Valgaftenen i Middelfart bragte et tydeligt løft til Venstre, hvor borgmesterkandidat Anders Møllegaard trådte ud af optællingslokalet med et tilfreds blik. Resultatet viste en markant fremgang, og han lagde ikke skjul på, at partiet havde fået mere opbakning, end mange havde forventet.
»Det er et kanonvalg fra Venstres side. Jeg tror, der var nogen, der havde afskrevet os på forhånd, men vi står megastærkt som hold,« siger han og peger på det stærke kandidatfelt. »Vi har stået sammen hele vejen igennem. Vi har haft et hold med 17 kandidater.«
Tidligere på dagen lød det fra Møllegaard, at han ikke forventede at blive borgmester efter valget. Men som stemmerne begyndte at falde ud, fastholdt han, at intet var afgjort endnu.
»Jeg er ikke færdig. Jeg har ikke været inde i forhandlinger endnu. Jeg kommer direkte fra et valgsted, og der kan ske meget nu.«
Han understregede samtidig, at han fortsat ønsker forandring i Middelfart, og at han går ind til de kommende forhandlinger med en klar ambition.
»Jeg har sagt, at jeg kæmper for, at der skal ske noget nyt. Jeg føler mig bakket godt op af de andre partier, så nu må vi se, hvad der sker.«
Da snakken faldt på de øvrige partiers styrkeforhold, og at Dansk Folkeparti ser ud til at få en central rolle i de kommende forhandlinger, forholdt han sig afventende og ville ikke drage forhastede konklusioner.
»Det må de tage internt. Jeg tænker, at det bliver vigtigt, at der også tages en snak på den borgerlige blok, når vi nu står med det resultat, vi gør.«
Det blev en valgdag, der skriver sig direkte ind i den politiske historie i Middelfart. For første gang i årtier står Det Konservative Folkeparti uden et eneste sæde i byrådet. Partiet, der ellers har haft en fast plads ved bordet, glider helt ud – og med det mister Middelfart et af sine mest erfarne byrådsmedlemmer, Morten Weiss, som dermed er ude af lokalpolitik.
Allerede tidligt i optællingen tegnede der sig et mønster, der gav uro i den konservative lejr. Stemmerne var færre end ventet, og selv med valgforbundet med Dansk Folkeparti var der ikke meget, der pegede i deres retning. Da først mandaterne blev fordelt via D’Hondt, stod det klart, at Dansk Folkeparti nappede begge forbundets pladser, og dermed var der ikke én eneste stol tilbage til Konservative.
For Middelfart er det et markant sceneskifte. Morten Weiss har i årevis været en gennemgående figur, som både borgere og politiske kolleger har kendt som en rolig, grundig og velorienteret stemme i de store forhandlinger. Han har siddet for bordenden i flere udvalg og været en af dem, der bar den konservative profil ind i kommunens beslutninger. Nu forsvinder den erfaring fra byrådssalen fra den ene dag til den anden.
Valget peger samtidig på en ny magtbalance. Venstre står styrket. Socialdemokratiet holder sin position som største parti. SF og Liberal Alliance får begge udbytte af valgforbundene, mens mindre lister som Enhedslisten og Alternativet også finder plads. Konservative står som den store taber – ikke bare i tal, men i betydning. Det bliver uden dem, at de kommende budgetter, udviklingsplaner og strategiske beslutninger skal forhandles.
Hvem der bliver borgmester er endnu ikke afgjort. Mandatfordelingen ser således ud:
A. Socialdemokratiet: 9 B. Radikale Venstre: 0 C. Det Konservative Folkeparti: 0 F. Socialistisk Folkeparti: 2 I. Liberal Alliance: 2 M. Moderaterne: 0 O. Dansk Folkeparti: 2 Q. Omsorgsgruppen: 0 T. Tværpolitisk Anstændighed: 0 V. Venstre: 6 Y. Solidarisk Ansvar: 0 Æ. Danmarksdemokraterne: 2 Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne: 1 Å. Alternativet: 1
Valget i Fredericia er – med alle foreløbige stemmer talt op – reelt afgjort. Socialdemokratiet går massivt tilbage, mens SF, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går frem. Borgmester Christian Bros parti mister hele fire mandater.
Stemmeprocenten i Fredericia lander på 66,5 procent. Alle 9 afstemningsområder er optalt, finoptællingen mangler endnu – men billedet af styrkeforholdet i byrådet står tydeligt.
Foreløbig mandatfordeling
(21 mandater i alt – opgørelse)
Socialdemokratiet (A): 5 mandater – tilbagegang på 4 mandater Venstre (V): 6 mandater – fremgang på 1 mandat
SF (F): 2 mandater – fremgang på 1 mandat Enhedslisten (Ø): 2 mandater – fremgang på 1 mandat
Det Konservative Folkeparti (C): 2 mandater – uændret Dansk Folkeparti (O): 2 mandater – uændret
Liberal Alliance (I): 1 mandat – fremgang på 1 mandat Danmarksdemokraterne (Æ): 1 mandat – fremgang på 1 mandat
Den samlede opgørelse viser, at Socialdemokratiet fortsat er største parti i Fredericia med 6.583 stemmer, svarende til 23,8 procent – men partiet går tilbage med 4.059 stemmer og hele 11,8 procentpoint i forhold til sidste valg.
Venstre får 6.132 stemmer og 22,1 procent – stort set uændret i procent, men med et ekstra mandat i byrådssalen. Dermed bliver Venstre det største borgerlige parti i Fredericia, målt i mandater.
SF og Enhedslisten bliver markante valgvindere på venstrefløjen. SF går frem til 2.570 stemmer og 9,3 procent – en fremgang på 1.032 stemmer og 4,1 procentpoint. Enhedslisten får 2.468 stemmer, 8,9 procent, og går frem med 255 stemmer og 1,5 procentpoint. Begge partier fordobler dermed antallet af mandater – fra ét til to.
Dansk Folkeparti styrker også sin position med 2.943 stemmer og 10,6 procent – en fremgang på 494 stemmer og 2,4 procentpoint – og beholder sine 2 mandater. De Konservative går svagt tilbage i stemmetal (2.363 stemmer, 8,5 procent, minus 0,9 procentpoint), men ender også med uændret mandatstatus på 2 mandater.
Liberal Alliance får et gennembrud i Fredericia med 1.651 stemmer og 6,0 procent – en fremgang på 1.349 stemmer og 4,9 procentpoint – og sikrer sig ét mandat i byrådet. Danmarksdemokraterne får 1.195 stemmer og 4,3 procent og kommer ligeledes ind med ét mandat.
Radikale Venstre lander på 556 stemmer og 2,0 procent, Alternativet på 146 stemmer og 0,5 procent – begge med mindre tilbagegang i forhold til sidste valg. De nye eller mindre lister – Grøn Kultur (0,2 procent), Borgernes Liste 7000 (2,5 procent), Moderaterne (1,1 procent) og Liste P (0,2 procent) – får alle stemmer, men uden at udløse mandater i den foreløbige model.
Valgforbundene har spillet en rolle i fordelingen:
– B, F, G, Ø – C, M, Å – I, J, O, V, Æ
Fredericia står dermed med et byråd, hvor Socialdemokratiet er svækket, Venstre og de mindre borgerlige partier står styrket, og venstrefløjen samlet går frem – ikke mindst SF og Enhedslisten. Hvordan konstitueringen falder ud, og hvem der ender med borgmesterkæden, bliver nu det næste store spørgsmål i byens politiske drama.
Sune Nørgaard står klar til en af valgstedets mest nervepirrende aftener. Som nummer to på Dansk Folkepartis liste i Fredericia kan aftenen få afgørende betydning for hans politiske fremtid, men selv holder han roen.
»Min mave har det fint. Jeg er fuld af optimisme,« siger han med et lille smil, kort før de første resultater tikker ind.
Partiets skæbne afgør også hans egen. Hvis Dansk Folkeparti fastholder de to mandater, de gik til valg på, ligger Nørgaard til at blive valgt ind i byrådet.
»Det ser fornuftigt ud, så jeg tager det med sindsro,« siger han.
For Nørgaard vil et valg være kulminationen på flere års arbejde i partiet.
»Det vil jeg være glad for. Det er jo det, jeg har arbejdet for, og det er det, vi internt har arbejdet for – at vi skal holde de her to mandater.«
Skulle det ende med et byrådssæde, har han allerede gjort sig tanker om, hvor han vil lægge sine kræfter.
»Hvis det kommer til at holde stik, og jeg kommer med ind, så kommer jeg til at skulle arbejde med de ting, der interesserer mig. Det kommer an på, hvordan man konstituerer sig, men jeg går selvfølgelig efter at komme i de udvalg, hvor jeg får noget at sige på de områder, som betyder noget for mig,« siger han.
For nu venter han blot på tallene – stadig optimistisk og stadig med roen i behold.
Valgaftenen er begyndt at samle sig i Fredericia, og blandt de politikere, der følger resultaterne tæt, står Dansk Folkepartis borgmesterkandidat, Susanne Eilersen. Efter en lang valgkamp, der startede allerede lige efter sommerferien, gør hun status på månederne, der nu kulminerer.
»Det har været en lang valgkamp, og vi er også trætte – men faktisk glade. Vi har fået så mange positive tilkendegivelser og så meget opbakning derude, at vi kun kan være tilfredse,« siger hun.
Hun sammenligner med situationen for fire år siden, hvor Dansk Folkeparti stod svækket i Fredericia.
»Det er jo nogle helt andre vinde, der blæser nu. Vi kan i hvert fald mærke, at tilliden til os er vendt tilbage.«
Undervejs i valgkampen har partiet ikke ændret grundlæggende strategi, fortæller hun, men har skærpet budskaberne som månederne skred frem. Det, der har overrasket hende mest, er dog noget helt andet.
»Tonen i valgkampen var meget pænere og bedre, end jeg havde frygtet. Jeg synes faktisk, vi har kørt en valgkamp, hvor tonen har været fin.«
Aftenen kan blive afgørende for Dansk Folkeparti, som sidst sikrede to mandater via valgforbundet. Denne gang håber Eilersen på to mandater alene.
»Jeg tror på, at vi får to mandater af os selv, og det vil vi være rigtig tilfredse med. Dem vil vi så bruge på bedst mulig måde. Vi vil gerne søge det brede samarbejde, hvor så mange som muligt bliver konstitueret sammen, for det gavner kommunen bedst. Men vi ønsker en ny retning for Fredericia, og derfor ønsker vi jo også, at borgmesteren hedder noget andet i morgen.«
Valgdeltagelsen er en smule højere end for fire år siden, noget Eilersen mener skyldes to ting.
»Dels har vi ført en god valgkamp, hvor vi har talt godt til hinanden. Og dels tror jeg, at borgerne ønsker en anden retning for Fredericia de næste fire år. Derfor har flere måske valgt at bruge deres stemme, hvor de for fire år siden blev hjemme. Det glæder mig utrolig meget, for det viser, at folk ønsker, at Fredericia skal videre og udvikle sig.«
Nu venter hun sammen med resten af byen på de endelige resultater – og på, om Dansk Folkeparti kan tage det skridt frem, som partiet har arbejdet for i månederne op til valgdagen.
Fredericia HK tog tirsdag aften en klar sejr på 38-30 over Tatran Presov i Europa League. Kampen blev en arbejdssejr, hvor hjemmeholdet først skulle slide sig ind i opgøret, men derefter trak fra og leverede momenter af både hurtig og imponerende håndbold.
Efter en jævnbyrdig åbning, hvor holdene fulgtes ad på 1-1, 3-3 og 5-5, begyndte FHK langsomt at finde rytmen. Sander Heieren stod for flere afgørende redninger, som holdt hjemmeholdet inde i kampen, mens Fredrik Mossestad satte fart på måltavlen med en serie sikre scoringer fra fløjen. Det var også Mossestad, der med tre mål i træk fik vendt et tidligt Presov-overtag og skabte den første reelle hjemmeførsel.
Anders Kragh Martinusen og Mads Kjeldgaard bidrog i begyndelsen, og det blev tydeligt, at FHK havde mere tempo og flere løsninger end gæsterne. Senere tog Kasper Palmar over. Svenskeren lyste op i første halvleg med et hopskud, der blev fulgt op af både kontra-scoringer og afslutninger, han selv skabte. Sammen med Adam Ljungquist, der flere gange løb fra hele Presov-forsvaret og leverede både gennembrudsmål og sikre afslutninger, satte de to svenskere et markant aftryk på kampen.
Mod slutningen af første halvleg trak FHK fra, og pausen blev nået med en føring på 17-14. I begyndelsen af anden halvleg fortsatte billedet: Presov fulgte med i nogle få angreb, men Fredericia satte sig hurtigt på opgøret igen. Ljungquist, Palmar og Mossestad øgede forskellen mål for mål, og midt i anden halvleg lå FHK stabilt med en føring på fem til otte mål.
Udvisninger til både Rolando Uríos González og Kristian Hübert Larsen slog ikke rytmen ud af hjemmeholdet, der fortsatte med at løbe kontra og finde de hurtige løsninger. Heieren leverede endnu en række vigtige redninger, herunder på straffekast, hvilket gav FHK de nødvendige pustepauser til at holde tempoet højt.
I den sidste fase af kampen bar svenske kræfter offensiven frem. Palmar blev ved med at finde vej til nettet, ofte efter høje spring og sikre afslutninger, mens Adam Ljungquist både skabte straffekast og selv scorede. Mossestad fulgte efter med flere mål ude fra fløjen, og Jægerum, Pevnov og Jonas Kruse supplerede med scoringer, der holdt afstanden intakt.
Selvom Tatran Presov i lange perioder fremstod som en modstander uden den store modstandskraft, var Fredericias sejr solid. Det var en kamp, der skulle arbejdes hjem, men hvor FHK også viste glimt af den hurtige og direkte håndbold, der kan blive afgørende senere i turneringen. Da slutfløjtet lød, stod hjemmeholdet med en klar sejr på 38-30 og et sikkert skridt fremad i Europa League-puljen.
Tøjhuset summede af stemmer og spænding onsdag aften, da de første valgresultater begyndte at tikke ind. Midt i det hele stod Karsten Byrgesen, spidskandidat for Borgernes Liste, som kunne konstatere, at listen havde fået en flot begyndelse på valgaftenen.
»Mit umiddelbare indtryk er, at vi er jo på tavlen. Altså, det er jo et lille sted, Herslev. Men 10% er rigtig godt. Det er jeg glad for. Jeg er glad for hver enkelt borger, der har valgt at have tillid til os i Borgernes Liste og giver os deres stemme,« sagde han og tilføjede: »Jeg er ydmyg over for det. Men det er selvfølgelig langt igen, før vi når det mål, vi gerne vil have, netop at kunne komme ind i byrådet.«
Samtidig er han ikke i tvivl om, hvad der ligger bag resultatet.
»Mit resultat skyldes det engagement, vi har lokalt. Men jeg tror også, det skyldes, at vi er et europatisk parti. Vi står ikke med en ideologi, hvor vi siger, at vi skal prøve alle beslutninger op mod en ideologi. Vi gør det, vi siger – vi kalder os den sunde fornufts parti. Hvis det er meningen, og det er sund fornuft, så er vi med.«
Han understreger også, at Borgernes Liste ikke arbejder med ultimative krav:
»Derfor er vi åbne for alt, hvad der kommer af indspil. Vi står ikke med nogle ultimative ting, vi vil eller ikke vil.«
Forventer gennembrud – men frygter skuffelser for vælgerne
Selv om ydmygheden fylder, er forventningerne til aftenen klare:
»Jeg ville jo nok være et pjok, hvis jeg forsøggte at sige, at jeg håber, at vi får et mandat. Det er min forventning indtil videre, at vi gør det. Og så kan det godt ske, at jeg bliver frygtelig skuffet. Ikke så meget på egne vegne – men jeg vil være skuffet på de mennesker, der har valgt at stemme på os, hvis det ikke lykkes at få os ind.«
Byrgesen hæfter sig dog ved én vigtig tryghed:
»Det, jeg kan betrygge med, det er, at vi er i valgforbund. Det vil altså sige, at der ikke er nogen stemmer, der falder på gulvet. Alt bliver brugt.«
En direkte stemme i Fredericia
Spurgt til, hvad der er gået særligt godt i valgkampen, svarer han uden tøven:
»Jeg synes, vi er meget direkte. Jeg synes, vi er meget klare. Det, der har været svært i valgkampen, det er, at det hele er med ført mikrofon og ført emne. Vi har jo ikke haft friheden til at sige de ting, vi rent faktisk har på sinde. Men det er et vilkår, som jeg kender godt.«
Han peger på sin mangeårige tilstedeværelse i den offentlige debat som en styrke:
»Jeg har brugt de sidste fire år – ja faktisk de sidste otte – på at være meget tydelig og meget klar. Jeg plejer at ligge på omkring 80-90 debatindlæg om året. I år har jeg kun lavet 50, men deltaget i en masse debatter. Det gør, at borgerne i Fredericia kender mig. De ved, hvad jeg står for.«
Hans direkte stil mener han også, vælgerne bemærker:
»Mange kan godt lide min stil, fordi jeg direkte siger ting, som jeg mener det er. Jeg pakker ikke noget ind. Når jeg er færdig med at sige noget, så er det sjældent, at nogen spørger mig: hvad mener du?«
Og så smiler han, da han nævner sin baggrund:
»Det skyldes måske også min militære baggrund – den opgave, jeg får, den løser jeg til punkt og prikke.«
Valgaftenen er lang endnu, og meget kan nå at ændre sig. Men Karsten Byrgesen går ind i de afgørende timer med både ydmyghed – og håb for sine vælgere.
