Socialdemokratiet går til valg med omtanke og ordentlighed

Af
Redaktionen
-
0
Socialdemokratiet går til valg med omtanke og ordentlighed

Socialdemokratiet i Fredericia har lanceret sit valgprogram for 2025 under overskriften Sammen om Fredericia – et program, der skal samle hele kommunen fra Trelde Næs til Herslev, fra Skærbæk til Kanalbyen. Programmet beskriver en rejse gennem by og land, fra natur til havn, hvor fællesskab, frivillighed og foreningsliv binder kommunen sammen.

Fortællingen begynder i nord ved Trelde Næs, går gennem Egeskov, Bredstrup og Pjedsted, hvor børn cykler hjem fra skole og foreningslivet summer. Den fortsætter til Taulov og Skærbæk, hvor erhverv og fiskeri møder fjorden, videre til Erritsø, Snoghøj og Kanalbyen, og slutter på cirkelbroen inden for voldene – med udsigten over Lillebælt og Sundhedshuset i syd. Her er cirklen fuldendt, som symbol på en kommune i bevægelse.

Socialdemokratiet beskriver programmet som en kærlighedserklæring til Fredericia og en påmindelse om, at udviklingen skal ske med omtanke. »Borgerne skal vide, at det, som virkelig betyder noget for os socialdemokrater, er ordentlighed og omtanke. Ordentlighed i debatten, over for borgerne og over for hinanden,« lyder det i oplægget.

Partiet understreger, at både tonen og samarbejdet i Fredericia skal præges af respekt. »Vi skal tale ordentligt til hinanden – ansigt til ansigt og på de sociale medier. Og vi skal behandle hinanden med respekt, både i hverdagen og når tilværelsen spidser til,« står der i programmet.

Gruppeformand John Nyborg siger: »Det, der betyder mest for os, er ordentlighed og omtanke – både i den politiske debat, i vores økonomiske beslutninger og i mødet med borgerne.«

Kredsformand Karsten Cordtz uddyber: »De bedste resultater opnås, når de valgte politikere arbejder sammen om at finde løsninger, der favner bredt. Sådan har det altid været i Fredericia – og sådan vil vi sikre, at det fortsætter.«

Børn, unge og familier

Fredericia Byråd er enige om, at kommunen skal være børnefamiliernes førstevalg. Socialdemokratiet vil styrke de første 1000 dage af et barns liv, sikre høj kvalitet i daginstitutioner og folkeskoler og skabe gode fysiske rammer. Målet er, at Fredericias børn skal bestå folkeskolens afgangsprøve og få et solidt afsæt i livet. Den nye skole på Skansevej fremhæves som et vigtigt skridt, og partiet ser behov for en ny stor daginstitution i vestbyen, hvor antallet af familier vokser.

Et trygt liv for ældre

Tryghed, nærvær og livsglæde står centralt i Socialdemokratiets ældrepolitik. Partiet vil skabe gode rammer for fællesskab og bekæmpe ensomhed gennem sociale aktiviteter, støtte ved livsomvæltninger og hjælp til digitale udfordringer. Et centralt fokus er bedre arbejdsvilkår og større medarbejderinddragelse i ældreplejen. »Uden dygtige og engagerede medarbejdere er der intet, der fungerer,« lyder det i programmet.

Natur, klima og grøn omstilling

Fredericia beskrives som en grøn kommune med skov, krat, vandhuller og levende hegn, der danner grønne korridorer gennem by og land. Socialdemokratiet vil dog ikke hvile på laurbærrene. Der skal skabes flere let tilgængelige grønne åndehuller, og biodiversiteten skal styrkes.

Målet er, at Fredericia skal være CO₂-negativ hurtigst muligt og senest i 2033. Partiet vil prioritere den grønne omstilling og fremme Fredericias rolle som centrum for energiproduktion og forsyningssikkerhed – altid med hensyn til klima, miljø og natur.

Kultur, fritid og foreningsliv

Socialdemokratiet lægger vægt på, at Fredericia skal være en by, der byder på oplevelser hver dag. Fredericia Idrætscenter og Madsbyparken fremhæves som nationalt anerkendte områder for idræt og bevægelse, og der ønskes fortsat udvikling og udbygning af begge.

Partiet vil desuden styrke Kulturkasernen, Depotgården, Kringsminde og Den Kreative Skole samt fritidstilbud som Ungdommens Hus og Bastionen. Både bredden, eliten og de selvorganiserede aktiviteter skal prioriteres. »Vi er stolte af vores rige kultur- og foreningsliv, og det skal blive ved med at være en del af Fredericias DNA,« lyder det i programmet.

Social tryghed og rummelighed

Fredericia skal være en by for alle – og en by, der har brug for alle. Socialdemokratiet vil styrke arbejdet med at bryde den negative sociale arv gennem tidlig indsats for udsatte børn og en mere inkluderende indsats for udsatte unge og ældre. Samarbejdet med lokale virksomheder skal udbygges for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor fritidsjob til unge og plads til mennesker med udfordringer prioriteres højt.

Garnison og uddannelse

Som garnisonsby vil Fredericia fortsat spille en central rolle. Socialdemokratiet vil arbejde for at fastholde og udvikle kasernen, skabe flere uddannelsestilbud knyttet til forsvaret og gøre det attraktivt for værnepligtige og ansatte at bosætte sig i kommunen. Veteranpolitikken skal samtidig styrkes.

Kommunen som arbejdsplads

Med 4.000 ansatte er Fredericia Kommune byens største arbejdsplads. Socialdemokratiet lægger vægt på tillid, faglighed og respekt som grundlag for et stærkt fællesskab. Partiet markerer afstand til personangreb og ønsker en politisk kultur med arbejdsglæde, ordentlighed og åbenhed.

Programmet afsluttes med et klart løfte: »Vi forpligter os på at drive kommunen som en ordentlig arbejdsplads, baseret på tillid, ordentlighed og ordholdenhed – og ikke mindst arbejdsglæde.«

En fælles retning for Fredericia

Socialdemokratiet ser fællesskab, bæredygtighed og social ansvarlighed som de tre søjler, der skal bære kommunen fremad. »Vi vil Fredericia – sammen. For os handler politik om mennesker, fællesskab og ordentlighed,« lyder afslutningen på valgprogrammet.

Borgmester Christian Bro sætter i den forbindelse valgplakaterne op over for det gamle rådhus i Vendersgade som startskud på valgkampen, hvor budskabet er lige så enkelt, som det er gennemgående: omtanke, ordentlighed og fællesskab.

Susanne Eilersen: »Fredericia skal igen være en politisk ledet kommune med tillid, nærvær og respekt«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen: »Fredericia skal igen være en politisk ledet kommune med tillid, nærvær og respekt«

POLITIK. Dansk Folkepartis borgmesterkandidat i Fredericia, Susanne Eilersen, går til valg med en klar ambition: at bringe kommunen tilbage til sine rødder. For hende handler det kommende valg ikke bare om tal og budgetter, men om ledelse, tillid og omsorg – både i byrådet og ude blandt borgerne.

»Vi går til valg på vores kerneværdier,« siger hun. »Der er mange ting at tage fat på – både ældreområdet, folkeskolen og familierne. Men allervigtigst er det, at Fredericia igen bliver en politisk ledet kommune. Lige nu har vi en forvaltningsledet kommune, og det går ikke. Politikerne skal tage lederskabet på sig. Vi skal turde stå i spidsen.«

Hun beskriver sin vision som et opgør med den afstand, der er opstået mellem byråd, forvaltning og borgere. »Når lederen ikke tager lederskabet, så gør forvaltningen det – og det er jo fair nok, for kommunen skal jo ledes. Men det er os politikere, der er valgt til at sætte retningen. Vi skal skabe en kommune, hvor borgerne igen føler, at vi er der for dem,« siger hun.

Ældreområdet står højt på Dansk Folkepartis liste. Her ønsker Eilersen en ny balance mellem teknologi og menneskelig omsorg. »Vi skal passe bedre på vores ældre. Det er fint med ny teknologi, men vi har brug for flere hænder og mere nærvær. Plejehjemmene må ikke blive opbevaringssteder – de skal være steder med omsorg, liv og respekt,« siger hun.

På skoleområdet ser hun samme behov for forandring. »Vi har alt for mange børn og unge, der ikke trives – og som ikke kan bestå dansk og matematik. Det betyder, at de får svært ved at tage en uddannelse og skabe et godt liv. Vi skal tilbage til en folkeskole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd,« siger hun.

Også familieområdet skal have en ny tilgang, mener hun. »Vi skal tvangsfjerne færre børn. Selvfølgelig skal de børn, der har brug for det, hjælpes ud af en svær situation. Men vi skal sætte langt mere ind med forebyggelse og støtte familierne som en helhed. Vi kan forhindre mange tragedier, hvis vi hjælper i tide,« siger hun.

Men det største problem i Fredericia ligger ifølge Susanne Eilersen ikke kun i enkelte politikområder, men i kulturen og tilliden – både internt i byrådet og mellem kommune og borgere. »Vi skal genskabe tilliden og respekten for hinanden. Der har manglet dialog og samarbejde. Vi skal genfinde den kultur, hvor man lytter, inddrager og informerer,« siger hun.

Som borgmesterkandidat lægger hun vægt på, at samarbejde ikke kommer af sig selv, men kræver en tydelig og opsøgende ledelsesstil. »Hvis jeg bliver borgmester, vil jeg være imødekommende, inddragende og samarbejdsskabende. En borgmester skal hele tiden være i dialog med de andre partier – ringe, mødes, lytte. Det er et arbejde, der kræver tid og vilje, men det er sådan, man skaber resultater. Det er borgmesterens fornemste opgave,« siger hun.

Hun vil også have fokus på, hvordan kommunen møder borgerne i hverdagen. »Kommunen skal være en servicevirksomhed. Vi er her for borgerne – ikke omvendt. Mange borgere føler, at det er dem, der skal passe ind i systemet, men sådan skal det ikke være. Vi skal møde folk med respekt, lytte til dem og finde løsninger sammen med dem,« siger hun.

For Susanne Eilersen handler det om at skabe en kulturændring, der kan tage tid – men som er nødvendig. »Vi skal have en klar politisk retning. Det vil tage tid, og alle skal finde deres plads, men vi skal begynde med det samme. Fredericia har brug for at genskabe tilliden til det offentlige system, og det er en af de største opgaver, vi står med,« siger hun.

Hun peger på, at manglen på tillid ikke kun mærkes i byrådet, men også i forholdet til erhvervslivet. »Tilliden mellem borgere, erhvervsliv og byråd er lav. Hvis vi kan genskabe den, kan vi også løse mange af de udfordringer, vi står overfor. Lige nu kæmper dele af erhvervslivet, og det påvirker hele byens økonomi. Vi ser det i detailhandlen, hvor tomme butikker bliver et synligt tegn på, at noget ikke fungerer. Det kan vi ikke ignorere,« siger hun.

Hun peger på sammenhængen mellem et levende handelsliv, bosætning og kommunens økonomi. »Hvis vi ikke løfter detailhandlen, får vi ikke nye borgere, og så mister vi skatteindtægter, som vi skal bruge til velfærd. Det hænger sammen. Vi skal have gang i byen igen – både for de unges skyld og for hele kommunens fremtid,« siger hun.

Når talen falder på de næste fire år, handler hendes vision om hverdag, fundament og fællesskab. »Fredericia skal være et godt sted at bo og leve. Hverdagen skal være god – det er fundamentet. Vi skal have gode skoler, daginstitutioner, et velfungerende ældreområde, en god infrastruktur og et stærkt handelsliv. Og vi skal udvikle vores fyrtårne – både på idræts- og kulturområdet – for de trækker folk til byen. Men vigtigst af alt er, at vi, der bor her, trives og føler, at vi bor i en kommune, vi kan være stolte af,« siger Susanne Eilersen.

EUC Lillebælt om DR’s nye dokumentar: »En dårlig lærepladsoplevelse er én for mange«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
EUC Lillebælt om DR’s nye dokumentar: »En dårlig lærepladsoplevelse er én for mange«

En ny dokumentarserie på DR sætter fokus på lærlingenes virkelighed i den danske byggebranche. Her fortæller 28 unge håndværkere om chikane, mobning og en rå kultur, der har sat dybe spor. Serien »Bare en lortelærling« har sat gang i en landsdækkende debat om, hvordan vi som samfund behandler de unge, der skal bære håndværksfagene videre.

På EUC Lillebælt i Fredericia har man fulgt serien med både bekymring og refleksion. For mens det er nødvendigt, at de svære historier bliver fortalt, skal de gode ikke glemmes, siger uddannelseschef Camilla Almfort.

»Når man gør noget, så sker der noget. Det kan være positivt, og det kan være negativt. På den ene side kan man blive urolig for, at de dårlige historier fjerner alle de gode. På den anden side må man sige, at én dårlig lærepladsoplevelse er én for mange,« siger hun.

En virkelighed med to sider

DR’s tema »Livet som lærling« handler ikke kun om skandaler og svigt. Det handler også om at forstå den kultur, som lærlinge træder ind i – og at skabe plads til en nuanceret samtale. Netop den balance efterlyser Camilla Almfort.

»Jeg tænker, at rigtig mange virksomheder gør sig meget umage med at være professionelle. Det er vigtigt, at vi ikke skaber usikkerhed i de virksomheder, der faktisk tager et stort ansvar ved at tage lærlinge ind. Samtidig skal vi turde tale om de steder, hvor der er behov for ekstra støtte og opmærksomhed. Det ene udelukker ikke det andet,« siger hun.

DR’s serie dokumenterer en række sager, hvor unge håndværkere har oplevet både chikane, vold og en såkaldt nulfejlskultur, der har gjort deres læretid til et psykisk pres. Men for Camilla Almfort er det lige så vigtigt at bruge serien som afsæt for handling som til debat.

»Debatten handler lige nu meget om lærlingene som den sårede part. Men jeg mener også, at virksomhederne skal være en del af løsningen. Vi skal hjælpe dem, så de har de rette redskaber til at skabe et sundt og trygt arbejdsmiljø. Mange vil det rigtige, men kan have brug for støtte til, hvordan man gør,« siger hun.

Klædt på til virkeligheden

På EUC Lillebælt har arbejdet med kultur, grænser og trivsel længe været en del af skolens pædagogiske fokus. Ikke som en reaktion på DR’s dokumentar, men som et nødvendigt fundament i uddannelsen af unge, der skal begå sig i et arbejdsliv med mange kulturer og stærke hierarkier.

»Vi har været opmærksomme på, at når vores lærlinge træder ud i en virksomhed, kan der nogle gange være kulturelle barrierer. Virksomheden præsenterer én kultur, og lærlingen kommer ind med en anden. Noget af det, vi har arbejdet meget målrettet med, er at informere eleverne på vores grundforløb om grænsesætning, diversitet, og hvad uønsket seksuel opmærksomhed er. Vi taler med dem om, hvordan de kan håndtere situationer, der overskrider deres grænser, og hvor de kan henvende sig, hvis de oplever noget,« forklarer Camilla Almfort.

Netop det sidste – at vide, hvor man kan gå hen – er noget, flere af de medvirkende i DR’s dokumentar har efterlyst. Nogle af de unge lærlinge fortæller, at de stod alene og ikke anede, hvem de kunne dele oplevelserne med.

»Det har været meget vigtigt for os at gøre tydeligt, både i vores studieordensregler, på vores hjemmeside og i undervisningen, hvor eleverne kan henvende sig. Det gælder uanset, om det handler om chikane, mobning eller noget helt tredje. De skal vide, at de ikke står alene,« siger hun.

Nye samarbejder med virksomheder

Selv om EUC Lillebælt ikke planlægger at ændre kurs, bliver indsatsen hele tiden udbygget. Ifølge Camilla Almfort er det afgørende, at skoler og virksomheder arbejder tæt sammen, hvis lærlingene skal trives.

»Vi har ikke sat nye tiltag i gang som følge af dokumentaren, men vi fortsætter med at støtte lærlingene i deres viden om kultur og grænsesætning. Samtidig har vi iværksat initiativer, hvor vi hjælper virksomheder, der måske gerne vil tage lærlinge, men kan mærke, at det kan være konfliktfyldt. Vi støtter dem i at sikre gode lærepladsforløb,« fortæller hun.

For EUC Lillebælt handler det ikke kun om at reagere, men om at forebygge. Det er her, skolens medarbejdere oplever, at der kan gøres en reel forskel.

»Vi skal have et system, hvor alle føler sig trygge. Det kræver, at vi både styrker lærlingene i at kende deres rettigheder og grænser – og hjælper virksomhederne til at skabe en kultur, hvor der er plads til forskellighed, og hvor respekt er en selvfølge,« siger hun.

Et ansvar for fremtiden

Ifølge Finansministeriets fremskrivninger vil Danmark i 2030 mangle omkring 70.000 faglærte. Det gør debatten om arbejdskultur endnu mere presserende. Hvis lærlinge falder fra, eller hvis dårlige erfaringer skræmmer unge væk fra erhvervsuddannelserne, risikerer samfundet at stå uden de hænder, der får hjulene til at dreje.

Derfor ser EUC Lillebælt DR’s tema som en anledning til at tage samtalen alvorligt.

»Jeg tror, vi alle sammen har et ansvar for at skabe de bedste rammer for vores unge. Det gælder både erhvervsskolerne, virksomhederne og samfundet som helhed. Hvis vi vil have flere til at vælge håndværksfagene, må vi også vise, at det er et sted, hvor man kan føle sig tryg, lære noget og blive en del af et fællesskab,« siger Camilla Almfort.

Debatten er først lige begyndt. Men for de unge, der i disse år binder værktøjsbæltet om livet for første gang, er den altafgørende. For deres oplevelse af lærlingelivet kan blive afgørende for, om Danmark også i fremtiden har hænder nok til at bygge det, vi drømmer om.

Når strik bliver politik – Pia Olsen Dyhr om ro, travlhed og glæden ved at skabe med hænderne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Når strik bliver politik – Pia Olsen Dyhr om ro, travlhed og glæden ved at skabe med hænderne

Det er fredag eftermiddag i Fredericia. Lyden af latter, garnnøgler der ruller hen over borde og små samtaler, der flyder sammen til en summen, fylder hallen på MESSE C, hvor årets KREATIVE DAGE er i gang. Midt i det hele står SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, med sit strikketøjet i en pose tæt ved. Overfor hende sidder Maria Bjerg, kvinden bag Skaberglæde, der med rolig stemme styrer samtalen.

Foran dem sidder flere hundrede mennesker – så mange, at arrangørerne må finde ekstra stole frem. Andre står i døråbningen, læner sig op ad væggene eller sætter sig på gulvet mellem standene. Stemningen er afslappet, men forventningsfuld.

»Når jeg strikker, så lytter jeg bedre,« siger Pia Olsen Dyhr og smiler skævt ud mod publikum. »Hvis jeg ikke strikker, begynder jeg at lave alt muligt andet. Jeg laver indkøbslister i hovedet, tænker på maleprojekter derhjemme og farver på vægge. Så strikkeriet hjælper mig til at holde fokus.«

Der bliver grinet i salen. Mange nikker genkendende. Det er ikke hver dag, en partiformand fortæller, at nøglen til koncentration ligger i en bunke garn. Men det er præcis det, der gør samtalen i Fredericia så nærværende.

Håndarbejde som politisk modvægt

Pia Olsen Dyhr fortæller, at hun i begyndelsen tøvede med at tage sit strikketøj med ind på Christiansborg.

»Jeg var bange for, at folk ville synes, jeg var useriøs, hvis jeg sad og strikkede under møderne. Men jeg ved jo, at jeg koncentrerer mig bedre, når jeg strikker. Så må folk mene, hvad de vil,« siger hun og tilføjer grinende:

»I dag ved flere af mine kollegaer godt, at det faktisk virker. Selv Jakob Ellemann har prøvet det. Han fik lov at slå otte masker op, men jeg tror ikke, han blev bidt af det,« siger hun, og latteren bryder ud i salen.

For Pia Olsen Dyhr er strik ikke bare en hobby. Det er et anker. Et modstykke til tempoet, konflikterne og det evige pres, der følger med at være partiformand.

»Jeg bliver glad af at strikke. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at lave noget, der bliver færdigt. Måske er det derfor, jeg kunne lide at være transportminister – der kunne man se, at beslutningerne blev til noget konkret ude i virkeligheden,« fortæller hun.

Hun ser ned på garnet i hænderne og fortsætter mere stille:

»I politik er meget af det, vi laver, usynligt. Man kan ikke måle glæden hos et barn, fordi der er kommet flere pædagoger i daginstitutionerne. Men når jeg strikker en trøje, så kan jeg se den, jeg kan tage den på, og jeg kan give den væk. Det er meget håndgribeligt. Det gør mig glad.«

Craft-psykologi og ro i nervesystemet

Samtalen på MESSE C kredser om det, Maria Bjerg kalder craft-psykologi – et felt, der undersøger, hvordan kreativt håndarbejde påvirker hjernen og trivslen.

»Når vi sidder med noget mellem hænderne, som gentager sig, så stimulerer det nervesystemet på en måde, der skaber ro,« forklarer hun. »Det får os til at trække vejret dybere og være mere til stede. Det er egentlig meget simpelt, men utroligt effektivt.«

Pia Olsen Dyhr nikker og tilføjer:

»Jeg kan mærke det helt fysisk. Jeg bliver roligere, mit åndedræt bliver dybere, og tankerne falder på plads. Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget vores hænder betyder for vores mentale helbred.«

Publikum lytter intenst. Mange sidder selv med strikketøj i skødet, og når Pia fortæller om, hvordan maskerne bliver en slags meditation, høres en stille summen af pinde, der klikker rytmisk.

Et liv fortalt i masker

Samtalen tager en mere personlig drejning, da Pia bliver spurgt, hvad hendes strik repræsenterer for hende.

»Jeg kan gå ind i mit skab og tage en trøje frem og huske præcis, hvordan jeg havde det, da jeg strikkede den. Nogle gange er det glæde, andre gange sorg. Jeg har en trøje, jeg aldrig vil give væk, fordi jeg sad og græd, mens jeg strikkede den. Der er noget meget rørende i det,« siger hun stille.

Hun fortæller, at hendes første store strikkeprojekt var en hvid, blå og sort trøje, hun lavede som helt ung.

»Jeg havde aldrig strikket noget fra et skabnøg. Jeg spurgte min mor, hvordan jeg lavede mine masker, men hun kunne ikke helt huske det, så jeg fandt på det selv. Den blev lidt skæv – bred foroven og smal forneden – men jeg var stolt. Jeg gav den til min lillebror, og han blev glad,« fortæller hun med et smil.

I dag strikker hun alt fra sweatre til strømper, gerne til familie og kollegaer. Det sidste projekt var et par stribede strømper til SF’s kandidat Rasmus Nordqvist. »Han havde ønsket sig dem i fem år, så nu fik han dem endelig,« siger hun med et grin.

Fra Christiansborg til sofaen ved Amager Fælled

Når Pia strikker, sker det oftest i sofaen derhjemme.

»Jeg har en blå sofa, hvor jeg sidder og kigger ud over vandet og kan se Amager Fælled. Det er mit yndlingssted. Der er ro. Jeg har prøvet at strikke i sengen, men det dur ikke. Og jeg forstår ikke folk, der kan gå og strikke – det ville jeg aldrig kunne,« siger hun og løfter skuldrene.

Hun fortæller, at hun strikker næsten hver dag, ofte mange timer ad gangen.

»Jeg sidder jo sindssygt mange timer til møder og forhandlinger. Andre sidder med telefonen og scroller. Jeg strikker. Det er min måde at holde koncentrationen på. Jeg ved, jeg lytter bedre, når mine hænder har noget at lave.«

Strik som modstand mod tempo

Både Pia Olsen Dyhr og Maria Bjerg kredser i samtalen om den moderne travlhed.

»Jeg tror, vi har opdraget en generation til altid at have travlt. Alt skal gå stærkt, og vi måler succes i tempo. Det tror jeg ikke, vi kan holde til,« siger Pia.

Hun mener, at håndarbejde kan være en slags modgift mod samfundets tempo.

»Under corona lærte jeg, hvor meget det betyder at skabe noget med hænderne. Jeg så, hvordan unge begyndte at strikke, tegne og bygge igen – også drenge. Det er en god modbevægelse. Jeg tror, det handler om at finde pausen midt i tempoet.«

Maria Bjerg supplerer:

»Når man sidder med hænderne i arbejde – det kan være strik, ler eller træ – så aktiveres vagusnerven, som får kroppen til at falde til ro. Det er derfor, man føler sig groundet. Det er ikke bare hyggeligt, det er fysiologisk dokumenteret, at det virker.«

At skabe med hænderne – også i folkeskolen

Pia Olsen Dyhr håber, at håndværk igen får en mere central rolle i skolen.

»Det er jo ikke alle børn, der har en mormor, der kan lære dem at sy eller strikke. Derfor er det vigtigt, at man lærer det i skolen. Det giver ikke bare færdigheder – det giver også ro, tålmodighed og selvtillid. Og man opdager måske, at man kan noget, der ikke kan måles i karakterer,« siger hun.

Hun peger på, at der i mange år har været en tendens til at måle succes ud fra, om man tog en akademisk uddannelse.

»Det er vigtigt, at vi som samfund også hylder dem, der skaber noget med hænderne. Vi har brug for, at det bliver en værdi igen – at det bliver noget, man er stolt af. For det er jo dybest set dem, der bygger landet op.«

Pausen som protest

Da Maria Bjerg spørger Pia, hvordan hun selv får plads til kreativitet i et liv, der konstant kræver hendes tilstedeværelse, svarer hun uden tøven:

»Jeg sætter tid til strik i kalenderen. Ligesom man gør med motion eller møder. Det er nødvendigt, ellers forsvinder det. Og det er en aftale, man ikke må aflyse – man må godt rykke den, men ikke aflyse den.«

Hun ler og fortæller, at hun køber mere garn, end hun nogensinde får brugt.

»Jeg køber alt for meget garn. Men jeg lægger opskriften ned i posen sammen med garnet, så jeg altid har et projekt klar. Så når jeg en dag ikke ved, hvad jeg skal lave, kan jeg bare tage et projekt op og gå i gang. Det giver ro, at jeg ved, der ligger noget klar til mig.«

Publikum klukker. Flere nikker – man fornemmer, at der er mange, der genkender sig selv i det billede.

Håndarbejde som fællesskab og terapi

Samtalen bevæger sig til sidst hen på håndarbejdets sociale dimension.

»Der er jo mange, der sidder alene og kæmper med stress eller sårbarhed. Jeg tror, vi kunne få meget ud af at bruge håndarbejde i fællesskaber. For det er ikke bare at sidde og nørkle – det er en måde at være sammen på, uden at man nødvendigvis skal tale om alt det svære,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun nævner eksempler på kommuner, hvor borgere med psykiske udfordringer arbejder med havebrug og kreative aktiviteter som led i rehabilitering.

»Man kunne sagtens gøre det samme med håndarbejde. Det skaber ro, men også fællesskab. Og det er jo i fællesskabet, vi finder kræfterne til at komme tilbage,« siger hun.

En afslutning med tråd til hverdagen

Da samtalen på MESSE C lakker mod enden, er der stadig mange, der har hånden i vejret. Stemningen er varm og rolig. Man mærker, at snakken om noget så simpelt som strikkepinde og garn har ramt en dybere tone i en tid, hvor travlhed ofte er blevet en livsstil.

Pia Olsen Dyhr ser ud over forsamlingen og smiler.

»Det her handler ikke om at strikke for strikkens skyld. Det handler om at gøre noget, der gør os glade. Noget, hvor vi kan mærke os selv og skabe med vores hænder. I en verden, hvor alt går stærkt, har vi brug for det mere end nogensinde,« siger hun.

Publikum klapper længe. Nogle rejser sig for at tage billeder, andre står lidt stille og ser ud, som om de allerede har besluttet sig for, hvad de skal lave, når de kommer hjem.

Et nyt projekt. Et par masker. En pause i livet.

Og måske, bare måske, et lille stykke politik i det stille.

Malene Søgaard-Andersen melder sig som borgmesterkandidat i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Malene Søgaard-Andersen melder sig som borgmesterkandidat i Fredericia

POLITIK. Socialistisk Folkepartis Malene Søgaard-Andersen stiller nu officielt sit mandat til rådighed som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i Fredericia den 18. november.

Ifølge Malene Søgaard-Andersen har beslutningen været undervejs gennem noget tid, men ønsket om at skabe klarhed over partiets position har fået hende til at melde det åbent ud.

»Det har været undervejs lidt noget tid. Men jo mere vi er blevet spurgt om, hvem der skal være borgmester, så har vi også haft behov for at gøre det tydeligt, at vi selvfølgelig stiller vores mandat til rådighed,« siger hun.

Hun understreger, at hun føler sig klar til opgaven, hvis vælgerne og samarbejdspartierne peger på hende.

»Ja, selvfølgelig er jeg det. Jeg tænker, jeg har rigtig mange gode erfaringer politisk, jeg kan byde ind med i forhold til det,« siger Malene Søgaard-Andersen og tilføjer:

»Vi har et stærkt valggrundlag, vi står på, og mange ting, vi gerne vil samarbejde om til gavn for hele kommunen.«

Dermed står det nu klart, at Socialistisk Folkeparti i Fredericia går til valg med Malene Søgaard-Andersen som deres bud på byens næste borgmester.

Historisk rugbyfest i Erritsø: DM-guld og -sølv skal fejres

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Historisk rugbyfest i Erritsø: DM-guld og -sølv skal fejres

Lørdag aften danner Erritsø GIF Rugby rammen om en særlig fejring, når klubbens medlemmer og venner samles for at hylde to historiske resultater.

For første gang nogensinde sikrede klubbens U18-herrer sig DM-guld ved DM Sevens i Odense den 6. september. Samtidig kunne klubbens genstartede kvindehold – det første siden 2012 – tage sølvmedaljen med hjem.

Begge præstationer bliver fejret lørdag den 25. oktober, hvor klubben åbner dørene til en ægte guld- og sølvfest.

»Rugbyklubben byder på champagne og lidt godt til ganen, inden DM-medaljevinderne hyldes og festen for alvor går i gang. Alle er velkommen til at komme forbi og deltage i fejringen i vores klubhus på Snaremosevej 67 i Erritsø,« fortæller formand for Erritsø GIF Rugby, Allan Pertti Frandsen.

Selvom ungdommen, kvindeholdet og herreholdet alle spiller udekampe tidligere på dagen – i Hundested, København og Odense – vil spillerne i løbet af aftenen vende hjem til Fredericia, hvor klubhuset står klar med flag, pynt og feststemning.

Fejringen begynder klokken 20, og her bliver der rig mulighed for at hylde de lokale helte, der har skrevet et nyt kapitel i Erritsøs sportshistorie.

Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.

21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.

»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.

»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.

Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.

»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.

Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.

Danmarks kampe ved Golden League:
Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport)
Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2)
Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)

Vi skal blive endnu bedre til at nedbryde siloer

Af
Jacob Bjørnskov Nielsen
-
0
Vi skal blive endnu bedre til at nedbryde siloer

I kommunerne står vi midt i en af velfærdssamfundets største muligheder: at få vores mange fagligheder til at arbejde bedre sammen. Når vi lykkes med det, kan vi skabe mere sammenhæng, mindre mistrivsel og bruge vores ressourcer der, hvor de gør mest gavn – for mennesker.

Et aktuelt eksempel er de stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for forældre til børn, som ikke kommer i skole. Der er selvfølgelig mange forklaringer på det. Nogle børn har store og varige udfordringer, mens andre kæmper med angst, mistrivsel eller skolevægring. Ordningen er – og skal være – et vigtigt sikkerhedsnet for de familier, der virkelig har brug for den.

Men i de situationer, hvor et barn faktisk kunne vende tilbage til skolen med den rette støtte, skal vi turde spørge os selv: Hvordan hjælper vi bedst barnet og familien, så hverdagen hænger sammen, og barnet igen kan finde glæden ved fællesskabet? Det handler ikke om at spare, men om at gøre det, der giver mest mening for dem, det hele handler om – børnene og deres familier.

Og netop her kræver det, at vi tør være pragmatiske. Vi skal skabe mulighed for at flytte midler derhen, hvor indsatsen giver mest mening – også selvom det betyder, at budgetter krydser de traditionelle forvaltningsskel. Hvis en indsats kan gøre en større forskel for børn og familier et andet sted i systemet, bør økonomien kunne følge med. Ressourcer skal ikke låses fast efter organiseringen, men bringes i spil dér, hvor de skaber størst værdi – både menneskeligt og på den lange bane.

Her i Middelfart er vi godt på vej. Vi har allerede taget skridt mod mere helhedstænkning og fælles ansvar på tværs. Men vi skal blive endnu mere nysgerrige på opgaven: Hvordan kan vi bruge vores fælles kræfter klogere – og skabe rammer, der understøtter helhedstænkningen.

Jacob Bjørnskov Nielsen

Medlem af Byrådet Socialdemokratiet

Kulturspejle åbner på CLAY – et rørende indblik i livet som asylansøger

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Kulturspejle åbner på CLAY – et rørende indblik i livet som asylansøger

KUNST. Når CLAY Keramikmuseum i Middelfart den 28. oktober åbner miniudstillingen »Kulturspejle«, bliver det med et stærkt og menneskeligt blik ind i livet som asylansøger i Danmark. Udstillingen er skabt af beboere på Røde Kors’ asylcenter i Jelling, hvor mennesker fra mere end 15 forskellige lande har arbejdet med personlige og kulturelle udtryk i form af keramiske spejlrammer.

Bag hver ramme gemmer der sig en fortælling om identitet, tilhørsforhold og drømme for fremtiden – men også om usikkerhed, for centret i Jelling står foran lukning.

Event- og frivilligkoordinator hos Røde Kors Jelling, Marianne Falkenstrøm Quist, fortæller, at arbejdet med udstillingen har haft stor betydning for deltagerne.
»Keramikværkstedet på Røde Kors’ asylcenter er blevet et særligt sted, hvor beboere, frivillige og naboer laver keramik side om side. Vi har skabt et rum, hvor mødet mellem mennesker, kulturer og historier bliver synligt. For mange af beboerne har arbejdet med Kulturspejle været en måde at bearbejde tanker om hjem, håb og fremtid,« siger hun.

De udstillede værker fungerer som kulturelle spejle – både bogstaveligt og symbolsk. Hver deltager har skabt en ramme, der repræsenterer noget væsentligt fra deres personlige eller kulturelle baggrund. Publikum inviteres til at spejle sig i værkerne og reflektere over, hvad kultur og identitet betyder i deres eget liv.

CLAY har gennem flere år arbejdet med projekter, der bygger bro mellem kunst, håndværk og samfund, og har tidligere inspireret mennesker i udsatte livssituationer til at udforske lerets potentiale som kunstnerisk og personligt udtryk.

Det var efter et besøg på CLAY, at idéen til »Kulturspejle« opstod på Røde Kors Asylcenter Jelling. Nu er cirklen sluttet, når museet lægger hus til udstillingen.

»Vi er stolte af at kunne give plads til denne miniudstilling. Kunst skaber forståelse, empati og inviterer til samtale, og Kulturspejle giver et indblik i livet som asylansøger i Danmark,« udtaler CLAYs direktør, Pia Wirnfeldt.

Udstillingen »Kulturspejle« kan opleves på CLAY Keramikmuseum fra 28. oktober til 2. november 2025 og er skabt i samarbejde mellem Røde Kors’ Asylcenter Jelling og CLAY Keramikmuseum.

Første spadestik til Hejls Multipark markerer nyt grønt samlingspunkt

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Første spadestik til Hejls Multipark markerer nyt grønt samlingspunkt

Fredag den 31. oktober klokken 14 tages det første spadestik til Natur- og aktivitetsparken Hejls Multipark – et af de mest ambitiøse lokale projekter i Kolding Kommune. Parken bliver anlagt bag Hejls Multihus på Hejls Landevej 18 og skal danne ramme om natur, leg og motion i smukt samspil.

Bag projektet står Hejls Multihus, Hejls IF, Hejls-Hejlsminde Lokalråd og en række frivillige borgere, som siden 2021 har arbejdet på at gøre idéen til virkelighed.

»Det her handler om meget mere end en naturpark eller legeplads for en landsby. Vi skaber et sted, hvor generationer kan være sammen på tværs og være aktive i det fri. Et sted der er målrettet både lokale og områdets mange besøgende og turister. En park der gør Landsbyfællesskabet mellem Skamling og Hejlsminde Nor til et endnu stærkere og mere attraktivt lokalsamfund,« siger formand for projektgruppen Paul-Chr Kongsted.

Parken bliver bygget i samarbejde med blandt andre Realdania, Hedeselskabet/Dalgas, Kompan og Kolding Kommune. Flere fonde og lokale virksomheder har også bidraget økonomisk, og over 100 privatpersoner har allerede støttet projektet. Den samlede økonomi er på omkring syv millioner kroner, men der mangler stadig cirka en halv million for at nå i mål.

Hejls Multipark kommer til at bestå af flere natur- og aktivitetszoner. I naturdelen vil man kunne opleve områder som Den nordiske birkelund, Strandengs- og rørskovszonen, Skovhaven og Den danske egetræslund. På aktivitetsdelen bliver der blandt andet pumptrack og cykelbane, outdoor fitness, naturlegeplads, svævebaner, trampoliner, klatreskulpturer, balancebaner, to krolfbaner og en nærværszone for de mindste.

Et særligt element i parken bliver Naturbasen Hejls, et Realdania-jubilæumshus, der skal fungere som centrum for naturformidling i samarbejde med Naturpark Lillebælt.

Arkitekterne bag er Hedeselskabet/Dalgas og Kompan, som sammen med projektgruppen har skabt et design inspireret af naturen omkring Hejlsminde Nor og Lillebælt.

Alle borgere, foreninger og samarbejdspartnere er inviteret til at deltage, når det første spadestik tages fredag den 31. oktober klokken 14 bag Hejls Multihus. Her markeres begyndelsen på et nyt grønt samlingspunkt, hvor natur, fællesskab og aktivitet skal gå hånd i hånd.

Private kan fortsat støtte projektet via http://indsamling.hejlsmultihus.dk, hvor bidrag også kan opnå skattefradrag. Virksomheder, der ønsker at bidrage, kan kontakte Helle Birthe Jensen på info@hejlsmultihus.dk eller telefon 51 67 79 10.

1...354355356...2.029Side 355 af 2.029
GOG sender FHK ud af semifinalekampen

GOG sender FHK ud af semifinalekampen

Andreas Andreassen - 0
SPORT. Fredericia Håndboldklub kommer ikke i DM-semifinalen. Det blev afgjort søndag aften, da GOG slog Skjern 36-27 i Arena Svendborg og sikrede sig den...
Tre gange foran. Et point hjem. Fredericia efterlades med en kamp, de havde

Tre gange foran. Et point hjem. Fredericia efterlades med en kamp,...

Dødsfald Fredericia uge 17

Dødsfald Fredericia uge 17

Bilist påkørt bagfra i Kolding

Bilist påkørt bagfra i Kolding

Uheld på motorvejen: Lastbil og bil i sammenstød ved vognbaneskift

Uheld på motorvejen: Lastbil og bil i sammenstød ved vognbaneskift