85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

Af

-

14:33 - 1. september 2025

85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

NATUR. Naturpark Lillebælts Venner har fået 85.000 kroner fra Nordea-fonden til at etablere tre nye muslingerev i Lillebælt. Projektet skal løfte havmiljøet, skabe flere levesteder og samtidig inddrage borgere og foreninger i arbejdet for en rigere natur under overfladen.

Formand for Naturpark Lillebælts Venner, Anja Becher Andresen, glæder sig over bevillingen. »Vi er meget glade for støtten fra Nordea-fonden. Den gør det muligt at tage konkrete skridt for at genetablere muslingerev i Lillebælt, og vi glæder os til at komme i gang og samle en masse folk om projektet. Vi håber, at projektet kan være med til at styrke både havmiljøet og det lokale ejerskab til vores natur,« siger hun.

Baggrunden for indsatsen er, at havmiljøet i Lillebælt er under pres. Mange arter har mistet deres levesteder, men erfaringer fra blandt andet Vejle Fjord viser, at genetablering af muslingerev kan gøre en forskel. Blåmuslinger renser vandet, skaber bedre lysforhold og giver nye levesteder for fisk, fugle og planter.

De tre muslingerev skal etableres i udvalgte områder af Lillebælt og bliver båret frem af frivillige kræfter. Projektet vil samtidig blive fulgt tæt, så effekten på havmiljøet kan dokumenteres.

Naturpark Lillebælts Venner lægger vægt på, at både medlemmer, borgere og lokale foreninger bliver inviteret med i arbejdet. Både gennem konkret deltagelse og gennem løbende information vil flere få mulighed for at lære om marin naturgenopretning i praksis.

Med de nye midler fra Nordea-fonden får Lillebælt nu et grønt skub i retning af mere liv under havets overflade – og et projekt, der samler både frivillige og lokalsamfundet om naturen.

Christian Bro: Kræftsagen er også politik

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

14:09 - 1. september 2025

0

Christian Bro: Kræftsagen er også politik

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets synlige tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia fortsætter. Hvor flere partier og deltagere har sat spørgsmålstegn ved, om partiets pavillon og plakater var passende i et velgørenhedsarrangement, forsvarer borgmester Christian Bro sin rolle og sit partis deltagelse.

»Ja, de har fyldt meget ved stafetten,« siger han uden tøven. »Vi var mig og Anette dernede, og så var der lidt andre deroppe. Altså vi havde et hold, så vi var der.«

Han står fuldt ud ved, at Socialdemokratiet havde en pavillon på pladsen, og at der blev delt ting ud.

»Det er det, et politisk parti gør. Det er at være til stede. Vi stod under en hvid pavillon, og herfra er min oplevelse, at vi blev taget utrolig godt imod. Folk var rigtig glade for, at vi var der, og det blev faktisk efterspurgt, at der ikke var andre partier.«

Spørgsmålet om hvorvidt kræftsagen og politik burde adskilles, afviser borgmesteren.

»Jeg synes da, at kræftsagen er meget politisk. Kræftsagen er en stor del af vores sundhedspolitik. Så hvis politiske partier ikke skulle markere sig på kræftsagen, så er det fjollet. Så skulle vi jo heller ikke kunne markere os på hjernesagen eller sukkersygesagen eller hvad som helst. Sundhedspolitik er meget politik. Det siger navneordet jo i sig selv. Det er politik.«

Flere kritikere har oplevet Socialdemokratiets pavillon som en valgbod. Til det svarer Bro, at han kun hørte kritik fra én enkelt stemme.

»De eneste knubbede ord, jeg hørte dernede, de kom fra Louis Lindholm. Alle andre, jeg snakkede med den dag var i supergodt humør og i øvrigt rigtig glade for, at vi var der.«

Han afviser også, at Socialdemokratiets tilstedeværelse skulle have overskygget arrangementets formål, også selvom de havde partier ikke var inviteret. »Altså, det er jo ikke et spørgsmål om at være inviteret, så deres kritik giver jeg ikke meget for. Det er et spørgsmål om melde sig til og møde op. Vi var dernede med et hold, præcis som de andre hold, der var der med boder og telte, hvor der blev delt forskellige ting ud.«

Bro beskriver, hvad partiet konkret havde med i pavillonen. »Vi er et politisk parti, så det vi deler ud er jo politik, men for en god ordens skyld, så var det vi delte mest ud af, slikpinde og kuglepenne. Vi stod faktisk ikke aktivt og delte foldere ud. De lå i en kasse på bordet, og hvis der var nogen, der ville have dem, så kunne de tage dem. Men det vi brugte kræfter på, det var slikpinde og kuglepenne,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor plakaterne blev fjernet men pavillonen blev stående, svarer borgmesteren, at han ikke var klar over detaljerne. »Min plakat tog vi ned, da jeg gik. Jeg var der lørdag formiddag et par timer, og jeg var der igen søndag morgen fra halv otte og holdt afslutningstalen. Min opfattelse er, at jeg har deltaget i et Stafet for livet.«

Som borgmester føler han ikke, at han burde have handlet anderledes. »Efter min bedste overbevisning kan der ikke have været nogen tvivl om, at det var kræftsagen, det handlede om. Jeg holdt afslutningstalen, og det var jeg inviteret til. Budskabet var netop, at det her er en stafet for livet. Det er for dem, der kæmper, og for at fejre livet. Det er ikke en mindehøjtidelighed, men i stedet noget for dem, der kæmper og har kæmpet mod sygdommen. Jeg synes ikke, at vi skal fortabe os for meget i traurighed. Det kan virke som om, at nogen gerne vil have, at det er meget højtideligt, men jeg blev mødt af glade mennesker. Det jeg bemærkede, var faktisk folk, der var glade for, at vi var der, fordi det gav noget liv på pladsen.«

Han håber tværtimod, at flere partier næste år vil deltage. »Jeg synes, det var en supergod stafet for livet. Jeg vil egentlig håbe, at der er flere politiske partier, der deltager næste år. Jo flere, jo bedre. Fordi det er jo lidt det, stafetten går ud på. Jeg har jo selvfølgelig også tænkt mig, at man kan stille et hold,« slutter Christian Bro.

Læs også

Konservativt byrådsmedlem: Politik hører ikke hjemme ved Stafet for Livet

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

13:39 - 1. september 2025

0

Konservativt byrådsmedlem: Politik hører ikke hjemme ved Stafet for Livet

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia fortsætter. Hvor nogle ser partiets pavillon og plakater som en naturlig del af et åbent arrangement, mener andre, at partipolitik ikke bør blande sig i kræftsagen.

Tommy Rachlitz Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Fredericia, lægger ikke skjul på sin holdning. »Jeg har jo før været ude at sige, at jeg synes, vi skulle holde skidt og kanel for sig. Det gjorde jeg, da Andreas Andreassen havde et banner ude til håndbold. Og det samme holdning har jeg til Stafet for Livet. Vi skal passe på, at vi ikke som politikere mænger os ind i andre folks arrangementer,« siger han.

For ham handler det om respekt for rammen og arrangementets formål. »Derfor stiller Konservative aldrig op i en konservativ trøje til Stafet for Livet eller andre steder, hvor vi føler, at vi træder ind over andre folks barriere,« siger han og tilføjer, at det naturligvis er op til hvert parti at afgøre, hvordan de vil agere. »Hvad folk de gør, hvad andre partier gør, det skal de jo selv om. Men vi synes ikke, at vi har lyst til at gøre det.«

På spørgsmålet om, hvorvidt de har konfronteret Socialdemokratiet med kritikken, svarer han klart nej. »Nej, det har vi ikke. Det er deres sag, hvad de tager for beslutninger, og hvad de gør, det blander vi os ikke i. Men som politikere har vi en holdning til mange ting. Også til, hvor vi ønsker at agitere politik, og hvor vi ikke ønsker at gøre det,« siger han.

Dermed står de konservative i Fredericia fast på, at kræftsagen skal have forrang frem for partipolitiske markeringer, når stafetten løber af stablen.

Læs også

Anette Hyre afviser kritik: Vi kom til Stafet for Livet for kræftens skyld

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

12:18 - 1. september 2025

0

Anette Hyre afviser kritik: Vi kom til Stafet for Livet for kræftens skyld

POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets tilstedeværelse ved Stafet for Livet i Fredericia har taget fart. Kritikere har peget på, at partiet havde en for dominerende rolle ved arrangementet, hvor fokus skulle være kræftsagen. Men byrådsmedlem for Socialdemokratiet og formand for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia, Anette Hyre Jensen, afviser kritikken.

»For det første så, det vigtigste, det er jo sagen. For mig i hvert fald. Vi havde to telte derude. Alle de politiske partier var blevet inviteret til også at stå derude, og det valgte vi i Socialdemokratiet at gøre. Samtidig stod Kræftens Bekæmpelse Fredericia lige overfor, hvor Kurt bemandede teltet, og så kunne vi rende lidt til og fra,« forklarer hun.

Der har været flere røster fremme, som bemærkede, at hun tilbragte tiden i Socialdemokratiets telt fremfor i Kræftens Bekæmpelses pavillon. »Det er også rigtigt,« siger hun og forklarer, hvorfor. »Da vi fik muligheden for, at de politiske partier kunne deltage, tilmeldte jeg et hold. Vi var der som et hold, også som det eneste hold af alle. Det er meget vigtigt, at der også er et politisk fokus på kræftens bekæmpelse. Lige nu har vi inviteret samtlige partier i Fredericia til at få en drøftelse af senfølger. Kræftens Bekæmpelse har to ting, hvor vi gerne vil have politisk fokus. Det er senfølger og det er palliativ behandling. Vi har eksempelvis lavet en senfølgecafé, hvor folk anonymt kan komme ind og snakke om kræft.«

Kritikken har især handlet om, at Socialdemokratiets pavillon lignede en valgbod midt i et velgørenhedsarrangement. Men den udlægning genkender Anette Hyre Jensen ikke. »Det synes jeg simpelthen ikke, der var nogen, der gjorde. Vi blev mødt med meget store smil derude,« siger hun. Og hvis andre partier har følt, at det var en valgbod, så mener hun, at de selv kunne have taget imod invitationen. »De havde jo selv mulighed for at stå der også,« siger hun.

Hun erkender, at der var valgplakater fremme, men de blev fjernet, da arrangørerne bad om det. »Vi havde to plakater, og da vi blev bedt om at fjerne dem, så fjernede vi dem,« siger hun. På spørgsmålet om, hvorfor hele setup’et ikke blev taget ned, svarer hun: »Jeg synes ikke, at det var det. Vi kom for sagens skyld, altså for kræftens. Det gjorde jeg blandt andet, fordi jeg også er formand for Kræftens Bekæmpelse. Det var kræft, vi snakkede om.«

Hun tilføjer, at hun ikke har oplevet modstand fra de mange deltagere. »Jeg kan da godt forstå, at nogen kan opfatte det, men jeg bliver nødt til at sige, at det var ikke den opfattelse, jeg fik. Jeg hørte ikke en eneste sige, at det var forkert, ud over måske en, der tilhørte et parti,« siger hun.

Kritikken har også gået på, at Socialdemokratiet fyldte for meget, da konferencieren var Ole Steen Hansen, afslutningstalen blev holdt af borgmester Christian Bro, og Hyre Jensen selv stod i partiets telt. Men hun peger på, at det var arrangørerne, der spurgte borgmesteren. »Ole har været der i kraft af sit arbejde. Borgmesteren blev bedt om at holde afslutningstalen, og det må have været arrangørerne, der har spurgt ham. Det er ofte borgmesteren, der er ude at holde en tale,« siger hun.

Hun roser samtidig åbningsdelen, hvor Inger Støjberg satte ord på stafettens budskab. »Inger Støjberg åbnede jo, og det må du også meget gerne citere mig for. Hun holdt en fantastisk tale. Jeg stod i hvert fald og græd,« siger hun. For Hyre Jensen er det beviset på, at stafetten aldrig blev reduceret til partipolitik. »Det er vigtigt, at det er sagen, vi skal fokusere på. Jeg synes ikke, at det var det politiske, der var højt. Når sådan en som Inger Støjberg siger noget, så bliver der lyttet til det. Det samme gælder, når en borgmester siger noget. Og kræft er simpelthen en sag, der står over alt andet,« siger hun.

Et af de mest konkrete kritikpunkter har været, at Socialdemokratiet delte politisk materiale ud. Men Hyre Jensen afviser, at der blev uddelt valgfoldere. »Vi delte ikke politisk materiale ud, altså andet end at man kunne tage nogle bolsjer, hvor der stod vores navn på. Vi stod ikke og delte valgfoldere ud. Vi havde foldere med, men der var en enkelt, der måske fik en, fordi vedkommende bad om det. Men man så jo ikke nogen, der gik rundt med vores folder,« siger hun.

For hende var det et arrangement, der handlede om kræften og om at samle Fredericia. Kritikken tager hun til efterretning, men hun fastholder, at Socialdemokratiets tilstedeværelse havde sin berettigelse.

Læs også

Socialdemokratiet møder kritik for valgbod ved Stafet for Livet i Fredericia

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

12:10 - 1. september 2025

0

Socialdemokratiet møder kritik for valgbod ved Stafet for Livet i Fredericia

POLITIK. Stafet for Livet samlede igen i år borgere og frivillige til et døgn i kræftens tjeneste. Lørdag den 30. august dannede Madsbyparken i Fredericia rammen om begivenheden, der sætter fokus på kampen mod kræft, fejrer livet og mindes de, der har tabt kampen.

En af deltagerne var Louis Lindholm, som havde set frem til et arrangement med kræftsagen som eneste omdrejningspunkt. Han roser åbningsprogrammet, hvor Inger Støjberg holdt den indledende tale. »Jeg var spændt på om Inger Støjberg, der afholdt åbningstalen, ville være fuldstændig upolitisk og det var hun og holdt en tale, der var personlig og godt rammende for det vi var der for,« siger han.

Efterfølgende oplevede han dog noget, der fik ham til at undre sig. »Jeg fik en overraskelse, nemlig at Socialdemokratiet havde opstillet en valgbod – en pavillon bemandet med borgmesteren og formanden for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia, Anette Hyre Jensen, der også er byrådsmedlem og opstiller til det kommende byrådsvalg og dermed valgte at bruge tiden på få fat i nye stemmer, fremfor at deltage aktivt i formidlingen af kræftsagen, som den tidligere formand Annemarie Mogensen altid gjorde,« fortæller han.

For Louis Lindholm var det et signal om, at partipolitiske interesser tog over. »Det er naturligvis Anette Hyre Jensens eget valg – at det er mere vigtigt at kapre medlemmer og stemmer til Socialdemokratiet end at gøre noget for kræftsagen. En uheldig sammenblanding af politik og en så alvorlig sag som kræft – men det må de lokale medlemmer af Kræftens Bekæmpelse selv tage stilling til,« siger han.

Kritikken førte til en direkte konfrontation med borgmester Christian Bro. »Jeg kontaktede borgmesteren i pavillonen og fortalte, at jeg syntes det var umoralsk, at de stod med en valgbod og delte valgmateriale ud og at der var opstillet valgplakater – det var for mig upassende og umoralsk, hvortil borgmesteren blot sagde, at det kunne vi jo også bare have gjort,« siger han.

Herefter gik Lindholm til arrangørledelsen. »Efterfølgende tog jeg fat i lederen af arrangementet og stafettens konsulent på stedet og et par timer efter blev plakaterne fjernet, men valgboden forblev åben,« forklarer han.

Han understreger, at det ikke kun var ham selv, der reagerede. »Jeg var med på stafetten både lørdag og søndag og fik flere henvendelse fra deltagerne om den Socialdemokratiske dominans, idet konferencieren var Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet, borgmester Christian Bro holdt afslutningstalen og Anette Hyre Jensen var i partiteltet og ikke i Kræftens Bekæmpelses telte – som formand for lokalafdelingen,« fortæller han.

Det efterlader for ham et spørgsmål, som han ikke mener, partiet kan undslå sig. »Hvor er det etiske og den moralske tankegang hos Socialdemokratiet,« spørger han.

Dermed blev et døgn, der var tænkt som en fejring af livet og et fælles opgør med kræften, også rammen om en debat om grænserne mellem folkelige arrangementer og politisk profilering. Louis Lindholm valgte selv, at han ville være der for sagen og ikke for sit partipolitiske engagement denne dag.

Tina giver håb og hjælp til synshandicappede – selv uden syn

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

11:24 - 1. september 2025

0

Tina giver håb og hjælp til synshandicappede – selv uden syn

MIDDELFART. Når synet svigter, står Tina Jellesen Nielsen klar til at hjælpe. Hun er konsulent hos Dansk Blindesamfund og har i 15 år været bindeled mellem blinde, svagsynede, kommunen og foreningen. Hver dag hjælper hun mennesker i Odense og omegn, Middelfart, Assens og Nordfyn med at finde vej i en tilværelse, hvor synet enten er væk eller stærkt reduceret.

For 56-årige Tina fra Odense er et liv uden syn et livsvilkår. Hun blev født to og en halv måned for tidligt og fik så meget ilt i kuvøsen, at hun mistede synet. De erfaringer, hun selv har gjort sig gennem et helt liv som blind, giver hun i dag videre til andre. »Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde. Det er en helt særlig følelse at være med til at gøre en forskel hos borgerne, når vi besøger og hjælper dem videre i livet med både stort og småt,« siger hun.

Arbejdet spænder vidt. Det kan handle om praktisk hjælp i hjemmet eller præsentation af hjælpemidler. Det kan være en markeringsstok til svagsynede eller den hvide mobilitystok til blinde. Det kan også være elektroniske løsninger, hvor borgeren kan indtale huskesedler eller bruge skærmlæser. »Er borgerne ikke visiteret til hjælpen, kan jeg samtidig fungere som bindeled mellem dem og kommunen, hvor jeg ofte også er bisidder til møder. Jeg kan være med til at sikre, at borgerne bliver kompenseret rigtigt og præsenteret for den rette hjælp,« fortæller hun.

Hun giver også praktiske tips til hverdagen. Det kan være en kniv, der kan indstilles til at skære ensartede skiver brød, eller en væskemåler, der vibrerer eller giver lyd, når glasset er ved at være fyldt. For Tina handler det i høj grad om hjælp til selvhjælp. »Men før vi kan hjælpe dem dertil, kræver det, at vi lærer medlemmet rigtig godt at kende for at sikre, at vi kan give dem den rette hjælp. Det gør vi simpelthen via de gode samtaler,« siger hun.

De samtaler handler sjældent kun om synstabet. Hun begynder med en snak om liv, arbejde, børn, børnebørn og interesser, for det vigtigste er at lytte. »Både for at skabe et trygt rum imellem medlemmet og mig, men også for, at jeg kan skabe en forståelse for medlemmets situation. Stille og roligt kan jeg så begynde at gå mere ind i, hvordan personen har det, og hvilke følgevirkninger det har for personen at have mistet synet,« forklarer hun og tilføjer: »Det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om mennesket og ikke kun fokuserer på synshandicappet. Vi skal se det hele menneske, da det er den eneste måde, vi kan sikre den helt rette hjælp på.«

For Tina handler det om at finde det tempo og de løsninger, der passer til den enkelte. »Vi skal give personen den nødvendige håndsrækning for at finde tilbage til livsglæden – og når det så endelig lykkes, føles det bare helt fantastisk og livsbekræftende,« siger hun.

Hun bruger sit eget synshandicap aktivt i mødet med medlemmerne. Når de ser, at hun ubesværet kan skænke en kop kaffe og leve et godt liv uden syn, giver det håb. »Jeg passer på ikke at virke som en supermand, for selvfølgelig er tingene nemmere for mig – jeg har øvet mig et helt liv. Så jeg gør meget ud af også at dele det, jeg selv bakser med. Ex vasketøjet, som er svært at sortere rigtigt, når man ikke har nogen idé om, hvad farver er,« siger hun.

For mange nye medlemmer er det inspirerende at møde en konsulent, der deler deres udfordringer. »Når de oplever, at jeg heller ikke kan alt, ser de i stedet én, der er samme sted som dem, men som har lært at gebærde sig i livet. Og er glad. For de fleste er det både tankevækkende og inspirerende,« siger Tina.

Hun peger på, at netop det er styrken ved konsulentordningen hos Dansk Blindesamfund. »Det er ganske unikt og noget, vi skal være stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer.«

Men jobbet rummer også de svære samtaler. Mange er i en livskrise, når hun møder dem første gang. »Skræmmende er det især for dem, der er gået fra at have hele sit syn til intet. Det er et kontroltab og en identitetskrise fra det ene øjeblik til det andet ikke at kunne se sin familie, venner og kolleger eller dyrke sine aktiviteter, som man plejer,« siger hun.

Hun lægger vægt på at skabe plads til følelserne. »Der er altid plads til at fælde en tåre hos mig, så jeg spørger altid om personen har brug for en støttende hånd at holde i. Det tager folk nogle gange imod. Bare det at være sammen i det svære er ofte en stor trøst,« fortæller hun.

At hun mærker forskellen i sit eget hjerte, er noget af det, der driver hende. »Vi har alle brug for et liv med indhold og at kunne klare os selv, men det kræver, at hovedet og hjertet er med. Jeg husker et medlem, der engang sagde til mig, at dit besøg i dag har givet mig lyst til at komme videre, og de udtalelser mærker jeg tydeligt i mit eget hjerte. Fordi vi rykker menneskerne igennem vores besøg og gode snakke. Det er så berigende,« afslutter hun.

Røjleskov Kulturhus får 2,3 millioner til stor modernisering

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

11:13 - 1. september 2025

0

Røjleskov Kulturhus får 2,3 millioner til stor modernisering

MIDDELFART. Røjleskov Kulturhus har sikret fuld finansiering til en omfattende modernisering af det gamle missionshus på Røjleskovvej. Med bevillinger på i alt over 2,3 millioner kroner kan projektet nu sættes i gang efter flere års arbejde med fondsansøgninger.

Moderniseringen omfatter både en gennemgribende renovering af den eksisterende bygning og en ny tilbygning på cirka 80 kvadratmeter. Her bliver der plads til moderne faciliteter som køkken, toiletter og møderum, hvilket vil gøre huset mere funktionelt og åbne det for både daglige brugere og større arrangementer.

Formålet med Røjleskov Kulturhus er at styrke fællesskabet i lokalområdet, og med de nye rammer bliver der skabt bedre betingelser for sociale, kulturelle og frivillige aktiviteter. Den kommende tilbygning betyder, at huset fremover kan rumme omkring 90 personer, næsten en fordobling af den nuværende kapacitet. Dermed bliver det muligt at tiltrække større foredragsholdere og arrangere begivenheder, som hidtil har været uden for rækkevidde.

Projektet er blevet en realitet gennem støtte fra blandt andre Middelfart Kommunes Landdistrikspulje og LUP-pulje, Nykredits Fond, Lokale- og Anlægsfonden, LAG MANK samt Nordea-Fondens Renoveringspulje.

»Det er en fantastisk milepæl for os. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning, vi har mødt fra både fonde og kommunen. Det viser, at der er stor tro på kulturhusets betydning for området,« siger Marc Melgaard fra Røjleskov Kulturhus, der gennem godt tre år har arbejdet på at rejse finansieringen.

Arbejdet med moderniseringen forventes at gå i gang i løbet af efteråret, og mens byggeriet står på, vil huset fortsat være åbent for visse aktiviteter, hvor det er muligt.

Røjleskov Kulturhus blev etableret i 2017 og overtog året efter det tidligere missionshus. I dag danner det rammen om fællesspisninger, møder, foreningsaktiviteter og forskellige arrangementer, som nu får langt bedre faciliteter at udfolde sig i.

Erritsø GIF Rugby åbnede efterårssæsonen med stærk indsats, men uden sejr

Af

Redaktionen

-

10:26 - 1. september 2025

0

Erritsø GIF Rugby åbnede efterårssæsonen med stærk indsats, men uden sejr

SPORT. Efterårssæsonen i rugbyens 2. division blev søndag skudt i gang i Erritsø, hvor GIF-mandskabet tog imod københavnske CSR-Nanok. Hjemmeholdet stillede med en blanding af rutine og ungt mod. Flere nyoprykkede talenter fik chancen side om side med erfarne kræfter som landsholdsspilleren Nils Hagen, forward Rune Rytter Larsen og holdkaptajn Thor Lütje Hansen.

Gæsterne fra København satte sig på kampen efter et kvarters spil og fik i løbet af 23 minutter scoret tre gange. Erritsø reducerede i første halvlegs overtid, da Svend Sørensen satte et fladt spark fremad, som Sebastian Thøgersen fulgte op på og sendte i mål. Det gav håb inden pausen.

Allerede i første minut af anden halvleg reducerede flyhalf Thor Maigaard Steendahl til 14-21, og opgøret var pludselig åbent igen. Men CSR-Nanok slog hurtigt tilbage med to forsøg på blot syv minutter og så sig derefter ikke tilbage. Ved udløbet af den ordinære spilletid stod det 21-42.

Erritsø jagtede det fjerde forsøg, der ville give et bonuspoint i tabellen, og spillede derfor offensivt uden at trække håndbremsen. Det kostede dyrt i tillægstiden, hvor CSR-Nanok udnyttede pladsen og scorede fire gange. Slutresultatet blev 21-68.

Trods nederlaget var det en af Erritsøs bedste præstationer under cheftræner Steve Atkins. Holdet leverede flot angrebsrugby, hårde tacklinger og en stærk moral. Fullback Mateusz Rosborg Jørgensen og wing Adam Kvist, begge blot 18 år, imponerede med sikre tacklinger og dynamiske løb, der skabte energi i angrebsspillet. Der var også comeback til backerne Andreas Raun og Alexander Hansen samt forward Jonas Kloppenborg.

Især Erritsøs tredje scoring vakte begejstring blandt tilskuerne. Med hurtigt og opfindsomt pasningsspil stormede de tre målscorere frem fra egen banehalvdel, splittede gæsternes forsvar og sendte Andreas Raun afsted. Han spurtede forsøget hjem lige under målet og fik hjemmebanens supporters op at stå.

Selvom resultatet ikke gik i Erritsøs favør, viste kampen, at klubben står stærkt rustet til efterårssæsonen, hvor talentudviklingen for alvor begynder at bære frugt.

Allerede lørdag den 6. september spiller Erritsø DM-Sevens i Odense, mens næste hjemmekamp er mod Exiles RC lørdag den 13. september. Her er rugbyklubben også vært for et børne- og ungestævne.

Gasflaske i brand i Fredericia, indbrud i Kolding og kokainfund hos fredericianer

Af

Redaktionen

-

09:15 - 1. september 2025

0

DØGNRAPPORT: FREDERICIA-KOLDING. Weekenden bød på en gasflaske i brand på Nordensvej i Fredericia, flere indbrud i Kolding hvor både møbler, smykker og elektronik blev stjålet, samt en anholdelse af en 39-årig fredericianer i Kolding, der kørte påvirket uden kørekort og blev taget med kokain på sig.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen oplyser, at TrekantBrand fredag den 29. august blev sendt til Nordensvej i Fredericia, hvor en femkilos gasflaske stod i flammer. Flasken brændte på jorden omtrent 20 meter fra en bygning. Politiet var ikke selv til stede, men fik meldingen videre fra brandvæsnet. »Det var en enkeltstående hændelse, som TrekantBrand håndterede,« sagde vagtchefen.

I Kolding blev der anmeldt et forsøg på indbrud på Christian den IIIs vej. Det er sket i tidsrummet mellem torsdag klokken 16 og søndag klokken 15.40. Et kældervindue var forsøgt brudt op, listerne var aflistet og lå på jorden, men gerningsmændene kom ikke ind. »Man har tydeligt forsøgt at bryde sig ind, men uden held,« oplyser Arno Rindal Pedersen.

En anden sag fra Kolding drejer sig om et indbrud i en lejlighed på Nr. Bjertvej. Det er sket mellem lørdag klokken 15 og søndag klokken 16. Her blev hovederne lirket op, og gerningsmændene bevægede sig rundt i lejligheden. Udbyttet blev fem spisebordsstole, en gulvlampe, en boks med tre ure og to ligthere samt en bærbar computer.

Natten til mandag blev en mand på 39 år fra Fredericia anholdt ved Cirkle K på Haderslevvej i Kolding. Han blev standset i bil klokken 00.30 og viste sig at være påvirket af stoffer. Han havde desuden ikke førerret til at køre personbil. Ved visitation fandt politiet 0,79 gram kokain på ham. »Han blev anholdt og sigtet, og der er taget en blodprøve,« fortæller vagtchef Arno Rindal Pedersen.

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går hånd i hånd

Af

Andreas Andreassen

-

09:01 - 1. september 2025

0

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går hånd i hånd

BOLIG. Der findes huse, som ikke blot er bygninger, men fortællinger. Huse, hvor væggene synes at gemme på historier, og hvor lyset, udsigten og stemningen tilsammen skaber en ramme, der er svær at finde andre steder. På Nørre Allé i Strib ligger et af disse sjældne steder. En storslået villa fra år 1900, placeret i første række til Lillebælt med privat strandgrund og panoramaudsigt, der tager pusten fra enhver, der træder ind ad døren.

Når man står foran huset, fornemmer man straks dets historie. De klassiske linjer, de solide materialer og fornemmelsen af storhed afslører, at dette ikke blot er endnu en ejendom. Det er en ejendom, der er bygget til at imponere og til at vare. For mere end hundrede år siden rejste villaen sig som et stateligt vartegn i Strib, og siden da har den dannet ramme om liv, drømme og fortællinger.

Når havet er din nabo

Det første, der møder en, når man træder ind i huset, er ikke blot rummene, men udsigten. Uanset hvor man vender blikket, er havet nærværende. Stuerne åbner sig mod Lillebælt, og gennem de store vinduespartier flyder lyset ind og skaber en stemning, som kun vandet kan give.

At bo her er at leve med havet som en konstant ledsager. Man kan vågne til morgensolens stråler, der spejler sig i vandoverfladen, og falde i søvn til lyden af bølger, der slår mod bredden. Den private strandgrund giver en følelse af frihed og nærvær, hvor det er muligt at starte dagen med en dukkert eller blot lade fødderne synke ned i sandet.

Strib er kendt for sit kystnære liv, og her får man det i sin reneste form. Fra terrassen kan man følge sejlbådene, der glider forbi, og man kan opleve Lillebælt forandre sig time for time – fra stille spejlblanke morgener til dramatiske aftener, hvor vinden rejser bølgerne og himlen bliver dramatisk.

Historien i væggene

Ejendommen bærer på en arv, der strækker sig tilbage til år 1900. Dengang blev der bygget huse med tanke for både æstetik og holdbarhed. Nørre Allé 47 er ingen undtagelse. Den solide bygningskrop og de klassiske proportioner er et vidnesbyrd om en tid, hvor man byggede til generationer, ikke blot til øjeblikket.

Når man bevæger sig gennem de mange rum, mærker man fornemmelsen af historie. Man fornemmer, at huset har været samlingspunkt for familier, fester og hverdagsliv gennem mere end et århundrede. Hver krog og hver detalje rummer potentialet til at blive genopdaget, genfortolket og ført ind i en ny tid.

Det er netop dette, der gør huset så særligt: det forener det historiske med muligheden for at skabe noget helt nyt. Her er rammen sat, men indholdet er endnu til at forme.

Rummenes generøsitet

Med sine mere end 687 kvadratmeter bolig og yderligere 305 kvadratmeter kælder er villaen ikke blot en bolig, men en hel verden i sig selv. De mange kvadratmeter giver en sjælden frihed. Der er plads til at indrette hjem, arbejdsliv, gæsteafdeling, fritidsrum og meget mere – uden at skulle gå på kompromis.

De store stuer lægger op til at være samlingspunkter, hvor man kan invitere til middage og fester, men de rummer også en intimitet, der gør det muligt at skabe små kroge af nærhed. Man kan forestille sig, hvordan pejsens ild kan varme på vinteraftener, mens vinden rusker udenfor, eller hvordan sommerdage kan forlænges med åbne døre ud til terrassen og den friske havluft.

På samme måde rummer værelserne en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse hjemmet til enhver livssituation. Her kan børneværelser vokse med børnene, kontorer kan indrettes til hjemmearbejde, og gæster kan finde sig til rette med både plads og komfort.

Mulighederne er mange

Huset er i dag registreret som erhverv, men der foreligger en klar mulighed for at ændre anvendelsen til bolig. Det åbner for et væld af drømme. For nogle vil det være oplagt at skabe en familiebolig i en skala, man sjældent finder. For andre kan huset være rammen om en kombination af bolig og erhverv – eksempelvis et atelier, en klinik eller et kreativt fællesskab.

Det er netop husets volumen og beliggenhed, der giver disse muligheder. Der er plads til at tænke stort og samtidig bo på en af de mest attraktive adresser i Strib.

Beliggenhed med sjæl

Nørre Allé i Strib er i sig selv en adresse, der udstråler historie og eksklusivitet. Den bugter sig ned mod vandet og er omgivet af grønne haver og klassiske villaer. Det er et område, hvor man både har privatlivet og fællesskabet, hvor man kan gå langs kysten og samtidig være tæt på byens liv.

Strib er en by med sjæl. Den har sin egen rytme og atmosfære, hvor nærheden til Lillebælt altid er i centrum. Her finder man roen i naturen og samtidig kort afstand til Middelfart og videre ud i Trekantområdet.

At skrive næste kapitel

Når man står i huset på Nørre Allé 47, er det ikke svært at forestille sig, hvordan det kan blive. Man ser rummenes potentiale, man mærker havets nærvær, og man fornemmer, at dette sted venter på en ny ejer, der vil bringe det ind i en ny tid.

For nogle vil det være et restaureringsprojekt, hvor man nænsomt genskaber de historiske detaljer og bringer huset tilbage til sin oprindelige storhed. For andre vil det være en mulighed for at skabe noget helt moderne i en klassisk ramme.

Uanset hvilken vej man vælger, er én ting sikker: huset rummer sjæl. Den kan ikke bygges på ny, den kan kun findes og forvaltes. Og på Nørre Allé 47 er den til stede i overflod.

Et hjem med sjæl

Hjem med sjæl handler ikke om kvadratmeter, materialer eller beliggenhed alene. Det handler om helheden – om den følelse, man får, når man træder ind, og om de historier, et hus kan fortælle. På Nørre Allé 47 er denne følelse til stede fra første øjeblik.

Det er et hjem, hvor vandet er en del af hverdagen, hvor historien lever i væggene, og hvor mulighederne er uendelige. Det er et hjem, hvor fortid og fremtid mødes, og hvor næste kapitel endnu er uskrevet.

For den, der vælger at flytte ind her, er det ikke blot en bolig, men en livsramme, der vil præge både hverdag og fest. Nørre Allé 47 er et sted, man ikke blot bor – det er et sted, man lever.

Læs mere om villaen hos mægleren her

DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

Christian Bro: Kræftsagen er også politik

Konservativt byrådsmedlem: Politik hører ikke hjemme ved Stafet for Livet

Anette Hyre afviser kritik: Vi kom til Stafet for Livet for kræftens skyld

Socialdemokratiet møder kritik for valgbod ved Stafet for Livet i Fredericia

Tina giver håb og hjælp til synshandicappede – selv uden syn

Røjleskov Kulturhus får 2,3 millioner til stor modernisering

Erritsø GIF Rugby åbnede efterårssæsonen med stærk indsats, men uden sejr

Gasflaske i brand i Fredericia, indbrud i Kolding og kokainfund hos fredericianer

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går hånd i hånd

Når havet er din nabo

Historien i væggene

Rummenes generøsitet

Mulighederne er mange

Beliggenhed med sjæl

At skrive næste kapitel

Et hjem med sjæl

Fra Humlebæk til Fredericia – Jonas Kruse er vokset sammen med...

Stig Pedersen før kampen mod OB »Vi skal kunne stå imod...

»Frederiksodde Skole sætter ind efter straks påbud fra Arbejdstilsynet«

Debatindlæg om frivillige

Jonas René Jensen: Vi skal starte i børnehaven hvis vi vil...