I Fredericia har vi meget at være stolte af – også selvom vi har oplevet vores del af gyldne håndtryk, fejl og uretfærdige sparekataloger. Én af de ting, vi med rette kan fremhæve, er ”Din Indgang”: et åbent og lettilgængeligt tilbud til alle voksne, der ikke allerede modtager støtte. Her kræves hverken henvisning eller visitation – man møder bare op.
I ”Din Indgang” kan man få hjælp til både fysiske og psykiske udfordringer, ensomhed, sociale relationer og hverdagsstruktur. Ifølge en VIVE-analyse fra 2018 virker tilbuddet – og faktisk så godt, at vi har haft besøg af både andre kommuner og delegationer fra udlandet, som ønsker at lære af os. Det er et reelt opgør med bureaukrati og en indsats, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Det kan vi være stolte af.
Mandag præsenterede samtlige partier en ny aftale om psykiatrien. Aftalen tilfører yderligere 2,6 milliarder kroner til området, så det samlede løft med 10-årsplanen nu udgør 4,6 milliarder kroner – en stigning på 35 % siden 2019. Det er et vigtigt og længe ventet skridt i den rigtige retning.
Én af de konkrete og lovende dele af aftalen er, at alle kommuner senest ved udgangen af 2025 skal etablere et gratis, lettilgængeligt tilbud for børn og unge i alderen 6–17 år med let til moderat nedsat funktionsniveau. Tilbuddet skal kunne benyttes uden henvisning, så på mange måder synes det at minde om en børneudgave af ”Din Indgang” – og hvis man formår at trække erfaringen fra voksenafdelingen, og måske udbygge åbningstiden i begge, så er vi godt på vej.
I Fredericia kommer det nye tilbud til at hedde HÅB, og allerede i januar blev det meldt ud, at detforventedes opstart i august 2025. Tidsplanen håber jeg inderligt holder – så vi kan komme i gang med at bygge bro mellem forebyggelse og psykiatri, og skabe et samlet system, der fungerer – både regionalt og kommunalt.
For vi har alt for mange eksempler på, hvad der sker, når vi ikke griber ind i tide. Forældre, der i årevis har stået magtesløse, fordi deres barn ikke var “sygt nok” til at få hjælp, eller ikke passede ind i systemets kasser. Konsekvenserne har været alvorlige: skolevægring, selvmordsforsøg, familier i opløsning.
Det samme gælder for voksne med ondt i livet. Mange oplever først at blive mødt, når problemerne har vokset sig så store, at det både er sværere og dyrere at hjælpe. Derfor er det så vigtigt, at vi investerer i forebyggende, lettilgængelige tilbud – som ”Din Indgang” – hvor man ikke skal bevise, at man er syg nok.
Næste skridt bliver at sikre, at det nye kommunale tilbud HÅB ikke bare ser godt ud på papiret, men fungerer i praksis. At ingen børn bliver afvist, fordi de ikke passer ind i et rigidt system. At åbningstiderne reelt skaber adgang. At forældre ikke skal kæmpe gennem bureaukrati, når de allerede står i knæ. Vi har set for mange triste eksempler – nu skal tilliden genopbygges.
For psykiatri handler ikke kun om diagnoser, indlæggelser, ECT og psykofarmaka. Det handler om livskvalitet – at kunne gå i skole, passe sit arbejde, få sovet ordentligt og leve et helt almindeligt liv. Alt det, der gør hverdagen til LIVET. Men det kræver, at hjælpen er der, når den er nødvendig – ikke flere måneder eller år senere.
Jeg håber, at vi om få år kan se tilbage og sige: Det her var vendepunktet. Nubliver færre tabt. Nu er det lettere at få hjælp. Og psykiatrien bliver endelig taget alvorligt.
Med 10 årsplanen kan lyset anes, og nu skal vi sikre, at det kan mærkes – også i Fredericia.
UDDANNELSE. Momsregler, virksomhedsformer og forretningsstrategi. Det lyder som emner på handelsskolen, men er nu blevet en integreret del af tømreruddannelsen på EUC Lillebælt i Fredericia. Uddannelsen har indledt et samarbejde med Sparekassen Kronjylland i Kolding, der hjælper med at klæde de kommende tømrere på til et eventuelt liv som selvstændige – og det er eleverne glade for.
»Det giver os nogle gode redskaber til et liv som selvstændige og samtidig en større forståelse for vores læresteds forretning,« siger Anders Schjødt, der er 28 år og tømrerlærling hos Tømrermester Jan Kristensen i Børkop.
Tømrerlærling Anders Schjødt føler sig bedre klædt på til måske en dag at skulle være selvstændig tømrermester. Foto: PR
Frustration over manglende forretningsforståelse
Cirka en tredjedel af eleverne på tømreruddannelsen ender som selvstændige på et tidspunkt i deres arbejdsliv. Anders Schjødt kan også sagtens forestille sig at gå den vej, og føler sig nu bedre klædt på.
»Vi har for eksempel fået indsigt i de forskellige virksomhedsformer, så vi kan vurdere, om vi skal starte med en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS,« siger han.
Det er også en gevinst for elevernes læresteder, at de unge får en større forståelse for at drive forretning. Det fortæller tømrermester Daniel Lynggaard, medejer af virksomheden Lynggaard & Bødker. Han har haft adskillige lærlinge igennem forløbet.
»Vi har tidligere været frustrerede over, at lærlingene mangler en forståelse for, hvilke udgifter der er i en virksomhed. Nu kommer de tilbage med en større forståelse for forretningen og en større ansvarlighed,« siger han.
Der er tilfredshed med det nye tiltag hos tømrermester Daniel Lynggaard, medejer af virksomheden Lynggaard & Bødker. Foto: PR
Kloge hænder og kloge hoveder
Det er John Bruun Lyng, uddannelsesleder på tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, der har inviteret pengeinstituttet indenfor. Han forklarer, at undervisningen får mere vægt, når det er bankfolk, der underviser i livet som selvstændig – og at målet er at klæde eleverne bedst muligt på til den fremtid, der venter.
»Vi skal have dygtigere håndværkere, der kan bruge både hovedet og hænderne,« siger han og fortsætter:
– Vi vil sikre, at de står stærkt både i medgang og modgang, for byggebranchen byder ofte på udfordringer. Det er vigtigt, at de ved, hvordan man driver en forretning bæredygtigt og ansvarligt,« siger han.
Det er John Bruun Lyng, uddannelsesleder på tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, der har inviteret pengeinstituttet indenfor. Foto: PR
Hos Sparekassen Kronjylland er man glade for at bidrage til den lokale udvikling ved at uddanne fremtidens erhvervsdrivende. Det fortæller senior erhvervsrådgiver Peter Bruun Olsen, der har været med på samtlige forløb med tømrereleverne.
»Kan vi klæde dem godt på og give dem en større forståelse for blandt andet forretningsmodeller og forretningsstrategi, er der større sandsynlighed for, at de lykkes. Samtidig er de bedre forberedt på en fremtidig dialog med deres finansielle samarbejdspartner. Det er ikke kun godt for dem, men også godt for lokalområdet og for samfundet som helhed – og selvfølgelig også godt for os som Sparekasse,« siger han.
Politikerne i Koldings kommunes Udvalg for Børn og Uddannelse har på møde 9.4.2025 fået fremlagt 4 NYE principper for tilbudsviften af specialtilbud i Kolding.
Principperne er fremkommet på baggrund af analyse, udarbejdet af konsulentfirmaet BDO i 2022, OG det fremgår af oplægget på mødet, at “chefgruppen er enig i BDO’s forslag til principper”.
Politikerne i udvalget præsenteredes for et ekstremt paradigmeskifte på specialområdet i dette principforslag:
“Kolding Kommunes specialundervisning baseres på elevernes pædagogiske behov”.
I BDO’s rapport beskrives, “hvordan diagnosefokus skal udfases” og målgruppebeskrivelser og visitationspraksis justeres.
I BDO’s anbefalinger i rapporten står der også, “at de anbefaler at Vonsild skole og Marielundskolen forbliver de eneste specialskoler. Alle øvrige tilbud reetableres som specialklasser med henblik på at styrke tilknytningen til almenområdet”.
ALLE udvalgsmedlemmer undtagen Søren Rasmussen, DF, stemte FOR principforslaget og FOR, at BDO’s rapport danner grundlag for kommunens videre arbejde med specialområdet !!!
Søren fik sagen udsat til byrådsmødet 27.5.
Forsøges forslagene vedtaget, før nogen læser grundlaget og de langsigtede planer ???
Hvorfor er rapporten ikke offentliggjort ???
Hvilke politikere er FOR og hvem er IMOD disse langsigtede planer for udsatte børn ?
Hvem mener mon stadig, det de sagde, da de “reddede” specialskolerne i efteråret 2025?
Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti langer ud efter mig og SF i et læserbrev, der er mere fyldt med påstande og personlige stikpiller end med reelle løsninger. Det må stå for hans regning. Men når man forsøger at skabe frygt og mistillid i stedet for at bidrage til løsninger – så bliver jeg nødt til at svare.
I SF taler vi åbent og ærligt om prioriteringer. Ja, en ordentlig busplan koster penge. Og ja, når vi prioriterer i en kommunal økonomi, må vi spørge os selv: Skal det gå ud over ældreplejen? Specialskolerne? Daginstitutionerne? Det er ikke fordi, vi vil skære dér – det er netop fordi, vi ikke vil, at vi spørger.
Men Søren Rasmussen fremstiller det som om, SF ønsker at forringe velfærden. Det er forkert. Vi har stemt nej til de store sparekataloger på ældreområdet. Vi bevarede specialskolerne og arbejder for en bedre indsats for børn med særlige behov. Og vi har sammen med Socialdemokratiet sikret et historisk fald i sygefraværet, som har frigivet millioner og skabt mere stabilitet for både borgere og medarbejdere. Det taler Søren aldrig om.
Når han derimod igen hiver robotstøvsugerne frem som et bevis på vores “asociale stil”, glemmer han at nævne, at det netop er et forsøg på at bruge ressourcerne klogere, så flere medarbejdertimer kan gå til omsorg og pleje – ikke støvsugning. Det handler om at prioritere med omtanke, ikke om at spare blindt.
Forskellen er tydelig: Hvor Søren Rasmussen bruger sin taletid på at udpege fjender og puste til frygt, bruger vi vores på at finde løsninger, der virker – også efter valgkampen er forbi. Hvor DF graver grøfter, bygger vi bro.
I SF arbejder vi med alle partier – dér, hvor det giver mening, og hvor vi sammen kan skabe resultater for borgerne. Det har vi gjort i hele denne byrådsperiode. Men vi samarbejder aldrig på bekostning af vores værdier. Vi stiller ikke op for at tækkes Dansk Folkeparti – vi stiller op for at tjene borgerne i Kolding.
Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende at stå over for politikere, der ikke hopper med på overskrifterne. Men i SF tager vi ikke beslutninger for at vinde debatten – vi gør det for at løse problemer i virkeligheden. Og det kræver noget andet: Det kræver ansvarlighed. Ordentlighed. Og blik for helheden.
Vi kommer ikke til at deltage i en skyttegravskrig, hvor mistillid og mistænkeliggørelse sætter dagsordenen. Men vi kommer heller ikke til at tie, når vores arbejde bliver fordrejet.
For vi ved, hvem vi er, og hvad vi står for: Vi kæmper for mennesker – ikke positioner. Vi lytter, vi prioriterer, og vi tager ansvar.
Det handler om mennesker. Og mennesker skal behandles ordentligt.
TRAFIK. En trafikulykke skabte onsdag morgen problemer på E20 Østjyske Motorvej i retning fra Middelfart mod Fredericia. Uheldet skete mellem frakørsel 59 Fredericia S og 60a Fredericia V, og medførte, at sporet var blokeret.
Politi, ambulance og redningsmandskab rykkede ud med stor udrykning til stedet.
Sydøstjyllands Politi oplyser onsdag morgen, at de har været til stede på ulykkesstedet, men at der heldigvis ikke er tale om et alvorligt færdselsuheld.
»Vi har været til stede derude, men der er ikke tale om en alvorlig ulykke,« fortæller politikommissær Susanne Hviid.
Ifølge Vejdirektoratet er ulykkesstedet nu ryddet, og trafikken er langsomt begyndt at normalisere sig igen. Dog oplyser Vejdirektoratet, at der fortsat kan forventes forsinkelser på mellem 10 og 30 minutter på strækningen mellem Skærup og frakørsel 59 Fredericia S, samt mellem Kolding og frakørsel 59 Fredericia S.
Køen ventes dog at aftage, efterhånden som myldretiden stilner af, oplyser Vejdirektoratet.
Situationen forventes helt normaliseret omkring klokken 09.15. Trafikanterne opfordres fortsat til at vise hensyn og køre forsigtigt i området.
Artiklen er opdateret klokken 09.12 med oplysninger fra Vejdirektoratet og Sydøstjyllands Politi.
FORENINGSLIV. Det hele begyndte med et behov, som aldrig tidligere var blevet imødekommet. Foreningen FriPige, der oprindeligt startede med teenagepiger, tager nu næste skridt. De har netop modtaget 22.300 kroner fra Friluftsrådet og åbner dørene til nattemørket for kvinder over 20 år.
Pengene er del af Friluftsrådets landsdækkende satsning på natlige naturoplevelser, hvor i alt 85 projekter har fået støtte. For FriPige er det startskuddet til et nyt kapitel, der længe har ventet på at blive skrevet færdigt.
»Faktisk skal de her penge, vi har fået nu her, jo bruges til at afprøve et nyt koncept eller et nyt segment. Når vi har været ude med teenagepiger eller på festivaler og messer, hvor vi tit dukker op, er der faktisk flere og flere voksne kvinder, der spørger, om vi ikke også laver noget for dem. Det har vi hørt så mange gange nu, at vi har tænkt, ved du hvad, lad os prøve det af,« siger stifter af FriPige, Lotte Dohn Rix.
T-shirten med teksten »Girls will be girls, wild and free« illustrerer foreningens budskab om frihed og naturlighed. Foto: FriPige
FriPige arrangerer allerede aktiviteter i naturen for yngre piger, men det nye initiativ sigter mod kvinder, som enten ikke før har prøvet friluftsliv eller blot ønsker at opleve naturen sammen med ligesindede.
»Voksen spejder for kvinder, havde jeg nær sagt. Det er det jo heller ikke helt, for det her er lidt et andet slags fællesskab, hvor det måske er første gang, man kommer ud og skal sove ude og lave bål. Vi er faktisk ret spændte på, hvad tilslutningen bliver. For én ting er, at vi har hørt flere gange, at folk gerne vil, men spørgsmålet er jo, når vi så gør det, hvordan bliver det så modtaget? Det er vi ret spændte på faktisk,« fortæller Lotte.
Et naturligt frirum mellem ekstremer
At FriPige nu skal lave arrangementer i naturens mørke, passer perfekt ind i Friluftsrådets initiativ ‘Nat i Naturen’, men tankerne bag projektet udspringer af erfaringer, som Lotte selv har gjort gennem hele sit liv, først som barn og ung FDF’er i Fredericia Søndermarken og senere som voksen på diverse frilufts- og overlevelsesture.
»Personligt er jeg selv født ind i spejderlivet – eller FDF. Dengang var der rigtig mange, der gik til spejder, FDF og alle mulige andre grene. Men så ebbede det ligesom lidt ud, eller også kom der noget andet og tog over,« fortæller hun.
Interessen for friluftslivet har Lotte dog aldrig lagt på hylden, tværtimod, og da coronapandemien ramte, oplevede hun også, hvordan flere mennesker pludselig fik øjnene op for, hvad naturen egentlig kan gøre. Skovene blev fyldt med mennesker, der søgte væk fra hjemmekontorerne og ud i det fri, og hun mærkede en helt ny bølge af begejstring for de enkle, men særlige oplevelser, naturen kan tilbyde.
»Jeg kunne mærke, at det med at være ude i naturen aldrig er noget, folk fortryder. Jeg synes også selv, det er dejligt, og det tror jeg, de fleste synes. Specielt under corona opdagede folk virkelig, hvor skønt det egentlig er. Men måske mangler mange kvinder både udstyr, viden og mod til det. Vi kan godt gå en tur, det er forholdsvis simpelt, men hvad hvis jeg også skal lave et bål? Hvad hvis jeg skal lave mad på det bål, hakke noget brænde, bruge en økse, binde noget op eller sove derude? Åh nej, er der ulve og edderkopper?« spørger hun grinende og fortsætter med en mere alvorlig pointe om de barrierer, kvinder oplever i naturen.
»Nogle gange kan det godt blive sådan lidt mere farligt, end det egentlig er.«
Medlemmer af FriPige hygger sig med fællesskab og gode snakke under en af foreningens aktiviteter i naturen. Foto: FriPige
For hende er der også en kulturel barriere, når kvinder bevæger sig ud i naturen. Lottes egne erfaringer fra flere dages overlevelsesture har sat tanker i gang om, hvorfor netop kvinder ikke oftere søger ud.
»Når jeg selv har været på de her overlevelsesture i flere døgn, har det faktisk mest været med mænd. Der var få kvinder med, og så er det tit sådan en stereotyp bushcrafter, du ser ham med skovmandskjorte og stort skæg. Og så stod jeg bare der og tænkte, at det egentlig var mærkeligt, for jeg tror faktisk, at flere kvinder gerne vil, men på en eller anden måde er der bare en enorm høj barriere,« siger hun.
Når kvinder så endelig er målgruppen for arrangementer i naturen, oplever Lotte, at tilbuddene ofte går fra den ene yderlighed til den anden. Enten bliver det meget råt og maskulint, eller også bliver det noget, hun beskriver som lidt for spirituelt.
»Det, som så er rettet mod kvinder, bliver ofte noget med, at vi skal ud og kramme træer, og så bliver det lidt for fluffy. Vi mangler noget, der er midt imellem, noget der hverken er den ene eller den anden retning. Noget der bare er helt almindeligt og naturligt,« siger hun og understreger dermed FriPiges ambition om at finde det naturlige frirum mellem to ekstremer.
Når naturen fjerner etiketterne
Ifølge Lotte handler FriPige grundlæggende om at skabe et frirum, hvor de daglige krav og forventninger forsvinder. Naturen fjerner nemlig de sociale etiketter, som man får klistret på sig i hverdagen, og giver plads til en mere ærlig og sårbar måde at være sammen på.
»Når vi er ude i naturen, har man mulighed for at starte på ny. Her kan man ikke nødvendigvis bruge de kompetencer, man har på kontoret eller i sit job. Hvis man for eksempel kommer til et arrangement og fortæller, hvad man arbejder med, får man hurtigt et bestemt klistermærke på, og folk tænker måske hurtigt, at man er en bestemt type. Men når vi står ude i skoven, så er det ligegyldigt, hvad vi laver til daglig. Der er ingen, der har særlige fordele eller roller, og derfor er det nemmere at hjælpe hinanden,« forklarer Lotte.
Hun beskriver, hvordan oplevelsen af at være sammen ude i naturen efter noget tid ændrer dynamikken mellem kvinderne. Når det fælles udgangspunkt er bålrøg i tøjet, soveposer under åben himmel og manglende makeup, opstår en ny form for fællesskab, hvor det ikke handler om at præstere eller vise sig frem, men blot om at være til.
»Når vi alle sammen har været ude i et vist antal timer, og alle lugter lidt af bål, håret er ligegyldigt, og makeup’en er falmet, så falder alle de der parader også. Så bliver det lidt nemmere bare at få lov til at være til,« siger hun.
Hygge omkring bålet på FriPiges camp i naturen. Foto: Natacha Hejl
Hun drømmer om, at kvinderne efter turene tager hjem med nye relationer, en ny selvforståelse og mere mod til at udfordre sig selv, både i naturen og i livet generelt.
»Vores håb er, at deltagerne får nye relationer, og at de bliver set på med andre øjne, både af sig selv og af hinanden. Måske bliver de også modigere. For mange kvinder er det grænseoverskridende at skulle overnatte ude. Tingene skal ofte være på en bestemt måde, men naturen hjælper med at nedbryde de grænser og viser, at man sagtens kan mere, end man tror.«
Lotte tilføjer, at noget af det bedste ved FriPige er at opleve, hvordan kvinderne selv beskriver forandringen, når de vender hjem. Hun nævner eksempler som piger, der bliver overraskede over, hvor lidt skærmtid de faktisk har haft, og at deres familier derhjemme næsten ikke kan tro på, at de har kunnet klare flere dage uden telefonen. Hun glæder sig også, når kvinder fra hver sin ende af landet begynder at holde kontakten efter arrangementerne, og sammen beslutter sig for at tage på nye eventyr i naturen.
»Når nogen fortæller, at de efter vores ture vil tage deres datter med ud næste gang, tænker jeg bare fedt, så er der virkelig sket noget godt,« siger Lotte.
Lokale drømme med et internationalt blik
Selvom FriPige er registreret i Fredericia, opererer foreningen i øjeblikket uden en egentlig fysisk base. Bestyrelsen er spredt ud over hele landet, fra Nordjylland til Helsingør, og aktiviteterne finder sted på tværs af Sjælland, Fyn og Jylland. Lotte lægger dog ikke skjul på, at hun gerne vil skabe en stærkere lokal tilknytning i Fredericia.
»Vi holder ikke til som sådan i Fredericia endnu. Det har jeg en drøm om, at vi kommer til på sigt. Det ville være fantastisk med en form for lokal base, en bygning eller lignende, men vi er der ikke helt endnu,« forklarer hun.
Hun fortæller samtidig, at flere kvinder har spurgt, om FriPige kunne blive noget, man kan gå til regelmæssigt, som en slags fritidsaktivitet lokalt i ens egen by. Det har fået hende til at tænke på, hvordan et eventuelt lokalt tilbud kunne se ud.
»Vi har flere gange fået spørgsmålet: ‘Kan man gå til det her i min by?’ Og så må vi desværre sige, at det kan man ikke endnu. Men måske på sigt kan vi finde et koncept, der fungerer som en fast aktivitet lokalt. Der er nemlig mange forskellige ting, pigerne godt kunne tænke sig. Men fælles er, at de efterspørger det her frirum, hvor man bare kan få lov at være og snakke sammen,« siger hun.
Drømmene og ambitionerne stopper imidlertid ikke ved kommunegrænsen. Lotte ser også FriPige i en større, international sammenhæng, hvor udveksling og kulturmøder kan blive en større del af foreningens arbejde.
»Jeg har faktisk en drøm om på sigt at kunne genskabe noget udveksling med Grønland, som vi har haft på et tidspunkt. De grønlandske piger har det ikke altid for sjovt. Det kunne være interessant at mødes og opdage hinandens stærke sider. Hvordan lever andre kulturer? Det kunne være mega fedt,« forklarer hun.
Hun fortæller også om andre oplevelser, som har inspireret hende til at se potentialet i international udveksling, blandt andet et besøg på Bali, hvor hun oplevede kvinder, der lever under meget anderledes forhold.
»Jeg har selv været på Bali og besøgt et område, hvor kvinder, der er blevet skilt, bor med deres familie. Hvis man bliver skilt på Bali, har man ikke engang ret til at se sine egne børn. Der er virkelig mange steder i verden, hvor vi kunne lave nogle fede samarbejder og lære af hinanden. Men det er selvfølgelig på den store klinge,« siger hun med et smil og en erkendelse af, at ambitionerne kan tage tid.
Brændehugning og frisk luft på FriPiges camp. Foto: FriPige
Tilbage i Danmark betyder pengene fra Friluftsrådet, at FriPige nu har mulighed for at opbygge en grejbank med soveposer, pandelamper og andet nødvendigt udstyr. For Lotte er det særligt vigtigt, at økonomi eller manglende udstyr ikke skal være en forhindring for kvindernes deltagelse.
»Det betyder, at vi kan investere i noget udstyr, som vi kan bruge efterfølgende. For eksempel oplever vi ofte, at hvis man skal sove ude, og det er koldt, så er en god sovepose ret dyr, og det er ikke sikkert, man lige kan låne sådan en. Nu får vi mulighed for at skabe en grejbank, så det ikke er derfor, at man ikke kommer afsted,« siger hun og understreger samtidig foreningens fokus på naturlighed:
»Det skal ikke være ‘made in China’. Det skal ikke være stor profit. Det skal være rent og helt naturligt. Man skal bare kunne tage en tur ud uden at skulle forestille sig at være noget andet,« siger hun med et smil i stemmen. Netop derfor er hun også ekstra glad for, at FriPige har fået tv-kokken Nikolaj Kirk med som sponsor.
Et budskab på en t-shirt
På en tur til Aalborg, hvor Lotte var af sted i forbindelse med sit arbejde, blev hun pludselig mindet om selve kernen af FriPiges eksistens. Midt i mylderet af mennesker fik hun øje på en pige, der bar en af foreningens egne t-shirts med sloganet Girls will be girls, wild and free. Hun blev overrasket og måtte stoppe pigen og spørge, hvor hun havde fået t-shirten fra.
»Jeg blev simpelthen så glad, da jeg så hende gå rundt med vores t-shirt. Hun fortalte mig, at hun havde fået den af sin storebror, som havde købt den på Friluftsfestivalen i Silkeborg. Hun var virkelig glad for den,« fortæller Lotte med tydelig glæde i stemmen.
Den tilfældige oplevelse bekræftede også hende i, at FriPiges budskab når bredt ud. Teksten på t-shirten rammer samtidig præcis den grundlæggende idé, som foreningen bygger på, forklarer hun – nemlig at piger ikke behøver at passe ind i en bestemt rolle eller form. FriPige ønsker at skabe et rum, hvor piger og kvinder frit kan være sig selv uden at skulle leve op til krav om udseende, evner eller forventninger udefra.
»Det handler om, at piger ikke skal være noget bestemt, ikke pæne, kønne eller kloge på en bestemt måde. De skal bare kunne få lov til at være, præcis som de er. Det er det rum, vi ønsker at skabe,« understreger Lotte.
Hun forklarer, at mange unge piger og kvinder stadig kæmper med, hvordan de skal se ud eller opføre sig. FriPiges aktiviteter forsøger derfor netop at nedbryde de barrierer og give plads til en autentisk oplevelse af fællesskab og nærvær, hvor alt det ydre falder væk, og man blot kan være sammen i naturen.
Med den økonomiske støtte fra Friluftsrådet er FriPige nu klar til at tage næste skridt og invitere flere kvinder med ud i mørket. Lotte håber, at det kan give deltagerne modet til at finde sig selv, og måske også hinanden, når de tør lade naturen vise vejen.
BAGGRUND. Der er begivenheder, man husker lidt tydeligere end andre. Dage, hvor man selv lang tid efter kan huske præcist, hvad man lavede, og hvem man var sammen med. Den 20. maj sidste år var sådan en dag i Fredericia.
I dag er det præcis ét år siden, at Royal Run kom til byen, og Fredericia trådte ind midt på scenen som hele Danmarks samlingspunkt for en af årets største folkefester i løbesko. Det blev en dag, der stadig bliver talt om med stolthed – og med lidt ekstra lune i stemmen, når snakken falder på, hvor flot byen egentlig tog sig ud.
Dagen begyndte jo faktisk også næsten som taget ud af en fortælling. Kongeskibet Dannebrog gled stille og roligt ind mod Østerstrand, mens kanonsalutten fra Fredericia Vold rungede gennem byen og sendte ekkoer ud over Lillebælt.
På stranden trådte Kong Frederik i land og vinkede smilende til de tusindvis af mennesker, der var mødt op for at tage imod ham.
»Det er en fornøjelse at være i en historisk by som Fredericia. En stolt garnisonsby og en by, hvor historien lever. En smuk by, hvor mange glade løbere og tilskuere er mødt frem. Det gør mig glad,« sagde Kong Frederik og fangede dermed stemningen hos alle dem, der fyldte gaderne den formiddag.
Og med de ord begyndte festen for alvor, og Kongen løb den klassiske One mile.
Glæden var til at få øje på. Fredericia havde fra tidlig morgen pyntet og klædt sig på, næsten som var det byens egen fødselsdag. Flag, bannere, balloner og kongekroner hang fra altaner, vinduer og gadehjørner. Flere steder havde folk været ekstra kreative og lavet deres egne kongelige troner og små podier, hvorfra de kunne kigge ud over gaderne og heppe på de mange grinende løbere, der passerede forbi.
Der blev smilet, vinket og hilst – også til mennesker, man aldrig tidligere havde mødt. Netop i disse dage taler mange i Fredericia om FC Fredericias oprykning til Superligaen, og om hvordan sådanne begivenheder styrker fællesskabet i byen. På samme måde oplevede mange fredericianere også en særlig sammenhørighed under Royal Run, hvor byen viste sig fra en af sine allerbedste sider.
I gaderne var der en sitrende glæde. Lokale foreninger som Fredericia Håndboldklubs ungdomshold havde taget opstilling langs 6. Julivej med små håndboldmål og kastede boldene frem og tilbage, mens løberne kom forbi. Byens spejdere, gymnastikforeninger, sportsklubber og hundredvis af frivillige delte vand, frugt og opmuntringer ud langs ruten.
Men det var ikke bare i gaderne, Fredericia blev vist frem. Også i hele landet kunne man opleve Fredericias stolthed. For hjemme i stuerne blev fjernsynene tændt, og Danmark kunne opleve byen set fra oven. Dronebillederne gled henover Den Tapre Landsoldat, voldanlægget, Østerstrand og byens hyggelige gader, alt sammen badet i en varm maj-sol.
Stemmen, der fortalte hele Danmark om Fredericia, tilhørte ingen ringere end Ulla Therkelsen. Med sin velkendte, let hæse og maleriske stemme fortalte hun om byen, som kun hun kan gøre det. Hun beskrev Fredericia, som var hun vokset op bag voldene, og for et kort øjeblik virkede det, som om Ulla Therkelsen solgte byen til hele Danmark, som lokal ejendomsmægler.
På voldene og på stranden kunne man knap finde plads til at sætte sig. Mere end 21.000 mennesker befandt sig i byen i den mest travle time – næsten 200 procent flere end på en almindelig fridag, som teleselskabet 3 senere kunne dokumentere. Fredericia var bogstaveligt talt blevet hele Danmarks midtpunkt.
Ét år efter står minderne stadig klart for mange i Fredericia. Royal Run-dagen har sat sit præg på byen. Det var dagen, hvor Fredericia viste sig frem fra sin bedste side, og hvor store dele af Danmark fik øjnene op for byens skønhed, dens historie og især måske dens sammenhold.
Nu, hvor foråret igen vender tilbage, blomstrer byen op på ny, og minderne om den majdag for et år siden bliver igen levende. Kongeskibet, der gled mod Østerstrand, kanonsalutten, de glade løbere, fællesskabet og Ulla Therkelsens karakteristiske stemme, der med stolthed fortalte hele landet, at lige præcis dén dag, var Fredericia det allerbedste sted i verden at være.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog natten til søndag en anmeldelse om en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i Vejle.
Anmeldelsen indløb den 28. december klokken 02.04 og vedrørte...
