Sejren over Nordsjælland blev ikke skabt af ét taktisk greb eller en enkelt individuel præstation, men af at Fredericia Håndboldklub ramte et markant højere niveau på flere af de parametre, der har været sårbare tidligere i sæsonen. Kampen viste et hold, der leverede bedre, når det gjaldt mest, og som især tog et skridt frem på tre afgørende områder: målmandsspillet, aggressiviteten i defensiven og effektiviteten i de bærende offensive roller.
Det begyndte i målet. Sebastian Frandsen kom godt fra start, og den indledning satte en tydelig ramme for resten af kampen. Undervejs pillede han tre straffekast og sluttede med en redningsprocent på 31, hvilket var et klart skridt op på et vitalt parameter for et hold, der i perioder har manglet netop den sikkerhed. Redningerne skabte ikke bare stop på tavlen, men gav forsvarsspillerne mod til at stå højere, være mere aggressive og tage flere initiativer i duellerne. Hvor udtrykket mod Skanderborg AGF var passivt, fremstod Fredericia denne gang langt mere kontante i deres defensive arbejde, og den sammenhæng mellem målmand og forsvar var en afgørende forskel.
Offensivt steppede FHK op i relationerne mellem bagspillerne og i udnyttelsen af chancerne. Der var en tydelig fornemmelse af timing og forståelse, hvor bolden ofte blev sat “lige i røven” på den næste mand. Anders Kragh Martinussen leverede en kamp med maksimal effektivitet: fire mål på fire afslutninger og fire assists. Adam Ljungquist fulgte op med ni mål på 11 forsøg og var konstant en trussel, både når han selv gik i gennembrud, og når han trak opmærksomhed til sig. Samtidig var Martin Bisgaard klinisk fra fløjen med seks mål på seks afslutninger, hvilket gav Fredericia en bredde i angrebsspillet, som tvang Nordsjælland til at forholde sig til flere trusler på samme tid.
Mads Kjeldgaard bidrog også væsentligt med syv mål på 12 forsøg og var længe på vej mod en rigtig god kamp. Hans gennembrud og tempo var med til at strække Nordsjællands defensiv, men starten af anden halvleg trak helhedsindtrykket en smule ned. Tre dumme aktioner i træk og brændte chancer kostede rytme og gav kortvarigt gæsterne mulighed for at komme tættere på. Det ændrede dog ikke ved, at Fredericia samlet set leverede langt bedre offensiv kvalitet end i de foregående kampe.
Sejren gav også et vigtigt perspektiv frem mod resten af sæsonen. Med 33-26 er Fredericia nu bedre indbyrdes end Nordsjælland, og i et bundfelt kan netop den detalje blive afgørende. På trods af en sæson, der flere gange har været tæt på at udvikle sig katastrofalt, har FHK nu kun tre point op til Sønderjyske på ottendepladsen. Set i det lys er udgangspunktet før de sidste ni kampe, hvoraf de otte spilles efter EM-pausen, bedre end tabellen umiddelbart kan give indtryk af. Kampen mod Nordsjælland viste, at Fredericia – når de stepper op på de vitale parametre – har et niveau, der kan bære dem videre i sæsonen.
Sagen om broerne ved Sjællandsgade lugter ikke af uheld. Den lugter af svigtende faglig styring og manglende åbenhed. Når der tales om “kvalitetsproblemer” på en almindelig stålkonstruktion, er det helt rimeligt at spørge: Hvad er det helt præcist, der er galt?
En bro af denne type er ikke raketvidenskab. Det er standard stålteknik med velkendte normer, tolerancer og kontrolkrav. Netop derfor rejser sagen en række alvorlige og ubesvarede spørgsmål: Hvilke konkrete kvalitetsproblemer er konstateret? Er der tale om svejsninger, tolerancer, overfladebehandling, dimensionering – eller noget helt andet?
Har kommunen ført teknisk kontrol under produktionen? Normalt foreligger der målerapporter, svejserapporter og materialecertifikater, ofte verificeret af uafhængige instanser. Hvor er denne dokumentation i denne sag? Hvis fejlene viser sig at stamme fra udbudsmaterialet eller et mangelfuldt design, bør regningen så ikke lande hos arkitekt og rådgivende ingeniør – frem for hos skatteborgerne?
Hvem har haft ansvaret for kvalitetssikringen på kommunens side undervejs? Er der udarbejdet kontrolplaner og signeret afleveringsdokumentation, før konstruktionen nu afvises? Forløbet fremstår uklart og uprofessionelt. Først meldes det ud, at broerne skal monteres i en weekend – få dage senere er hele projektet sat på pause på ubestemt tid. Det tyder enten på manglende teknisk overblik eller på utilstrækkelig kontrol undervejs. Begge dele er alvorligt.
Fredericias borgere har krav på et klart svar: Er problemet udførelse, kontrol eller projektering? Og hvem hæfter økonomisk for forsinkelsen?
Flere lokale politikere bla. Karsten Byrgesen, John Nyborg, Palle Dahl og Kenny Bruun Olsen udtaler sig i pressen, uden synligt fagligt grundlag. Brokonstruktioner vurderes ikke på mavefornemmelser, men på beregninger, normer og dokumentation. At blande kommunens jurister ind i sagen, før de tekniske fakta ligger klart, risikerer blot at forplumre billedet yderligere.
Hvis rygter og politisk profeti skal afløses af faglighed, er løsningen enkel: Kommunen bør åbent fremlægge tidsplan, udbudsmateriale samt tilsyns- og kontrolrapporter – herunder målerapporter og eventuelle tredjepartsverifikationer. Først da kan ingeniører, stålfagfolk og andre kvalificerede borgere vurdere, hvor fejlen reelt ligger.
En simpel stålkonstruktion burde ikke ende i kaos. Når den alligevel gør, skylder kommunen borgerne fuld åbenhed og klare svar.
På en aften, hvor Fredericia Håndboldklub allerede var med til at markere byens kommende 375-års fødselsdag, som først officielt falder mandag , og hvor den nederste del af den ene endetribune stod lukket under renovering, blev håndbolden alligevel spillet med den særlige klarhed, man kun ser, når to hold fra den nederste del af tabellen vidste præcis, hvad der stod på spil. Fredericia Håndboldklub gik ind til opgøret som nummer 12, Nordsjælland som nummer 11, og med gæsternes 31-26-sejr i det første indbyrdes opgør lå der en ekstra regnskabslinje under kampen: ikke bare to point, men også det indbyrdes overtag.
Det blev en kamp, hvor Fredericia i perioder skar Nordsjællands struktur op i små stykker i det etablerede spil, hvor Nordsjælland svarede igen med straffekast, 7 mod 6 og et hårdt pres på detaljerne, og hvor hjemmeholdet til sidst endte med at kontrollere det hele så tydeligt, at de kunne spille bolden rundt til stående applaus og lukke på 33-26 foran 1.315 tilskuere.
Allerede inden kampstart var der lagt et særligt lag ovenpå aftenen. Lyset blev slukket, lysshowet kørte, Nordsjælland kom på banen, og FHK-anfører Anders Kragh Martinussen gik roligt over mod fanklubben HK Ultras for at få sat gang i stemningen. Det var ikke store armbevægelser, men en markering af, at Fredericia havde brug for noget at læne sig ind i. Og da kampen gik i gang, var det netop trygheden og retningen, der manglede i torsdags, som pludselig var tilbage hos Sebastian Frandsen i målet. Han åbnede med en redning, og kort efter satte Adam Ljungquist kampens første mål ind. Den tidlige tone blev, at Fredericia ville igennem med tempo og gennembrud, mens Nordsjælland søgte deres egne gennembrud og stregen, men i de første minutter var det Frandsen, der bestemte, hvor hård kampen skulle være at spille.
Nordsjælland fik udlignet ved Carl-Emil Haunstrup på en returbold efter en Frandsen-redning, men Fredericia svarede ved at stjæle en bold og løbe Mads Kjeldgaard i kontraen til 3-1. Samtidig begyndte hjemmeholdet at ramme Nordsjælland, hvor det gjorde ondt: med et direkte og enkelt gennembrudsspil og med afslutninger, der kom, før gæsterne fik sat deres kontakt på. Anders Kragh Martinussen gik selv på gennembrud til 4-2, og da Nordsjælland allerede tidligt fik straffekast, startede en af kampens mest afgørende underhistorier. Først pillede Frandsen et straffekast fra Haunstrup efter seks minutter. Lidt senere fik Nordsjælland endnu en mulighed, og igen stod Frandsen i vejen, denne gang på afslutningen fra Jesper Dahl. Da Nordsjælland så omsider fik hul på bylden på straffe ved Dahl, blev det mere en påmindelse om, at de blev ved med at komme til linjen, end et tegn på, at de havde fundet et sikkert greb om kampen.
Fredericia byggede i stedet deres føring på variationen i tempo. Ljungquist scorede selv på et løb om bag Nordsjællands forsvar og blev ved med at være tydelig fra start, selv om han ikke startede inde i torsdags og ikke fik en stor rolle der. Kasper Palmar hamrede et projektil ind efter oplæg fra Ljungquist, og Kjeldgaard brød igen igennem og scorede. Undervejs kom den første udvisning til Fredericia, da Kjeldgaard fik to minutter efter 14 minutter, og Nordsjælland udnyttede overtallet ved Rasmus Madsbøll. Men Fredericia fandt hurtigt tilbage til deres rytme, og det blev en vigtig pointe i første halvleg: selv når Nordsjælland fik skubbet kampen over i special-situationer, gled Fredericia ikke ud af deres plan.
Det blev også en halvleg, hvor dommerlinjen fyldte i fortællingen, fordi den blev oplevet som ujævn. Der kom situationer, hvor Ljungquist blev puffet omkuld uden reaktion, hvor Jesper Houmark gik amok på sidelinjen, og hvor Nordsjælland fik et straffekast, der mest af alt lignede noget, kun dommerne kunne se. Nordsjælland levede ikke af at beklage sig; de levede af at blive ved med at få straffe. Og de blev ved. Madsbøll scorede sikkert på endnu et straffekast, og det var i den fase, gæsterne gik i 7 mod 6 efter 20 minutter, efter en timeout, for at presse Fredericia til at tage svære valg i defensiven.
Fredericias svar blev dobbeltsidet. På den ene side blev de ved med at score i det etablerede spil, og på et tidspunkt havde de Nordsjælland under pres, hvor hjemmeholdet i perioder fik åbnet gæsternes defensiv. Martin Bisgaard kom på pletten flere gange, blandt andet på fløjen efter assist fra Anders Kragh Martinussen, og senere blev han sat helt fri af Moberg og scorede. På den anden side kom Fredericia også ud i de sekvenser, der skabte uro, og hvor man mærkede, at kampen stadig var tæt. Evgeni Pevnov brændte helt fri efter ni minutter, og senere brændte Kjeldgaard i paraden, hvorefter Anders Kragh Martinussen blev udvist i returløbet, samtidig med at August Storbugt scorede på kontra. Det lignede et helt regulært returløb, og det blev en af de situationer, der fik hjemmeholdet til at spille med en lille smule ekstra kant i resten af halvlegen.
Midt i det hele stod Frandsen som en konstant. Han reddede også Nordsjællands tredje straffekast i første halvleg, og det tvang gæsterne til at finde løsninger andre steder. De fandt dem på stregen ved Tim Rantala, på kontra ved Storbugt og på gennembrud, men Fredericia havde stadig det klare overtag i spillet fem mod seks og seks mod seks. De fik også udlignet i udvisningsregnskabet omkring 25 minutter, hvor Pevnov trak et straffekast og samtidig en udvisning til Julius Mørch, mens Matias Campbell kort efter selv fik en udvisning. Ljungquist tog straffekastet og bankede det ind, og det føltes som et øjeblik, hvor Fredericia havde chancen for at trække endnu mere fra.
Det lykkedes delvist, men ikke helt. Houmark tog timeout efter 27 minutter, og efter et forløb, hvor Madsbøll stod for en teknisk flot scoring og senere studsede bolden over mål, endte halvlegen med endnu et straffekast til gæsterne i sidste sekund. Madsbøll eksekverede igen sikkert, og ved pausen stod der 17-14, samtidig med at det blev noteret, at det var gæsternes sjette straffekast i første halvleg. Fredericia havde spillet bedst i perioder, men Nordsjælland havde holdt sig inde i kampen ved at gøre den til en kamp om linjen og dommerkendelserne.
Anden halvleg startede som en test af Fredericias stabilitet. Kasper Young var kommet ind på højre fløj, men hjemmeholdet kom ikke ud fra kabinen med samme skarphed. Mads Kjeldgaard fik en skidt start med en brændt helt fri afslutning, og kort efter fumlede han bolden væk. Nordsjælland udlignede efter 34 minutter, og pludselig føltes kampen åben igen. Konsekvensen blev, at Adam Ljungquist erstattede Kjeldgaard i angrebet. Det var et tydeligt taktisk greb midt i et momentumskift, og det var også her, Fredericia begyndte at vinde kampen i kampen: de justerede, før usikkerheden fik lov at brede sig.
Det næste nøglepunkt kom ved 36 minutter, hvor Nordsjælland fik endnu et straffekast. Denne gang var det ikke Frandsen, men Sander Heieren, der kom ind og reddede afslutningen fra Rasmus Madsbøll. Det var en lille scene, men stor i betydning: Fredericia fik et stop på et tidspunkt, hvor alt pegede mod, at Nordsjælland kunne sætte sig på anden halvleg. I stedet scorede Fredericia tre i træk, og det var en af de passager, hvor kampen tippede. Kasper Young scorede, William Moberg satte den næste ind, og Fredericia fik luft. Det var ikke tilfældigt; det hang sammen med, at Fredericia igen fik flyttet kampen over i gennembrud og hurtige afslutninger, mens Nordsjælland blev presset til at spille mere på ydersiden.
Samtidig begyndte dramatikken at tage en ny form, fordi den både handlede om spillet og om dommerne. Der var en situation omkring 41 minutter, hvor hallen skreg på rødt, da Pelle Segertoft trak et straffekast, men dommerne nøjedes med en to minutters udvisning til August Storbugt. Ljungquist scorede sikkert på straffe, og Fredericia gik op i 23-18. Det var i den periode, Anders Kragh Martinussen scorede i overtallet, og hvor Fredericia så ud til at være i gang med at lukke kampen. Nordsjælland reducerede ved Nikolaj Larsson fra en næsten umulig vinkel, men det ændrede ikke hovedlinjen: Fredericia havde fået kontrol over tempoet igen, og de fik stoppet Nordsjællands forsøg på at gøre kampen kaotisk.
Der var dog kaos, og det kom også fra fløjten. Der opstod en helt bemærkelsesværdig situation, hvor dommerne fløjtede direkte imod hinanden: den ene tildelte Fredericia bolden, den anden dømte frikast til Nordsjælland, og det endte med, at gæsterne beholdt bolden. Den slags øjeblikke kunne trække luften ud af et hold, men Fredericia blev ved med at spille. Der kom også en situation, hvor Pevnov afsluttede og brændte, mens en Nordsjælland-spiller stod i feltet, uden at der blev dømt noget, hvorefter Nordsjælland reducerede ved Martin Theter Jensen. Og tidligere i halvlegen blev Kjeldgaard flået omkuld i afslutningen og brændte, uden at der blev dømt straffe. Det var en kamp, hvor begge hold flere gange måtte forholde sig til, at de ikke fik det, de forventede.
Alligevel var det Fredericia, der i højere grad formåede at omsætte irritationen til energi i spillet. Det blev nærmest illustreret i en sekvens ved 56 minutter, som blev beskrevet som ren champagnebold: Bisgaard blev spillet fri på fløjen, men i stedet for at afslutte hoppede han ind over og lagde bolden i et lille vip til Anders Kragh Martinussen, der scorede. Det var både selvtillid og klarsyn i samme bevægelse, og det kom på et tidspunkt, hvor Nordsjælland ellers forsøgte at hænge fast ved at arbejde med 7 mod 6 og med deres sidste timeout.
I den afsluttende fase blev det også tydeligt, at regnestykket om de indbyrdes opgør lå under overfladen. Det blev slået fast, at hvert mål talte. Nordsjælland havde vundet det omvendte opgør med 31-26, og da stillingen i slutningen stod 31-25 til Fredericia, var der stadig noget at spille for. Fredericia reagerede ikke ved at skynde sig. De reagerede ved at styre. De gik selv i 7 mod 6, tog timeout og spillede med bevidsthed om, at to point ikke var det eneste, der kunne vippes på plads i de sidste minutter. Young scorede efter et boldtyveri, og Fredericia fik sat det sidste tryk på kampen. Da slutfløjtet lød på 33-26, havde Fredericia både sejren og det, der blev noteret til sidst: de var bedst i de indbyrdes opgør og kunne sætte to vigtige point på kontoen.
Perspektivet stod derfor tydeligt uden at skulle gå uden for noterne. To hold fra den nederste del af tabellen mødtes med lige præcis den tyngde, sådan en kamp havde, og Fredericia fik ikke bare afstand til Nordsjælland på selve aftenen; de fik også den ekstra sikkerhed, der lå i at kunne se på de indbyrdes opgør med et bedre facit. Og de gjorde det uden Mads Thymann, der var ude med skade, og med en målmandspræstation, der satte sig i kampens skelet: Frandsen åbnede med at redde straffekast og langskud, Heieren kom ind og pillede et straffekast i en fase, hvor kampen var ved at tippe, og resten af holdet byggede ovenpå med gennembrud, kontrascoringer og en afslutning, hvor de spillede med ro nok til at lade bolden gå rundt, til det hele var lukket.
Klokken 19:00 spiller FHK årets sidste hjemmekamp, og det bliver en kamp, hvor kravet er simpelt: Alt andet end en sejr mod Nordsjælland, der er á point med fredericianerne i tabellen, kan ikke bruges til noget.
December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gårdrummet foran KulturØen, lysene glimter lidt længere, og folk bevæger sig langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Det er en måned, hvor traditionerne fylder, og hvor vi gerne bruger tid i de rum, der giver os nærvær, varme og fællesskab.
I dagens låge besøger vi Panorama Biografen, hvor medindehaver Helle Broen fortæller om et år, der har været præget af både udfordringer og stærke lyspunkter, og om en december, der bringer filmglæde, juletraditioner og nye tiltag med sig.
En branche under pres – og et publikum der langsomt vender tilbage
Når Helle beskriver de seneste år i biografbranchen, gør hun det ærligt, klart og med det lange perspektiv for øje.
»Biografbranchen har været igennem nogle meget udfordrende år. I 2019 blev der solgt 13 millioner biografbilletter i Danmark. Sidste år blev der solgt 9,5 millioner. Det er et meget markant fald, og det er et fald, der har kunnet mærkes i hele branchen. Det handler både om færre store film, ændrede publikumsvaner og et marked, der har skiftet karakter.«
Annonce
Hun forklarer videre, at filmudbuddet har været en afgørende faktor for udviklingen.
»I 2019 havde vi næsten en blockbuster hver anden uge. Det gav et helt andet publikumstræk. De sidste par år har vi måske fået en blockbuster hver anden eller tredje måned. Det gør en stor forskel for hele branchen og naturligvis også for os. Når der ikke er så mange store titler, så falder antallet af biografbesøg.«
Første halvdel af året var derfor præget af forsigtighed. »I begyndelsen af 2025 var publikum stadig lidt tilbageholdende. Vi havde gode film, men ikke de titler, som virkelig får folk til at ændre planer og tage i biografen spontant. Vi kunne mærke, at mange stadig ventede på de film, der virkelig skaber samtale og fællesskab.«
Men så kom et vendepunkt hen over sensommeren og efteråret. »Filmtitler som Ternet Ninja, Den sidste viking og Rejseholdet ændrede billedet fuldstændigt. De film trak publikum tilbage i en grad, vi ikke har set i lang tid. Salene blev fyldt, og stemningen vendte. Det var film, som både børn, unge og voksne opsøgte, og det gjorde en enorm forskel for os.«
Annonce
Danske film har i det hele taget vist sig at være en stærk kraft i 2025.
»Danske film har klaret sig meget flot. Publikum har taget dem til sig, og det bekræfter os i, at biograferne stadig har en helt særlig plads, især når vi har film, der taler direkte ind i en dansk virkelighed og fortælletradition.«
Med efterårets fremgang er optimismen vendt tilbage. »Vi går året i møde med nye forventninger. Vi afslutter 2025 med titler som Avatar og Zootropolis, som allerede har et rigtig godt publikumstræk. Avatar sælger især mange billetter til 3D-forestillingerne, fordi det er den film, der virkelig viser, hvad 3D-formatet kan, når det bruges rigtigt. Zootropolis er et stort hit hos børnefamilierne. Begge film giver os et stærkt afsæt ind i det nye år.«
December i biografen: lys, julepynt og en afslappet atmosfære
Hvor andre steder i byen oplever december som en hektisk måned, beskriver Helle biografens december som noget helt særligt.
Annonce
»December er en måned med en meget afslappet og behagelig stemning i biografen. Folk kommer ikke ind med stress. De kommer for at hygge sig, for at sidde ned, for at se en god film og måske drikke en kop kaffe eller spise popcorn. Det er en måned, hvor biografen bliver et fristed.«
Panorama Biograferne pynter altid op, og medarbejderne går gerne i gang før december. »Vi har nogle medarbejdere, der ganske enkelt elsker at pynte op. De spørger allerede i november, om de må gå i gang. Og jeg synes, det gør en forskel. Det skaber varme og genkendelighed, og det er noget, vores gæster lægger mærke til.«
Udenfor står biografens faste julemand, som er blevet et lille vartegn på KulturØen. Indenfor finder man hjertetræet – et fælles projekt, der engagerer både personale og publikum.
»Hjertetræet betyder meget for os. Vi samler gaver ind til børn, der ikke har så meget. Folk er rigtig gode til at støtte op om det, og det giver december et ekstra lag af mening. Det er en tradition, vi holder fast i.«
Gavekort: En lille kuvert med stor betydning
En af biografens mest populære decembergaver er gavekortet, og salget er stort. »Der er mange ældre, der kommer op og køber ti gavekort på 100 kroner. Så er alle børnebørnene klaret på en gang. Det er en gave, der både er nem, personlig og fleksibel. Det er noget, alle kan bruge, uanset alder.«
Biografen har derfor udvidet åbningstiden i december for at imødekomme dem, der vil ordne gaverne tidligt eller i roligt tempo.
Film som gaveidé: noget for alle generationer
Når vi spørger Helle til film, der kunne fungere som julegaveidé eller som en oplevelse i helligdagene, svarer hun med stor præcision.
»Til børnefamilierne vil jeg helt klart anbefale Zootropolis og Rejsen mod Nord. Rejsen mod Nord er en meget smuk film, der bygger på H.C. Andersens Snedronningen. Mads Mikkelsen lægger stemme til en af hovedrollerne, og filmen har en stemning, der passer godt til vinter og jul.«
Til de voksne er svaret enkelt: »Hvis man ønsker en visuel oplevelse i absolut topklasse, så er Avatar det oplagte valg. Publikum ved, at Avatar leverer den bedste 3D-oplevelse. Vi kan se det i forsalgstallene. Det er 3D-forestillingerne, der bliver valgt først.«
NytårsChill: biograf i nattøj og forpremierer
En af de største nyheder hos Panorama Biograferne denne vinter er et helt nyt årskoncept: NytårsChill den 1. januar. »Vi ville gerne skabe noget hyggeligt for dem, der ikke har planer den dag, og for dem, der bare vil slappe af. Mange ligger alligevel under dynen. Så vi tænkte, at man lige så godt kunne tage dynen og hovedpuden med herned.«
Publikum får mulighed for at se to forpremierer:
Klassefesten 4
Primate, en gyser for dem, der har brug for et lille chok oven på nytårsaften
Interessen har været stor fra første dag.
»Det har været overraskende, hvor mange der allerede har spurgt ind til det. Vi gjorde det, fordi vi syntes, det lød hyggeligt. Men vi kan mærke, at der er et behov for et stille og uhøjtideligt mødested den 1. januar. Og det bliver en rigtig hyggelig dag.«
Biografen holder kun lukket den 24. og den 31. december. Ellers er der film, gavekort, popcorn og åbne døre. En biograf, der både bærer traditioner og fornyelse
Panorama Biograferne er et sted, hvor filmoplevelser står side om side med traditioner, lokal forankring og nye initiativer. Her mødes generationer i mørket til delte grin, overraskelser og fortællinger. Her gør julepynt og hjertetræ noget ved stemningen. Og her står både popcorn, cola og store film klar til at løfte december – og det nye år.
I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 14.
En butik med stil – for kvinder i alle aldre
På Løvestrøget i Vendersgade finder vi Please Stay, hvor Gitte Blicher byder indenfor i et univers, der blander moderne mode med varme og personlig service. Butikken henvender sig til kvinder i mange aldre, men rammer særligt den modne, moderne kvinde.
»Vi har noget til alle aldre, men særligt til den voksne pige på 40+, som er bevidst om sin alder og stadig gerne vil være ung klædt.« Sortimentet er bredt. »Vi har et blandet sortiment, og vi mixer både de yngre og de lidt ældre mærker sammen i hele butikken.«
Og prisniveauet er en del af butikkens DNA.
»Herinde kan hun også være prisbevidst. Jeg køber ofte restpartier hjem, så man kan finde rigtig gode varer til billige penge.«
Et år med usikkerhed – og stærk lokal opbakning
2025 har været et udfordrende år for mange butikker, og Please Stay er ingen undtagelse. »Det har været et år med rigtig meget usikkerhed. Det mærker både vi og vores kunder.« Men midt i usikkerheden er der noget, der står tydeligt for Gitte.
»Vi kan se, at de faste kunder støtter lokalt og støtter de fysiske butikker. Det er helt magisk.« Og kundekredsen vokser.
»Heldigvis kommer der flere og flere nye kunder. Vi er jo ikke gamle i Please Stay, men vi har rigtig mange nye kunder – også fra Vejle, Middelfart og Kolding. Det er jeg virkelig glad for.«
December – en måned med fester, tillid og smukke julegaver
December er en travl måned i Please Stay. Julefrokoster, private fester og arrangementer får mange til at kigge efter noget nyt i garderoben.
»Det er en travl måned, fordi der er julefrokoster, fester og meget, der kræver tøj. Vi hjælper mange med at blive klædt på til årets julefrokoster, og jeg vil virkelig gerne sige tak for tilliden.« Julegaverne fylder også. »Vi pakker mange julegaver ind. Det er mit hjertebarn, at vi skal pakke de smukkeste julegaver ind. Og det synes jeg, vi gør.«
Og selvom julehandlen er godt i gang, er der nogle, der stadig venter.
»Der er mange mænd, der ikke helt er der endnu – men det skal de nok nå. Vi pakker både adventspakker og julegaver.«
Julestemning og Maileg Nisser
Please Stay holder fast i julepynten.
»Ja, vi har julepynt. Det har vi både fordi det er jul – og fordi vi har Maileg. Maileg-nisserne er et kæmpe hit.« Nisserne er med til at give butikken sit hyggelige decemberudtryk, og mange kunder stopper op for at kigge nærmere på dem.
Årets julegavehits – fra mesh til sporty elegance
Når snakken falder på årets julegavenyheder, viser Gitte flere styles frem. »Det her er en mesh-bluse. Det er en fantastisk basisting. Den er fin under en strik eller en skjorte, og hvis man har en bluse uden ærmer, kan man sætte den her under og forlænge sine styles.« Mesh-blusen er både funktionel og elegant.
»Man kan også sætte en top under den og bruge den under en blazer. Og den koster 375 kroner. Den kan virkelig opgradere garderoben for ret få penge. Den findes i flere farver, og den er et julegavehit.«
Den sporty-feminine top
Gitte tager en anden bluse frem, en af butikkens mest bemærkelsesværdige styles. »Den her er både sporty og feminin. Den har det sporty udtryk og fason, men så har den blonden.«
Fleksibiliteten er en del af dens styrke. »Du kan sætte en langærmet t-shirt under den, så tager du toppen af blonden. Du kan også sætte en top under, så bliver den mere feminin. Den kan både bruges på jeans og de brede sporty bukser.«
Og den passer til mange kropstyper. »Den er virkelig flot, uanset om du er en 34 eller en 42. Den kan noget helt særligt.«
Låge 14 er åben
I morgen venter en ny fortælling
Please Stay er en butik, hvor personlig stil og varme går hånd i hånd. Et sted, hvor kvinder i alle aldre finder noget, der både er moderne, fleksibelt og til at betale. Og hvor december er fyldt med nisser, gavebånd, festtøj og glade kunder.
Med låge 14 har vi fået et kig ind i deres december – en måned fuld af farver, teksturer, inspiration og lokale smil.
I morgen åbner vi låge 15. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
Mens mange steder lukker ned og gearer ned mod juleferien, er der ingen stilhed på Fredericias store livescene Tøjhuset. Her er december fyldt med oplevelser – fra fællessang og fredagsjam til rock, blues og traditioner, der har publikum, der vender tilbage år efter år.
Tøjhuset og ExErcerhuset holder begge højt aktivitetsniveau helt frem til nytår, og publikum kan se frem til flere markante arrangementer i årets sidste uger.
Fællessang med Kirstine Kjærulff Ravn – allerede udsolgt Torsdag den 18. december åbner Musikcaféen dørene for endnu en omgang fællessang med Kirstine Kjærulff Ravn. Arrangementet er for længst udsolgt, og stemningen plejer at blive tæt, intens og nærværende, når publikum synger julen ind sammen.
FredagsJam – SYNC sørger for gratis musikoplevelse Dagen efter, fredag den 19. december kl. 15.00, inviterer Tøjhuset til årets sidste FredagsJam. Denne gang er det SYNC, der står på scenen i en gratis koncert, hvor både lokale og forbipasserende kan lægge vejen forbi til en eftermiddagsoplevelse i Musikcaféen.
Electric Guitars vender hjem til Fredericia Lørdag den 20. december står den på solid rockenergi, når Electric Guitars rammer Tøjhusets store scene. Koncerten har fået undertitlen Coming Home for Christmas, og duoen har tradition for at levere et intenst, energisk og publikumsnært juleshow, der markerer sæsonafslutningen for mange musikelskere.
Nytårsjazz med Blå Mandag Søndag den 28. december byder Tøjhuset på nytårsjazz, når Blå Mandag går på scenen kl. 19.00. Orkestret er kendt for en blanding af traditionel swing, nytårsstemning og improvisationer, der trækker både jazzkendere og nysgerrige publikummer til.
Chili & Blues – en mellemjuls-tradition For mange fredericianere er Chili & Blues med Big Martin blevet en fast del af mellem jul og nytår. Traditionen fortsætter i år, når der tirsdag den 30. december igen serveres stærk mad og endnu stærkere blues i Tøjhusets rammer. Spisningen starter kl. 18.30, mens koncerten begynder kl. 21.00.
Arrangementet er kendt for sin afslappede atmosfære, hvor både musikere og publikum kommer helt tæt på hinanden – og hvor året rundes af med varme toner og et veloplagt publikum.
Et spillested, der holder Fredericia i live i julemåneden Selvom kontorerne så småt lukker ned, gør Tøjhusets program det modsatte. Spillestedet cementerer endnu en gang sin rolle som et kulturelt omdrejningspunkt i byen, hvor både lokale og udefrakommende kan finde noget at samles om – også i de stille juledage.
Erritsø kan vise sig at være et af nøglepunkterne i Danmarks tidligste historie. Nye fund, nye tanker og en voksende international interesse flytter fortællingen – og Gert Jensen viser, hvorfor.
Der ligger en særlig stilhed over Erritsø, når man først begynder at forstå, hvad der gemmer sig under mulden. Små snoede veje, parcelhuse, en skole og den almindelige rytme af et moderne lokalsamfund – og lige nedenunder et magtcentrum, der kan have styret store dele af det tidlige danske rige i op mod et halvt årtusinde.
Gert Jensen læner sig frem over bordet, som om historien ligger lige dér, klar til at blive vendt om og undersøgt i lyset. Han har fortalt den mange gange, men den mister ikke sin kraft. »I dag er man helt sikker på, at kongerne har haft deres sæde her i 400–500 år. Det er en lang periode med mange konger i området,« siger han.
Fortællingen rokker ved alt det, vi troede, vi vidste. Jelling har længe stået som begyndelsen. Runestenene som det store startskud. Men måske ligger begyndelsen i Fredericia – i Erritsø, hvor voldgraven og de enorme kongehaller peger på noget, der ligner et europæisk magtcentrum. »Det er så stort et anlæg, at det sandsynligvis har været et af de allerstørste i Europa. Ikke kun i Danmark.«
Der tegner sig et billede af en tidlig kongemagt, der ikke var bundet til ét sted. »Vi arbejder i dag ud fra, at kongerne har været rejsekonger. De har bevæget sig rundt og holdt tingforsamlinger forskellige steder,« fortæller Gert. Når udenlandske herskere kom på besøg, skulle omgivelserne imponere: »Det er egentlig ret nyt, at vi forstår kongehallerne som repræsentative centre – som steder, hvor man tog imod tyske kejsere eller frankiske udsendinge. Det er her, man skabte de storslåede rammer.«
Men det er især magtens natur, der udfordrer vores forestillinger. »Der er en almindelig opfattelse af kongen som en enehersker, der bestemmer alt. Men kongerne har faktisk haft meget begrænset magt,« siger Gert. Han nævner Tacitus, den romerske historiker, der omkring år 100 beskrev de nordlige folk som mærkværdige, fordi mange havde stemmeret. »Tacitus undrede sig over, at flere hundrede mennesker kunne have stemmeret. Han kendte kun til én, der bestemte alt.«
Det retter vores blik mod en kultur langt mere organiseret og forhandlet end myterne om vilde vikinger. »En frimand var en mand, der ejede jord – uanset om det var en lille lod eller en stor gård. Det gav stemmeret. Man kan faktisk sige, at der var mere demokrati, end vi normalt forbinder med den tid.«
Et arabisk vidnesbyrd fortæller det samme: »Der var en købmand, der undrede sig over, at kvinder havde ret til skilsmisse. Han syntes, det var helt vildt. Men det siger noget om, hvor udviklet retssystemet var.«
Knud den Hellige er et tydeligt eksempel på magtens skrøbelighed. Gert fortæller, hvordan kongen rejste rundt til sysseltingene i Jylland og fik modstand for både at kræve skat til kirken og beskytte fremmede handelsfolk. »Det var ikke populært. Der var mange bønder, som var utilfredse. Det ender med, at han må flygte – og vi ved, hvordan det gik ham.«
Her bliver magt mere til forhandling end til befaling. Stormændene vejede tungt, og fællesskabet havde en grænse for, hvad de ville acceptere. »Man kan se, at kongerne ikke havde den magt, man ellers forestiller sig. Stormændene kunne i høj grad sætte dagsordenen,« siger Gert.
Men i dag er blikket rettet mod Erritsø som noget langt større end lokalhistorie. »Der er helt ufattelig meget forskning i gang,« siger han. »Den internationale verden er begyndt at interessere sig for området. Nye engelsksprogede bøger beskriver, hvordan vikingerne levede, og Erritsø spiller en stadig større rolle i den fortælling.«
Der er stadig prøver fra Kollerup-området, der venter på analyser. »Eske Willerslev har været derude. Han bruger nogle metoder, som er helt unikke. Vi ved meget, men der er endnu mere på vej.«
Når talen falder på potentialet, bliver Gerts blik fast. »Jeg tror helt sikkert, at Erritsø bliver et af de store steder i den europæiske historie om 20–30 år. Her har vi noget konkret. Her har vi kilder og fund, som kan fortælle præcis, hvad der foregik.«
Han fortæller om beretningerne om 300 kongelige skibe, der skulle have ligget i ly for storm – tre kilometer fra Erritsø. »Det passer godt med landskabet. Man har vidst, hvordan man skulle reagere, hvis fjender nærmede sig. Hele området er strategisk udvalgt.«
Til sidst vender vi tilbage til formidlingen. Det handler ikke kun om forskning, men om, at folk skal kunne se historien for sig. »Jeg møder stadig folk, der ikke ved, hvor de lokale kilder ligger. Vi skal ud og vise dem stederne. Det er faktisk lige her.«
Gert rejser sig og smiler. Historien ligger under jorden, siger han, men den ligger også lige foran os – klar til at få liv af dem, der vil lytte.
Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.
2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.
»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.
En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.
Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.
»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.
Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere
For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.
Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.
Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.
»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.
Private forbrugere får lavere elregning fra 2026
Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.
Fredericia er byen, hvor historien står side om side med hverdagens drømme. Her ligger naturen bogstaveligt talt for dine fødder – Lillebælt, voldanlægget, vandet og grønne områder. Herfra rammer du både Odense, Vejle, Kolding og resten af landet på en halv time. Og her kan du kombinere fællesskaber, kultur, sport, byliv og ro – uden at give køb på nærheden.
Med en fortid som kongelig fæstningsby og en strategi om at være “En Konge By” bygger Fredericia bro mellem 400 års historie og en moderne ambition om at skabe et sted, hvor folk har lyst til at leve deres liv. Drømmer du om havudsigt på løbeturen, gode skoler, åbne fællesskaber eller en by, hvor kulturliv, fritidstilbud og hverdag hænger sammen – så er det her, du kan sætte flueben ved langt flere ting, end du tror.
Og der er én gruppe, der allerede har taget den beslutning: håndboldligaspillerne fra FHK.
Mossestad nyder at bo i Fredericia
En del af klubbens DNA: Spillerne bor i byen
Når FHK i aften løber på banen mod Nordsjælland Håndbold i Ligaen, er der ikke mange kilometer fra hjemmeadressen til hallen. For en stor del af truppen bor i Fredericia – og det er ikke tilfældigt. Det er blevet en fast del af klubbens DNA, at spillerne ikke blot spiller i byen, men også lever i den.
En af dem er norske Frederik Mossestad, der fra første dag mærkede klubbens ønsker – og byens muligheder.
”Det var en bevidst del af strategien” »Da jeg kom til byen, blev det hurtigt klart fra klubbens side, at det var en mulighed at bo i Fredericia. Klubben havde en bevidst strategi om at samle os i byen. Vi bor syv i Gothersgade, og jeg er en af dem,« fortæller han.
For Mossestad har det gjort en forskel – både på det personlige og det sportslige plan.
»Det betyder naturligvis, at vi er tæt på byen hele tiden. Vi kan nyde den, bruge den, og samtidig giver det en masse ekstra i forhold til teambuilding og relationer. Når man kommer fra et andet sted, falder man bedre til, når man bor i byen. Og Fredericia er en fornøjelse. Man kan gå rundt til næsten alt.«
Frederik Mossestad understreger, at det tætte naboskab giver holdet en sjælden fordel.
»Vi bliver godt kendt uden for banen også. Det tror jeg er vigtigt. Man lærer hinanden at kende på et helt andet niveau, fordi vi bruger så meget tid sammen – ikke kun på træningsbanen.«
Livet som professionel håndboldspiller består af mange ventetimer mellem træning og kamp. Tiden kan føles lang – medmindre man bor dør om dør med sine holdkammerater.
»Når man for eksempel har besøg af familie, eller når man bare venter på næste træning, så har man muligheden for at være sammen med sine holdkammerater på en naturlig måde. Det giver os en ekstra dimension. Det betyder, at vi forstår hinanden bedre – og det gør os stærkere som hold.«
Fredericia: Den lille store by
For Mossestad er Fredericia noget særligt – en by med provinscharme, men uden de begrænsninger, provins ofte forbindes med.
»Fredericia er en provinsby, men også en by, hvor man virkelig kan mange ting inden for kort afstand. Byen er smuk og lever forskelligt gennem året. Og der er så mange muligheder.«
At kombinere et professionelt sportsliv med en rolig, overskuelig og levende by har skabt en balance, han sætter pris på.
Et signal til kommende tilflyttere
Fredericia Kommune arbejder målrettet på bosætning, og sportens verden er blevet en stærk ambassadør for visionen. Når højtprofilerede sportsfolk vælger at slå sig ned her, sender det et signal om, at Fredericia tilbyder mere end blot træningsfaciliteter og kampe – det tilbyder en hverdag, der fungerer.
OPINION. Min opsummering og konklusion på rapporten om brugertilfredshed på plejehjem i Fredericia (indsamlet jan–jun 2025, rapport nov 2025) er:
Fredericia leverer meget, der er...
