Kirsten Hassing Nielsen vil give folkeskolen en ny begyndelse med kerneopgaven i centrum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kirsten Hassing Nielsen vil give folkeskolen en ny begyndelse med kerneopgaven i centrum

POLITK. Investeringerne er sat i gang, men for Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er de kun første skridt. Hun vil have en klarere retning for Fredericias folkeskole og bruge sin mangeårige erfaring fra ældreområdet som metode til at finde ind til det, der virker. Hun taler om kerneopgaven, om at fjerne alt det støj, som er sneget sig ind over tid, og om at give lærere og elever tid og rum til at lykkes.

»Vi har jo sat et tocifret millionbeløb af i budgettet, og det var nødvendigt at få gjort. Vi har blandt andet løftet tolærerordningen, så der bliver flere voksne i klasserne, og vi har besluttet klasseløftet. Det er nødvendige investeringer, men vi er langt fra i mål« siger hun.

Den nye skole på Kristinebjerg står som fyrtårn i arbejdet med fremtidens skole. Efter mange års venten er beslutningen truffet, og for Kirsten Hassing Nielsen handler det om mere end mursten. Hun ser projektet som en læringsmotor, der kan give konkrete erfaringer til resten af kommunen.

»Jeg kan forstå, at arbejdet så småt er i gang, og jeg håber virkelig, at man får godt gang i processen. Det er et fyrtårn, men det er også vigtigt, at vi får erfaringer, vi kan bruge på de øvrige skoler. Der skal være fleksible rammer og moderne læringsmiljøer, og det kan give inspiration til hele Fredericia« siger hun.

Når blikket flyttes fra bygninger til hverdagen, tager hun greb med fra ældreområdet. Der har hun gennem flere år arbejdet med at definere kerneopgaven, så medarbejderne bruger kræfterne på det, der skaber værdi for borgerne. Den tænkning vil hun overføre til skolerne.

»Nu har jeg arbejdet rigtig meget med ældreområdet. Der har vi snakket rigtig meget om, hvad er kerneopgaven. Og det skal man jo også på folkeskolens område. Der skal man jo også snakke om, om vi utilsigtet er kommet til at vælte nogle opgaver over på lærerne, som de faktisk ikke skal have. De skal have tid til det, de er ansat til. De skal have tid til eleverne og til at udfolde deres faglighed« siger hun.

Retningen skal sættes politisk, men virkeligheden skal formes lokalt af dem, der kan faget. Her efterlyser hun lærernes stemme og de enkelte skolers perspektiver, når visionen for Fredericias folkeskole skal skrives frem.

»Vi er politikere, vi skal sætte retningen, men lærerne er eksperterne. De skal hjælpe med at føre visionen ud i livet. Jeg savner, at vi får lærernes og skolernes syn på, hvad der skal til, så en vision også kan blive til virkelighed« siger hun.

En del af retningen handler om at få styr på viden og grundlag. Den planlagte analyse af skoleområdet er på vej, men der har været bump undervejs. Tidligere samarbejde med en leverandør blev sat på pause, og indholdet er ved at blive fastlagt på ny. For Kirsten Hassing Nielsen er holdningen klar. Man venter på resultaterne før de store valg træffes.

»Der er lagt op til analysen, og den venter vi på. Vores tilgang er, at vi skal afvente resultaterne, før vi beslutter os for, om distriktsmodellen skal fortsætte eller ej« siger hun.

Hun sætter tre pejlemærker for en ny vision for folkeskolen. Faglighed. Fællesskaber. Trivsel. De hænger sammen og skal løftes samtidig, hvis skolen skal i mål. Hun lægger ikke skjul på, at karaktererne i udskolingen skal op, og at det kræver fokus og tid i undervisningen. Men hun insisterer på, at vejen går gennem hverdagsglæden ved at være i skolen.

»Børnene skal trives for at kunne præstere. Det er en forudsætning. Det gælder både elever og lærere. Hvis man har lyst til at være der, så præsterer man også bare bedre. Det er ikke raketvidenskab« siger hun og peger på fravær og skolevægring som udfordringer, der skal tages alvorligt.

Her vender hun igen tilbage til lærernes arbejdsmiljø. For at kunne udfolde fagligheden skal der være ro og retning, tid i klassen og et samarbejde med omverdenen, som giver undervisningen kant. Hun vil samtidig være ædruelig i antallet af projekter og kræver systematisk evaluering af det, man sætter i gang.

»Vi skal passe på, at vi ikke får sat for mange skibe i søen. Vi skal kun starte det, vi kan overskue og følge til dørs. Og så skal vi evaluere. Hvad virker, hvad skal vi gøre mere af, og hvad skal vi helt droppe« siger hun.

Hun vil også dyrke de steder, hvor det allerede lykkes. Et konkret eksempel er erhvervsklassen på Bygaden, hvor praktik og juniormesterforløb har givet gode resultater for elever, der motiveres af praksisnær læring.

»Vi skal være meget bedre til at have fokus på det, der virker. Der er skoler og klasser, som gør det rigtig godt. Dem skal vi lade os inspirere af. Det ville da være dumt, hvis ikke vi gør det« siger hun.

Spørgsmålet om økonomi er uomgængeligt. For Kirsten Hassing Nielsen er svaret ærligt og uden omsvøb. Der skal investeres mere, hvis visionen skal blive til hverdag.

»Vi skal bruge nogle flere penge. Det er nødvendigt, hvis vi skal løfte. Hvad vi så skal prioritere næste gang, må vi se. Men vi kan ikke blive ved med at udsulte folkeskolen. Den skal være et attraktivt valg for de børnefamilier, der er her, og for dem, der overvejer at flytte til Fredericia« siger hun.

Dermed tegner hun konturerne af en ny begyndelse. En skole, der igen samler børn i stærke fællesskaber. En arbejdsplads, hvor lærere kan mærke, at de blev lærere af en grund. En kommune, der med ro i maven ved, at pengene bliver brugt på kerneopgaven.

»Vi har brug for en ny start. Vi skal tale om, hvad vi vil med vores folkeskole. Faglighed og fællesskab skal i fokus, og trivsel og arbejdsglæde skal have førsteprioritet. Så kan vi bygge op igen. Skridt for skridt og med blik for det, der virker« siger hun.

Venstres Peder Tind lover ro, synlighed og bredt samarbejde i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Der var nerver helt ude på fingerspidserne, da stemmerne blev talt op for fire år siden. Nederlaget var smalt, men Peder Tind satte sig allerede mandag morgen for bordenden i Kultur- og Idrætsudvalget og gik i gang. Nu melder Venstres borgmesterkandidat sig igen klar med et budskab, der går som en rød tråd gennem interviewet med AVISEN: Ro i organisationen, synlig politisk ledelse og en mere åben, inddragende måde at arbejde på.

»Jeg synes, det er gået rigtig godt. Jeg elsker den her kommune. Og når jeg får en opgave, så kaster jeg mig over det med al den energi, jeg har, og vil lykkes med den opgave,« siger Peder Tind. Han lægger ikke skjul på, at nederlaget i 2021 blev parkeret, da hverdagen kaldte, og at Venstre siden har brugt tiden på at forberede både politik og kampagne. »Vi skulle stå klar til om fire år og være klar til at fortælle vælgerne, at nu tilbyder vi det her lederskab til Fredericia.«

Et centralt bevis, som Tind igen og igen vender tilbage til, er de to brede budgetforlig. For ham er de mere end tal og tabeller. De er en arbejdsmåde. »Vi kan ind over midten, bøjer sig ind imod hinanden og arbejder sammen. Jeg er med på, Socialdemokratiet ikke har været med, men alle andre partier har jo fundet en forhandlingsånd og har haft fokus på indholdet.« Venstre står, som han siger det, på »to stærke budgetaftaler«, der både investerer i velfærd, skole og kultur og samtidig giver medarbejdere og borgere forudsigelighed.

Den forudsigelighed ønsker Tind at gøre permanent. »Noget af det, som jeg synes har været stærkt omkring budgetaftalen, det er jo, at den er to-årig, det lægger nemlig ro på alle medarbejderne, at man ikke skal ud og spare hvert år.« Hvis Venstre får borgmesterposten, vil han arbejde for faste to-årige budgetter. Det er efter hans vurdering kernen i at bryde en uheldig rytme af skiftende kurs og konstante besparelsesøvelser.

Han lægger samtidig vægt på sin egen ledelsesstil. »Jeg er en politiker, som forsøger at være synlig, at være nærværende og har en stærk, anerkendende ledelsestil.« Forskellen til den nuværende borgmester ser han tydeligt: »Du vil kunne mærke en helt klar forskel fra dag 1, at jeg vil være meget mere synlig, jeg vil være politisk ledende og sige, at det er den her retning, vi skal.« Den retning er ikke kun et spørgsmål om tone og stil, men også om konkrete greb. Tind peger på borgerpanel, flere lokalråd og udvalgsmøder ude i lokalsamfundene som brikker i et mere åbent demokrati. »Jeg tror, man bliver klogere af at lytte, man bliver klogere af at møde borgerne der, hvor de er.«

Herslev og solcellerne er for ham et eksempel på, hvad der sker, når inddragelsen kommer for sent. »Der kunne man godt have inddraget Herslev-borgerne meget tidligere. Det handler jo i virkeligheden om deres hjem og deres jord, den frie ejendomsret,« siger han og varsler et politisk retningsskifte, hvis blå blok får flertal. »Hvis det borgerlige valgforbund får et flertal, så vil vi jo fjerne mulighedszonerne ude i Herslev.«

Han dvæler også ved kommunens indre maskinrum. Syv år i byrådet har sat sig spor. »Vi har haft tre forskellige borgmestre og fire forskellige kommunaldirektører. Og det er usundt,« siger han. Kuren staves stabilitet, anerkendelse og fravær af nulfejlskultur. »Det er meget, meget vigtigt at sige tak og så skal vi selvfølgelig heller ikke have en nulfejlskultur, hvor man er bange for at fejle.« Et redskab er at få politikerne tættere på hverdagen. »Politikere kan komme i praktik, så politikerne har et billede af, hvad der foregår ude i vores kommune på vores arbejdsplads.«

På medarbejdersiden lover Tind både tydelig retning og tidligere involvering i budgetprocesserne. »Det er vigtigt, at vi indgraver tillidsfolkene. Det er vigtigt, at vi har et højt orienteringsniveau.« Han åbner samtidig for at skrue op for åbenheden omkring økonomien med faste temamøder for borgerne. Og han fremhæver en forhandlingsform, som han kalder succesfuld i de seneste budgetter. »Alle hørte, hvad alle sagde, hele den der ånd, den er jo den, vi skal bygge videre på.«

Ideologisk beskriver han sig selv som socialliberal og optaget af balance. Frihed og ansvar i den ene hånd, stærk velfærd i den anden. »For mig er det ikke afgørende, at fordi jeg er liberal, så skal vi sætte skatten ned, det handler om, at Fredericia Kommune udvikler sig i en positiv retning.« Han nævner investeringer i folkeskolen, gratis busser og kulturen som eksempler fra de indgåede budgetter. »Vi har jo styrket velfærden, samtidig har vi også investeret i kulturen.

Om det politiske landskab før valgnatten holder Tind døren på klem, men han binder sig til den garanti, vælgerne allerede har hørt. »Har vi 11 mandater, så finder vi borgmesteren inden for det borgerlige valgforbund.« Samtidig understreger han, at brede løsninger er hans instinkt. »Jeg tror på brede løsninger, og jeg tror også på en bred konstituering, det betyder jo ikke, at man så ikke kan lave en bred konstituering, hvor flere er med.« På spørgsmålet om Konservative er velkomne, er svaret kort. »Det synes jeg da er afgjort, at de er.«

Tonen om åbenhed og kritik er tydelig. Tind vil både tale Fredericia op og holde fast i retten til at være kritisk. »Vi skal selvfølgelig være kritisk. Vi skal selvfølgelig se indad. Vi skal selvfølgelig sige, hvor er det, vi kan gøre tingene bedre.« Og han forsikrer, at han kan tåle skrald på de sociale medier og i byrådssalen. »Jeg kan godt tåle kritik, vi er jo ikke perfekte, nogen af os.«

Demokratiet må gerne tage tid, siger han, og det skal have flere unge stemmer. »Hvor er de unge henne? I 2026 skal vi gøre det til et ungdomsår, hvor vi laver et ungdomstopmød. Jeg synes, vi mangler de unges stemme.« Samtidig anerkender han uden omsvøb, når andre partier rammer plet. Eksemplet er de gratis busser. »Det var et forslag, Enhedslisten, DF og SF kom med. Det er noget, de foreslog – det har været en kæmpe succes.«

Er der så et reelt valg for vælgerne mellem to forskellige retninger eller blot to personer Med Tinds egne ord handler det også om, hvordan man udøver magt. »Jeg kan tilbyde en anden ledelse. Det er ikke kun politisk indhold, men også ledelsesmæssigt indhold, at vi sætter strøm til mere demokrati.«

Hvor meget står på spil?

Svaret kommer uden tøven. »Jeg synes, der er rigtig, rigtig meget på spil. Vi har brug for en frisk start, det handler ikke så meget om, at jeg fik ret, men at Fredericia vandt.« Det er den linje, Peder Tind går til valg på stabilitet over stormvejr, inddragelse over lukkethed, og en tydelig politisk retning båret af brede aftaler. Eller som han selv formulerer det »Jeg er meget optimistisk på Fredericias vegne.«

Se hele interviewet her

21-årig anholdt efter aggressiv opførsel på Akseltorv i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0
21-årig anholdt efter aggressiv opførsel på Akseltorv i Kolding

KRIMI. Natten til søndag blev en 21-årig mand anholdt på Akseltorv i Kolding. Episoden fandt sted klokken 01.10, hvor politiet blev tilkaldt til stedet.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at manden gentagne gange råbte højt og optrådte aggressivt.
»Han råber gentagende gange og er meget konfronterende og aggressiv i sin opførsel. Det hjælper ikke ved vores tilstedeværelse, hvorfor han ender med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,« siger vagtchefen.

Den 21-årige blev løsladt igen her til morgen.

Anders Møllegaard: Vi skal have en stærk by og levende lokalområder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Anders Møllegaard: Vi skal have en stærk by og levende lokalområder

POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Venstres spidskandidat i Middelfart Kommune, Anders Møllegaard.

Han griner lidt, da han bliver spurgt, hvordan det går med valgkampen. »Vi er jo ikke helt startet endnu,« siger han. »Jeg synes, det er vigtigt, at man kun bruger de sidste tre uger og så giver den gas dér. Så bliver folk ikke trætte af, at de bliver skudt ørerne fulde af, hvad vi gerne vil og hvad vi ikke vil. Så jeg tænker, den er ikke rigtig gået i gang endnu.«

Han fortæller, at der allerede har været lidt aktivitet på sociale medier, men at den virkelige start først ligger lige foran. »Vi har kørt lidt på noget Facebook og noget andet. Men det starter rigtigt i næste uge, når valgdebatterne begynder. Så starter det for alvor.«

Ifølge Anders Møllegaard er vælgerne endnu ikke helt kommet i valgstemning. »Jeg synes ikke rigtigt, de er klar på det endnu,« siger han. »Det er nok mest kandidaterne, der synes, det er sjovt lige nu. Jeg tror, det er, som det plejer – borgerne begynder først at sætte sig ind i det, når vi nærmer os selve valget.«

Når snakken falder på, hvilke temaer der kommer til at præge valgkampen, er han ikke i tvivl. »Jeg er overbevist om, at det bliver børn og unge – minimumsnormeringer og tidlig førskole – og så ældreområdet. Og så dem, der har udfordringer i folkeskolen, dem der ikke lige passer ind. Det bliver helt sikkert et tema.«

Han mener, det også kan ses på, hvem der stiller op. »De partier, der stiller med enkeltmandskandidater, er meget inde i det der. Det er det, de stiller op på, og derfor tror jeg, det bliver noget af det, der kommer til at fylde i debatterne. Jeg tror, det handler meget om velfærd – ikke så meget om prestigeprojekter, men om det nære.«

Valgkampen i år adskiller sig ifølge Anders Møllegaard fra tidligere ved, at der er en mere uforudsigelig stemning. »Der er ikke rigtig nogen, der føler sig sikre på, hvordan det ender,« siger han. »Sidst havde Johannes et rigtig godt valg med 3.500 stemmer, og ved sidste valg faldt han til 1.900. Hvis han ikke rammer samme niveau igen, så bliver det spændende at se, hvordan det påvirker mandatfordelingen. Det ved vi først valgaften.«

Han fremhæver, at Venstre stiller med et stærkere hold end tidligere. »Vi er 17 kandidater i år mod 10 sidste gang,« siger han. »Vi er fordelt over hele kommunen – Brenderup, Nørre Aaby, Udby, Ejby, Kauslunde, Røjle. De små byer er lige så vigtige som Middelfart. Man skal have en stærk by, men også levende lokalområder. Det hænger sammen.«

Om Venstres vigtigste budskaber frem mod valgdagen siger han: »Det handler om fællesskab. Det er ikke kun dem, der sidder inde i byrådssalen, der skal bestemme det. Vi skal have gennemsigtighed og borgerinddragelse. Det bliver et centralt punkt for os.«

Han peger desuden på en bred række mærkesager. »Børn og unge, erhverv og beskæftigelse, miljø og ældre – det bliver vores hovedområder. Vi har et bredt hold, der kan dække mange emner, og det betyder, at vi kan snakke ind i hele kommunen.«

Når talen falder på samarbejde efter valget, er han afmålt. »Det tør jeg næsten ikke snakke om,« siger han. »Men jeg håber ikke, vi bliver ringere stillede end nu. Jeg vil selvfølgelig kæmpe for, at Venstre får mere indflydelse.«

Til sidst bliver han spurgt, hvordan han vil beskrive valgkampen. Han tænker sig kort om, før han svarer. »Intens,« siger han. »Det bliver tæt. Vi kan ikke sige noget, før vi har set det sidste kryds.«

Han smiler i stemmen, før han runder af. »Men det bliver spændende. Det er altid spændende, når det er tæt.«

Morten Weiss-Pedersen: Vi skal tale om det, der betyder noget – erhverv, skole og ældre

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Morten Weiss-Pedersen: Vi skal tale om det, der betyder noget – erhverv, skole og ældre

POLITIK. Om en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Det Konservative Folkepartis spidskandidat i Middelfart Kommune, Morten Weiss-Pedersen.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne så valgkampen dreje sig om noget andet end de interne sager, der har fyldt det seneste stykke tid. »Det, der har fyldt noget, er selvfølgelig den der tidlige SFO-sag, som var meget beklagelig,« siger han. »Men den bliver ved med at murre i krogene, og jeg synes, det er alt det udenom det, der virkelig betyder noget, som fylder for meget.«

For ham handler det om at få fokus tilbage på det, han kalder de væsentlige spørgsmål. »Vi skal tage udgangspunkt i, at vi har en folkeskole, der ikke er særlig imponerende rent kvalitetsmæssigt. Den ligger omkring gennemsnittet, og det bør da interessere os,« siger han.

Han peger også på, at Middelfart står over for en kraftig vækst i antallet af ældre borgere. »Vi har heldigvis flere ældre, der lever længere. Men det betyder også, at vi skal sikre økonomien til det, og vi skal kunne skaffe medarbejdere til at tage sig af de ældre. Der skal bygges plejehjem, og der skal være hænder nok til at løfte opgaven.«

For Morten Weiss-Pedersen hænger det hele sammen med ét nøgleord – erhvervsliv. »Erhvervslivet skal plejes,« siger han. »Det er håndværk, industri, service og landbrug, der finansierer de velfærdsgoder, vi diskuterer. Derfor er det vigtigt, at vi spørger os selv, hvad vi kan gøre for velfærdsmotoren – erhvervslivet.«

Han peger på, at tilfredsheden blandt virksomhederne ifølge Dansk Industri er faldet de seneste år. »Det tager for lang tid at få behandlet ansøgninger og byggetilladelser. Det er et problem,« siger han. »Vi skal sørge for, at erhvervslivet har de bedste betingelser, for det er det, der giver os mulighed for at tage os af de ældre og for at løfte folkeskolen.«

Han nævner ét konkret tal, der bekymrer ham. »Hver ottende elev i 9. klasse i Middelfart Kommune består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det er et problem,« siger han. »Der er selvfølgelig nogle tabere i den her forbindelse, og det er børnene.«

Når han bliver spurgt, hvordan denne valgkamp adskiller sig fra tidligere, vender han tilbage til det, han kalder »udenomværkerne«. »Den her tidlige SFO-sag har fyldt alt for meget,« siger han. »Der er sket en fejl, den er blevet rettet, og så må man komme videre. Jeg synes, der er partier, der forsøger at fremmane en teori om, at der er lukkethed i forvaltningen. Det er der ikke. Alle 25 byrådsmedlemmer har krav på sagsindsigt – det er faktisk mere vidtgående end almindelig aktindsigt.«

Han holder en kort pause, før han fortsætter. »Men der er sådan en sur stemning lige nu. Det synes jeg er ærgerligt.«

Morten Weiss-Pedersen ser sig selv som den kandidat, der taler til de mennesker, der får tingene til at hænge sammen. »Jeg rækker ud til det private erhvervslivs ledere og funktionærer, arbejdere i industri og håndværk – alle dem, der er med til at levere det skattegrundlag, der betaler for vores ældrepleje og folkeskoler,« siger han.

Han vender flere gange tilbage til de tre temaer, han mener, burde fylde mest: erhverv, skole og ældreomsorg. »Det er det væsentlige. Det er det, vi burde bruge kræfterne på,« siger han.

Når snakken falder på samarbejdet efter valget, svarer han nøgternt. »Tingene skal jo fungere. Vi har ansvaret over for borgerne, og vi har 3.000 medarbejdere, der hver dag skal have en retning. Så der bliver selvfølgelig lavet en konstituering og en platform for samarbejde, som får tingene til at køre,« siger han. »Men det må gerne foregå lidt mindre surt og lidt mindre kritiserende, end det har været i en periode.«

Da han bliver bedt om at beskrive valgkampen med tre ord, tænker han sig kort om. »Ligegyldig i forhold til de væsentlige emner,« siger han. »Og de væsentlige emner er erhverv, skole og ældreomsorg.«

Ejendomsmæglerfirmaet kåret som Gazelle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Ejendomsmæglerfirmaet kåret som Gazelle

BUISNESS. Hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Fredericia blev der for nylig skænket en ekstra kop kaffe og trukket på smilebåndet, da en særlig besked tikkede ind. Midt i en travl hverdag med fremvisninger, salg og boligdrømme lå der pludselig en meddelelse om, at virksomheden var blevet kåret som Børsens Gazelle 2025. En pris, der ikke bare måles i væksttal, men i vedholdenhed, faglighed og tillid – og som kom bag på daglig leder og partner, Almedin Lukovic.

»Det er jo selvfølgelig en stor anerkendelse, at Børsen har været inde og give os en Gazelle. Det viser, at vi er i vækst, og at vi gør det godt. Men for at være helt ærlig kom det bag på mig, for mit fokus ligger ikke på priser, men på at få solgt ejendomme for vores kunder. Da beskeden kom, tænkte jeg, hvad er det for noget? Kan vi overhovedet vinde sådan en der?« fortæller han med et grin.

Bag smilet ligger en virksomhed, der i snart ti år har arbejdet sig støt frem. John Frandsen Fredericia blev etableret som en del af den landsdækkende kæde, men har med tiden udviklet sin helt egen lokale identitet. I 2020 trådte Almedin Lukovic ind som medejer, og siden er virksomheden vokset år for år.

»Vi er jo ikke en ny forretning, og det gør faktisk prisen endnu mere særlig. Det er nemmere at vokse hurtigt, når man starter fra nul. Vi har været her længe, og alligevel har vi formået at udvikle os. Det er en meget pæn pris, og vi er blevet rigtig glade for den, for den fortæller, at vi gør noget rigtigt,« siger han.

Han ser kåringen som et bevis på, at tålmodighed og kvalitet stadig betaler sig i en branche, hvor hurtige resultater ofte bliver målt højere end langvarig tillid.

»Vi har slået meget på markedsføring og har præsenteret vores ejendomme på en måde, som ingen andre har gjort de sidste ti år. Men det, der virkelig bærer os, er, at vi ikke er ejet af en bank. Vi får ikke kunder sendt i vores retning – vi får dem, fordi folk anbefaler os. Det er mund til mund, og det tager mange år at bygge op. Det er den tungeste form for markedsføring, men også den mest ærlige og holdbare.«

Når man træder ind på kontoret på Jyllandsgade 43, mærker man en stemning af energi og engagement. Her er ingen, der passer et 8-16-job. For som Almedin Lukovic siger, er det at være ejendomsmægler ikke bare et arbejde – det er en livsstil.

»Uanset om man står for markedsføring, fremvisninger, skøder eller sagsbehandling, så er man en del af et fællesskab, hvor vi alle løfter. Vi er meget forskellige, og det er netop det, der gør os stærke. Vi arbejder dynamisk, og vi har et kontor med diversitet, sammenhold og respekt for hinanden. Der er en energi her, som man kan mærke, når man træder ind ad døren.«

Men væksten kommer ikke af sig selv. Den kræver, at man hele tiden er i bevægelse og følger markedet tæt.

»Man skal blive ved med at lave et konstant godt stykke arbejde. Vi har den laveste afslagsprocent i Fredericia, og vi sætter de mest realistiske priser. Det gør en forskel. Det handler om at forstå kundens situation, om at være fleksibel, lytte og skabe værdi. Hvis jeg skal sætte tre ord på, så er det ordentlighed, faglighed og værdiskabelse. Det er de tre ting, vi bygger alt på,« siger han og tilføjer, at aktiviteten altid er nøglen.

»Picasso sagde, at aktiviteten er nøglen til al succes, og det hænger vi os på. Hvis du ikke skaber værdi for dine kunder, så får du heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får du ingen vækst.«

Selvom hverdagen i mæglerbranchen ofte er travl, går det aldrig ud over kvaliteten, forsikrer han. For netop i de travle perioder viser det gode håndværk sig.

»Når man sælger folks bolig, skal man forstå, at det er en kæmpe beslutning for dem. Nogle gange kræver det, at vi er fleksible, tager flere fremvisninger end planlagt, eller hjælper købere videre i processen. Det handler om at være tæt på mennesker og kende deres behov. Den nærhed kan ikke erstattes af systemer eller automatiske løsninger.«

For Almedin Lukovic er det tydeligt, at kåringen som Gazelle ikke er et mål i sig selv, men en milepæl på en længere rejse.

»Jeg har også forretninger i Kolding og Middelfart, og jeg vil gerne vækste yderligere i Trekantområdet. Men det skal ske med samme fokus på kunderne som her i Fredericia. Det er kunderne, der afgør, om vi får mere at lave. Vores mål er at blive ved med at have de samme tilfredse kunder – bare flere af dem. Det går allerede nu godt i Middelfart, hvor Sofie Besser Wissmann virkelig har fået fat på markedet efter et år,« siger han.

Og tilfredse kunder er netop det, virksomheden har flest af.

»Hvis du går ind og læser på Google, Facebook eller Trustpilot, så finder du ikke en ejendomsmægler i området med flere anbefalinger. Det er det, vi lever af. Det er tilliden, der holder os i gang. Hvis man ikke skaber værdi for sine kunder, så får man heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får man ingen vækst,« gentager han.

Når han ser tilbage på rejsen, er det tydeligt, at virksomheden ikke har vokset sig stor ved tilfældigheder. Den har vokset sig stærk gennem tillid.

»Vi har aldrig jagtet væksten for vækstens skyld. Vi har bare arbejdet for at gøre det godt. Og det er jo det, der i sidste ende bliver lagt mærke til.«

For Almedin Lukovic og hans team er Børsens Gazelle ikke kun et diplom på væggen. Det er et symbol på alt det, der er bygget op gennem årene. Relationerne, kunderne, engagementet og troen på, at ordentlighed og vedholdenhed stadig kan vinde i en branche, hvor meget handler om hurtighed.

»Det vigtigste for os er ikke, hvor mange boliger vi sælger, men hvordan vi gør det. Det handler om mennesker, og det handler om tillid. Så længe vi holder fast i det, er vi på rette vej.«

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Nye dækregler kan koste bilister dyrt

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

Elisabeth Tejlmand vil have samtalen tilbage til virkeligheden

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Elisabeth Tejlmand vil have samtalen tilbage til virkeligheden

POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Radikale Venstres spidskandidat i Middelfart Kommune, Elisabeth Tejlmand.

Hun lyder smilende i røret, da hun bliver spurgt, hvordan det går. »Jeg synes egentlig, der er en god stemning,« siger hun. »Både blandt kandidaterne og de frivillige. Folk tager godt imod os på gader og veje. Det er dejligt.«

For hende er valgkampen ikke startet i hektisk tempo endnu. Den bevæger sig stille og roligt frem, og Elisabeth Tejlmand tager det som et godt tegn. »Der er stadig fem uger til, og det er svært at sige, hvad der kommer til at fylde mest,« siger hun. »Men jeg synes, der er et overskud og en nysgerrighed derude. Folk har lyst til at snakke.«

Når snakken falder på temaerne, er der dog ingen tvivl om, hvad der står øverst på dagsordenen for Radikale Venstre. »For os fylder børn og unges vilkår, og så klimaet og den grønne omstilling,« siger hun. »Det hænger jo også sammen. Vi skal passe på vores børn, men vi skal også passe på den verden, de skal vokse op i.«

Hun mærker tydeligt, at de emner også optager vælgerne. »Helt sikkert,« siger hun med eftertryk. »Mange spørger til, hvordan vi får lokalområderne med i den grønne omstilling. For mange steder oplever man, at værdiskabelsen forsvinder ud af lokalsamfundet, når der opstilles solceller eller vindmøller. Det er noget, folk er optagede af.«

Hun tror, at netop spørgsmålet om solceller og grøn energi kan komme til at fylde meget i de næste uger. »Mange føler sig ikke inddraget. De vil gerne have, at vi laver den grønne omstilling sammen, i stedet for at beslutningerne bliver truffet langt væk. Det er jo helt fair,« siger hun.

Når hun taler om sine mærkesager, lyser engagementet igennem. »Vi mener, at vi kan bygge en grøn omstilling, hvor værdiskabelsen bliver i de lokale områder i højere grad end i dag. Vi har foreslået en grøn almen fond, og vi vil gerne have, at vi bruger energifællesskaber, hvor borgere, virksomheder og kommuner går sammen. Der er et kæmpe potentiale, som slet ikke er løftet endnu,« siger hun.

Men klimaet står ikke alene. Elisabeth Tejlmand vender hurtigt blikket mod børnene – og det, hun kalder »et historisk løft af børneområdet«.

»Vi skal have flere lærere og flere uddannede pædagoger omkring børnene,« siger hun. »Det handler om at styrke fællesskabet og gøre folkeskolen mere rummelig.«

Hun taler med en blanding af alvor og varme, når hun beskriver, hvorfor det er nødvendigt. »Mange børn mistrives, og det skal vi have vendt. Statistisk går det den forkerte vej – både med trivsel og med faglighed. Der er flere unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at tage en ungdomsuddannelse. Det er dybt bekymrende,« siger hun. »Mens vi taler om PISA og internationale tests, glemmer vi, at nogle 9.-klasseselever forlader skolen uden at kunne følge så meget som et ekstra fag. Det skal vi lave om på. Og det gør vi ved at have flere fagligt uddannede voksne omkring børnene.«

Hun ser den lokale valgkamp som en mulighed for at minde vælgerne om, hvad Radikale Venstre står for. »Vi skal ud og realisere de radikale vælgere,« siger hun med et grin. »Dem, der plejer at stemme radikalt, skal mindes om, at vi stadig findes – og at vi arbejder for et ordentligt, grønt og menneskeligt Middelfart.«

Når talen falder på samarbejde i det kommende byråd, er hendes svar klart. »Jeg vurderer mulighederne som gode,« siger hun. »Vi er et parti, der tror på det brede samarbejde hen over midten. Der, hvor vi kan finde løsninger sammen, uanset hvem der sidder på fløjene.«

Til sidst bliver hun spurgt, hvordan hun ser valgkampen udforme sig, når den for alvor ruller i gang. Her bliver hun lidt mere alvorlig i tonen. »Jeg kan godt have en bekymring for, at mange vælgere ikke rigtig har lyst til at snakke politik med os længere,« siger hun. »Nogle synes, at debatten på Facebook og de sociale medier er blevet for hård. Det kan jeg godt forstå. Men det betyder også, at vi mister noget vigtigt, hvis folk ikke længere orker at deltage.«

Hun holder en lille pause, inden hun fortsætter. »Til gengæld oplever jeg, at når vi står på gaden og møder folk ansigt til ansigt, så er stemningen rigtig god. Folk siger deres mening, og det er helt fint – de behøver ikke være enige med os i alt. Det vigtigste er, at vi taler sammen.«

Elisabeth Tejlmand smiler i stemmen, da hun slutter. »Jeg tror, det er vigtigt, at vi får samtalen om fremtidens Middelfart ud af Facebook og tilbage til virkeligheden. Vi skal tale med hinanden, ikke bare om hinanden.«

Om at lede efter metaforer

Af
Erik Schwensen
-
0
Om at lede efter metaforer

Denne artikel handler om, hvordan lederen med fordel kan anvende fortællinger og metaforer i sin ledelse af andre og af sig selv. Rigtigt anvendt kan det narrative perspektiv være en kolossal styrke i formidlingen af budskaber. Det gælder både for virksomheden, medarbejderne og lederen selv i deres indbyrdes kommunikation og i kommunikationen med deres omverden. Metaforer kan skabe netop den forklaringskraft, der bringer afsenderens budskaber til modtagerne lige præcis på den måde, som man som afsender ønsker budskaberne modtaget og forstået på.

Gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr har en evne til at fange og fastholder vores opmærksomhed. Og da vi mennesker er forskellige, så vi fanges og fastholdes naturligvis af forskellige fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr. Vi sendes mentalt i forskellige retninger, hvis fortællingerne ikke tilpasses vores forskellige modtagefrekvenser. De bedste fortællinger og metaforer rammer derimod de fleste mennesker, ikke alene fordi fortællingerne og metaforerne giver mening, som de er. Det handler også i høj grad om den måde, de bliver fortalt på. Gode fortællinger, øjebliksbilleder, eventyr og metaforer bør derfor ramme alle menneskelige repræsentationssystemer (det visuelle, det auditive, det kinæstetiske, smags- og luftesanserne), fordi vi har alle hvert vores unikke sanseapparat og sansepræferencer. Konteksten i hvilken de bliver sat ind i og rammesat på spiller også en betydelig rolle. Kædes de sammen som metaforer for virksomhedens og lederens identitet, vision, værdier, ledelsesprincipper, strategier og adfærd kan de give en god forklaringskraft på virksomhedens eksistensberettigelse (raison D’être) og motivation for det daglige virke.

Gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr er en form for nudging. En måde hvorpå lederen og virksomheden frister os og får os til at ændre opfattelse og adfærd, fordi gode fortællinger, øjebliksbilleder og eventyr giver sammenhængende mening. I det følgende giver jeg en række eksempler herpå, og du er velkommen til at finde dine egne.

Isbjergs-metaforen bruges som forklaringskraft i mange forskellige sammenhænge. ”Vi har kun set toppen af isbjerget” eller at den synlige del af isbjerget beskrives som metafor for det bevidste sind, og den usynlige del af isbjerget er det underbevidste sind (underbevidstheden).

Peter Plys & Æsel
En af de metaforer, som jeg anvender allermest, er min fortælling om Peter Plys og Æsel fra eventyret om dyrene i 100 meterskoven. Første gang jeg hørte den var vist nok under et foredrag med Thomas Mygind for mange år siden, Den indfangede mig. Uanset hvad der sker, så ser og fornemmer Peter Plys altid nye muligheder. Hvis det regner, så tager han bare sin regnfrakke og gummistøvler på. Går ned til Ninka Ninus og får noget honning og andet godt. Æsel derimod leder stadig efter sin mistede hale og fokuserer på alt det, der ikke virker.

Det handler altså om at tage udgangspunkt i det, der virker, uanset hvad der ellers sker omkring en. Det handler om at se, lytte til og håndtere nye og måske pludseligt opståede situationer. Se og lytte til dem som nye muligheder, også selv om der ikke er nogen god grund til det.

Jeg begyndte at anvende metaforen om Peter Plys og Æsel tilbage i 2009-10, da jeg var stabschef ved regimentet i Fredericia på Bülows Kaserne. Ja, jeg gjorde det så meget, at jeg fik to kæmpetøjdyr af Peter Plys og Æsel i afskedsgave fra staben. Dem har jeg flittigt brugt siden. Metaforen er blevet en integreret del af og symbol på min lederstil. Også senere som regimentschef, hvor gode medarbejdere på et tidspunkt lavede en hel billedserie med de to tøjdyr på mit kontor. Billederne forstillede, at Peter Plys og Æsel have overtaget mit kontor og magten over regimentet. Godmodig mobning af regimentschefen. Det var beviset for mig, at metaforen var blevet en del af virksomhedskulturen – vi tager udgangspunkt i det der virker og sætter vores mål derfra.

Gennem metaforen om Peter Plys og Æsel havde vores fælles mindset og adfærd skiftet fokus fra et negativt udgangspunkt i det, der ikke virker (problemet), til et positivt udgangspunkt i det, der virker (løsningen). Gennem metaforen satte vi – mere eller mindre ubevidst – vores hjerner i en neurologisk åben tilstand, der er forudsætning for kreativ tænkning, og bedst mulig udnyttelse af vores hjerner i jagten på de bedst mulige løsninger.

En anden metaforer som jeg anvender er den på billedet viste. Det illustrerer flere forhold blandt andet om – uanset hvad der sker omkring dig – ”at være åben overfor nye forandringer” og ”at skaffe sig tid til at reflektere over, om vi nu gør, det der er bedst i situationen”.

En tredje metafor, som jeg ofte anvender i forbindelse med forandringsledelse, er metaforen om, at ”Når forandringens vinde blæser og stormer, så er der nogen mennesker, der er tilbøjelige til at bygge læhegn, mens andre foretrækker at bygge vindmøller. En metafor i god samklang med Peter Plys-metaforen.

Flere af H. C. Andersens eventyr er anvendelige som metaforer for bestemte ledelseshandlinger og –principper. To af dem jeg ofte anvender er eventyrene om ”Den grimme ælling” og ”Kejserens nye klæder”.

I ”Kejserens nye klæder” er der særligt to episoder jeg anvender.

Den første er den måske mest citerede episode, hvor den lille dreng råber om kejserens påklædning: ”jamen han har jo ikke noget tøj på”. Citatet kan anvendes som metafor i mange forskellige sammenhænge. Lige nu kunne det være aktuelt at sammenkæde citatet med at ”man skal ikke altid tro på alt, hvad der bliver sagt og skrevet, når virkeligheden nu viser sig at være en anden”.

Den anden episode foregår umiddelbart efter den første, hvor H. C. Andersen fortæller om, hvordan kejserens hof og følge reagerer på drengens åbenlyse ”afsløring”. Hoffet og følgerne knejser blot med nakken og gå upåagtet videre. Også denne episode kan give forklaringskraft i flere sammenhænge. Metaforen kan bl.a. benyttes om de ledelseshandlinger, hvor den eksisterende magtelite handler imod bedre viden og indsigt i et desperat forsøg på at beholde magten.

Spejderlederen Baden Powells metafor om at leve livet set fra en kanon og kigge og spejde fremad ud i fremtiden frem for at leve livet som siddende i en robåd og kun have fokus bagud og kigge ind i fortiden. Det sidste ville være som at køre på motorvejen ved at se gennem bagspejlet frem for forruden. Dertil kommer de mange inspirerende citater fra Baden Powells bøger, hvor særligt et citat netop nu under den igangværende kommunal- og regionalvalgkamp kan mane til eftertanke: “If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk.” .

Der er mange andre metaforer, som giver en stærk forklaringskraft i vores kommunikation, og som vi med fordel kan blive ved med at lede efter. De her nævnte er blot eksempler til inspiration i denne søgning for at udvikle dine egne fortællinger og metaforer i netop den kontekst, hvor de giver mening for dig og dem du kommunikere med.

Ovenstående artikel er en del af artikelserien ”kunsten at lede”, som jeg skriver for at sætte fokus på vores evner til og muligheder for at lede andre og os selv endnu bedre gennem vores kommunikation. Du kan finde andre artikler i serien og andre artikler, som jeg har skrevet, ved at trykke på “Erik Schwensen“.

Linda Johnsen vil samle Middelfart om de store dagsordner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Linda Johnsen vil samle Middelfart om de store dagsordner

POLITIK. Om lidt skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er SF’s spidskandidat i Middelfart Kommune, Linda Johnsen.

Hun lyder rolig og afklaret, da hun tager telefonen. »Jeg synes, det går godt,« siger hun. »Det begynder at tegne sig lidt, hvad det er for nogle temaer, der kommer til at blive centrale i valgkampen.«

Og for hende er der ingen tvivl om, hvilket område der for alvor fylder. »Ældreområdet bliver stort – ikke bare her i Middelfart, men i hele landet. Vi bliver flere ældre, og der er ikke nok ansatte. Det bliver svært at rekruttere, og det bliver en kæmpe udfordring,« siger hun.

Hun oplever dog endnu ikke, at vælgerne for alvor er gået i valgstemning. »Det er ikke helt gået i gang endnu. Der er selvfølgelig nogle, der går mere op i det end andre, men jeg kan mærke, at særligt ældreområdet engagerer mange. Det er noget, folk virkelig har en holdning til – og forståeligt nok.«

Når man spørger Linda Johnsen, hvordan årets valgkamp adskiller sig fra den, hun oplevede i 2021, stopper hun et øjeblik for at tænke sig om. »Jeg har jo kun været med i fire år, så jeg har kun den ene valgkamp at sammenligne med,« siger hun. »Men dengang var det meget konkret. Vi stod midt i et boom i børnetallet og manglede daginstitutionspladser. Det var et akut problem, som pressede sig på. I år handler det om noget større. Det er nogle mere komplekse temaer – ældreområdet, skoleområdet, og hvordan vi bedst inkluderer flere børn i folkeskolen. Det er store fælles opgaver, som vi alle må være med til at løse.«

Hun taler roligt, men med tydelig overbevisning, når hun beskriver SF’s vigtigste budskab i de kommende uger. »Selv om det er valgkamp, og man normalt står meget fast på sin egen sag, så tror jeg, det her valg handler om at stå sammen. Mange af de ting, vi skal løse som kommune, kan vi kun klare i fællesskab – både politisk, men også sammen med institutioner, familier, frivillige og pårørende. Det gælder både ældreområdet og skoleområdet,« siger hun.

Hun fremhæver især behovet for at styrke de lokale fællesskaber. »Vi skal finde ud af, hvordan vi bakker op om frisættelsen i daginstitutionerne, som vi tidligere har set på ældreområdet. Det handler om at give dem plads og tillid til at finde løsninger, der passer lokalt. Det er store dagsordener, men jeg tror på, at vi kan løfte dem sammen,« siger hun.

Selv om der allerede er positive takter, er hun ikke blind for de udfordringer, der venter. »Der er jo glæde over, at hjemmeplejen i Middelfart har fået en god placering. Men det ændrer ikke ved, at presset på området bliver enormt. Og det har ingen én-løsning. Vi skal have en ærlig dialog om, hvordan vi gør det bedre,« siger hun.

Når snakken falder på vælgerne, ser hun sig selv som en kandidat, der taler bredt, men med en naturlig forståelse for familielivet. »Jeg håber, jeg henvender mig til mange,« siger hun med et smil. »Men jeg er mor til børn i skolealderen, så selvfølgelig ligger skole- og institutionsområdet mig tæt på. Mange børn har det heldigvis godt, men der er også nogle, som kæmper – også her i Middelfart. Vi skal have hjulpet dem hurtigere. Vi kan ikke blive ved med at vente på systemet, hverken i skolen eller i psykiatrien. Børn med skoleværing og mistrivsel skal have hurtigere adgang til hjælp, så de kan komme tilbage i fællesskabet.«

Hun taler varmt om fællesskabet, men også om at være realistisk. For hende handler det ikke om at vinde på én sag, men om at vise, at man kan tage del i det fælles ansvar. »Hvis vi får et godt valg, så håber jeg, det er fordi både jeg og de andre kandidater har været gode til at vise, at vi har noget på hjertet. At vi har været oprigtige. Det handler jo ikke om at stå med en enkelt mærkesag og råbe højt om den. I byrådet handler 99 procent af arbejdet om alt muligt andet. Så man skal være villig til at sætte sig ind i mange forskellige ting, og man skal kunne samarbejde,« siger hun.

Hun stopper kort, som for at vælge ordene med omhu. »Jeg synes, vi i SF gør, hvad vi kan for at repræsentere en bredde og være ægte i vores tilgang. Vi kommer med forskellige baggrunde, men vi har det fælles mål at gøre Middelfart til et endnu bedre sted at leve. Og der hjælper vi hinanden, alt efter hvor vi kommer fra. Det er sådan, vi skaber resultater.«

Linda Johnsen lyder hverken kampklar eller konfronterende – snarere samlende og eftertænksom. For hende er valgkampen ikke en slagmark, men en anledning til at tale sammen om de store ting, der binder kommunen sammen. »Det her handler ikke om, hvem der får ret,« siger hun. »Det handler om, at vi sammen finder løsninger, der virker.«

1...352353354...2.015Side 353 af 2.015
Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

Axeltorvet skal summe igen når lokale kræfter inviterer til gratis festival

Mille Dyhrberg - 0
KULTUR. Der er lagt op til liv, musik og fællesskab i hjertet af Fredericia, når Axeltorvet i begyndelsen af maj danner rammen om en...
Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Kolding uge 16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Middelfart uge 15-16

Dødsfald Vejle uge 16

Dødsfald Fredericia uge 16