POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.

»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.

I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.

»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.

Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.

Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.

Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.

Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.

For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.

Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.

I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.