Det politiske jordskælv i Middelfart fortsætter med at sende efterrystelser gennem byen. Ulla Sørensens partiskifte vendte på få timer magtbalancen og skabte et nyt flertal – og med det en ny politisk virkelighed, der stadig er ved at finde sin form. Midt i den politiske situation står Venstres Kaj Piilgaard Nielsen, der forsøger at trække linjer i et kaos, som han mener rummer langt mere, end borgerne ser på overfladen.
»Der foregår jo utroligt store forhandlinger, og man skal holde tungen lige i munden,« siger han.
»Den første, der blinker, har tabt.«
Han beskriver en politisk virkelighed i opbrud, hvor ingenting ligger fast, og hvor alt er i bevægelse – ikke mindst menneskene bag beslutningerne.
»Der ligger mere bag, end man umiddelbart ser«
For Piilgaard er partihop aldrig noget, der sker impulsivt eller tilfældigt.
»Jeg tænker, at der ligger mere bagved, end man umiddelbart har kendskab til. Man har gjort sig rigtig mange personlige tanker, når man laver et partihop.«
Han mener, at offentligheden ofte overser, hvem det egentlig er, der skifter parti.
»Det er jo ikke folk, der kun har været med i 14 dage. Hvis man går ind og kigger på, hvad det er for nogle personer, der partihopper lokalhistorisk, så er det folk med erfaring og dybde og et kendskab til arbejdsområdet. Det er jo ikke bare nogen, der har mistet drømte ambitioner.«
For ham handler partihop om udvikling – ikke om opportunisme.
Et chok – men ofte af gode grunde
Piilgaard trækker også paralleller til sin egen erfaring som arbejdsgiver.
»Der er jo mange arbejdspladser, som får sig et chok. Jeg har selv haft folk ansat, og det var et chok, når de fandt noget andet. Men det var nok, fordi der var nogle omstændigheder, hvor man ikke kom længere.«
På den måde ser han partihop som en del af en større menneskelig dynamik, ikke et politisk svigt.
»Så finder man noget andet, og sådan skal det være. Man skal huske at have de dybe samtaler og have fingrene i jorden ved alle bordene. Det tror jeg ville være en forhindring for mange problemer.«
Nyborg-eksemplet og arrogance i politik
Piilgaard peger på andre kommunale eksempler, hvor politiske sammenbrud skyldtes magtarrogance.
»Nyborg-eksemplet, som hele tiden trækkes frem, det var jo arrogance ud over det sædvanlige. Han glemte jo at spørge,« siger han.
Dermed sender han et signal: Hvis man ikke lytter til sit bagland og sine medarbejdere, øger man risikoen for, at noget brister.
Om det var rimeligt i Middelfart: »Ingen kommentar«
På spørgsmålet om, hvorvidt Ulla Sørensens skifte giver mening i denne sag, holder Piilgaard igen.
»Jeg har ingen kommentar til det.«
Men han åbner alligevel for, at partihop kan være fuldt ud legitimt, hvis man kender hele sagen.
»Jeg synes bare, det er svært at have en samlet holdning til det. I nogle sammenhænge, når man kender hele sagen, så giver det god mening.«
Er det demokratisk forsvarligt? »Det sker hver dag«
Spørgsmålet om demokratisk legitimitet deler Middelfart. Er det rimeligt, at et helt nyt flertal dannes på baggrund af ét mandat?
»Det er ikke ulovligt,« svarer Piilgaard.
For ham giver det mening at se på politik som enhver anden branche.
»Hvis man får en dygtig medarbejder i erhvervslivet, så kan det være, man får fremgang på bekostning af konkurrenter. Er det rimeligt? Det sker hver dag.«
Han uddyber med et konkret billede:
»Hvis en sælger skifter firma og tager kunderne med, så er det bare sådan, det er. Jeg kan nævne ti salgskonsulenter, der har ringet til mig og sagt: Vi har haft et godt samarbejde – nu kører jeg et andet sted. Det er der ingen problemer i.«
Venstre har altid åbne arme
Når talen falder på, at Venstre har modtaget en tidligere socialdemokrat, er Piilgaard kort og kontant:
»Vi har altid åbne arme for dem, der melder sig ind i Venstre.«
Han ser ikke problemet i bredde — tværtimod.
En alliance med lange spænd: »Det bliver spændende og udfordrende«
Om den nye brede alliance siger han:
»Det bliver spændende og udfordrende.«
Og hvordan passer det ind i Venstres værdier?
»Dialog, dialog, højt til loftet og langt til væggene. Det er sådan, jeg opfatter Venstre. Og sådan har jeg selv ageret.«
Han forklarer, at han flere gange har stemt imod sin egen gruppe, når han nåede »kanten«, som han siger.
»Jeg er jo den første, der forstår, hvornår nok er nok, og så står man fast.«
En kommune i politisk transformation
Piilgaards analyse er tydelig: Partihop sker, når mennesker ikke kan komme videre i en struktur. Det gælder i politik, i erhvervsliv og i livet.
Middelfarts udfordring bliver ikke at diskutere, om partihoppet burde kunne ske – men hvordan kommunen omstiller sig til det nye politiske landskab.
Hvis alliancen holder, kan Middelfart blive et eksempel på pragmatisk, fløjkrydset lokalpolitik.
Hvis den bryder sammen, risikerer kommunen at blive et symbol på, hvad der sker, når politiske forskydninger ikke får tid til at lande.
