Danmarksdemokraterne vil rydde op på rådhuset og sætte gang i Kolding

0
Danmarksdemokraterne vil rydde op på rådhuset og sætte gang i Kolding

Lars Rosenberg Grodt-Andersen fra Danmarksdemokraterne mener, at tiden er kommet til at få styr på retningen i Kolding Kommune. Ifølge spidskandidaten har byen i alt for mange år stået stille, og nu skal der handling bag ordene.

»Vi går til valg på, at vi skal have en ny styring i Kolding. Vi skal have bedre styring og mere kontrol med økonomien. Der er brugt mange penge, men der er ikke sket nok. Vi skal have sat gang i Kolding igen,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Han peger på, at kommunen har alt for mange uafsluttede projekter, som aldrig er blevet ført ud i livet. »Der er lavet aftaler, der er lavet planer – men der sker bare ikke noget. Vi skal sætte os sammen og blive enige om at få sat de igangværende projekter i gang med det samme,« siger han.

For Danmarksdemokraterne handler valget i høj grad om at skabe balance mellem by og land. »Vi skal have stoppet alle de her jernmarkører mellem by og land. Kolding er mere end midtbyen. Landsbysamfundene skal tilgodeses, og der skal ikke kun bevilges millioner til projekter i centrum,« siger han.

Partiet ønsker desuden, at børn og unge får langt højere prioritet end i dag. »Der har været for mange besparelser på børn og unge. Det skal stoppe. Vi skal sikre, at der ikke spares på fremtiden,« understreger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Til gengæld ser han et klart sted, hvor der kan spares – nemlig på administrationen. »Der skal spares på forvaltningen. Der er for mange, der bruger for lang tid på sagerne, og der er ikke styr nok på den del. Vi skal have prioriteret anderledes, så de penge, vi har, bliver brugt på de projekter, der betyder noget for borgerne,« siger han.

For Lars Rosenberg Grodt-Andersen er det afgørende, at Kolding får en ledelse, der både er synlig og samlende. »Vi har brug for en stærk borgmester, der kan samle kommunen og være synlig. Jeg tror, mange lige nu kun tænker på, at de skal være borgmester, men for os handler det om samarbejde og om at få Kolding på ret kurs,« siger han.

Danmarksdemokraterne vil også have fokus på konkrete forbedringer i hverdagen – blandt andet sikre skoleveje, som ifølge Lars Rosenberg Grodt-Andersen bør være en topprioritet. »Det er helt afgørende, at vores børn kan komme trygt i skole. Det er en høj prioritet for os,« siger han.

Visionen for de næste fire år er klar: Kolding skal udvikles som en hel kommune – ikke kun midtbyen. »Vi skal udvikle hele Kolding, så både by og opland får gavn af det. Der skal ske noget alle steder, ikke kun i centrum,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen.

Han tror på, at det kan lade sig gøre, hvis byrådet begynder at trække i samme retning. »Jeg tror, vi kan få et godt samarbejde. Vi snakker godt med alle, og vi vil gerne være med til at skabe resultater. Men det kræver, at vi får styring på tingene – og at der bliver ledet med fast hånd,« siger han.

Værsgo-koncert i Middelfart hyldede Kim Larsen med nærvær og nostalgi

0
Værsgo-koncert i Middelfart hyldede Kim Larsen med nærvær og nostalgi

Fredag den 24. oktober blev Restaurant Marsvinet i Middelfart forvandlet til et varmt tilbageblik på dansk musikhistorie, da bandet Værsgo gav en fortællende koncert med Kim Larsens første soloalbum som omdrejningspunkt. Aftenen faldt dagen efter, at nationalsangeren ville være fyldt 80 år, og det blev en koncert fuld af minder, grin og fællessang.

»Det var en meget intim koncert. Publikum var glade, og vi havde en fest på scenen. Det hele gik bare rigtig, rigtig dejligt. Det var en god oplevelse hele vejen rundt,« fortæller Søren Lundsfryd, der både spiller guitar og synger i bandet.

Publikum fik pladen Værsgo’ fra start til slut, krydret med enkelte sange fra Starfuckers-LP’en og 5 Eiffel-EP’en. Det blev en musikalsk rejse tilbage til 1973, hvor Kim Larsen for første gang udgav et album i eget navn.

»Der kom mange hen bagefter og fortalte, at de kunne huske, da pladen udkom. Flere sagde, at de faktisk ikke havde hørt den i mange år, og at de havde glemt nogle af sangene. Det var sjovt at se, hvordan folk blev kastet direkte tilbage til dengang, de var teenagere,« fortæller Søren Lundsfryd.

Blandt koncertens mest magiske øjeblikke var nummeret De 14 astronauter, der afslutter side ét på originalpladen. »Det er et af de mere ukendte numre, men det har en helt særlig stemning. Der sad folk med lukkede øjne, og man kunne bare se på dem, at de var tilbage i tiden. Det er sådan et øjeblik, hvor man som musiker tænker – nu ramte vi lige den følelse,« siger han.

Selv om koncerten ikke blev udsolgt, påvirkede det ikke stemningen. »Der var lidt konkurrence fra andre arrangementer den aften – blandt andet Tråden og en koncert med Hansi Hinterseer – men det tog ikke noget fra oplevelsen. Vi havde det sjovt, og publikum havde det sjovt,« siger Søren Lundsfryd.

Bandet Værsgo har gennem de seneste år turneret med den fortællende koncertform, hvor musikken bliver flettet sammen med anekdoter og små historier om Kim Larsen, albummet og tiden omkring det. Men nu er det snart slut.

»Den 21. november spiller vi vores sidste Værsgo-koncert i Røjle Forsamlingshus. Det bliver sidste chance for at opleve det her koncept, som vi har holdt meget af at spille,« fortæller Søren Lundsfryd.

Og selv om bandet ikke helt vil love, at det bliver den absolut sidste gang, føles det som et punktum. »Vi er fire mand på scenen, der godt ved, at det nok bliver det sidste. Det bliver nok lidt vemodigt, men også særligt. Når vi er færdige, sætter vi os nok bare ned bagved, åbner en tjekkisk pilsner og siger: Det var det – og det var fedt.«

De røde vil passe os fra vugge til grav

0
De røde vil passe os fra vugge til grav

Liberal Alliances byrådskandidat Poul Rand mener, at den offentlige sektor i Danmark har taget for meget over. I et interview med AVISEN forklarer han, hvorfor han mener, at frihed og tillid skal erstatte systemstyring og kontrol.

»De røde taler meget om tryghed, men i virkeligheden handler det om kontrol. De vil passe os fra vugge til grav – livet skal leves på institutionsordning. Jeg oplever, at mange på venstrefløjen tror, at staten og kommunen ved bedst. De insisterer på, at det offentlige skal styre vores liv fra start til slut som en omsorgsfuld, men kvælende forælder,« siger Poul Rand.

For ham handler politik om at give borgerne frihed til at vælge selv – også i familielivet. »Jeg tror på mennesker. Jeg tror på, at man godt kan tænke og handle selv, uden at skulle spørge kommunen først,« siger han.

I det seneste år har han besøgt en lang række sociale og frivillige institutioner i Fredericia for at lytte og lære. Det har givet ham et klart billede af, hvordan frivillighed og lokale initiativer kan løfte velfærden – uden at kommunen behøver blande sig i alt.

Et besøg, der gjorde særligt indtryk, var hos HJEM-afdelingen i Fredericia, hvor forældre vælger at passe deres børn hjemme. »Her så jeg den positive side af det frie valg i praksis. Jeg mødte glade forældre og glade børn, der trives i trygge omgivelser med ro, nærvær, frihed og troen på egne værdier. Det var et fantastisk eksempel på, at familier faktisk godt kan selv,« siger han.

HJEM tilbyder vejledning, juridisk sparring og fællesskab til hjemmeforældre og arbejder for, at det frie valg bliver muligt for flere. Organisationen står på fire værdier, som Poul Rand fuldt ud bakker op om:
– Tilskuddet følger barnet.
– Ens tilskud og forvaltning i hele landet.
– Retten til deltidsarbejde og mulighed for anden indtægt.
– Valgfrihed for forældre – ikke tvang fra systemet.

»Det er sund fornuft, og det virker. Det er i fuld overensstemmelse med mine liberale værdier. Der er ingen grund til, at kommunen skal detailstyre, hvordan man vælger at passe sine børn,« siger han.

Ifølge Poul Rand viser beregninger, at hjemmepasning ikke er en udgift, men tværtimod en gevinst for kommunen. »Selv hvis der er lidt færre skatteindtægter, så sparer kommunen på driftsomkostninger. Det vigtigste er dog, at familierne får en livskvalitet, der ikke kan måles i penge. Så hvad er der egentlig ikke at kunne lide?« spørger han.

Han efterlyser samtidig mere gennemsigtighed i kommunens økonomi på området. »Jeg vil gerne se Fredericia Kommunes regnemodel for de 85 procent – hvordan de udregnes, og hvordan succes måles i forhold til de kommunale daginstitutioner. Hvis borgernes valg bliver begrænset af systemets regneark, så mister vi både frihed og tillid,« siger Poul Rand.

For ham er HJEM-bevægelsen et symbol på den type initiativer, der kan gøre Fredericia stærkere som by. »Det her handler ikke kun om børn og forældre. Det handler om, hvordan vi som kommune ser på frivillighed og lokalt engagement. HJEM viser, hvordan familier, fællesskaber og forældre selv kan skabe værdi – uden at kommunen skal regulere alt. Det bidrager til bosætning, til erhvervslivet og til et stærkere medborgerskab,« siger han.

Han mener, at Fredericia skal turde tænke mere frit og støtte op om de borgere, der vælger anderledes. »Vi skal bakke op om de forældre, der vælger selv. Ikke spænde dem for den kommunale plov. Frihed, ansvar og fornuft skal ikke kun være ord på en valgplakat – det skal leves,« siger Poul Rand og tilføjer med et smil:

»Jeg ærgrer mig næsten over, at tilbuddet ikke fandtes, da jeg selv havde små børn.«

FH Middelfart dropper debatter – inviterer til demokratisk valgcafé på rådhuset

0
FH Middelfart dropper debatter – inviterer til demokratisk valgcafé på rådhuset

FH Middelfart går nye veje i valgkampen. Lørdag den 1. november fra klokken 12.00 til 14.20 inviterer de til en anderledes valgcafé på Middelfart Rådhus, hvor borgerne kan møde kandidaterne til kommunalvalget på en helt ny måde.

I stedet for de klassiske paneldebatter med spidskandidater, skal fagpersoner – fra dagplejere og lærere til frivillige, seniorer og kulturfolk – fortælle om deres hverdag og udfordringer. Derefter kan borgere og politikere diskutere løsninger i mindre rundkredse ved caféborde.

»Vi ville gerne skabe noget andet end de traditionelle valgmøder, hvor partierne sidder på række og siger, hvor mange penge de vil bruge. Her handler det ikke om overbudspolitik, men om indhold. Vi vil høre de mennesker, der står midt i hverdagen og arbejder med opgaverne,« siger Søren Ørgård, formand for Vends Herreds Lærerkreds og medlem af FH Middelfart.

Han fortæller, at ideen opstod i fagbevægelsen, hvor man ønskede et mere nærværende og virkelighedsnært format. »Vi har i FH Middelfart haft mange debatter, men de ender ofte med, at alle partier vil det samme. Derfor spurgte vi os selv, hvordan vi kunne få nogle ærlige samtaler om, hvad der skal til for at lykkes. Det blev startskuddet til valgcaféen,« siger Søren Ørgård.

I stedet for at fokusere på partipolitik er det fagpersonerne, der får ordet først. »Vi har spurgt dem, der til daglig løser opgaverne i kommunen: Hvis du skulle give byrådet tre råd for at højne kvaliteten i dit arbejde, hvad skulle det så være?« forklarer han.

De mange temaer spænder vidt. »Vi har dagplejerne, som fortæller om deres udfordringer og behov. Vi har unge, der giver deres syn på fritid og uddannelse. Vi har frivillige fra foreningslivet, som fortæller, hvad der skal til for, at de kan lykkes. Derudover er der folkeskolen, ældreplejen, handicappede, turisme og kultur. Det hele hænger jo sammen i en kommune,« siger Søren Ørgård.

Formatet er enkelt, men dynamisk. Deltagerne bevæger sig mellem caféborde, hvor hvert tema præsenteres af en ordstyrer og en fagperson. »Der er fem runder på cirka 20 minutter hver. De første ti minutter er oplæg, derefter debat. Folk kan stille spørgsmål direkte eller lægge dem i en hat, som vi trækker fra. På den måde bliver det uformelt, men med fokus på indhold,« siger han.

FH Middelfart har inviteret alle partier, og responsen har været overvældende. »Alle spidskandidater har sagt ja, og mange partier kommer med hele holdet. Det glæder os, for det viser, at der er interesse for at møde borgerne på en anden måde,« siger Søren Ørgård.

For ham handler det om at skabe nysgerrighed og respekt for forskellighederne i den lokale debat. »Jeg håber, at folk får lyst til at tale politik på en ordentlig og nysgerrig måde. Det her er ikke en kamp om at vinde debatten, men et sted, hvor vi kan lytte til hinanden og forstå, hvordan tingene hænger sammen,« siger han.

Han håber, at valgcaféen kan inspirere til flere lignende initiativer fremover. »Demokratiet har bedst af, at vi taler sammen. Hvis man går herfra og tænker, at man har fået noget nyt at tænke over – eller måske bare fået lyst til at spørge en kandidat om noget bagefter – så har vi nået vores mål,« siger Søren Ørgård.

FH Middelfarts valgcafé byder på fem temarunder med debat, servering af valgflæsk og søde fiduser, og alle er velkomne. »Det bliver livligt, uformelt og helt nede på jorden – præcis sådan, som demokratiet burde være,« siger Søren Ørgård.

Dødsfald Kolding uge 41

0
Dødsfald Kolding uge 41

Bent Ove Lundberg Kristensen
1934 – 2025

Kirsten Speedtsberg Rudbeck
1941 – 2025

Hildegard Anita Westensee
1941 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 41

0
Dødsfald Kolding uge 41

Helga D. Østergaard
1928 – 2025

Mogens Kristensen
1944 – 2025

Connie Søgaard Sørensen
1946 – 2025

Jytte Linnet
1948 – 2025

Dødsfald Middelfart Kommune uge 41

0
Dødsfald Kolding uge 41

Henning Jørgensen
1947 – 2025

Egon Børge Nedersee Andersen
1950 – 2025

Grethe Skovgaard
1941 – 2025

Christina Foldager: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet

0
Christina Foldager: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet

Christina Foldager fra Det Konservative Folkeparti går til valg i Kolding med et klart mål: Kolding skal være nummer ét i Trekantområdet. Kommunen skal være stedet, hvor folk vil bo, arbejde og besøge – et fyrtårn, der lyser hele området op.

»Kolding skal være det stærkeste udgangspunkt for erhvervsudvikling og altid et besøg værd. Det er et højt ambitionsniveau, men det skylder vi vores kommune,« siger Christina Foldager.

For hende handler valget om at tænke politik på en ny måde. Kolding skal bevæge sig væk fra de mange omveje, forsinkelser og tilbagetrukne beslutninger, der ifølge hende har bremset udviklingen i kommunen de seneste år.

»Vi skal have et mere effektivt og smidigt politisk system, der kan samarbejde og træffe beslutninger, der holder. De sidste måneder har vi set, hvordan man bruger flere ressourcer på at trække beslutninger tilbage end på at rykke frem. Det skal være slut. Vi skal turde prioritere og stå fast,« siger hun.

Midtbyen skal være Koldings fyrtårn

For Christina Foldager er Kolding midtby kommunens hjerte og største udfordring. Hun mener, at byens centrum skal være kommunens varemærke og samlingspunkt – et sted, der både tiltrækker borgere, virksomheder og besøgende.

»Vi skal have gjort noget ved udviklingen af Kolding by. Midtbyen skal være vores fælles varetegn. Den skal lyse kommunen op og skabe energi i hele området,« siger hun.

Hun foreslår, at Kolding udarbejder en samlet plan for byens udvikling – fra Marina City til Løsfeld Høj.

»Vi skal holde op med at tænke i enkeltprojekter og i stedet se på, hvordan byen hænger sammen. Vi skal turde træffe beslutninger, der er modige og bringer vores attraktive områder i spil – fra åen ved Holmsminde til inderhavnen. Hvis vi ikke tænker i sammenhæng og forbindelser, risikerer vi at ende med middelmådige byggerier, der ikke hænger sammen med resten af byen,« siger hun.

Hun vil derfor have en helhedsplan for midtbyen, hvor de store linjer bliver lagt, før byggeriet begynder. »Vi skal i helikopterperspektivet og planlægge byens udvikling på tværs. Det er de forbindelser, der binder byen sammen, der gør forskellen,« siger hun.

Flere borgere, stærkere kommune

Ifølge Christina Foldager er en af nøglerne til et stærkere Kolding at få flere til at bosætte sig i kommunen. Især unge familier skal finde Kolding attraktivt – og det kræver fokus på både skoler og erhvervsliv.

»Jeg vil hellere kigge på, hvordan vi kan gøre kagen større, end på hvor vi skal skære. Hvis vi gør Kolding attraktiv, får vi flere skatteborgere, flere arbejdspladser og flere midler at gøre godt med,« siger hun.

Hun fremhæver skoleområdet som et af de steder, hvor Kolding skal løfte sig. »Vores børn er det vigtigste, vi har. De skal trives, og vores skoler skal være Danmarks bedste. Unge familier stiller høje krav til deres børns institutioner og undervisning, og det skal vi leve op til, hvis de skal vælge Kolding,« siger hun.

Samtidig skal erhvervslivet have bedre rammer. Hun taler for, at kommunen skal have et stærkt »kundemindset«, der gør det nemt og attraktivt at drive virksomhed i Kolding.

»Hver eneste medarbejder i kommunen skal have fokus på service – både over for borgere og virksomheder. Vi skal skabe et erhvervsklima, hvor virksomhederne mærker, at Kolding vil dem,« siger hun.

Et nyt politisk samarbejde

Som ny i politik lægger Christina Foldager vægt på samarbejde, åbenhed og respekt. Hun mener, at det politiske klima i Kolding har været præget af for meget splid og for lidt handlekraft.

»Jeg lever af at hjælpe virksomheder med at implementere svære forandringer. Det handler om at skabe resultater, selv når der er modstand. Det kræver, at man respekterer andres perspektiver, men også tør stå fast, når vinden blæser. Det er den tilgang, jeg vil tage med ind i politik,« siger hun.

Hun ønsker at skabe en ny politisk kultur, hvor partierne arbejder sammen om de store linjer i stedet for at blokere for hinanden. »Jeg tror på åbne, gennemsigtige processer, hvor alle kommer til bordet. Det er sådan, man skaber løsninger, der holder,« siger hun.

Kolding som samlet kommune

Christina Foldagers vision rækker ud over bymidten. Hun ser hele kommunen som ét samlet fællesskab, hvor både by og opland skal udvikles side om side.

»Kolding er også Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld. Vi skal skabe en kommune, hvor alle føler sig som en del af helheden. Det kræver, at vi tænker sammenhængende og udvikler både by og land,« siger hun.

Hun peger på, at Kolding skal tiltrække flere besøgende og skabe et bedre image. »Jo flere besøgende, der tager herfra med en god historie, jo flere får lyst til at flytte hertil. Det er sådan, vi skaber liv, vækst og stolthed,« siger hun.

En by med liv og mod

For Christina Foldager er Koldings fremtid afhængig af, at der kommer flere boliger i midtbyen.

»Vi skal have flere til at bo i centrum. Det giver liv, handel og energi. Det er sådan, vi skaber en levende by,« siger hun.

Hun ser Kolding som en kommune med store muligheder – men også et behov for at tænke nyt. »Vi skal turde forandre. Vi skal tænke politik på en ny måde, prioritere benhårdt og stå fast, når det gælder. Så kan Kolding blive nummer ét i Trekantområdet,« siger hun.

Lad os skabe stærke rammer for børn og unge i Båring

0
Lad os skabe stærke rammer for børn og unge i Båring

Som forælder til børn i både børnehave og skole i Båring Asperup ser jeg hver dag, hvor vigtigt det er, at vi har gode rammer for børne- og ungelivet i vores lokalområde. Vi har et stærkt fællesskab, engagerede forældre og dygtige medarbejdere, men vi mangler plads og langsigtet planlægning. I dag er der for få pladser i både vuggestue og børnehave, og samtidig er der et stort ønske om at sikre en stærk overbygning på Båring Skole. 

Det hænger jo sammen: Hvis vi vil fastholde og tiltrække familier, skal vi tænke hele kæden – fra dagpleje til 9. klasse  som én samlet helhed. Kommunen ønsker at udstykke og skabe mange nye boliger i Båring Asperup. Det er positivt, men børnelivet skal tænkes med fra start. 

Vi har brug for en klar og langsigtet plan, der sikrer, at vores børn og unge kan vokse op i trygge og nære rammer – med plads til fællesskab, udvikling og trivsel hele vejen op. Som kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet vil jeg arbejde for, at vi investerer i børne- og ungelivet i Båring. Det handler ikke kun om mursten og bygninger, men om at skabe liv, tryghed og sammenhæng i hverdagen – for børn, unge og familier. 

Amalie Kallesøe Bergholdt
Forælder og kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

Gratis busser, bedre skoler og seniorbofællesskaber skal løfte hele Kolding

0
Gratis busser, bedre skoler og seniorbofællesskaber skal løfte hele Kolding

Socialdemokratiets spidskandidat i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, går til valg på et klart løfte om at styrke velfærden og skabe bedre rammer for erhvervslivet. Hun vil løfte skoleområdet, sikre gratis busser til børn og unge og skabe en kommune, hvor både by og opland udvikles i takt – med seniorbofællesskaber, lokale arbejdspladser og en stærkere sammenhængskraft.

»Vi skal prioritere pengene til velfærd, så de også bruges på velfærd. Det handler om børnene, de unge og vores ældre,« siger Birgitte Munk Grunnet. Hun peger på, at Kolding ligger lavt, når man sammenligner kommunens udgifter til velfærd med andre byer på samme størrelse.

For hende er det et tegn på, at kommunen skal ændre kurs. »Vi er en af de kommuner, der bruger færrest penge per skolebarn. Det skal vi have rettet op på, hvis vi vil løfte både kvaliteten og trivslen i vores skoler,« siger hun.

Gratis busser til børn og unge

En af hendes mærkesager handler om mobilitet. I dag kan ældre i Kolding køre med bus for 700 kroner om året. Det samme tilbud skal fremover gælde børn og unge.

»Vi vil gerne udbrede den ordning, så vores børn og unge får gratis transport. Det handler ikke kun om at komme fra A til B, men om at give frihed og mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og fællesskaber,« siger hun.

Hun mener samtidig, at det skal være nemmere og tryggere at cykle i kommunen. Flere cykelstier og bedre plads til elcykler skal være en del af den grønne omstilling. »Flere får elcykler, og det betyder, at vi skal tænke i både sikkerhed og infrastruktur. Vi mangler cykelstier, og det skal vi have gjort noget ved,« siger hun.

Et Kolding i balance

Mens Kolding vokser i befolkningstal, ser Birgitte Munk Grunnet en udfordring i at sikre, at udviklingen ikke kun sker i bymidten. Hele kommunen skal løftes, og det kræver investeringer i både de mindre lokalsamfund og i Kolding by.

»Vi er en hel kommune, og vi skal sørge for, at hele Kolding udvikles. Det handler om sammenhængskraft – både mellem mennesker og mellem by og opland,« siger hun.

Hun vil skabe flere seniorbofællesskaber i lokalområderne, så ældre kan blive boende i nærheden af det liv, de kender, samtidig med at deres gamle boliger kan blive attraktive for nye familier. »Når de ældre flytter i et fællesskab i nærområdet, bliver der plads til nye tilflyttere. Det giver liv i lokalsamfundene,« siger hun.

I Kolding by vil Socialdemokratiet udvikle centrum indefra og ud. Projekterne ved Riberdyb og Holmsminde skal realiseres, og bymidten skal gøres mere levende. »Der skal bo flere mennesker i Kolding centrum, hvis vi vil skabe mere liv. Det er det, der giver handel, caféer og aktivitet,« siger hun.

Bedre rammer for erhvervslivet

Et andet fokuspunkt er erhvervsudvikling. Birgitte Munk Grunnet mener, at Kolding skal være en kommune, hvor det er nemt at drive virksomhed – og hvor dialogen med erhvervslivet er åben og konstruktiv.

»Vi skal have bedre rammer for erhvervslivet. Det skal være nemmere at være erhvervsaktør i Kolding. Det handler om alt fra byggesager til samarbejde,« siger hun.

Hun vil blandt andet styrke samarbejdet mellem kommunen og de lokale virksomheder, så erhvervslivet får en mere direkte indgang til kommunen. Samtidig mener hun, at der er brug for at se på, hvordan pengene prioriteres.

»Vi skal spare på planområdet og sikre, at vores administration er tilpasset. Det er ikke her, vi skal bruge flere midler. I stedet skal vi investere, hvor det virkelig gør en forskel – i børn, unge og ældre,« siger hun.

Dialog og samarbejde i byrådet

Det politiske klima i Kolding har de seneste år været præget af uenigheder og opslidende debatter. Birgitte Munk Grunnet mener, at vejen frem er dialog og samarbejde.

»Jeg tror på en seriøs dialog, hvor man lytter til hinanden og prøver at skabe resultater, som alle kan se sig selv i. Vi skal have en sund politisk kultur, hvor der er plads til både uenighed og samarbejde,« siger hun.

Hun ønsker et byråd, der kan samles om store linjer – uanset politisk farve. »Det er ikke et spørgsmål om at have ret. Det handler om at finde løsninger, der gavner Kolding. Det kræver, at man tør tale sammen, og at man tager hinanden seriøst,« siger hun.

Et stærkere Kolding for alle

Birgitte Munk Grunnet ser valget som en mulighed for at sætte en ny retning for Kolding Kommune – en kommune, der både har stærke velfærdsinstitutioner, gode arbejdspladser og et levende byliv.

»Jeg vil gerne være med til at skabe et Kolding, hvor det er trygt at vokse op, godt at drive virksomhed og rart at blive gammel. Det kræver, at vi tænker helhedsorienteret – og tør investere i de mennesker, der får vores kommune til at hænge sammen,« siger hun.

For Socialdemokratiet handler det kommende valg om at styrke velfærden, skabe nye muligheder for unge og ældre og sikre, at hele Kolding – fra midtbyen til de små lokalsamfund – udvikler sig i fællesskab.

FHK-træner fandt de rette greb i værktøjskassen

FHK-træner fandt de rette greb i værktøjskassen

0
Jesper Houmark peger på en stærk defensiv og vellykkede taktiske greb som nøglen til FHK’s 28-23-sejr over GOG, der sender fredericianerne op på fire...