LIVE: Fredagsdrama i Herreligaen – TMS Ringsted tager imod Fredericia HK

Af
Andreas Andreassen
-
0
LIVE: Fredagsdrama i Herreligaen – TMS Ringsted tager imod Fredericia HK

LIVESPORT. Fredag aften er der lagt op til intens stemning i Poul Christensen Arena, hvor TMS Ringsted tager imod Fredericia Håndboldklub i Bambuni Herreligaen. Begge hold kommer med ambitioner om at sætte en stærk kurs fra start, og publikum i Ringsted kan se frem til en kamp, hvor tempo, fysik og nerve vil præge hver eneste duel.

For hjemmeholdet handler det om at stå imod Fredericias høje fart og udnytte styrken i egne skytter og stregspillere, mens FHK jagter to point ved at trykke speederen i bund og holde disciplinen i forsvaret. Det plejer at være tætte opgør mellem de to klubber, og meget tyder på, at de afgørende øjeblikke igen vil komme i de sidste ti minutter.

Vi dækker kampen live med mål for mål, store øjeblikke og de vigtigste reaktioner – følg med her hele aftenen.

Brand i industribygning og uheld på motorvej

Af
Redaktionen
-
0
Brand i industribygning og uheld på motorvej

KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag formiddag håndtere både brand og færdselsuheld i Trekantområdet. Vagtchef Andreas Juul oplyser, at dagen bød på hændelser, der dog endte uden personskader.

Klokken 12.14 modtog TrekantBrand anmeldelse om brand i en industribygning på Solkilde Allé. Brandvæsenet rykkede hurtigt ud og fik situationen under kontrol. Politiet blev underrettet klokken 12.49 om, at branden var slukket. »Der har været brand, men den er slukket igen,« fortæller vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi. Hvad der forårsagede branden er endnu ikke oplyst, men ingen personer kom til skade.

Tidligere på dagen, klokken 11.15, skete der et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Tre biler kolliderede i anden vognbane, og sammenstødet skete ved en påkørsel bagfra. Ulykken medførte betydelig materiel skade, men heldigvis ingen personskade. »Tre biler i 2. vognbane er kørt sammen. Påkørsel er sket bagfra,« siger vagtchef Andreas Juul.

Begge hændelser blev hurtigt håndteret af beredskabet, og trafikken på motorvejen blev efterfølgende normaliseret. For politiet står det tilbage som en dag med alvorlige hændelser, men med den lettelse, at ingen mennesker kom noget til.

Vibe Dyhrberg: Vi skal have styr på økonomien uden at miste lærere

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Vibe Dyhrberg: Vi skal have styr på økonomien uden at miste lærere

KOMMUNALT. Økonomien på Ullerup Bæk Skolen vakler endnu en gang. Ifølge kilder til AVISEN er der tale om et mereforbrug, som dels hænger sammen med fejl i lønbudgetterne, hvor feriepenge og overenskomster ikke har været indregnet, og dels med et underskud, der i forvejen skulle afvikles. Forløbet har ført til, at der er sendt mails om ansættelsesstop og aflyst jobsamtaler i sidste øjeblik.

Vibe Dyhrberg, Socialdemokratiet, 1. viceborgmester og medlem af Børne- og Skoleudvalget, bekræfter, at hun er orienteret om sagen. »Jeg ved, at der er et mereforbrug. Der var i forvejen et underskud, og nu er der kommet yderligere til,« siger hun.

Bekymring for skolens fremtid

Dyhrberg kan ikke sætte tal på størrelsen af mereforbruget, men hun understreger, at hun har hørt de samme forklaringer som medarbejderne selv. »Jeg hører det ikke fra forvaltningen, men fra medarbejdere på skolen. De har fået at vide, at det handler om feriepenge og nye overenskomster, der ikke har været regnet med,« siger hun.

Konsekvensen har været meldinger om ansættelsesstop, og selv om Dyhrberg ikke selv har givet udtryk for, at det skulle gennemføres, kan hun godt forstå, hvis det er blevet resultatet. »Når man har et mereforbrug, man afdrager på, og man samtidig skaber yderligere mereforbrug, så kan jeg godt forstå, hvis man har været nødt til at stoppe med at ansætte. For der er jo noget galt et sted, hvis man ansætter, når man ikke har råd til det,« siger hun.

Hun understreger dog, at hun ikke ser fyringer som en løsning. »Det betyder ikke, at vi skal ud og fyre nogen. Det vil jeg på det kraftigste fraråde, at vi overhovedet kommer i tanke om at gøre,« siger hun.

Pres fra gammel gæld

For Dyhrberg er det ikke kun de aktuelle fejl, der bekymrer, men også den gamle gæld, som skolen slæber med sig. »Jeg tænker, at vi må se på, om man overhovedet kan drive en skole, når man skal afvikle den her gæld. Jeg er med på, at den er blevet skabt på skolen, men hvor meget presser det ikke, at de hele tiden skal hænge på den,« siger hun.

Hun erkender samtidig, at ansvaret ikke kan placeres ét sted. »Der var nok nogen, der dengang skulle have holdt lidt bedre øje med det. Det gælder også mig selv, for jeg har siddet i udvalget. Vi har ikke en nulfejlskultur i Fredericia Kommune, og man må gerne sige, at man har brug for hjælp. Det forventede jeg egentlig, at man havde gjort. Og nu er vi så her,« siger hun.

Fokus på ro og kvalitet

For viceborgmesteren er det afgørende nu at skabe stabilitet. »Jeg ser helst ikke, at vi fyrer lærere, for der er brug for dem. Man skal også huske, at hvis der bliver færre lærere og færre pædagoger, så ruller møllen videre. Så er vi ude i trivselsproblemer, og det vil jeg ikke være med til,« siger hun.

Hun peger på, at kommunen må overveje at gå mere aktivt ind og hjælpe Ullerup Bæk Skolen, i stedet for at lade gælden kvæle mulighederne. »Det er vanvittigt hårdt for en folkeskole at skulle drive en ordentlig hverdag for børnene, beholde sine lærere og samtidig afdrage på gammel gæld. Vi må tage stilling til, hvordan vi hjælper bedst,« siger hun.

Læs også

Cecilie Roed Schultz: Det er enormt bekymrende og utrygt for både medarbejdere og familier

Cecilie Roed Schultz: Det er enormt bekymrende og utrygt for både medarbejdere og familier

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Cecilie Roed Schultz: Det er enormt bekymrende og utrygt for både medarbejdere og familier

KOMMUNALT. Økonomiske fejl på Ullerup Bæk Skolen har de seneste uger sat sindene i kog. Ifølge kilder til AVISEN handler det om en overskridelse på flere millioner kroner og fejl i lønbudgetterne, fordi feriepenge og overenskomstændringer ikke har været regnet ind. Konsekvenserne er store. Der er sendt mails til personalet om ansættelsesstop, og kandidater, der var indkaldt til samtaler, er ifølge kilder blevet aflyst med kort varsel.

Næstformand i Børne- og Skoleudvalget, Cecilie Roed Schultz, har fulgt sagen tæt. Hun lægger ikke skjul på, at den gør indtryk.

»Jeg synes, det er meget bekymrende. Først og fremmest er jeg virkelig ked af det på skolens vegne, for det er jo desværre ikke første gang, at de står i en rigtig træls situation. Allerede i 2022 og 2023 var der problemer, hvor nogle ting ikke var regnet ind i budgettet, så de i princippet ikke havde råd til at have de ansatte, de havde. At vi nu står i samme situation igen, må være enormt utrygt for medarbejderne og for familierne, der har børn på skolen,« siger hun.

Forvirring om ansættelsesstop

Fra medarbejdere har Cecilie Roed Schultz hørt, at der er tale om et ansættelsesstop. Hun kontaktede derfor direktør for Familie, Børn og Læring, Karen Heebøll, for at få klar besked.

»Jeg blev faktisk endnu mere forvirret, for jeg fik at vide, at der ikke var et egentligt ansættelsesstop. Hvad det så præcis betyder, ved jeg ikke. Men vi får en gennemgang af økonomien på vores møde i starten af oktober,« siger hun.

At medarbejderne nu går i usikkerhed i en hel måned, finder hun stærkt utilfredsstillende. »Jeg synes, det er forfærdeligt lang tid, hvis man som ansat skal gå rundt og være utryg. Vi er nødt til at skabe noget ro og noget tryghed,« siger hun.

Flere øjne på budgettet – men fejl alligevel

Efter tidligere problemer satte Fredericia Kommune ekstra økonomimedarbejdere ind for at hjælpe med skolens budget. Derfor undrer det Cecilie Roed Schultz, at der igen er sket en alvorlig fejl.

»Efter det, der skete for nogle år siden, satte vi faktisk nogle økonomifolk på til at bistå med budgettet i Ullerup Bæk distriktet. Så jeg tænker, at denne gang har der været endnu flere øjne på. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan den her fejl kan ske,« siger hun.

Hun har hørt beløb nævnt i størrelsesordenen 4,5 millioner kroner, men understreger, at hun endnu ikke har fået noget officielt fra forvaltningen. »Som jeg forstår det, handler det både om feriepenge, der ikke er regnet med, og om nye overenskomster, der har påvirket budgettet,« siger hun.

Behov for en ny model

For næstformanden handler det ikke kun om at finde årsagen til fejlen, men også om at sikre, at lignende problemer ikke opstår igen. Hun arbejder derfor på et forslag, som hun vil rejse på udvalgets møde i oktober.

»Jeg mener, at vi skal have en ny økonomitildelingsmodel på skoleområdet, og at vi i den forbindelse nulstiller skolernes økonomi. Det bliver svært at indføre en ny model, hvis nogle skoler samtidig skal afdrage gammel gæld. Så kan vi ikke måle, om den nye model virker, som den skal. Jeg forstår godt, hvis nogen synes, det er uretfærdigt, fordi andre skoler har knoklet for at holde budgettet. Men vi er nødt til at se på, hvad der kommer flest til gavn,« siger hun.

Klar ambition

For Cecilie Roed Schultz er målet tydeligt. Hun vil bidrage til at skabe ro, så både ansatte og forældre kan have tillid til, at hverdagen på Ullerup Bæk Skolen kan fortsætte uden flere ubehagelige overraskelser.

»Jeg arbejder på at have noget med til mødet den 3. oktober. Det er mit mål at finde en løsning, der kan give tryghed. Det er simpelthen nødvendigt,« siger hun.

Læs også

Budgetfejl på Ullerup Bæk Skolen har fået store konsekvenser

Budgetfejl på Ullerup Bæk Skolen har fået store konsekvenser

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Budgetfejl på Ullerup Bæk Skolen har fået store konsekvenser

KOMMUNALT. AVISEN har fået oplyst fra kilder, at der på Ullerup Bæk Skolen er konstateret en budgetoverskridelse på omkring 2 millioner kroner samt fejl i personalets lønsfremskrivninger de seneste to år, fordi feriepenge ikke har været medtaget i budgettet. Ifølge kilderne skyldes det en menneskelig fejl, men konsekvenserne er store.

Der skal være rundsendt en mail til skolens personale, hvor der meddeles ansættelsesstop, og kandidater, der allerede var indkaldt til jobsamtaler, skal være blevet aflyst dagen inden, de skulle møde.

AVISEN har derfor forelagt oplysningerne for Karen Heebøll, direktør for Familie, Børn og Læring i Fredericia Kommune.

Vi har fået nogle oplysninger vedrørende Ullerup Bæk Skolen, hvor der er fundet en overskridelse i budgettet på 2 millioner plus fejl på personalets lønsfremskrivninger de seneste to år, fordi der er glemt feriepenge i budgettet, men at der er tale om en menneskefejl, og det så har medført ansættelsestop. Er det noget, du kan bekræfte?

Karen Heebøll: Det, jeg kan fortælle dig, det er, at vi arbejder med vores økonomiopfølgning, og der arbejder vi også med Ullerup Bæk Skolen.

Okay, så du har ikke andre kommentarer til det?

Karen Heebøll: Nej, ikke på nuværende tidspunkt.

Det er fordi jeres budgetopfølgning kører her nu i forvaltningsrunden her i september?

Karen Heebøll: Ja, vores budgetopfølgning kører netop nu i forvaltningsrunden.

Så du kan ikke komme nærmere ind på Ullerup Bæk Skolen og økonomien på det område?

Karen Heebøll: Vi sidder og arbejder med vores budgetopfølgning inklusiv Ullerup Bæk Skolen, og vi har særlig opmærksomhed på Ullerup Bæk.

Læs også

Cecilie Roed Schultz: Det er enormt bekymrende og utrygt for både medarbejdere og familier

24-årige Magnus springer ud som tømrermester med eget firma

Af
Andreas Andreassen
-
0
24-årige Magnus springer ud som tømrermester med eget firma

BUSINESS. Der findes øjeblikke, hvor man tager en beslutning, der ændrer alt. For Magnus Eriksen kom det øjeblik den 8. august i år. Her blev selskabet stiftet, papirerne skrevet under, og en ny tilværelse begyndte. Han kunne nu kalde sig selvstændig tømrermester.

Han er kun 24 år, men bærer allerede på syv års erfaring fra samme sted. Han begyndte som lærling, blev svend og fandt undervejs ud af, at noget trak i ham. Ikke væk fra faget, tværtimod. Trangen til at blive sin egen voksede, indtil beslutningen ikke længere kunne udskydes.

»Jeg har altid haft lyst til at være min egen. De opgaver, hvor jeg selv skulle tage ansvaret, var de fedeste. Det at stå for det hele, at kommunikere med andre fagfolk og få tingene til at spille sammen, det er lige mig,« siger han.

Et fag der fylder mere end arbejdstiden

Når Magnus taler om sit fag, lyder det næsten som en forelskelse. Han nævner glæden ved at bruge kroppen, ved at bygge, ved at se noget tage form under hænderne.

»Jeg kan godt lide det. Jeg elsker at bruge kroppen og bygge noget op fra bunden. Også i fritiden har jeg brugt meget tid på at undersøge og nørde med faget. Det er ikke kun, når jeg er på arbejde, at jeg tænker på det,« fortæller han.

De første skridt som selvstændig

Han er startet, som mange andre håndværkere har gjort før ham. Med vogn, værktøj og en række opgaver, der dukkede op, da nyheden spredte sig.

»De første ordre kom fra familie og venner, der havde ventet på, at jeg tog springet. Så snart jeg gjorde det, stod de klar. Og det betyder meget, at netværket vil hjælpe en i gang,« siger han.

Målet for det første år er hverken stormende vækst eller store armbevægelser. »Jeg vil gerne have et sundt firma, en kundekreds der holder ved. Ikke for meget og ikke for lidt, bare sådan at det hele kører stabilt,« siger han.

»Jeg jagter ikke nødvendigvis at have mange ansatte. Jeg jagter, at det går godt for mig, og at jeg kan holde styr på tingene. Det kunne da være fedt at have en eller to ansatte på sigt, men det skal være stille og rolig vækst. Jeg vil ikke knække nakken på det,« siger han.

Syv gode år

Når han ser tilbage, er han fuld af taknemmelighed for årene hos Dennis Niess, hvor han fik sit faglige fundament. »Jeg har været ekstremt glad for at være hos Dennis. Det er et godt sted at være, og jeg har lært utroligt meget. Min beslutning handler ikke om, at jeg ikke ville være der længere. Tværtimod. Men efter syv år det samme sted følte jeg, at nu var tiden kommet til at stå på egne ben,« siger han.

Drømmen om livet som mester

Magnus Eriksen ser sig selv som tømrermester i mange år fremover. Måske ikke altid med værktøjet i hånden, men altid med ansvaret for helheden.

»Jeg finder mig til rette i faget, og jeg tror faktisk, at jeg gerne vil være selvstændig resten af livet. Hvis jeg på længere sigt kan drosle lidt ned på det hårde fysiske arbejde og i stedet tage mere ansvar som mester, så er det en god plan. Man skal have en plan for, hvornår man går fra at være den, der svinger hammeren, til at være den, der holder overblikket. Det tror jeg, er drømmen,« siger han.

Peder Tind: Business Fredericia har spillet en afgørende rolle i fremgangen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Peder Tind: Business Fredericia har spillet en afgørende rolle i fremgangen

BUSINESS. Fredericia har taget et historisk spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 49. plads sidste år til en 20. plads i år. For Venstres politiske ordfører i byrådet, Peder Tind, er det ikke bare en god nyhed, men et direkte bevis på, at et langvarigt politisk fokus og samarbejdet med Business Fredericia har båret frugt.

»Det er jo en fantastisk nyhed for Fredericia Kommune, og det glæder mig utrolig meget, at vi springer så mange pladser. Venstre har igennem mange år kæmpet for, at Business Fredericia kunne få den her spillebane. Vi har støttet dem økonomisk og været med til at udvide deres muligheder, fordi de netop gør det supergodt. Så det første er et stort tillykke til Business Fredericia og tak for en kæmpe indsats,« siger han.

Politisk mod og konkrete resultater

Ifølge Tind handler fremgangen om modet til at skabe en økonomi, hvor Business Fredericia fik frihed til at levere. Men også om, at politikerne turde tale højt om udfordringerne.

»Jeg vil tilskrive min kollega Kenny Bruun Olsen en stor del af æren. For et par år siden råbte han op på vegne af mange, der oplevede alt for lange ventetider på byggesager. Det var der nogle, der mente var pjat, men det havde kæmpe relevans. At vi tog det alvorligt og satte fokus på det i samarbejde med Business Fredericia har rykket området markant,« siger Tind.

Han fremhæver også Venstres mangeårige kamp for at fjerne dækningsafgiften som et afgørende skridt. »Vi har stået fast på, at den skulle udfases, og det er jo også noget af det, der gør, at vi står stærkt, når vi skal byde nye virksomheder velkommen,« siger han.

Byggesager rykket frem

Et af de mest iøjnefaldende spring i DI’s undersøgelse ligger på byggesagsområdet, hvor Fredericia går fra en 73. til en 13. plads. Også her ser Tind en direkte kobling mellem politisk prioritering og et tæt samarbejde.

»Vi har sagt fra politisk hold, at det her er noget, vi skal prioritere meget seriøst. Den håndholdte indsats og samarbejdet mellem Business Fredericia og byggesagsafdelingen har vist, at den her opgave skulle vi løse. Vi har været tydelige politisk, og det er lykkedes, fordi vi har arbejdet sammen,« siger han.

Jobcenteret tættere på virksomhederne

Når det gælder jobcenteret, er Fredericia rykket fra en 57. til en 19. plads. Det glæder Tind, fordi det afspejler et øget fokus på kommunikation og forståelse for virksomhedernes behov.

»Det handler om at være dygtige til at kommunikere og afstemme forventninger. Jobcenteret skal spille sig selv på banen, så virksomhederne ikke behøver at bruge eksterne rekrutteringsbureauer, men i stedet får glæde af de indsatser, vi kan levere. Jeg har længe haft fokus på, at der skal være en tydelig indgang for virksomhederne til jobcenteret. At vi nu kan se, at det arbejde lykkes, gør mig rigtig stolt,« siger han.

Kampen om arbejdskraften

Et andet område, hvor Fredericia forbedrer sig, er kommunens indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Men Tind ser ikke resultaterne som en anledning til at læne sig tilbage.

»Vi er i en stærk konkurrence med andre kommuner. Vi skal være dygtige til at arbejde tæt sammen – kommune og Business Fredericia – og være forudseende i forhold til de udfordringer, der kan komme. Det handler om at tale om problemerne, inden de opstår,« siger han.

Udfordringen med de unge

Et punkt, hvor tallene går den forkerte vej, er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her er Fredericia faldet fra 25 til 20 procent. Det bekymrer Tind, men han ser også undersøgelsen som et værktøj til at forbedre indsatsen.

»Vi som kommune skal være med til at skabe den bedste indgang til virksomhederne, så unge kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Undersøgelsen viser os, hvor vi gør det godt, og hvor vi skal arbejde bedre. Jeg forventer, at vi som kommune, virksomheder, jobcenter og uddannelsesinstitutioner tager fat på det her område fremover,« siger han.

Ambitionen er top 10

Overordnet glæder Tind sig over udviklingen, men han vil ikke nøjes med en 20. plads.

»Det her er jo ikke den topplacering, vi har haft tidligere. Vi er kommet langt, men vi skal have ambitioner om at komme helt op i top 10. Med den opmærksomhed, Fredericia får på mange fronter, med vores kultur- og idrætsliv, vores logistik og vores placering midt i Danmark, har vi potentiale til at tiltrække endnu flere virksomheder og borgere. Det skal vi have mod og vilje til,« siger han.

Byrgesen: Vi har haft erhvervsvenligheden hele tiden

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Byrgesen: Vi har haft erhvervsvenligheden hele tiden

BUSINESS. Fredericia har taget et stort spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 49. plads sidste år til en 20. plads i 2025. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er forklaringen ikke en pludselig forvandling, men et samarbejde, der har været til stede længe – og som Business Fredericia har været med til at sætte fokus på.

»Det er jo altid godt at rykke op. Det er positivt, men jeg tror faktisk, vi har været gode hele tiden. Det handler om, at vi gør nogle ting i Fredericia, som gør det lettere at være erhvervsliv. Vi lytter til virksomhederne, vi har et super samarbejde, og det er jo erhvervslivet selv, der giver os karakteren. Derfor kan jeg kun være tilfreds,« siger han.

Byrgesen husker tydeligt generalforsamlingen i Business Fredericia, hvor opfordringen lød til, at virksomhederne i højere grad skulle give deres oplevelser videre til DI’s måling. »Der lå en opfordring om, at vi måske var bedre end tallene sagde. Vi bad virksomhederne om at gå ind og melde tilbage, hvad deres oplevelser var. Så spørgsmålet er, om vi ikke hele tiden har haft den værtsvenlighed, men at det først slår igennem nu, fordi flere faktisk har svaret. Jeg som politiker har i hvert fald ikke modtaget nogen klager,« siger han.

Sagsbehandling rykket frem

En af de største forbedringer ligger på byggesagsområdet, hvor Fredericia springer fra en placering som nummer 73 til nummer 13. Byrgesen peger på en bevidst oprydning.

»Vi har simpelthen sagt, lad os få ryddet op i sagerne. Lad os få sat nogle ekstra kræfter på. Mange ansøgninger trækker ud, fordi der mangler dokumentation, og så kan det hele gå i stå. Vi har været skarpere på at gøre opmærksom på, at vi kommer først videre, når alle oplysninger er på plads. Det er en del af det fælles mål, nemlig at få iværksat det, som ansøgeren gerne vil have gennemført,« siger han.

Jobcenteret under pres

Også samarbejdet mellem virksomheder og jobcenter er rykket markant frem – fra en 57. plads til en 19. plads. Byrgesen ser det som en konsekvens af en tiltrængt skærpelse.

»Jobcenteret har jo fået et vink med en kæmpe vogn. Det er ikke i orden, at vi melder om mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi har mange på offentlig forsørgelse, som reelt kunne arbejde. Den BDO-rapport, der blev lavet, var meget tydelig. Der går for mange rundt, der laver for lidt og får for meget. Vi må alle møde op om morgenen og yde en indsats,« siger han.

Bekymring for de unges uddannelsesvalg

Der er dog områder, der bekymrer ham. Blandt andet at færre unge i Fredericia vælger en erhvervsuddannelse.

»Jeg er generelt bekymret over, at dem, der kan udføre manuelt arbejde, i mange år er blevet deklasseret i forhold til akademiske uddannelser. Samtidig mangler samfundet håndværkere. Heldigvis kan jeg se, at respekten for håndværk er på vej tilbage, men vi skal gøre det lettere og billigere for håndværksmestre at tage lærlinge. Det er voldsomt, at man som mester selv skal betale så meget, når en lærling lige er begyndt og ikke kan noget endnu. Her bør staten træde til,« siger Byrgesen.

Gratis busser som styrke

Når det gælder tiltrækning af arbejdskraft, nævner Byrgesen kommunens gratis busser som et konkret plus.

»Vi har gratis busser og en banegård tæt på uddannelsessteder. Det kan betyde meget for unge og tilflyttere. Vi har set en udvikling på 100 procent i brugen af busser, siden det blev gratis, og det her ser jeg kun som begyndelsen. Det kan være med til at trække folk til Fredericia,« siger han.

Ikke optaget af placeringen

Selv om Fredericia nu ligger i top 20, er Byrgesen ikke optaget af selve tallet.

»Jeg er ikke optaget af placeringen. Jeg er optaget af, at virksomhederne føler sig godt betjent af Fredericia Kommune. Det vigtigste er, at vi bliver kendt som en erhvervsvenlig kommune, der tager godt imod både dem, der allerede er her, og dem, der kommer til. Så skal vi nok også ligge godt i målingerne,« siger han.

Kolding fastholder placering i DI-måling – borgmester sætter sin lid til afskaffelse af dækningsafgiften

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kolding fastholder placering i DI-måling – borgmester sætter sin lid til afskaffelse af dækningsafgiften

BUSINESS. Kolding Kommune ligger igen i år nummer 41 i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Dermed er der status quo i forhold til 2024, og borgmester Knud Erik Langhoff (C) lægger ikke skjul på, at han gerne havde set kommunen placeret højere.

»Jeg vil jo rigtig gerne, at vi havde haft en bedre placering, og det arbejder vi benhårdt på at få. Hvis du ser et af de steder, hvor vi falder igennem, så er det på skatter og afgifter. Og der har vi jo netop besluttet i budgetforhandlingerne, at det bliver ændret, så virksomhederne ikke længere skal brandbeskattes af Kolding Kommune,« siger Knud Erik Langhoff.

Afskaffelsen af dækningsafgiften

Kolding har i mange år været den eneste kommune i Sydjylland, der fastholdt dækningsafgiften. DI Trekantområdet har gentagne gange kritiseret afgiften og kaldt den en ekstraskat, som har kostet virksomhederne dyrt.

»Det vil gøre en kæmpe forskel, at vi nu har besluttet at afskaffe dækningsafgiften. Virksomhederne er allerede tilfredse med beslutningen, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne mærkes i næste års undersøgelse. For det er jo virksomhedernes subjektive vurdering, der tæller, og den beslutning har allerede skabt positive reaktioner,« siger Knud Erik Langhoff.

Udfordringer med erhvervsuddannelser

Målingen viser dog også, at Kolding halter på området med unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her placerer kommunen sig som nummer 58.

»Kommunen gør en stor indsats, men det kræver altså også, at forældrene og de unge selv er indstillet på det. Vi vil rigtig gerne mere, men vi har måske ikke helt den store indflydelse alene. Vi sender de unge i erhvervspraktik, og vi har også unge, som deler tiden mellem skole og erhvervspraktik. Vi gør rigtig meget, men det er svært at gå op imod forældrenes interesser,« siger Knud Erik Langhoff.

Han peger på, at kommunen kan styrke indsatsen ved at give de unge et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne.

»Vi kan lade håndværkere få lov at undervise i klasselokalerne og gøre de unge opmærksomme på, at livet som håndværker også er en god vej. Det planlægger vi at gøre. Det handler om at vise dem, at der er mange muligheder, også uden for gymnasiet,« siger han.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Kolding er blandt de kommuner, hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Det gælder især inden for ingeniørfaget, og borgmesteren peger på, at der er udsigt til forbedringer.

»Vi har arbejdet benhårdt på at få ingeniøruddannelser til Kolding, og det ser ud til at lykkes. Vi starter op i 2027, og det betyder, at virksomhederne kan få de ingeniører, de mangler. Det vil kunne mærkes i begyndelsen af 2030’erne,« siger Knud Erik Langhoff.

Samarbejdet med jobcenteret

Et andet område, hvor Kolding får en middel placering, er samarbejdet mellem virksomhederne og jobcenteret. Her ligger kommunen nummer 56.

»Jeg kender ikke den præcise forklaring på placeringen. Det er igen en subjektiv vurdering, men virksomhederne har måske ikke været helt tilfredse med den dialog, der har været. Vi er i gang med en stor omlægning på arbejdsmarkedsområdet, hvor en del opgaver går fra kommunen til organisationerne. Det kan have påvirket vurderingen, men vi skal have fokus på at styrke samarbejdet,« siger Knud Erik Langhoff.

Havneområdet og ambitionerne

Udover de konkrete udfordringer med skatter, afgifter og uddannelser fremhæver borgmesteren, at et klart perspektiv for Kolding Havn også er afgørende for erhvervslivet.

»Vi skal have en afklaring af, hvad der skal ske på Kolding Havn. Det betyder rigtig meget for virksomhederne, at vi har en klar plan for havneområdet. Det er et af de områder, vi vil arbejde med i de kommende år,« siger han.

Når Knud Erik Langhoff ser fremad, er ambitionen klar.

»Mit ønske er, at vi nærmer os toppen skridt for skridt. Vi vil blandt andet rykke os med afskaffelsen af dækningsafgiften, vi vil gøre mere på uddannelsesområdet, og vi vil give virksomhederne klarhed om havnen. Det er med til at vise, at vi har store ambitioner for Kolding,« siger han.

DI’s vurdering

DI Trekantområdet understreger, at Kolding trods placeringen er en stærk erhvervskommune med mange vækstvirksomheder. Men organisationen har heller ikke lagt skjul på sin kritik af dækningsafgiften, og derfor bliver afskaffelsen hilst velkommen.

»Det er en beslutning, vi bakker op om, og vi tror, det vil hjælpe på virksomhedernes opfattelse af kommunen,« har bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, tidligere udtalt.

Status quo – men håb for fremtiden

For Kolding er årets resultat en påmindelse om, at arbejdet med at skabe bedre rammer for virksomhederne er langt fra afsluttet.

»Vi ligger nummer 41 igen i år, men vi skal videre. Jeg er sikker på, at vi vil se en forbedring allerede næste år, når virksomhederne kan mærke effekten af de beslutninger, vi har truffet. Det handler om at vise, at vi lytter til erhvervslivet og handler på deres bekymringer,« siger Knud Erik Langhoff.

Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

EVENT. På søndag den 7. september står Middelfarts natur i centrum, når kommunen i samarbejde med en lang række lokale foreninger inviterer til Naturens Dag. Over hele landet fejres dagen under Friluftsrådets paraply, men i Middelfart er dagen blevet en fast tradition, hvor lokale kræfter sætter rammen for oplevelser, leg og læring i det fri.

»Naturens Dag er en dag, hvor vi sætter naturen i højsædet. Vi har en masse gode foreninger, som står klar til at vise, hvad naturen kan, og hvor fantastisk den er at bruge. Det handler både om at inspirere flere til at komme ud i naturen og om at give en god oplevelse,« fortæller Thorbjørn Kristensen, fritidskonsulent i Middelfart Kommune.

Foreningerne i front

Naturens Dag er i høj grad båret af de lokale foreninger, som bruger dagen til at vise deres aktiviteter frem. Det kan være kajakroere, der inviterer nysgerrige med på vandet, eller dykkere, der fortæller om livet under Lillebælts overflade.

»Nogle foreninger vil gerne rekruttere nye medlemmer, andre vil gerne fortælle om, hvorfor det er vigtigt at passe på naturen. Og så er der dem, som bare gerne vil dele deres passion for at komme ud i det fri. Uden de frivillige og foreningerne kunne vi ikke afholde dagen. Det er faktisk dem, der skaber hele oplevelsen,« siger Thorbjørn Kristensen.

Lillebælts hemmeligheder og smakkejoller

Programmet i Middelfart byder på en bred vifte af aktiviteter. På Gammel Havn kan besøgende dykke ned i temaet Lillebælts hemmeligheder, hvor naturvejledere og havhaver viser, hvordan man dyrker tang, muslinger og andre ressourcer fra havet.

»Vi har dykkere, der fortæller om, hvad man finder under vandet, og folkene bag havhaverne viser, hvordan de dyrker tang og muslinger. Samtidig kommer der gamle smakkejoller, som frivillige har bygget og sejler, og de fortæller historien om bådene. Det er en hel oplevelse i sig selv,« siger Thorbjørn Kristensen.

Også i Føns er der lagt op til aktiviteter, hvor børnefamilier kan prøve kræfter med krabbefangst, fiskeoplevelser og andre klassiske naturaktiviteter.

»Krabbefangst er altid en favorit. Det er noget, børnene elsker, og som de husker. Men der er også mulighed for at røre ved fisk og prøve forskellige aktiviteter, der viser, hvor dejligt området er,« siger han.

En dag for børnefamilier

Selvom alle er velkomne, er det især børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn, som Naturens Dag henvender sig til.

»Det handler om at komme ud og få en god oplevelse sammen. Mange af dem, der deltager, er familier, som får en dag i naturen, de kan dele. Det kan være at sejle i en smakkejolle eller møde passionerede frivillige, der fortæller om deres forening. Det giver minder og inspirerer til at bruge naturen mere,« siger Thorbjørn Kristensen.

Naturen som fælles ansvar

Naturens Dag handler dog ikke kun om aktiviteter her og nu. Der ligger også et budskab om, at vi skal passe bedre på naturen, og at det starter med at komme ud og opleve den.

»Hvis man først oplever, hvor fantastisk naturen er, så får man også lyst til at passe bedre på den. Derfor er det vigtigt, at vi får flere ud i naturen. Foreningerne er med til at vise, hvordan man kan bruge naturen på mange forskellige måder, og samtidig er der en bagtanke om at skabe større bevidsthed om at beskytte den,« siger han.

Mulighed for nye fællesskaber

Naturens Dag fungerer også som en indgang til foreningslivet.

»Mange foreninger bruger dagen til at gøre sig synlige. Når man står der og ser, hvad en kajakklub kan tilbyde, eller hvad dykkerne kan, så kan man måske blive inspireret til at melde sig ind. Så dagen er også en mulighed for at rekruttere og vise nye veje ind i fællesskaberne,« siger Thorbjørn Kristensen.

Et enkelt argument for at komme af sted

For borgere i Middelfart og omegn, der overvejer, om de skal tage ud søndag, har fritidskonsulenten et klart svar.

»Argumentet er, at man skal ud og prøve noget nyt. I stedet for at sidde derhjemme, så er her en mulighed for at få en oplevelse, som man ikke får hver dag. Det er en familieaktivitet, hvor både børn og voksne kan få noget ud af det,« siger han.

En dag i naturens tegn

Naturens Dag den 7. september er med andre ord en hyldest til de mange muligheder, naturen giver, og til de frivillige kræfter, der holder foreningslivet i Middelfart i gang.

»Jeg håber, at folk tager hjem med en følelse af, at de har haft en god dag. Og at både deltagerne og de frivillige, der står for aktiviteterne, føler, at det var det hele værd. Det er det, der driver os,« slutter Thorbjørn Kristensen.

1...395396397...1.988Side 396 af 1.988
35.000 etagemeter erhverv: Ny bydel i Kanalbyen kan vokse markant

35.000 etagemeter erhverv: Ny bydel i Kanalbyen kan vokse markant

Andreas Andreassen - 0
En stor bid af Kanalbyens sydøstlige hjørne kan blive rammen om et nyt erhvervskvarter. Fredericia Kommune har modtaget en anmodning fra Kanalbyen P/S om...

KIF tog første stik i kampen om oprykningsduel

Middelfart tabte igen

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Forsøg på indbrud stoppet før gerningsmanden slap ind

Forsøg på indbrud stoppet før gerningsmanden slap ind