Fyns Politi sigter mand for trusler mod KV-kandidat

0
Fyns Politi sigter mand for trusler mod KV-kandidat

POLITIK. En 31-årig mand er sigtet for at have ytret trusler mod kandidaten på det sociale medie TikTok. Fyns Politi har i dag rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266, om trusler, på baggrund af en længere efterforskning.

Den 31-årige er sigtet for via det sociale medie TikTok at have truet en kandidat til kommunalvalget.

Fyns Politi har tillige i dag afhørt en 13-årig dreng, der på tilsvarende vis er mistænkt for at have fremsat truende udtalelser over for den samme kandidat til kommunalvalget.

”Fyns Politi har stort fokus på dette område, og vi vil gerne understrege, at vi bruger alle tilgængelige muligheder for at finde frem til personer, der truer – også når det sker via sociale medier. Generelt vil vi gerne opfordre folk til at holde den gode tone og pakke truslerne væk – også i den demokratiske debat. Måske folk skal stille sig selv det spørgsmål, om de har lyst til at møde sig selv på internettet? Det er ikke straffrit at true andre, selvom de såkaldte tastaturkrigere måske er af en anden opfattelse”, udtaler Politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi.

Fyns Politi efterforsker fortsat en episode fra fredag den 10. oktober 2025, hvor den omhandlede kandidat har anmeldt et chikanerende hændelsesforløb i trafikken.

Malene Søgaard-Andersen: »Det er en uheldig udtalelse, og jeg ville selv blive ked af det«

0
Malene Søgaard-Andersen: »Det er en uheldig udtalelse, og jeg ville selv blive ked af det«

POLITIK. SF’s spidskandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, tager klart afstand fra borgmester Christian Bros bemærkning, hvor han i DR’s valgdebat omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«. Hun kalder udtalelsen både uheldig og uhensigtsmæssig og mener, at den sender et forkert signal til borgerne i kommunen.

»Jeg tænker, det er en uheldig udtalelse at komme med. Det er ikke en god måde at omtale en del af Fredericia Kommune på. Vi skal som byråd og kommunalbestyrelse være optaget af udviklingen af hele vores kommune, og det signalerer udtalelsen ikke. Den bliver negativt ladet, og det synes jeg er ærgerligt,« siger hun.

For Malene Søgaard-Andersen handler sagen om mere end blot en kæk bemærkning i en debat. Den berører et principielt spørgsmål om, hvordan politikere taler om de områder, de repræsenterer.

»Vi skal huske, at når man er borgmester eller politiker, så repræsenterer man alle borgere. Derfor skal man være meget varsom med, hvordan man omtaler de steder, hvor folk bor. Herslev er jo en del af Fredericia – ikke et område, vi kan tale ned til, fordi vi diskuterer solceller,« siger hun.

Hun mener, at Fredericia Byråd i det hele taget bør have en større bevidsthed om, hvordan debatten føres, og hvilke signaler der sendes.

»Det, jeg ser som et større problem, er, at debatten alt for ofte handler om at stille skarpt på hinanden i stedet for at finde fælles løsninger. Vi burde i højere grad tale om, hvordan vi kan skabe udvikling til gavn for hele kommunen – ikke bare for nogle få områder. Det gælder både midtbyen og landsbyerne,« siger hun.

Borgmester Christian Bro har i forbindelse med debatten sagt, at kommentaren om Herslev er et udtryk for den måde, »demokratiet i Fredericia fungerer på i øjeblikket«. Det er en udtalelse, Malene Søgaard-Andersen ikke helt køber.

»Jeg ved faktisk ikke, om jeg synes, at selve kommentaren siger så meget om samarbejdskulturen i byrådet. Jeg tror mere, det var en kæk bemærkning, der var både uheldig og uhensigtsmæssig. Men hvis man ser på debatten generelt, så synes jeg, at der mangler en fælles optagethed af at udvikle hele kommunen. Det bliver for meget et spil om positioner og for lidt om helhed,« siger hun.

Hun forstår samtidig godt, hvis borgerne i Herslev føler sig ramt af borgmesterens udtalelse.

»Hvis det var mig, der boede der, ville jeg blive forfærdelig ked af det. Og jeg ville blive ærgerlig over, at en borgmester udtaler sig sådan om det sted, man bor. Det er jo folks hjem, deres hverdag, deres udsigt. Det betyder noget, hvordan man taler om det,« siger hun.

Som eksempel peger hun på, hvordan hun selv ville have det, hvis nogen talte ned om hendes eget lokalsamfund.

»Nu bor jeg selv i Erritsø, og jeg ville da blive ked af det, hvis nogen sagde, at det bare var en gennemkørsel fra motorvejen. For sådan er det jo ikke. Alle steder i Fredericia har deres værdi, og sådan skal vi som politikere også tale om dem,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Hun håber, at udtalelsen kan blive en anledning til refleksion frem for blot endnu en debat om tone og temperament.

»Jeg tror ikke, det her handler om dårlig vilje. Men jeg håber, at vi alle sammen – også borgmesteren – tager det som en påmindelse om, at ord har betydning. Det handler om respekt for de mennesker, der bor i kommunen, og om at vise, at vi som byråd vil hele Fredericia,« siger hun.

Læs også

Eilersen: »Det er arrogant, og borgmesteren bør undskylde Herslev-borgerne«

0
Eilersen: »Det er arrogant, og borgmesteren bør undskylde Herslev-borgerne«

POLITIK. Udtalelsen fra borgmester Christian Bro, der under DR’s valgdebat omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«, vækker stærk kritik fra Dansk Folkepartis byrådsmedlem og spidskandidat, Susanne Eilersen. Hun kalder borgmesterens ord både »arrogante« og »uklædelige« for en borgmester, der burde samle – ikke splitte.

»Jeg synes, det er meget arrogant, at man går ud og siger sådan noget om et lille bysamfund, vi har i kommunen. Et bysamfund, der ligger dejligt lidt uden for byen og i skøn natur. Og fordi man måske vil forsvare, at man gerne vil sætte solceller op – for det tror jeg, det udspringer af – så får man det til at lyde, som om det bare er nogle gyllemarker,« siger hun.

For Eilersen handler det om respekt for lokalsamfundet og borgerne.

»Jeg synes, det er meget, meget arrogant, og jeg beklager på borgerne i Herslevs vegne den udtalelse, borgmesteren kommer med. I Dansk Folkeparti ser vi Herslev som en by med udviklingspotentiale. Den kan sagtens udvikle sig som samfund, uagtet at der er et par motorveje omkring sig,« siger hun.

Hun mener, at Herslev fortjener handling frem for hån.

»Hvis vi virkelig ville investere og gøre noget i det derude, så kunne vi sagtens få det til at udvikle sig som et rigtig hyggeligt landsbysamfund. Og det er noget, som Dansk Folkeparti meget gerne vil arbejde på sammen med borgerne i Herslev. Jeg har sagt, at den næste helhedsplan for vores små landsbyer burde være for Herslev, fordi de føler sig presset og overset. Det vil klæde os som kommune, at vi efter valget lover borgerne, at vi sætter en helhedsplan i gang og samarbejder med dem om, hvad de ønsker for deres område,« siger hun.

Debatten om Herslev er for Eilersen ikke bare et spørgsmål om solceller – men om en større ubalance i måden, byrådet arbejder på.

»Tonen er hård lige nu, og det hænger sammen med, at vi ikke føler os set, hørt eller inddraget på de niveauer, hvor borgmesteren bevæger sig. Han er fuldtidspolitiker, vi andre er det ikke. Han får langt flere informationer end os andre, og han inddrager os ikke i de ting, der foregår i dagligdagen på rådhuset. Det skaber en frustration blandt partierne,« siger hun.

Ifølge Eilersen er det også en af årsagerne til, at Socialdemokratiet for andet år i træk står uden for budgetforliget.

»Vi har nu lavet budget to år i træk uden Socialdemokratiet. Det er klart, det presser det borgmesterbærende parti. Fronterne er malet skarpere op, end de har været i rigtig, rigtig lang tid,« siger hun.

Under DR-debatten sagde borgmesteren, at tonen i Fredericia er »typisk for demokratiet i kommunen i øjeblikket«. Det afviser Eilersen, som mener, at borgmesteren selv bidrager til den hårde stemning.

»Han kalder os det blå kartel. Det synes jeg simpelthen er helt galt. Det er på de høje navler, når man tager så store ord i sin mund og sætter sådan et mærkat på os andre, fordi vi går i valgforbund. Det er ikke klædeligt for en borgmester. Den fornemmeste opgave for en borgmester er jo at samle et byråd, fordi man er borgmester for alle i Fredericia – også dem, der ikke stemte på Socialdemokratiet sidste gang. Det handler om at informere, kommunikere og skabe flertal for de politiske ting, man vil. Når man ikke kan det, står man svagt – også som borgmester,« siger hun.

Eilersen mener, at borgmesterens udtalelse risikerer at gøre skade på forholdet mellem by og opland.

»Jeg tror, borgerne i Herslev vil føle sig stødt over at få at vide, at de bare bor derude, hvor der er gyllemarker. De føler sig ikke inddraget eller hørt af ledelsen i Fredericia Kommune, og jeg tror, de bliver meget skuffede over at blive omtalt på den måde – med rette, vil jeg sige,« siger hun.

Hun understreger, at flere partier ser helt anderledes på Herslev end borgmesteren.

»Jeg kan sige til borgerne i Herslev, at stort set alle andre partier ser på Herslev på en anden måde end borgmesteren. Og får vi det flertal, vi håber på efter valget, så kommer der også til at ske ændringer. Vi har lovet i kommuneplanen, at vi vil udtage det ekstra område, der blev lagt ind til solceller i Herslev. Det bliver pillet ud igen, hvis vi får flertal,« siger hun.

Spørgsmålet er, om borgmesteren bør undskylde for sine ord.

»Ja, det synes jeg da. Det skal han selvfølgelig selv gøre op med, men hvis jeg skulle give et råd, så burde han sige til borgerne i Herslev, at det ikke var sådan, han mente det. Hvis det var mig, der havde sagt noget lignende, så havde jeg fortrudt og undskyldt hurtigt. For som borgmester må man forstå, at ord betyder noget,« siger Susanne Eilersen.

Læs også

Byrgesen: »Borgmesteren taler som en mand, der har tabt sutten«

0
Byrgesen: »Borgmesteren taler som en mand, der har tabt sutten«

POLITIK. Udtalelsen faldt i DR’s valgdebat Kandidatfesten, hvor Fredericias borgmester Christian Bro (S) omtalte markerne ved Herslev som »grønne gyllemarker«. Kommentaren har udløst vrede blandt både borgere og politiske modstandere – og en af de mest markante reaktioner kommer fra Borgernes Listes spidskandidat, Karsten Byrgesen.

»Vi har en borgmester, som mange anser for at være meget arrogant. Om han er arrogant, eller det bare er hans stil, det ved jeg ikke. Men at han siger, som han gør, og kalder Herslev for grønne gyllemarker, hvor han hellere vil have vedvarende energianlæg og solceller – det er så langt uden for skiven. Jeg savner pæne ord for at beskrive, hvad jeg føler om den situation. Jeg mener, det er skrækkeligt, at han overhovedet kan sige det. Men det viser jo også, med al ønskelig tydelighed, at han kun vælger at være borgmester for nogle borgere i vores kommune,« siger Byrgesen.

Han mener, at borgmesteren med sine ord vælger mange mennesker fra.

»Han vælger utrolig mange mennesker fra ved at sige, at det er grønne gyllemarker. Og det er jo ikke kun markerne ved Herslev, der er grønne gyllemarker. Det er alle vores marker, der er grønne gyllemarker, som han ikke gider. Han sagde det jo i en debat, hvor jeg deltog,« siger Byrgesen.

Under debatten reagerede flere kandidater, da borgmesteren brugte betegnelsen. Byrgesen fortæller, at han allerede inden havde en klar holdning til, hvordan kommunen burde håndtere planerne for vedvarende energi i området.

»Jeg mener, vi skal lytte til vores borgere. Og der er jo intet som helst i Fredericia, der taler for, at vi skal etablere vedvarende energianlæg. Vi er den kommune i Danmark, der producerer allermest energi. Ørsted – det har vi skabt, ikke? Og så har vi vores raffinaderi, der leverer brændstof, olie og varme. Uden det gik Danmark i stå. Fredericia gør allerede alt for Danmark. Så vi skylder ikke nogen noget,« siger han.

For Byrgesen blev borgmesterens udtalelse et udtryk for, at Fredericia allerede bidrager nok til landets grønne omstilling, og at byen ikke skal bruge mere landbrugsjord på energiprojekter.

»Når borgmesteren lader sig hidse op over, at jeg har en mening om det, og så kommer med et udfald, hvor han siger, at han hellere vil have vedvarende energianlæg end grønne gyllemarker – så falder jeg simpelthen ned af pinden. Det er dér, han er,« siger han.

Byrgesen mener, at det er umuligt at finde pæne ord for situationen.

»Jeg savner pæne ord for at beskrive, hvad det egentlig er. Der findes ikke pæne ord for det. Jeg synes kort sagt, det er skrækkeligt, og det viser, at borgmesteren kun er borgmester for en meget lille klike, som ikke er nærmere defineret. Han er i hvert fald ikke borgmester for natur, for skønhed og for alt det grønne ude i vores skønne natur. Det er han ikke,« siger han.

Borgmesterens kommentar har også sat gang i en debat om tonen i det politiske miljø i Fredericia, men Karsten Byrgesen mener ikke, den siger noget nyt.

»Jeg synes ikke, den fortæller noget, for jeg har fulgt med i, at der lige nu kører en debat i medierne – Danmarks Radio og TV 2 – om, hvor uforskammet det er at være politiker. Og det kan jeg sgu ikke kende. Hvis man sidder som politiker, skal man være klædt på og være robust nok til at kunne tage det,« siger han.

Han mener, at borgmesterens udtalelse ikke handler om den hårde tone, men om respekt.

»Hvis man mener, at borgmesteren taler, som om han har tabt sin sut og er fra forstanden, når han siger det, så er jeg ikke bange for at sige det. Jeg kommer fra et parti, hvor vi siger, hvad vi mener, og vi gør, som vi siger. Jeg mener, det er helt vildt, at han kan sige det. Jeg kan godt forstå, at der i kampens hede kan ryge en finger af pinden, men bagefter må man trække det tilbage. Det har han ikke gjort. Han mener det jo. Han har haft en måned til at trække det tilbage, og det har han valgt ikke at gøre. Så det er selvfølgelig et af de spørgsmål, jeg kommer til at stille ham,« siger Byrgesen.

Han mener, borgmesteren med sine udtalelser kun repræsenterer en del af byen.

»Han viser, at han kun er borgmester for en lille klike i Fredericia. Hvilken del af Fredericia det er, han er borgmester for, det ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke noget uden for centrum af Fredericia,« siger Byrgesen.

Da Christian Bro under debatten sagde, at den måde, der bliver talt på i Fredericia, er »typisk for demokratiet i kommunen i øjeblikket«, afviser Byrgesen, at tonen er problemet.

»Han starter jo selv med at kalde vores bys grønne områder for gyllemarker. Hvad forventer han så? At jeg bare står og kigger ud i luften og tænker: nu har borgmesteren talt, så må jeg ikke sige noget? Selvfølgelig må jeg det. Det er min pligt,« siger han.

Byrgesen understreger, at han ikke frygter politisk uenighed – men at politikere skal turde sige, hvad de mener.

»Jeg kan godt lide den stemning, der er i et politisk forsamlingshus, hvor vi faktisk går lidt til hinanden. Men hvis vi er blevet så pæne og ordentlige, at vi ikke må sige, hvad vi mener, så mister vi noget. Jeg oplever alt for ofte i byrådssalen, at der er for mange, der ikke siger, hvad de mener. De pakker det ind, så man bagefter kan tænke: hold da op, det var pænt sagt – men hvad mente du egentlig? Derfor synes jeg, det er godt at sige tingene, som de er. Og det er borgmesteren jo god til,« siger han med et ironisk grin.

»Han kalder det, vi andre kalder fine grønne marker, der producerer fødevarer til både mennesker og dyr, for grønne gyllemarker. Jeg ved ikke, hvad der foregår i hans hoved. Det er i hvert fald en uforskammelighed at kalde det det,« siger Byrgesen.

Han mener, udtalelsen viser, at borgmesteren prioriterer byudvikling og energiprojekter over hensynet til land og natur.

»Han er her kun for en meget lille del af Fredericia. Det er bemærkelsesværdigt i en valgkamp, hvis jeg må sige det. Men det forklarer måske, hvorfor han handler, som han gør. Han sidder som et af syv medlemmer i bestyrelsen for Trekantområdet Danmark – en forening mellem syv kommuner. De har netop lavet en fællesdel til kommuneplanen, som blev vedtaget imod min stemme. I den står der, at Fredericia ønsker vedvarende energianlæg. Hvordan kan han gøre det? Han burde jo gå hjem og diskutere det med sit byråd, før han går ud og lover det på egne vegne,« siger Byrgesen.

Han kobler også udtalelsen til beslutningen om biogasområdet ved raffinaderiet.

»Det er jo også borgmesteren, der har sat et stort område af ved raffinaderiet til en stinkende biogasfabrik, som skal mødes af hundredvis af lastvogne i døgnet. Det er der ingen, der tør sige ham imod – undtagen mig. Så måske skyldes udbruddet på DR, at han var overpisset over, at han blev stillet til regnskab for sine egne handlinger og dumheder. Men sådan er livet. Og så tabte han sutten. Og så begyndte han at kalde vores bys smukkeste område for gyllemarker,« siger Karsten Byrgesen.

De mest populære former for online underholdning blandt danskerne

0
De mest populære former for online underholdning blandt danskerne

Danskernes fritidsvaner har ændret sig markant over det seneste årti. Hvor biografbesøg og fysiske arrangementer tidligere dominerede, er meget af underholdningen nu flyttet online. Streamingtjenester, gaming og interaktive platforme fylder mere i hverdagen end nogensinde før. Digitale underholdningsformer som f.eks. Swiper casino og lignende platforme udgør en del af det brede spektrum af muligheder, som danskere benytter sig af når de søger afslapning eller social interaktion fra sofaen.

Streaming som den nye tv-tjeneste

Streamingtjenester er blevet synonyme med moderne tv-forbrug. Netflix, HBO Max, Disney Plus og Viaplay konkurrerer om danskernes opmærksomhed, og mange husstande abonnerer på flere tjenester samtidig. Tilgængeligheden til tusindvis af serier og film når som helst på døgnet har ændret måden folk planlægger deres aftener på.

Binge-watching er blevet et accepteret fænomen. Hvor traditionelt tv krævede tålmodighed og ugentlig venten på nye episoder, kan hele sæsoner nu ses på en weekend. Det giver seerne kontrol over deres underholdning på en måde der tidligere ikke var mulig. Danske produktioner som Borgen og Retribution har også fundet vej til internationale platforme, hvilket styrker interessen for dansk indhold både hjemme og ude.

Gaming på tværs af generationer

Gaming er ikke længere forbeholdt unge. Både børn, teenagere, voksne og pensionister finder glæde i digitale spil. Mobilgaming har åbnet døren for en bredere demografi, og spil som Candy Crush eller Wordfeud kræver ingen dyr konsol eller avanceret udstyr. Det gør dem tilgængelige for næsten alle med en smartphone.

Traditionel konsol- og PC-gaming er dog stadig enormt populært. Titler som FIFA, Minecraft og Call of Duty dominerer salgslisterne, og e-sport har udviklet sig til en seriøs branche med professionelle hold og store turneringer. Mange danskere bruger gaming som en måte at socialisere på, hvor vennegrupper mødes virtuelt og konkurrerer eller samarbejder gennem headset og mikrofon.

Interaktive platforme og sociale medier

Sociale medier spiller en central rolle i danskernes digitale hverdag. Facebook, Instagram, TikTok og YouTube fungerer ikke kun som kommunikationsværktøjer, men også som underholdningskilder. Korte videoer, live-streams og influencer-indhold fylder meget i folks scrollevaner. Algoritmerne sikrer at indholdet bliver stadig mere personaliseret, hvilket fastholder brugerne i længere perioder.

Interaktive platforme har også vundet popularitet. Quizzer, online escape rooms og virtuelle koncerter giver mulighed for fælles oplevelser selvom deltagerne befinder sig forskellige steder. Særligt blandt yngre generationer er der en præference for indhold der inviterer til aktiv deltagelse fremfor passivt forbrug.

Podcasts og lydbøger som lydkulisse

Podcasts har oplevet en eksplosion i Danmark de seneste år. Fra true crime og samfundsdebat til humor og personlige fortællinger dækker formatet alle interesser. Mange danskere lytter til podcasts under transport, mens de træner eller laver husarbejde. Det gør mediet fleksibelt på en måde traditionel radio ikke kan matche.

Lydbøger følger samme tendens. Mofibo og Storytel har gjort det nemt at få adgang til tusindvis af titler, og mange vælger lydbøger over trykte versioner på grund af bekvemmeligheden. Især pendlere og folk med lange arbejdsveje har omfavnet formatet som en måde at få læst bøger de ellers ikke ville have tid til.

To udenlandske statsborgere varetægtsfængslet efter tricktyveri i Kolding

0
To udenlandske statsborgere varetægtsfængslet efter tricktyveri i Kolding

KRIMI. De to personer, som onsdag blev anholdt og sigtet for et tricktyveri i Kolding, er fredag den 17. oktober blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet oplyser, at de to sigtede er udenlandske statsborgere, og at sagen blev behandlet ved Retten i Kolding.

Tricktyveriet fandt sted tidligere på ugen, og politiet har i den forbindelse advaret mod omrejsende tricktyve, der opererer i området.

47-årig mand anholdt efter butikstyveri og uro ved Føtex – og 25-årig sigtet for hashbesiddelse

0
47-årig mand anholdt efter butikstyveri og uro ved Føtex – og 25-årig sigtet for hashbesiddelse

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi måtte torsdag to gange håndtere den samme mand i Fredericia midtby. Det fortæller politikommissær Nicolai Husfeldt fredag den 17. oktober.

Første gang skete det klokken 11.20, hvor en 47-årig mand blev sigtet for butikstyveri i Matas på Jyllandsgade 18. Her havde han stjålet kosmetik og blev tilbageholdt, indtil politiet ankom.

Senere på dagen, klokken 13.54, blev der igen brug for politiets hjælp – denne gang på Prinsessegade ved Føtex.

»Den samme mand var vendt tilbage og optrådte højlydt og skændtes med flere ansatte. Han blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden og anholdt for at skabe ro og sikkerhed på stedet,« fortæller Nicolai Husfeldt.

Senere på aftenen, klokken 19.14, blev en 25-årig mand standset på Vejlevej i Kolding. Han blev fundet i besiddelse af hash og sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Seriehærværk mod biler på Fyn – og flere bilister sigtet for narkokørsel

0
Seriehærværk mod biler på Fyn – og flere bilister sigtet for narkokørsel

DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for torsdag den 16. oktober registreret flere tilfælde af seriehærværk, indbrud og sager om narkokørsel. I Munkebo blev der anmeldt seriehærværk på Syvstjernen, hvor flere biler var blevet malet med hvid maling. Også i Bogense-området blev der anmeldt en række hærværkssager: På Skovvej og Vestergade havde flere biler fået skåret dæk op, mens en bil på Vestre Engvej havde fået ødelagt højre fordæk med en spids genstand.

Flere personer er blevet sigtet for narkokørsel i løbet af torsdagen. I Kværndrup blev en 26-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. I Odense blev tre mænd – en 20-årig på Hans Mules Gade, en 20-årig på Skibhusvej og en 28-årig på Lærkeparken – ligeledes sigtet for at køre påvirkede.

Den 20-årige på Skibhusvej blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af knivloven, mens den 28-årige også blev sigtet for at køre uden at medbringe kørekort og for fejl på bilens lygter. På Svendborgvej i Odense S blev en 36-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for narkokørsel.

Flere indbrud er også registreret i politikredsen. I Aarup blev der begået indbrud i en bolig på Blommehaven, hvor gerningsmanden kom ind gennem et opbrudt vindue. I Glamsbjerg blev der anmeldt et indbrud på Fåborgvej, hvor et vindue var brudt op, men intet umiddelbart stjålet. I Ryslinge blev der knust en rude med en flise på Daugårdsvej, og smykker kan være blandt det stjålne. I Morud blev der begået indbrud på Rugårdsvej, hvor gerningsmanden kom ind gennem et opbrudt vindue og en dør og stjal lamper, smykker, møbler og en motorsav.

Derudover blev der anmeldt tyveri fra en bil på Otte Ruds Vej i Odense SØ, hvor en ulåst bil blev tømt for blandt andet to fiskestænger, en taske med fiskeudstyr, solbriller og kontanter.

Endelig oplyser politiet om en sag fra Odense C, hvor en beruset anmelder på Store Gråbrødrestræde havde fået stjålet sin telefon af en ukendt mand, som tilbød ham et lift hjem. Da han steg ud af bilen, opdagede han, at telefonen var væk.

Flere af sagerne efterforskes fortsat af Fyns Politi.

Louise Mejnert Ferslev: Borgerne skal i centrum igen

0
Louise Mejnert Ferslev: Borgerne skal i centrum igen

POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Liberal Alliances spidskandidat i Middelfart Kommune, Louise Mejnert Ferslev.

Hun tøver et øjeblik, før hun svarer på det første spørgsmål.

»Åh, jeg er faktisk overrasket over, hvor stille det er i Middelfart,« siger hun. »Jeg havde regnet med, at man var lidt mere ude – at man stod hinanden lidt mere på kryds og tværs i hele kommunen. Men det virker lidt, som om nogle socialdemokrater tænker, at den er bare hjemme.«

Der er ingen bitterhed i stemmen, snarere en nøgtern konstatering. »Jeg synes bare, det er lidt mærkeligt,« siger hun. »Men fair nok, hvis de tænker, at det bare skal være sådan.«

Liberal Alliance lader sig dog ikke bremse af det. »Nej, overhovedet ikke. Vi er selvfølgelig ude,« siger hun og tilføjer, at det altid er sjovest, når der er mulighed for debat. »Det er da altid rart at være ude, når der er nogen, man kan snakke med, og man kan få en lille god diskussion – på den gode måde.«

Når snakken falder på stemningen blandt vælgerne, svarer hun hurtigt: »Jeg tror, folk er klar til noget nyt. Det er den stemning, jeg mærker, og det glæder jeg mig over.«

Hun oplever, at mange borgere føler sig utrygge i forhold til, hvordan kommunen bliver styret. »Jeg tror, det er uvisheden, der gør folk utrygge,« siger hun. »For sådan som byrådet – eller kommunen – bliver håndteret i dag, så er det meget socialdemokratisk og ikke demokratisk.«

Hun fortæller, at hun netop er på vej med et opslag på sociale medier, der markerer hendes kritik af den måde, tingene foregår på. »Jeg kommer ud med et opslag i dag, som tager et spadestik dybere end mange af de andre, og som også stikker lidt til Socialdemokratiet,« siger hun.

For Louise Mejnert Ferslev er det den første valgkamp, og hun ser på det hele med friske øjne. »Jeg er overrasket over, at man som borgmesterparti kan føle sig så sikker,« siger hun. »Og jeg synes, at mange ting bliver gjort meget politisk i stedet for borgernært. Man bruger borgernes områder til at lave politik.«

Hun nævner et konkret eksempel. »Til Klimafolkemødet fik vi at vide, at vi ikke måtte have plakater hængende, mens Johannes måtte hænge over det hele i den røde bloks biks. Vi fik besked på at tage vores ned, og vi har prøvet at finde ud af, hvem det kom fra, men det kan vi ikke. Det synes jeg bare er mærkeligt.«

Når hun taler om Liberal Alliances vigtigste budskab, er der ingen tøven. »Det vigtigste for os er borgeren,« siger hun.

Hun fortæller, at partiets fire kandidater hver har deres faglighed og mærkesager, men hendes egen står klart. »Jeg vil gerne have mere kernevelfærd, og jeg synes, vi skal turde byde nogle af opgaverne ud til det private. Vi bruger mange penge på at lave noget kommunalt, som allerede fungerer i det private. Konkurrence kan give mere og bedre velfærd,« siger hun.

Hun nævner også erhvervsudvikling som en del af den vision. »Vi har masser af erhvervsjord, som vi ikke skal bygge på, men som vi kan planlægge til private, der kan skabe noget. Det er vigtigt,« siger hun.

Når hun bliver spurgt, hvem hun gerne vil række ud til, svarer hun eftertænksomt: »Vælgerne, der aldrig er blevet hørt. Og de liberale erhverv. Det er dem, jeg håber, vi kan gøre en forskel for.«

Hun ser lyst på samarbejdsmulighederne efter valget. »Jeg synes faktisk, mulighederne både er store og gode,« siger hun. »Vi har mange muligheder for at skabe et bredt politisk flertal med én ting for øje – borgeren.«

Til sidst bliver hun spurgt, hvordan hun vil beskrive valgkampen med tre ord. Hun smiler. »Uforudsigeligt,« siger hun. »Jeg behøver ikke flere.«

Borgmester kaldte Herslev for gyllemarker i valgdebat

0
Borgmester kaldte Herslev for gyllemarker i valgdebat

POLITIK. Fredericias borgmester Christian Bro (A) har igen pustet til ilden i den omstridte debat om solceller i Herslev.  I DR P4’s program, valgfesten, var der et emne omkring solceller i Herslev. Her blev borgmesteren spurgt indtil de mulighedszoner, der er udlagt i landsbyen og som har skabt stor debat i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, hvor der er er udpeget mulighedszoner. Men det var ordet gyllemarker, der fik debatten til at tage en ny retning.

»For god ordens skyld, så er der ikke nogen, der har besluttet, at der skal være solceller i Herslev endnu. Men vi har gjort det muligt. Vi har også gjort det muligt med øget skovrejsning og naturgenopretning ude i Herslev-området, i stedet for at have de der store grønne gyllemarker, som det i virkeligheden er,« sagde borgmesteren.

Betegnelsen “gyllemarker” blev hurtigt tema i debatten. I baggrunden i debatten kan man se og høre andre kandidater sige ”argh”. Det fik Bro til at reagere med denne kommentar:

»Det er jo typisk for demokratiet i Fredericia i øjeblikket, den måde, der bliver talt på her. Det der med at lytte til hinanden, det kommer ikke sådan særlig godt igennem,« lød Christian Bros bemærkning

Se og hele debatten i DR’s Kandidatfesten her:

Fredericia Kommune – Spidskandidatdebat (DR P4)

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

0
POLITIK: Valgaftenen den 24. marts 2026 er for længst forbi. Talerne er holdt. Kameraerne er pakket sammen. De sidste klapsalver og tilråb er døet...