Fredag den 3. oktober blev en skillelinje i fredericiansk politik. Med præsentationen af et nyt rødt valgforbund mellem SF, Radikale, Enhedslisten og Grøn Kultur står Socialdemokratiet udenfor. Isoleret. Som Palle alene i verden.

Det er ikke bare en teknisk konstruktion, men et vidnesbyrd om et kommende magtskifte. Socialdemokratiet har i mere end et århundrede været byens dominerende kraft. Borgmesterkæden har næsten haft karakter af arvegods. Men med ét er billedet ændret: Den røde blok kan godt samle kræfterne, men de samler sig ikke omkring Socialdemokratiet. Tværtimod.

I de seneste måneder har socialdemokratiske fodsoldater i kommentarspor og delinger på sociale medier tegnet et billede af et tæt samarbejde mellem A, F og Ø. At Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stod skulder ved skulder i en fælles front. Men billedet har hele tiden været mere ønsket end virkelighed. For samarbejdet har aldrig for alvor eksisteret.

Det blev tydeligt, da borgmester Christian Bro i et interview med TV Syd blev spurgt til forholdet til Enhedslisten og svarede, at Cecilie Roed Schultz »jo bare kunne ringe til ham«. Den bemærkning afslørede ikke et tæt forhold, men et fravær af dialog. Det er svært at tale om samarbejde, når den ene part henviser til telefonen i stedet for til fælles politik.

Derfor er det ikke overraskende, at Cecilie Roed Schultz nu står centralt i et valgforbund uden Socialdemokratiet. Hun har i mange år været en markant stemme i byrådet, og med erfaring, netværk og en konsekvent politisk profil fremstår hun som en reel udfordrer til borgmesterposten i rød blok. Når Socialdemokratiet ikke kan tælle til 11 uden et valg i Jacob Bjerregaard-størrelsen, bliver Enhedslistens frontfigur den mest realistiske kandidat. Hun kan blive tungen på vægtskålen, hun er arbejdsom, dygtig og populær.

Samtidig har SF med Malene Søgaard-Andersen markeret sig som et spidskandidat med gennemslagskraft. Hun er kendt for grundige analyser og en politisk energi, der kan sikre SF et stærkt valg. Når Radikale og Grøn Kultur føjes til, står vi med en alliance, der ikke bare er en teknikalitet, men et signal: Socialdemokratiet er ikke længere selvskrevet til at samle rød blok.

På den anden side af byrådssalen styrker Det Konservative Folkeparti sin position. Tommy Rachlitz Nielsen har indgået valgforbundet »Sammen om Fredericia« med Alternativet og Moderaterne. Det kan give flere mandater, og han har allerede givet garanti for, at Fredericia får en borgerlig borgmester, hvis de blå partier kan samle 11 mandater.

Dermed står magtbalancen i Fredericia mere åben, end vi har set i årtier. På venstrefløjen er Cecilie Roed Schultz trådt frem som en reel borgmesterkandidat. På højrefløjen står Konservative stærkere end længe. Tilbage står Socialdemokratiet – alene.

Vi har set tegnene før. Både i budgetforligene i 2024 og 2025 kunne partierne finde hinanden uden Socialdemokratiet. De forhandlede, de indgik aftaler, de leverede løsninger udenom borgmesteren. Med valgforbundene i dag er det samme billede blevet gjort teknisk og officielt.

For Fredericia betyder det, at Socialdemokratiets tid som byens ubestridte magtparti kan være forbi. Det behøver ikke være et tab for byen. Tværtimod kan det åbne for nye alliancer, bredere samarbejder og en politisk kultur, hvor flere stemmer får vægt. Når et parti har siddet på magten i generationer, kan stagnation blive prisen.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om Socialdemokratiet kan fastholde borgmesterkæden alene. Spørgsmålet er, om partiet overhovedet kan indgå som den samlende kraft, de selv ønsker at fremstå som. For lige nu er virkeligheden enkel: Socialdemokratiet står udenfor. Og i politik er der intet, der er mere risikabelt end isolation.

Måske venter der fire år på bænken for Socialdemokratiet i Fredericia. Og mon ikke, at der blandt de socialdemokratiske kandidater allerede nu er flere, der er villige til at acceptere den pause, hvis prisen til gengæld er, at partiet kan vende tilbage til magten næste gang – med en ny borgmesterkandidat, der ringer til de øvrige partier. En ting er sikkert: Valget i Fredericia kan man ikke spå om, og hver dag giver nye aspekter.