Middelfart står midt i et politisk jordskælv. På blot 24 timer gik kommunen fra et forventet rødt flertal til et nyt blåt midtpunkt, efter at Ulla Sørensen sprang fra Socialdemokratiet til Venstre. I centrum af dramaet står Venstres Anders Møllegård – som onsdag trak sit kandidatur, men torsdag stod foran rådhuset som byens nye borgmester.

Få timer før endnu et afgørende møde blandt partierne udtaler Anders Møllegård sig. Han insisterer på, at situationen stadig er i bevægelse. »Det her er et konstituerende møde, og jeg håber på, at vi lige kan få en snak med de andre, inden vi melder noget ud. Der er jo noget, der ikke er sikkert endnu,« siger han. »Jeg kan godt mærke presset, men jeg tænker, at den tager vi, når vi har snakket med de andre.«

Han står med andre ord på kanten af sin politiske fremtid – uden at ville tage forskud på den. En af de mest opsigtsvækkende detaljer er, at Møllegård onsdag trak sit kandidatur til borgmesterposten. Torsdag stod han med mandatflertallet bag sig.

Hvordan hænger det sammen? Her viser den nye borgmester sig langt mere lukket end de fleste andre i forløbet.

»Den har jeg egentlig udtalt mig til pressen om, så dette ønsker jeg ikke yderlige at gøre« siger han.

Da Middelfart AVISEN spørger, hvad der skete bag kulisserne, afslår han igen at uddybe.

»Jamen, om jeg har udtalt mig om det« siger han.

I et sidste forsøg på at få Anders Møllegård til at uddybe forløbet bag hans pludselige kandidaturskifte, spørger vi, om han kan sætte bare få ord på, hvad der skete mellem onsdag og torsdag. Det afviser han:

»Nej. Jeg har udtalt, at jeg var træt, og det har jeg sagt. Så det har jeg ikke mere til.« Helt præcis, hvad der skete mellem onsdag og torsdag – det får vælgerne altså endnu ikke en direkte forklaring på.

At forløbet fremstår forvirrende og ugennemsigtigt for mange borgere, afviser Møllegård at tage ansvar for. »Det ved jeg ikke, hvad de oplever,« siger han. Han erkender dog, at processen har delt befolkningen. »Jeg tænker, at vi har delt vandene, og det er jo så derfor. Jeg tænker, at det er tonen, der gør, at folk synes, det er lidt forvirrende. Men jeg håber da, at folk falder til ro og kigger fremad for Middelfart Kommune. Det tror jeg, det bliver godt af.«

Det fremstår som et klart signal: Den nye borgmester beder om arbejdsro – og om, at vurderingen af ham sker på resultater, ikke på processen.

Vælgerne, der stemte på Ulla: »Det må de tage med hende«

En særlig del af utilfredsheden i Middelfart kommer fra vælgere, der stemte personligt på Ulla Sørensen – og som nu oplever, at deres stemme er endt i blå blok. Det ansvar føler Møllegård sig ikke ramt af. »Det må de jo tage med hende,« siger han.
»Jeg har sagt, at jeg ikke har prikket nogen på skulderen, og det har jeg også udtalt mig om hver gang.« Her lægger han afstand til kritikken og placerer ansvaret entydigt hos den afgående socialdemokrat (Johannes Lundsfryd Jensen red.).

At den nye borgmester står i spidsen for en alliance, der spænder fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten, har vakt forundring både lokalt og nationalt. Hvordan fungerer en så bred konstruktion?

»Ja, den er meget bred,« erkender Møllegård og fortsætter: »Men jeg synes også, det er det, vi har fortalt, at vi gerne vil. Vi vil gerne nå åbenhed. Det er ligesom det, der er lagt op til.« Han betoner, at alliancegrundlaget ikke er ideologi – men et løfte om transparens og samarbejdsvilje.

Genopbygning af tillid: »De skal se, at jeg kan samle«

Spørgsmålet, der måske fylder mest i Middelfart lige nu, er, hvordan den nye borgmester vil genvinde borgernes tillid. Særligt de borgere, der føler sig kørt over af processen.

»Det gør vi ved, at jeg håber, jeg vinder deres tillid og at de kan se, at jeg kan samle,« siger han. »Vi kan lave noget politik på tværs af de forskellige partier, som gør det bedste for Middelfart Kommune. Det tænker jeg, er det, vi skal ud og vende folks tillid med igen.«

Forløbet i Middelfart er ikke blot et lokalt drama. Det sætter spørgsmålstegn ved stabiliteten i kommunalpolitik generelt: Hvad sker der med demokratisk legitimitet, når en enkelt politiker kan ændre flertallet på få timer? Og kan en kommune bygge et stabilt samarbejde på tværs af partier, der står længere fra hinanden end nogen tidligere alliance?

Hvis Møllegård formår at skabe resultater på tværs af partiskel, kan Middelfart blive en model for bred, pragmatisk lokalpolitik. Hvis ikke, risikerer kommunen en lang periode med mistillid, usikkerhed og politiske flertal, der kan smuldre lige så hurtigt, som de opstod.

Det er i dette spændingsfelt, Anders Møllegård nu skal fremvise, at han ikke blot blev borgmester gennem et dramatisk politisk spil – men kan lede Middelfart gennem det.