Radikale Venstre: Vi skal bruge pengene klogere og skære ned på symbolske projekter

0
Radikale Venstre: Vi skal bruge pengene klogere og skære ned på symbolske projekter

Merete Due Paarup fra Radikale Venstre går til valg i Kolding med en klar ambition om at vende udviklingen i kommunen. Hun vil skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret kommune – både økonomisk, socialt og miljømæssigt – og efterlyser en ny måde at tænke ansvar og fællesskab på.

»Hvis vi skal løfte alle de ting, vi gerne vil, skal vi have gang i Kolding. Vi skal tiltrække flere borgere, få styr på økonomien og skabe en kommune, der hænger sammen på den lange bane,« siger hun.

For Radikale Venstre handler det om at tage fat på de store linjer. Kommunen har ifølge Merete Due Paarup kurs mod en økonomisk og strukturel udfordring, hvor stigende udgifter og voksende forventninger fra borgerne truer balancen.

»De kurver, som Kolding egentlig har brug for, skal gå den rigtige vej – men de går den forkerte. Vi får flere ældre, flere diagnoser og flere udgifter. Samtidig tiltrækker vi borgere, som ikke nødvendigvis bidrager med høj skat. Hvis vi ikke laver strukturelle forandringer nu, står vi et meget dårligere sted om få år,« siger hun.

Et Kolding med grønne ambitioner

For Merete Due Paarup er det grønne område en central del af fremtiden. Hun vil sikre en kommune, der både tager klimaet alvorligt og investerer i naturen omkring sig.

»Vi skal kunne se vores børn i øjnene og sige, at vi gjorde vores del. Vi skal rense op i søerne og i Lillebælt, vi skal skabe mere natur og mere bæredygtighed i vores byggeri og transport,« siger hun.

Hun mener, at Kolding har potentialet til at blive et forbillede for, hvordan kommuner kan tænke grønt og handle klogt. Det handler ifølge hende ikke kun om store investeringer, men om at tage de rigtige beslutninger i hverdagen.

»Vi bygger meget, vi laver mad hver dag i de kommunale køkkener, og vi træffer tusindvis af små beslutninger. Hvis vi kan få bæredygtighed tænkt ind i alle de valg, så kan vi flytte os rigtig langt,« siger hun.

En kommune med borgerne – ikke kun for borgerne

Et centralt tema for Merete Due Paarup er, hvordan kommunen og borgerne samarbejder. Hun vil væk fra tankegangen om, at kommunen skal løse alt for alle.

»Kommunen betyder fælles. Men i dag er kommunen blevet noget, der skal fikse alt for borgerne. Vi vil gerne vende det på hovedet og spørge: Hvad kan borgerne gøre for kommunen? Hvordan kan man selv bidrage til det fælles?« siger hun.

For hende handler det om at skabe en sund og bæredygtig kommune, hvor borgere, frivillige og civilsamfund løfter sammen.

»Vi har en kæmpe trivselskrise – børn mistrives, medarbejdere går ned med stress, og mange ældre får ikke den pleje, de har brug for. Vi bliver nødt til at tage tempoet ud, fokusere på det vigtigste og turde sige nej til nogle ting. Vi kan ikke løse alt på én gang,« siger hun.

Færre projekter – bedre prioritering

Radikale Venstre vil ikke bruge flere penge, men bruge dem klogere. Ifølge Merete Due Paarup er der brug for at skære ned på de mange små og symbolske projekter, der trækker ressourcer væk fra det væsentlige.

»Vi har alt for mange små projekter, som kræver tid, men ikke gør en reel forskel. Der er alt fra træstrategier til priser for årets træ. Det er alt sammen sympatisk, men det betyder, at medarbejdere bruger tid på at stemme på et træ i stedet for at løse de store opgaver. Vi skal bruge tiden og pengene bedre,« siger hun.

Hun peger også på behovet for at give lærere og pædagoger mere tid til deres kerneopgaver. »Vi skal frigøre medarbejderne fra unødvendig dokumentation og kontrol, så de kan bruge deres faglighed og være sammen med børnene. Det er den slags forandringer, der virkelig betyder noget,« siger hun.

Samarbejde og åbenhed i byrådet

Merete Due Paarup ser Radikale Venstre som et parti, der skaber bro mellem partierne. Hun fremhæver samarbejde, nytænkning og inddragelse som vejen frem.

»Vi prøver at byde ind med gode idéer og samle folk. Vi vil gerne være dem, der samler frem for at splitte. Selvfølgelig har vi nogle mærkesager, som vi står fast på – som udviklingen af havnen – men det er vigtigere for os at finde løsninger, der holder i længden,« siger hun.

Hun mener, at det kræver et åbent politisk klima, hvor alle partier inviteres ind. »Der går meget arbejde i at blive klogere sammen, og det kræver, at man lytter og ikke lukker sig om sig selv. Vi skal væk fra de lukkede aftaler og tilbage til fællesskabet,« siger hun.

En kommune med fremtid og retning

Når Merete Due Paarup ser fire år frem, er visionen klar. Kolding skal være en kommune med retning, trivsel og grøn bevidsthed.

»Vi har lavet en samlet strategi for, hvordan Kolding skal udvikle sig. Det gælder også havnen, hvor vi ønsker en klar plan og en ny infrastruktur, så byen udvikles i den rigtige rækkefølge. Vi skal væk fra klatbyggeri og kortsigtede løsninger,« siger hun.

Hun drømmer om en kommune, hvor trivsel står højt på dagsordenen – både for børn, unge og medarbejdere. »Vores medarbejdere skal have tid til at bruge deres faglighed, og børnene skal trives fra den dag, de bliver født. Forældrene skal have tillid til systemet. Og når vi gør det rigtigt, så vil man kunne mærke det i hverdagen,« siger hun.

Den radikale spidskandidat håber, at vælgerne vil se partiet som en ansvarlig stemme for fremtiden. »Hvis vi får lov at sætte aftryk, så vil Kolding om fire år være en grønnere, renere og mere sammenhængende kommune – et bedre sted at vokse op, arbejde og blive gammel.«

En af de største håndboldtransfer i nyere dansk tid – Fredericia HK køber ind

0
En af de største håndboldtransfer i nyere dansk tid – Fredericia HK køber ind

Fredericia Håndboldklub kan med stor glæde meddele, at 28-årige Mads Thymann Hansen skifter med øjeblikkelig virkning fra Lemvig-Thyborøn Håndbold til Fredericia Håndboldklub på en kontrakt, der løber til sommeren 2027.

Mads Thymann kommer til FHK som aktuel topscorer i 1. division med 70 mål i 9 kampe. Han har tidligere spillet for Mors-Thy Håndbold og vendte denne sæson tilbage til Lemvig efter halvanden sæson i den spanske liga for Balonmán Cangas, hvor han sluttede som nummer otte på topscorerlisten med imponerende 150 mål.

»Det er lidt surrealistisk stadigvæk. Jeg er lige kommet hjem fra Spanien og er ved at finde mig til rette i Lemvig, og så opstår den her mulighed. Det er gået stærkt, men jeg glæder mig enormt meget til at prøve noget nyt med slutspil, Europa og alt det, jeg ikke har prøvet før. Det er en fed mulighed,« siger Mads Thymann.

Han beskriver sig selv som en spiller med energi, power og et solidt drive.
»Jeg har nogle kilo på kroppen og kommer med noget skud og tempo. Jeg spiller med følelserne uden på tøjet og elsker samspillet med tilskuerne og alt det, der sker i kampens små detaljer. Jeg håber, at jeg kan bidrage fra første fløjt. Fredericia er en klub med store ambitioner. De har vundet bronze og sølv de seneste år, og det er et projekt, jeg kan se mig selv i. Jeg vil gerne være med til at opnå noget – ikke bare kæmpe for overlevelse. Det her handler om at spille med, hvor det er sjovt. Jeg er virkelig glad for at få chancen for at være en del af det,« understreger han.

For FHK kommer tilgangen af Mads Thymann på et vigtigt tidspunkt i sæsonen, hvor klubben ønsker at stå endnu stærkere rustet til de kommende opgaver i både ligaen og Europa.

»Vi har arbejdet intenst den seneste måned på at forstærke truppen med en højrehåndet bagspiller. Der skal lyde en stor tak til Lemvig-Thyborøn Håndbold for en konstruktiv dialog, som har gjort det muligt at købe Mads fri af sin kontrakt, så han får mulighed for at spille i både European League og Håndboldligaen allerede nu,« siger Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub, og tilføjer:

»Med tilgangen af Mads Thymann får vi en spiller, som kender den danske liga og kan bidrage fra første træning. Han er en flittig målscorer, stærk i assistspillet og en spiller, der også kan eksekvere fra syv meter. Vi har ønsket at tilknytte en spiller, som kan bidrage fra dag ét, og det får vi med Mads. Vi glæder os til samarbejdet og til at se ham i FHK-trøjen allerede i næste turneringskamp den 5. november mod Sønderjyske.«

Aftalen mellem Lemvig-Thyborøn Håndbold og Fredericia Håndboldklub markerer den største transfer i Lemvig-klubbens historie. Ifølge sportschef Lars Buus Broe er det ikke alene en økonomisk milepæl, men også et bevis på klubbens rolle som talentudvikler og springbræt for spillere, der skal videre til større adresser. Handlen vurderes samtidig til at være blandt de mest markante interne transfers i dansk håndbold de seneste år. Klubben har købt Mads Thymann Hansen fri af Lemvig-Thyborøn Håndbold i en handel, der ifølge Folkebladet Lemvig beløber sig til tæt på en halv million kroner – den største transfersum i Lemvig-klubbens historie.

LEDER: Når ordentlighed bliver en undskyldning

0
LEDER: Når ordentlighed bliver en undskyldning

Socialdemokratiet går til valg på omtanke og ordentlighed. To ord, som i sig selv burde være smukke. De dufter af ro, anstændighed og gensidig respekt. Men i Fredericia er de for længst blevet noget andet. De er blevet et værn mod kritik. Et sprog, man bruger, når man ikke længere har noget reelt at sige.

Alle elskede Bjerregaard, der skabte fremdrift for byen. Pludselig var han Lord Voldemort, og i stedet blev ordet ordentlighed brugt til at køre ham under bussen. Fordi man med dette ord, skulle gøre op med fortiden.

For bag ordene gemmer sig en virkelighed, hvor “ordentlighed” er blevet en undskyldning for magt.
En etikette, der dækker over dårligt lederskab, magtarrogance og manglende selvransagelse.

Jacob Bjerregaard satte gang i udvidelsen og ombygningen af Fredericia Idrætscenters hal 1. Faciliteterne har senere båret frugt og sikret Fredericia medaljer og plads på det sportslige Danmarkskort. Alle klappede. Der findes så mange arkivbilleder, hvor alle klappede af den senere “uordentlige borgmester”.

Det var netop ordentlighed, der blev brugt som moralsk markør under den interne afdækning efter borgmesterskandalen. Men i stedet for at rydde op, valgte man at hænge lokale erhvervsfolk ud – mennesker, der i årevis har løftet Fredericia og gjort en kæmpe indsats for byen. Den såkaldte “afdækning” blev ikke en renselse, men en udstilling.

Og med det forsvandt det sidste, der lignede tillid.

Er det ordentlighed?

Er det ordentlighed, når man bevidst udleverer sagsakter for at skade politiske modstandere?
Er det ordentlighed, når man tilbageholder dokumenter, der skader én selv?
Er det ordentlighed, når man beskytter medarbejdere, der har haft hovedansvaret for fejlslagne juridiske rådgivninger og trecifrede milliontab?
Er det ordentlighed, når byrådspolitikere sidder og griner på byrådsmøder, mens borgere forsøger at forklare, hvordan beslutninger ødelægger deres hverdag?

Fredericia har ikke fået mere omtanke. Den har fået mere dårlig ledelse.
Den har ikke fået flere resultater. Den har fået flere skandaler.

Er det ordentlighed at ringe journalister med den hensigt at få skabt et karaktermord? Er det ordentlighed stadig at blande sig i valget, når man ikke længere bor i Fredericia?

Arkivfoto: Steen Wrist bliver borgmester. Der gik ikke mange uger før smilene, blev skiftet ud med politianmeldelser imod Jacob Bjerregaard. Socialdemokratiet skulle være sikre på, at alt var ordentligt. Det var nødvendigt at undersøge alt. Det kostede senere hen Fredericias Kommunes skatteborgere millioner af kroner i advokatregninger og intern arbejdskraft.

Ordentlighed kræver handling – ikke slogans

Moralen er enkel: Ordentlighed er ikke noget, man siger. Det er noget, man gør.
Og det begynder med at stå ved sine egne fejl.

Men i Fredericia er ordentligheden blevet et markedsføringsgreb. Et nyt ord for det gamle magtsprog. En måde at sige “vi er bedre” uden at forandre noget som helst.

Internt i Socialdemokratiet blev der efter Jacob Bjerregaards afgang lagt en dyne over partiet, der nærmest lod sig hypnotiseret til at forstå, at nu skulle man gå efter ordentlighed med Steen Wrist i spidsen.

I dag er det skiftet til Christian Bro. Når andre partier mener noget, der gør ondt. Når andre partier siger noget i en debat, hvor de går imod Socialdemokratiet, så skal der ikke meget til i debatsporet eller på mødet, før den reele debat ender med at handle om “ordentlighed” og valgkampsretorik. Det er Socialdemokratiets ledelses hovedforsvar – selv ved debatten om offentlige og private veje, hvor man måtte forstå, at simple spørgsmål til sagen, var spørgsmål i et valgår, og derfor uordentlighed og retorisk et angreb mod de dygtige medarbejdere. Vås.

For når man ikke kan håndtere kritik, men i stedet håner dem, der stiller spørgsmål, så er det ikke omtanke.
Når man ikke tør udfordre forvaltningen, men hellere roser den, uanset hvor galt noget går, så er det ikke ordentlighed.
Når man gemmer besparelser til efter valget, så man kan få en rolig valgkamp, så er det ikke omtanke – det er manipulation.
Og når man trækker kommunens embedsfolk foran kameraet for at skabe belæg for sine egne beslutninger, så er det ikke ledelse – det er iscenesættelse.

Jacob Bjerregaard er den dag i dag en meget populær mand i Socialdemokratiet, bare ikke i Fredericia. Derfor går man til valg på ordentlighed. For det står Socialdemokratiet for, må man forstå. Arkivfoto.

Fredericia har fået sin egen Voldemort

Fredericia har fået sin helt egen Voldemort.
Som i Harry Potter er der et navn, man ikke må nævne: Jacob Bjerregaard.

På trods af at han i årevis var en synlig og aktiv borgmester, ønsker ingen socialdemokrat i dag at stå ved deres tidligere partifælle. Hans navn er slettet fra fortællingen, hans betydning udvisket, hans virke omskrevet.

Det er, som om partiet kollektivt har besluttet, at Bjerregaard aldrig har eksisteret.

Men sandheden er en anden: Den politik, der blev ført under Jacob Bjerregaard, blev ført sammen med de mennesker, der i dag står i spidsen for partiet.

Arkiverne er fyldt med billeder, artikler og beslutninger, hvor Christian Bro, Steen Wrist, Søren Larsen, John Nyborg og Ole Steen Hansen sad side om side med Jacob og stemte for præcis de dagsordener, de nu tager afstand fra. To af dem har dog forladt politik, men var også med i de gode Bjerregaard år og nød godt af hans popularitet.

I dag fremstilles det som ordentlighed at vende ryggen til fortiden.
Men intet er mere uordentligt end at fornægte, at man selv har været en del af det, man nu udskammer.

Man kan ikke bygge moral på hukommelsestab.

At begå fejl er menneskeligt. At indrømme dem er ordentligt.
Men at slette dem fra historien – det er magtens form for løgn.

De blå partier kan i dag sagtens tale om Jacob Bjerregaard og alt det, han satte i gang i Fredericia. Socialdemokratiet taler derimod om ordentlighed.

Den virkelige prøve

Fredericia har prøvet det før: store ord, små handlinger.
Men borgerne har fået nok af pynt og proces. De vil have politikere, der tør lede – ikke bare administrere.

Ordentlighed er ikke at smile i valgkampen og tie resten af året.
Det er at tage de svære samtaler, at åbne de lukkede døre og erkende, at man også selv har været en del af det, der gik galt.

Det skal skrives i alt dette, at de nye kandidater for Socialdemokratiet naturligvis ikke kan stå på mål for den ordentlighed, man indførte under Steen Wrists og Christian Bros ledelse.

Fredericia har brug for et nyt sprog.
Et sprog, hvor ærlighed ikke er svaghed, og hvor ansvar ikke kan outsources til forvaltningen.
Et sprog, hvor man siger, hvad man vil – ikke kun, hvad man vil undgå.

For når alt kommer til alt, er spørgsmålet enkelt:

Er det ordentlighed, når man bruger ordet som skjold for magt og glemsel?
Eller er det bare endnu et valgplakatord i en kommune, der stadig venter på forandring?

Forvaltning anbefaler fuldt forbud mod cykler og løbehjul i bybusserne

0
Forvaltning anbefaler fuldt forbud mod cykler og løbehjul i bybusserne

De gratis bybusser i Fredericia har været en stor succes, men succesen har også skabt et nyt problem. Pladsmanglen i busserne er nu så stor, at chauffører og passagerer oplever daglige konflikter om, hvem der kan få plads til barnevogn, rollator, cykel eller løbehjul.

Nu anbefaler kommunens forvaltning et fuldt forbud mod at medtage cykler og løbehjul i bybusserne.

»Der er ikke tilstrækkelig plads i busserne på mange afgange. Det fører til konflikter både mellem chauffører og passagerer samt passagerer indbyrdes. Problemet har nu et omfang, hvor Umove oplever udfordringer med arbejdsmiljøet. 3F er inddraget, og hvis udviklingen fortsætter, vurderes det sandsynligt, at Arbejdstilsynet bliver involveret,« fremgår det af sagsfremstillingen til Teknisk Udvalg.

Siden Fredericia indførte gratis bybusser, er antallet af passagerer steget markant. Kommunen vurderer, at der i dag ikke længere er plads til både passagerer, hjælpemidler og cykler i de mindre busser.

Et totalt forbud skal derfor sikre bedre forhold for både passagerer og chauffører – og give plads til dem, der har mest brug for det, som forvaltningen formulerer det.

Alternativer afvist som for dyre
To alternativer har været på bordet. Det ene er et udvidet tidsbegrænset forbud i myldretiden, som dog vurderes vanskeligt at kommunikere og håndhæve. Det andet er at indsætte flere busser i de travleste perioder, men den løsning vil ifølge forvaltningen blive alt for dyr.

Et eksempel i sagen viser, at blot én times ekstra drift morgen og eftermiddag vil koste omkring 6,1 millioner kroner om året.

Derfor konkluderer forvaltningen, at et fuldt forbud er den mest realistiske løsning:

»Et forbud vil sikre bedre plads i busserne, reducere antallet af konflikter og hurtigt forbedre miljøet i bybusserne, fordi mange af de episoder, vi ser i dag, ikke længere vil opstå. Samtidig er det en letforståelig ændring for passagererne,« lyder vurderingen.

Et forbud mod cykler og løbehjul vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen.

Sagen skal nu behandles politisk
Teknisk Udvalg skal i de kommende uger tage stilling til, om Fredericia skal indføre et totalt forbud mod medtagning af cykler og løbehjul i de gratis bybusser.

Sagen ventes at blive fulgt tæt – både af pendlerne, erhvervslivet og de mange familier, der i dag bruger bybusserne som en del af hverdagen.

Ole Steen Hansen: »Bestyrelsesarbejde handler om ansvar – ikke bare møder og honorarer«

0
Ole Steen Hansen: »Bestyrelsesarbejde handler om ansvar – ikke bare møder og honorarer«

Ole Steen Hansen har gennem sine mange år i Fredericia Byråd vænnet sig til at have ansvar. Det gælder ikke kun i rollen som formand for Børne- og Skoleudvalget, men også i en række bestyrelser, hvor han er med til at sætte retning og rammer for nogle af byens vigtigste institutioner. Han sidder blandt andet i bestyrelserne for Fredericia Maskinmesterskole, SOSU FVH og MESSE C – tre meget forskellige steder, men med det fælles udgangspunkt, at beslutninger her rækker mange år frem.

»Det er jo ligesom at sidde i byrådet, bare med et andet fokus. Man har et ansvar for fællesskabet, men man skal også huske, at når man sidder i en bestyrelse, så repræsenterer man den institution, man er en del af. Man skal hele tiden koordinere mellem det mandat, man har, og den rolle, man spiller på vegne af kommunen,« siger han.

Arbejdet handler om meget mere end at møde op til nogle møder. Ole Steen Hansen er med til at fastlægge strategien for fremtidens uddannelsesinstitutioner og sikre, at de står stærkt i konkurrencen om elever, medarbejdere og udvikling.

»For eksempel i Maskinmesterskolens bestyrelse arbejder vi lige nu med, hvordan skolen skal se ud om fem og ti år. Det handler om at tænke langsigtet, om at skabe rammer, der kan tiltrække studerende til Fredericia, for vi er jo i hård konkurrence med Aarhus og de store byer. Det er klassisk bestyrelsesarbejde, hvor man skal lægge kursen uden at blande sig i driften,« forklarer han.

Også i MESSE C er ansvaret stort. Kommunen ejer i dag selskabet, efter at have købt det under coronakrisen, og her arbejder bestyrelsen med at lægge linjen for, hvordan Fredericias messecenter skal udvikle sig i de kommende år.

»Vi er i gang med at kigge på, hvordan MESSE C skal se ud i fremtiden. Hvad er visionen, hvordan skal vi placere os som virksomhed og som mødested for hele landet? Det er vigtigt, at vi hele tiden er foran. Man skal bare huske, at når jeg sidder i byrådssalen og der kommer sager om MESSE C, så går jeg ud ad døren. Der er klare regler for, hvad man kan og må,« siger han.

Der er mange møder at holde styr på. Maskinmesterskolens bestyrelse holder seks møder om året samt et årligt seminar, hvor strategien fastlægges. Hertil kommer arbejdet i SOSU-skolens bestyrelse, hvor man blandt andet er i fuld gang med at forberede den nye EPX-uddannelse, som skal rulles ud i 2030.

»Der ligger meget forberedelse bag. Jeg bruger også meget tid på at forberede møder, tage ud og drøfte økonomi og planlægge de næste beslutninger. Det kræver, at man hele tiden er foran,« siger Ole Steen Hansen.

Han understreger, at bestyrelsesarbejdet også handler om ledelse og om at bidrage med erfaring.

»Jeg har arbejdet med uddannelse i mange år – både i kommunen og i forsvaret, hvor jeg var vejleder for uddannelse. Det giver mig et godt fundament. Jeg kan læse regnskaber, jeg kender de økonomiske mekanismer, og jeg ved, hvordan man leder en organisation. Det er det, jeg bidrager med i de bestyrelser, jeg sidder i,« siger han.

For bestyrelsesarbejdet modtager han et honorar, som han selv beskriver som rimeligt.

»Jeg tror, det ligger på omkring 50.000 kroner i MESSE C og SOSU-skolen og omkring 12.000 i Maskinmesterskolen. Nogle bestyrelsesposter får jeg slet ikke honorar for. Men jeg synes, det er passende, og det svarer til det, de andre medlemmer får. Det er jo reglerne, og de har været uændrede i mange år,« fortæller han.

For Ole Steen Hansen handler bestyrelsesarbejdet ikke om beløbet, men om indsatsen og det ansvar, man tager på sig.

»Det vigtigste er, at man gør en forskel. Jeg ved, jeg bidrager med noget, og at jeg har erfaringen til at gøre det ordentligt. Og så ved jeg også, at de steder, jeg sidder, er glade for, at jeg er der. Det er det, der betyder noget,« siger han.

TV, høreapparater og pas stjålet ved indbrud på Fyn – politiet fandt spor i grøften

0
TV, høreapparater og pas stjålet ved indbrud på Fyn – politiet fandt spor i grøften

Et indbrud i Gislev skiller sig ud i Fyns Politis døgnrapport for mandag. På Holmevej blev en rude knust, og gerningsmanden stjal både TV, briller og høreapparater. Fjernbetjeningen til TV’et og forurettedes pas blev senere fundet smidt omkring 500 meter fra gerningsstedet.

Også i Haarby blev der begået indbrud – her på Egevej, hvor smykker er blandt det stjålne. I Ejby blev en spillekonsol stjålet fra et hus på Sognefogedløkken, og i Langeskov blev der brudt ind gennem et vindue på Lavindsgårdsvej, men uden at noget umiddelbart er blevet taget.

I Odense fortsætter hærværket mod biler. På Promenadebyen blev en bil ridset hele vejen langs dørene med en skarp genstand, og på Dronning Olgas Vej blev flere biler ridset med dybe mærker i højre side. Desuden blev trådgitteret til to depotrum ødelagt i en kælder på Vindegade.

Mandag blev også to mænd i Odense sigtet for narkobesiddelse – en 28-årig på Østre Stationsvej og en 19-årig på Kirkegårds Allé, hvor sidstnævnte blev standset i bil og fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.

I Svendborg blev der meldt om hærværk to steder. På Møllergade blev en rude knust med en flise, og på Skolegade blev ti belysningspullerter i et stisystem sparket og trampet i stykker.

9-årig dreng ramt af lastbil i fodgængerfelt

0
9-årig dreng ramt af lastbil i fodgængerfelt

Et færdselsuheld på Tøndervej i Kolding kunne mandag middag have fået alvorlige konsekvenser, men endte heldigvis uden større personskade. Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 13.29, da en 9-årig dreng var på vej over fodgængerfeltet.

»En lastbil kørte igennem, selvom det ser ud til, at drengen havde grønt lys. Han blev snittet af lastbilen og væltede omkuld,« fortæller Hans Hoffensetz.

Drengen blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap med mindre skader.

Ifølge politiet er der tale om en 38-årig lastbilchauffør fra Hobro, som stoppede umiddelbart efter, fordi han havde en fornemmelse af, at noget var galt.

»Han har formentlig overset signalet og ikke overholdt sin forpligtelse i krydset. Vi efterforsker sagen, men alt tyder på, at drengen gik over for grønt, mens chaufføren kørte over for rødt,« siger vagtchefen.

Der er ikke registreret sager fra Fredericia det seneste døgn.

David Gulløv: Det vigtigste er, at vi er reelle og tydelige i vores valg

0
David Gulløv: Det vigtigste er, at vi er reelle og tydelige i vores valg

POLITIK. Tre socialdemokratiske borgmestre på to valgperioder – to af dem er gået før tid. Det spørgsmål møder Socialdemokratiet i Fredericia nu igen i denne valgkamp, hvor AVISEN taler med alle de byrådsmedlemmer, der genopstiller.

For partiets politiske ordfører, David Gulløv, handler svaret hverken om undskyldninger eller bortforklaringer, men om at erkende, at politik også er menneskeligt.
»Det ved jeg ikke. Det er jo mennesker, der stiller op, og så er det mennesker, der forholder sig til sig selv. Man er nødt til at kigge ind i sig selv og se, hvor man står. Så mere er der jo ikke. Det er svært at sige andet til det,« siger han.

Han afviser dog ikke, at borgmesterskift kan virke forstyrrende for borgerne, men minder om, at ingen er immune over for livets omstændigheder – heller ikke politikere.
»Ellers er det vel ligegyldigt, om det er en borgmester eller et byrådsmedlem. Der kan ske noget, som gør, at man selv er nødt til at træffe nogle valg. Det kan være familiære årsager, det kan være arbejdsmæssige årsager, det kan være helbredsmæssige årsager,« siger han.

For David Gulløv er det afgørende ikke, hvor mange borgmestre et parti har haft, men hvordan de mennesker, der påtager sig ansvaret, udøver det.
»Jeg har mest af alt brug for, at de folk, der stiller op, og de folk, der kommer ind og sidder, er reelle og tydelige i måden, de gør tingene på – og i de valg, vi tager,« siger han.

Han tilføjer, at Fredericia i dag står et andet sted, end da de tidligere borgmestre trådte tilbage, og at samarbejdet i byrådet har fået et andet fokus.
»Der har været en periode med mange forandringer, og det har kostet noget på tilliden. Men jeg oplever i dag, at vi som parti og som byråd står mere samlet. Vi har fokus på at skabe resultater og på at levere stabilitet,« siger han.

David Gulløv erkender, at vælgerne har ret til at stille kritiske spørgsmål – men understreger, at politik også handler om at kunne stå ved, når man må træffe svære beslutninger.
»Jeg tror ikke, vælgerne forventer, at vi er perfekte. Men de forventer, at vi er ærlige. Og det skal vi være,« siger han.

Han ønsker et byråd, hvor tillid og samarbejde er det, der måler stabilitet – ikke antallet af borgmesterskift.
»Jeg synes, det vigtigste, vi kan gøre nu, er at vise, at vi har lært noget, og at vi har fokus på at stå sammen og arbejde for Fredericia. Stabilitet handler ikke kun om, hvem der bærer kæden, men om hvordan vi står fast som byråd og som mennesker,« siger han.

Julestue med duft af gran og æblekage hos Gardenia Blomster i Erritsø

0
Julestue med duft af gran og æblekage hos Gardenia Blomster i Erritsø

Fredag den 7. november forvandles Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø til et sandt juleunivers. Fra klokken 14 til 19 inviterer indehaver Lone Eriksen og hendes team til årets traditionelle julestue – en hyggelig eftermiddag fyldt med duft af gran, æblekage og masser af inspiration til julen.

»Julestuen er en inspirationsdag, hvor vi har forvandlet butikken, så den emmer af jul og varme. Vi serverer vores traditionelle æblekage fra Løbro Plantage, og der er smagsprøver på lækre produkter fra butikken. Folk skal komme og lade sig inspirere – og forhåbentlig også købe lidt med hjem,« fortæller Lone Eriksen med et smil.

Gardenia Blomster har arbejdet på at skabe julestemningen i ugevis, og alt er gjort klar til, at kunderne kan træde ind i en verden af lys, farver og kreative idéer til årets julepynt.

»Vi håber, at folk får en hyggelig oplevelse, og at de går herfra med nye idéer til, hvordan de kan pynte op derhjemme. Mange kommer forbi bare for at mærke stemningen, få en snak og nyde en kop æblekage – det er lige så meget hyggen som det er handlen, der betyder noget den dag,« siger hun.

Julestuen hos Gardenia Blomster har været en fast tradition siden 1992, og mange kunder spørger allerede i september, hvornår den finder sted.

»Det er blevet en rigtig tradition – både for os og for vores kunder. Folk kommer sammen som veninder, søskende eller hele familier. Nogle tager børnene med, andre gør det til en fast venindetur. Vi glæder os hvert år, for det er virkelig en dag, der samler folk og skaber glæde,« fortæller Lone Eriksen.

Selv om konkurrencen om julestuer og events er blevet større gennem årene, er Gardenias version stadig et tilløbsstykke.

»Der var engang, folk stod i kø for at komme ind, men selv om tiderne har ændret sig, kan vi stadig mærke, at folk ser frem til det. Det er en dag fyldt med hygge, traditioner og inspiration – og sådan skal det blive ved med at være,« siger Lone Eriksen.

Julestuen hos Gardenia Blomster finder sted fredag den 7. november klokken 14.00–19.00 på Gl. Landevej i Erritsø.

Peder Tind: Fredericia skal sikkert videre – med stærk folkeskole, ny teatersal og grøn vækst som drivkraft

0
Peder Tind: Fredericia skal sikkert videre – med stærk folkeskole, ny teatersal og grøn vækst som drivkraft

POLITIK. Der er under en måned til kommunalvalget den 18. november, og i Fredericia melder Venstres borgmesterkandidat Peder Tind sig klar med et samlet politisk projekt. Med overskriften »Fredericia sikkert videre« præsenterer han og partiets 19 kandidater en plan, der skal skabe stabilitet, udvikling og fornyet tillid i en kommune, der gennem flere år har været præget af uro og udskiftninger.

»Vi går til valg på, at Fredericia skal sikkert videre. De sidste syv år har vi haft tre borgmestre og fire kommunaldirektører. Det skaber usikkerhed – både for medarbejdere, erhvervsliv og borgere. Vi vil være med til at skabe ro, stabilitet og retning. Det er grundlæggende for, at Fredericia kan udfolde sit store potentiale,« siger Peder Tind.

Venstres valgprogram er bygget op omkring fem spor – fællesskab, børn og unge, miljø og vækst, velfærd og økonomi. Hvert spor repræsenterer et område, hvor partiet har fremlagt konkrete forslag til, hvordan kommunen kan udvikle sig de kommende år.

»Vi har arbejdet på det her program hele året, og det er skabt i fællesskab med alle vores kandidater. Det er et sammenhængende politisk projekt, der både rummer de store visioner og de meget konkrete mål. Jeg er rigtig stolt af det, for det giver et klart billede af, hvor Venstre vil føre Fredericia hen,« siger han.

Et af de vigtigste temaer i Venstres politik er folkeskolen. Peder Tind ser skolen som kernen i kommunens fremtid – både for børnenes trivsel og for Fredericias udvikling som bosætningskommune.

»Noget af det mest afgørende for fremtidens Fredericia er, at vi får styrket folkeskolen. Vi skal investere mere i skolerne og samtidig sænke inklusionen, så vi får mere ro og bedre læringsmiljøer. Vi skal have flere mellemformer, så børn kan blive mødt der, hvor de er,« siger han.

Han peger på, at Venstre allerede har sat retningen i de seneste budgetforhandlinger, hvor der blev afsat 11 millioner kroner til folkeskolen. »Det er et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål. Vi vil arbejde for et klasseloft på maksimalt 24 elever, og vi vil have to-lærerordninger i de klasser, hvor der er behov. Det kræver investeringer, men det er en investering i vores børn og i vores fælles fremtid,« siger han.

For Venstre handler folkeskolen ikke kun om faglighed, men også om identitet og fællesskab. »Vi foreslår også, at vi vender tilbage til de gamle skolers navne – Skjoldsvejens Skole, Treldevejens Skole og så videre. Det handler om lokal forankring og om at skabe stolthed over den skole, man går på. Det er små ting, men de betyder noget for fællesskabet,« siger Peder Tind.

Et andet centralt tema for Venstres borgmesterkandidat er at skabe en sundere politisk kultur i byrådet og et tættere samarbejde med borgerne.

»Jeg tror, det handler om at ændre måden, vi arbejder på. I dag bliver partierne kaldt ind ét ad gangen til borgmesteren, når der skal forhandles budget. Vi vil have forhandlinger i plenum, hvor alle er med ved bordet. Det skaber en bedre proces og en sundere kultur. Vi skal væk fra den lukkede model og hen mod et mere samarbejdende byråd,« siger han.

Han foreslår også mere borgerinddragelse og en ny måde at møde hverdagen på som lokalpolitiker. »Vi vil gerne holde flere udvalgsmøder ude i kommunen – i institutioner, foreninger og virksomheder. Vi vil etablere et borgerpanel og flere lokalråd, så vi får en stærkere dialog med fredericianerne. Det handler om at komme tættere på virkeligheden og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag,« siger han.

Tonen og kommunikationen i det politiske liv står også højt på Tinds liste. »Jeg er ærgerlig over, at vi i det forløbne år har haft en borgmester, der kun har ringet til mig to gange. Hvis vi får borgmesterposten, vil vi skabe en ledelsesstil, hvor der kommunikeres og inddrages langt mere. Det gælder både kolleger i byrådet, medarbejdere og borgere. Vi vil have et åbent lederskab, hvor man anerkender hinandens styrker og bygger bro frem for at skabe afstand,« siger han.

Når talen falder på visionerne for de næste fire år, bliver Peder Tind mere fremadskuende. Han ser Fredericia som en by med uforløst potentiale – både kulturelt, erhvervsmæssigt og miljømæssigt.

»Vi skal være børnefamiliens førstevalg. Det er en del af vores Vision 2033. Derfor er folkeskolen så afgørende, men det handler også om at skabe liv, oplevelser og kultur,« siger han og tilføjer: »Fredericia er allerede kendt som en kulturmetropol, men vi kan blive endnu stærkere. Vi skal have mere gang i midtbyen, styrke handelslivet og tiltrække store events. Og så skal vi løfte det, der for alvor sætter Fredericia på landkortet – vores teater og musikliv.«

En central del af Venstres kulturvision er planerne om et nyt teaterhus i Fredericia. »Vi skal have løst opgaven omkring et nyt teater de næste fire år. Det er en bærende del af vores identitet, og det vil skabe både omsætning, stolthed og nye muligheder for samarbejde med erhvervslivet. Musikteatret leverer på et meget højt niveau, men rammerne trænger til en ny start. Det er et projekt, der kan løfte hele byen,« siger Peder Tind.

Samtidig ser han den grønne omstilling som et af kommunens største udviklingspotentialer. »Vi har unikke forudsætninger i Fredericia. Her mødes industri, innovation og energi på tværs. Vi skal styrke Base of Energy og skabe et miljø, hvor virksomheder, uddannelser og nye teknologier kan samarbejde. Det handler både om grøn vækst, arbejdspladser og om at sikre, at Fredericia bliver en drivkraft i den danske energisektor,« siger han.

Han afslutter med et blik på helheden. »Vores vision handler om at tage Fredericia sikkert videre. Det er både et løfte og en retning. Vi skal skabe en by, der er stabil, ambitiøs og fuld af muligheder – for børn, familier og virksomheder. Det er den Fredericia, jeg tror på, og det er den, vi går til valg på.«

FHK-træner fandt de rette greb i værktøjskassen

FHK-træner fandt de rette greb i værktøjskassen

0
Jesper Houmark peger på en stærk defensiv og vellykkede taktiske greb som nøglen til FHK’s 28-23-sejr over GOG, der sender fredericianerne op på fire...