lidt højere end i 2024.

Klimafolkemødet vender tilbage næste år og finder sted fra 27. til 29. august 2026.

Solceller og vindmøller svarende til 700 fodboldbaner. Er sandheden den, at der ligger en skjult dagsorden

Af
Karsten Byrgesen
-
0
Solceller og vindmøller svarende til 700 fodboldbaner. Er sandheden den, at der ligger en skjult dagsorden

Byrådsmødet i Fredericia 1. september blev en uskøn demonstration af manglende politisk lydhørhed, arrogance og fremstilling af det, der ligner en ny rød/grøn alliance mellem Konservative, SF og Socialdemokratiet. Partierne præsenterede et nyt fælles dagsordenspunkt minutter før starten på byrådsmødet og i øvrigt nikkede de tre partier i takt til alle fortrædelighederne.

Dramaet stod omkring behandlingen af en ny 1584 siders kommuneplan. En unfair plan der bestemmer, at der skal kunne anlægges en tredje Lillebæltsbro i Snoghøj, uden der er sagt ET ORD om, hvor de mange nye vognbaner og to togspor skal pløje sig gennem Snoghøj og Erritsø. Det siger Borgernes Liste siger nej til.

Planen udpeger også et stort område umiddelbart syd for landsbyen Egeskov og Bøgeskov, hvor der skal kunne etableres et gigantisk Biogasanlæg. Det betyder at naboer, besøgende til udstillinger i vores MesseC, Madsby legeland, Superliga fodbold, håndbold og mulige tilflyttere, skal mødes af ”EN KVALMENDE LUGT AF FORRÅDNELSE” (CitatatDR.TV 12/09/24, Mikkel Frandsen) og dernæst synet af Crossbridge når de ankommer til fæstningsbyen. Det er uhørt. Borgernes Liste har forsøgt at ændre en unfair og direkte skadelig plan. Borgernes liste argumenterede under behandlingen i Byrådet d. 25. Juni2025 imod planerne og jeg udbad mig en forklaring. Der blev ikke lyttet og derfor stemte vi imod. 

Det var en blanding af komisk og tragisk, at formanden for Klima- og Miljøudvalget Tommy Rachlitz Nielsen (de konservative) på byrådsmødet 1. september udtalte, at han var stolt over at udpege store områder til vindmøller og solceller, stik imod ønskerne fra de mange fremmødte borgere fra den skønne landsby Herslev. Hvordan kan man være borgmesterkandidat og så være stolt over andre menneskers ulykke. 

INGEN har bedt Fredericia om at lægge skøn natur og dyrebar landbrugsjord til jernmarker med solceller. Vi taler om et areal der svarer til 700 fodboldbaner. Jeg spurgte flere gange om hvorfor, men jeg fik ikke noget svar. 

Det er nærliggende at tænke, at der må stikke noget under. Mon den nye grøn røde alliance ved noget som vi andre ikke ved? Er det derfor de tre partiers repræsentanter sad tavse og kiggede ned i bordet under den lange forhandling. Er der mon lavet en aftale om, at strømmen fra jernmuren rundt om Herslev skal forsyne et nyt stort strømslugende datacenter, en brintfabrik og en omlægning af Skærbækværket fra biomasse til el. Stikker der noget under?

Oprør i Herslev: Borgere vil ikke længere være bagerst

Af
Janus Bang
-
0

HERSLEV. I landsbyen Herslev vokser modstanden mod de planer, der udlægger området til mulighedszoner for store solcelleanlæg. Mange borgere oplever, at processen har været uigennemsigtig, og at deres lokalsamfund risikerer at betale en urimelig høj pris for den grønne omstilling.

En af de centrale bekymringer er omfanget. Flere borgere mener, at det politisk bliver talt ned, når man taler om 170 hektar solpaneler, fordi hele anlægget med installationer og infrastruktur vil beslaglægge et markant større areal. Lokale sammenligner med eksisterende parker andre steder i landet og frygter, at Herslev står over for et af de største anlæg i Nordeuropa.

For borgerne handler sagen ikke kun om tal og arealer, men også om hverdagsliv og ejendomsværdier. Flere peger på, at det bliver svært at tiltrække nye familier, hvis markerne omkring byen dækkes af solpaneler, og at mange nu går med en utryghed over ikke at kunne sælge deres boliger.

Der er også en stærk følelse af uretfærdighed. Mange fremhæver, at Herslev allerede har taget sin del af politiske beslutninger, der har ramt hårdt, og at de som lokalsamfund i forvejen klarer meget frivilligt arbejde for at aflaste kommunen. Nogle føler, at Fredericia Byråd ikke kender landsbyen godt nok og ikke værdsætter det lokale engagement.

Mistilliden til processen forstærkes af oplevelsen af, at høringer og borgerinddragelse ikke har haft reel indflydelse. Flere høringssvar er ifølge borgerne blevet fejet til side uden ændringer, hvilket har skabt en følelse af, at beslutningen var truffet på forhånd.

Uroen er tydelig i lokalsamfundet. Mange borgere fortæller, at emnet fylder i samtalerne i byen, og at flere direkte går med ondt i maven over situationen. Der er frygt for, at Herslev mister sit særpræg, sit sammenhold og sin tiltrækningskraft som et lille, velfungerende samfund.

Debatten er også blevet politisk. Partier i blå blok har meldt ud, at de vil aflyse mulighedszonerne, hvis de får flertal efter valget, og det giver borgerne en følelse af, at deres fremtid nu er bundet op på den kommunale magtbalance.

Herslev står derfor som et symbol på den konflikt, der udspiller sig mange steder i landet, hvor lokale lokalsamfund stiller spørgsmål ved, om den grønne omstilling sker på en fair måde. For borgerne i Herslev handler det om at blive hørt, om at få respekt for deres bekymringer – og om at bevare retten til at bo i et lokalsamfund, hvor natur, fællesskab og tryghed stadig er i centrum.

Over hundrede mennesker gik ud i Fredericias natur: »Det er lige så meget hyggeligt samvær som motion«

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Over hundrede mennesker gik ud i Fredericias natur: »Det er lige så meget hyggeligt samvær som motion«

FRITID. Der er lørdag formiddag i Taulov, og luften er ladet med en dejlig stemning. På Tavlhøj er der både åbent hus og vandretur, og det viser sig hurtigt, at regnestykket med de 10-20 deltagere, som nogen havde forestillet sig, ikke holder stik. Over 100 vandrere er mødt frem, og med yderligere 30 hjælpere er området fyldt af aktivitet. Herfra sendes folk afsted mod Skærbæk, Kongsted og Taulov på alt fra fem til 27 kilometer lange ruter, der snor sig ud i landskabet.

»De havde nok regnet med, at vi bare var en lille hyggeklub, men det er vi jo ikke. Vi er over hundrede ude at gå, og så har vi 29 hjælpere med til at få det hele til at fungere. Der er køkkenhold, rutesættere og folk, der kører mad ud til depoterne. Det er ikke bare lige at arrangere sådan en tur,« fortæller Tina Ebbesen, der er aktiv i Fredericia Fodslaw.

Foreningen, som sidste år markerede sit 50-års jubilæum, har vokset sig stor på frivillighed og en stærk tradition for fællesskab. Når deltagerne vandrer ud i flokke på tværs af generationer, er det mere end blot motion. Det er samvær, natur og et socialt rum, hvor man kan gå side om side, tale om livet eller blot nyde stilheden sammen.

»Selvfølgelig får man motion, men det er lige så meget det sociale. Mange går to og to, andre i små grupper på fire eller fem, og så er der nogen, der går stærkt alene. Men uanset tempo er der plads til alle,« siger hun og peger på, at netop mangfoldigheden er foreningens styrke.

»Vi har ruter fra fem kilometer, og det betyder, at også børn kan være med. Nogen tager hunden med. Alle kan være med.«

Ruterne planlægges i detaljer. Først prøvegår frivillige stierne flere gange, derefter tegnes de ind på kort og til sidst afmærkes de med bånd og pile.

»Vi har 15 til 18 rutefolk ude en dag som denne. De sætter ruter op i etaper, og bagefter skal de nedtage det hele igen. Så de får gået mange kilometer,« siger Tina Ebbesen.

På deltagerlisten står folk fra hele landet. Der er grupper fra Aarhus, andre fra Varde og Ribe, og også fra Odense og Nyborg er der mødt vandrere op. Nogle gange kommer folk helt fra Mors.

»Det er en god blanding. Vi har selvfølgelig også lokale fra Fredericia, men det er ikke kun en lokal begivenhed. Det tiltrækker folk fra hele landet,« fortæller hun.

Det, Tina Ebbesen håber, deltagerne tager med sig hjem, er oplevelsen af en by med natur, der overrasker.

»Jeg håber, de tænker, at det er en smuk by, og at de får lyst til at komme tilbage. Fredericia har ekstremt meget flot natur. Vi laver også vandringer i selve byen, ude ved Hvidbjerg og mange andre steder. Så jeg håber virkelig, at folk husker Fredericia for vores natur, og at de måske fortæller naboen, at her er dejligt at gå.«

Fredericia Fodslaw ser derudover sig selv som en forening med et socialt ansvar. Ensomhed er et tilbagevendende tema, og fællesskabet skal række ud til dem, der ellers ville blive hjemme.

»Vi prøver at få alle med. Om onsdagen har vi tre hold i Fredericia, og det ene er til rollatorbrugere, kørestole og folk, der ikke kan gå langt. Så går vi måske kun en kilometer, men med mange pauser. Bare det at komme ud af stuen og mærke, at man er en del af noget, betyder meget. Det handler ikke kun om at gå langt, men om at være sammen,« siger hun.

For Tina Ebbesen er det ikke teori, men livserfaring. Hun ved af egen erfaring, hvordan det er, når kroppen ikke følger med, og timerne derhjemme bliver lange.

»For mig betyder det rigtig meget at komme ud. Jeg sidder meget alene, men når jeg kommer her, siger folk hej, og det føles godt at blive set. Det sociale betyder enormt meget. Jeg glæder mig til hver onsdag. Det giver mig luft og glæde, selvom jeg ikke kan gå så langt,« siger hun.

Hun understreger, at foreningen arbejder på at vise, at vandring ikke kun er for pensionister.

»Der er mange ældre, som går 10-20 kilometer. Men jeg håber, folk ser, at man også kan være med, selvom man har et handicap. På onsdagsturene kan alle deltage. Man skal ikke føle sig forkert, hvis man går med rollator eller sidder i kørestol. Det er vigtigt at få frem.«

Fodslaw rummer både de lange ture, som kræver kræfter, og de korte skridt, hvor tempoet er tilpasset den enkelte. Det er en dobbelthed, der gør, at børn, unge, ældre og gangbesværede kan mødes i samme forening.

»Vi har gået ture sammen med skolerne i Fredericia, og børnene synes, det er hyggeligt, selvom vi er meget ældre end dem. Vi har også børnebørn og oldebørn med. Alle elsker at komme ud, når de først er afsted. Selv regnvejr har sin charme. Jeg synes, det er hyggeligt, og det dufter dejligt,« siger hun.

På Tavlhøj denne lørdag smelter det hele sammen. Åbent hus i huset og hundredvis af vandrere på stierne. Der er madpakker, depoter, ruter, frivillige og smil. 

Pia tog springet som 55-årig og fandt sit drømmejob i omsorgsfaget: »Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Pia tog springet som 55-årig og fandt sit drømmejob i omsorgsfaget: »Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det«

UDDANNELSE. Hun står dér med et smil, der rummer både lettelse og stolthed. 55 år gammel og med en rejse bag sig, som hun selv beskriver som både svær og vidunderlig. Pia Gellert Nielsen har skiftet rengøringsvogn og gulvspand ud med faglighed, omsorg og et job, hvor hun hver dag gør en forskel. Hun er nu uddannet social- og sundhedshjælper fra SOSU FVH, og hun gør det med en stolthed, som næsten ikke kan skjules.

»Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det, men det har været så spændende at lære og udvikle sig,« siger hun, og man fornemmer, at det ikke bare er en uddannelse, der er afsluttet. Det er et nyt kapitel i et liv, hvor modet til at kaste sig ud i noget ukendt har åbnet døre, hun før ikke anede eksisterede.

Hun brugte næsten 16 år på Kolding Realskole og en kort periode på IBA, inden hun en dag mærkede, at tiden var inde. Hun kunne mærke, at der lå noget andet foran hende.

»Jeg fandt faktisk ud af, at man godt kan lære noget nyt, selv når man har været i den samme hverdag i mange år. Og så tænkte jeg, hvad skal det så være? Jeg valgte det her, og jeg sprang ud i det med 190 kilometer i timen,« siger hun og smiler.

Springet blev taget via Klar-til-SOSU i Kolding, et forløb hvor man får lov at prøve kræfter med faget, inden man binder sig. Pia havde ingen erfaring fra plejeområdet, men hun havde nysgerrigheden. Tre uger i praktik gav hende den første smag på det, der skulle blive hendes nye liv.

»Jeg havde Lisbeth som underviser i starten, og hun var helt fantastisk. Hun gav os følelsen af, at vi godt kunne. Det betyder alt, når man står og er i tvivl,« fortæller Pia.

Hun taler varmt om underviserne, der aldrig slap hende. »Vi har haft de bedste undervisere. Jeg tror ikke, der findes nogen bedre. Selv når man ikke helt forstod stoffet, så blev de ved. De gav aldrig op. Det har været en kæmpe støtte.«

Det var ikke kun fagene, der ændrede hende. Hun havde svært ved naturfag i begyndelsen, men i dag taler hun levende om vitaminer, tensider og pH-værdier.

»Jeg kunne ikke ret meget af det, da jeg startede, men nu sidder det i baghovedet. Jeg har taget viden med mig ind i min hverdag. Det handler jo ikke kun om at vide, hvordan ting fungerer. Det handler om at bruge det sammen med mennesker. Kommunikation, medmenneskelighed og omsorg er lige så vigtigt,« bemærker hun.

Forandringen er mærkbar, også for hende selv. Hun sætter ordene på enkelt.

»Jeg er blevet klogere. Jeg har lært ufattelig meget. Det er svært at beskrive, men det har været super, super godt.«

Imens er det ikke kun fagligheden, der har ændret hende. Også mødet med hverdagen ude i praktikken satte spor. Det var her, teorien fik ansigt og krop, og det var her, hun mærkede, at hendes valg var det rigtige. Praktikken gjorde hende ikke bare klogere men også oprigtigt glad.

»Jeg havde en fantastisk chef og de bedste kollegaer. Vi blev taget imod som en del af holdet, selv om vi var elever. Det var som at blive lagt i et blødt æg. Jeg var virkelig glad for at være der, og de har allerede tilbudt mig job,« fortæller hun.

Alligevel er dagen i dag fyldt med blandede følelser. Der er glæden over det beståede, men også vemodet over at lukke døren til en tid, som har betydet så meget. Hun ryddede ud i en stor stak papirer aftenen før og fandt minder, der fik hende til at standse op.

»Det var mærkeligt at sige farvel, men jeg tog et lille minde med mig. Nu glæder jeg mig til at bruge alt det, jeg har lært.«

Og midt i det hele er det håbet for fremtiden, der lyser stærkest. Hun drømmer om at kunne inspirere andre, der står og tvivler på egne evner.

»Jeg håber, min historie kan vise, at det aldrig er for sent. Man kan starte forfra, selv midt i livet. Er du nysgerrig, så kan du komme langt. Og vi har haft nogle fantastiske undervisere, der har vist vejen.«

Nu venter arbejdslivet, hvor hun skal stå på egne ben. Og selv om dagen er fyldt med store følelser, er der ingen tvivl om, at Pia Gellert Nielsen har fundet sit rette sted.

»Det har været så spændende at lære og udvikle sig. Jeg håber, at andre tør springe ud i det. Det er en fantastisk vej,« siger hun og lader blikket glide fremad mod det liv, der nu ligger åbent.

Middelfart Kommune beskytter fremtidens drikkevand

Af
Redaktionen
-
0
Middelfart Kommune beskytter fremtidens drikkevand

POLITIK. Middelfart Byråd har nu endeligt vedtaget den nye indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Med planen tager kommunen et stort skridt for at sikre, at kommende generationer får adgang til rent drikkevand med minimal behandling.

Baggrunden er, at både klimaudfordringer og pesticidrester presser grundvandet. Selvom alt drikkevand, der sendes ud til forbrugerne i dag, overholder de gældende krav, understreger kommunen, at handling er nødvendig nu, hvis vandkvaliteten også i fremtiden skal være sikret.

Planen indeholder 34 konkrete tiltag. Det mest markante er et forbud mod brug, opbevaring og håndtering af pesticider i de mest sårbare områder, hvor grundvandet dannes. Disse prioriterede områder dækker cirka 1.200 hektar, heraf omkring 800 hektar landbrugsjord.

»Vi står med et fælles ansvar. Hvis vi ikke passer på vores grundvand nu, risikerer vi, at fremtidens drikkevand bliver både dyrere og sværere at sikre. Med indsatsplanen handler vi i tide for vores børn, børnebørn og alle kommende generationer,« siger Jes Rønn Hansen, formand for Klima, Natur og Genbrugsudvalget.

En vigtig del af planen er et nyt grundvandssamarbejde mellem kommunens vandværker. Der etableres en fælles vandfond, så alle borgere bidrager solidarisk via en mindre stigning i vandtaksten. For en gennemsnitlig husstand vil det betyde en ekstra udgift på omkring 200-250 kroner om året.

»Med grundvandssamarbejdet skaber vi en solidarisk løsning, hvor vi deler både ansvar og udgifter. Det er en investering i vores fremtid og et vigtigt skridt, hvis vi vil undgå langt dyrere løsninger senere,« siger Jes Rønn Hansen.

Indsatsplanen er tænkt ind i kommunens øvrige grønne arbejde. Den hænger tæt sammen med Klimaplan 2.0 og de nationale aftaler i Grøn Trepart. Målet er at skabe løsninger, hvor grundvandsbeskyttelse går hånd i hånd med andre indsatser som skovrejsning, naturgenopretning og vedvarende energianlæg.

Dermed vil planen ikke kun beskytte drikkevandet men også styrke biodiversitet, klima og lokal udvikling.

Forslaget til indsatsplanen har været i offentlig høring fra februar til maj i år. Kommunen har modtaget 32 høringssvar fra borgere, vandværker og organisationer, og flere af inputtene har ført til ændringer, der har gjort planen mere robust og fremtidssikret.

Ukrainsk dansehold giver Food Festival ekstra krydderi

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Ukrainsk dansehold giver Food Festival ekstra krydderi

GASTRONOMI. Når Food Festival i Fredericia folder sig ud den 5. til 7. september, bliver det med et særligt indslag på scenen. Fredag klokken 17 indtager det ukrainske dansehold Kalyna Rådhuspladsen med farverig kultur og energiske trin. Målet er at præsentere Ukraine gennem dans og formidle de traditioner, som danserne er stolte af.

For arrangørerne er det et vigtigt signal, at festivalen byder på mere end madboder og foodtrucks. »Vi har prøvet at ramme bredt på rigtig mange parametre. Det er ikke sådan, at vi specifikt har søgt efter et ukrainsk dansehold, men vi har været ude i de foreninger og grupper, der findes i Fredericia, og spurgt, om de havde kontakter til dansetrupper. Så dukkede den her mulighed op, og det er meget spændende,« siger Brian Løkkegaard.

Han fremhæver, at festivalen bevidst går efter at give gæsterne mere end bare en smagsoplevelse. »Vi ønsker at lave en festival, hvor der er noget ekstra. En foodtruck kan være rigtig kulinarisk og lækker, men der må gerne være noget mere. Vi har talks, vi har dans fra LB Dans, og nu også Kalyna. Derudover er der hele Fra jord til bord-sektionen, hvor man kan røre ved og se på afgrøder. Det giver en bredde i oplevelsen,« forklarer han.

For publikum kan det internationale islæt blive en særlig oplevelse. »Det handler både om at henvende sig til dem, der måske kender til det i forvejen, men også om at give folk noget, de ikke havde forventet. Jeg tror ikke, der er ret mange, der til daglig ser et ukrainsk dansehold optræde. Når man kommer ned for at spise, tage en fadøl eller bare nyde stemningen, og pludselig bliver bumpet af noget uventet, så får man en oplevelse, man husker. Det håber vi at skabe flere gange i løbet af festivalen,« siger Brian Løkkegaard.

Han understreger, at det ikke handler om at undervise i specifikke danseformer. »Vi er ikke ude på at udbrede kendskabet til ukrainsk dans eller mavedans eller hvad vi ellers har på programmet. Vi arbejder for at skabe oplevelser og en god atmosfære. Det skal være noget, der gør, at man tænker fredag aften i Fredericia sker der noget, og det er værd at komme ud,« siger han.

Hvis nogen spørger, hvorfor de skal komme og opleve Kalyna, er svaret klart. »Der er ikke nogen god grund til at blive væk. Kun hvis man er forhindret, fordi man er langt væk og ikke kan nå det. Ellers synes jeg, der er masser af grunde til at tage ind til byen. Det gælder både det ukrainske dansehold og alt det andet, vi har på programmet. Der bliver mange oplevelser, der er værd at tage med,« siger han.

Food Festival i Fredericia handler derfor ikke kun om mad, men også om kultur, fællesskab og overraskelser. Når Kalyna indtager scenen på Rådhuspladsen, bliver det med ønsket om at forbinde mennesker gennem dans – og give festivalens gæster en oplevelse, de ikke havde set komme.

1...404405406...1.993Side 405 af 1.993
Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for etablerede musikere

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for...

Thea Dyhrberg - 0
KULTUR. Esther Egsdal havde besluttet sig. Den naturfaglige retning var planen, og der var ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig....
Store forsinkelser hos DSB: Togtrafikken mod Fyn og Jylland påvirkes

Store forsinkelser hos DSB: Togtrafikken mod Fyn og Jylland påvirkes

Middelfart Kommune kæmper med 36 millioner i merforbrug på social- og sundhedsområdet

Middelfart Kommune kæmper med 36 millioner i merforbrug på social- og...

Juniorklubben i Fjelsted Harndrup holder stand

Juniorklubben i Fjelsted Harndrup holder stand

Kortere skoledage fortsætter

Kortere skoledage fortsætter