Fredericia får strøm på julen, når Electric Guitars spiller i Tøjhuset

0
Fredericia får strøm på julen, når Electric Guitars spiller i Tøjhuset

Når Electric Guitars rammer scenen i Tøjhuset den 20. december, bliver det en hjemkomst med fuld styrke. Bandet, der er kendt for deres energiske rockshows, skyder juleferien i gang med en koncert, hvor guitarerne får lov at tale – og hvor Fredericia igen får besøg af sin egen Søren Andersen.

Julen får et solidt skud rock n’ roll, når Electric Guitars gæster Tøjhuset i Fredericia lørdag den 20. december. Koncerten, der passende har fået titlen »Coming Home For Christmas«, markerer ikke bare starten på juleferien, men også en særlig hjemkomst for guitarist Søren Andersen, som har dybe rødder i byen.

Efter mange år på landets og verdens store scener vender Andersen tilbage til Fredericia – denne gang sammen med bandet, der har gjort sig bemærket som et af Danmarks mest energiske live-acts.

Electric Guitars, der foruden Søren Andersen tæller erfarne musikere fra den danske rockscene, er kendt for deres kompromisløse spilleglæde og fængende guitardrevne lyd. Med klassisk rock, stærke riffs og en sceneoptræden, der ikke overlader publikum mange pauser til at trække vejret, har bandet gennem årene skabt sig et ry som garant for en fest.

Den kommende koncert i Tøjhuset bliver ingen undtagelse. Publikum kan se frem til en aften, hvor julestemningen møder rockens rå nerve – alt sammen med et lokalt aftryk og et glimt i øjet.

»Coming Home For Christmas« er mere end blot en koncert. Det er et møde mellem hjemstavn og rocktradition, og det bliver kulminationen på et år, hvor Fredericia har haft besøg af nogle af landets største navne på Tøjhuset.

Billetsalget til koncerten åbner torsdag den 31. oktober klokken 12.00, og alt tyder på, at billetterne får ben at gå på, når Electric Guitars vender hjem for at slutte året af med strøm på både guitarer og juleglæde.

Læs mere og køb billetter på tojhuset.dk


Mand fik skalle ved lyskryds i Odense – flere spiritussager og indbrud på Fyn

0
Mand fik skalle ved lyskryds i Odense – flere spiritussager og indbrud på Fyn

Fyns Politi efterforsker en sag om vold i Odense, hvor en mand ud af det blå fik en skalle ved et lyskryds. Samtidig er flere bilister blevet sigtet for spirituskørsel, og der er anmeldt en række indbrud på tværs af Fyn.

Torsdag eftermiddag blev en mand overfaldet ved lyskrydset Grønløkkevej/Middelfartvej i Odense. Ifølge Fyns Politi havde forurettede taget letbanen fra Tarupcenteret, hvor en ukendt mand steg af ved samme station.

»Ved lyskrydset gik manden pludselig hen og nikkede forurettede en skalle. Han begyndte derefter at slå ud efter ham,« fremgår det af rapporten.

Den overfaldne mand flygtede ind i en butik, hvor gerningsmanden fulgte efter. Personalet bad ham forlade stedet, hvilket han gjorde. Politiet efterforsker sagen som vold.

Torsdag blev flere bilister standset for at køre påvirkede.
I Assens blev en 72-årig mand sigtet for spirituskørsel på Næsvej, og i Odense blev en 40-årig mand fra Nordfyns Kommune taget for samme forseelse på Kløvermosevej.
På Fynske Motorvej blev en 33-årig mand fra Aalborg Kommune standset kort efter midnat og sigtet for spirituskørsel.

En forurettet i Odense fik stjålet både pung og telefon, mens han stod i elevatoren på Østre Stationsvej med tre mænd. De tre forsvandt efterfølgende, og offeret kunne ikke give signalement.

Derudover er der registreret flere indbrud:
I Vissenbjerg blev et vindue brudt op på Birkelunden, og der er stjålet smykker.
I Kerteminde og Langeskov er der anmeldt indbrud på henholdsvis Odensevej, Kærsangervænget og Vendersvej – i flere tilfælde via opbrudte vinduer.
Også i Prinsesse Maries Allé i Odense og på Enghavevej i Vester Skerninge er der brudt ind i boliger, mens et forsøg på indbrud på Klavsebøllevej i Tranekær mislykkedes.

Bil tabte nummerplade – og cykel hærværksramt
På Kelstrupvej i Vissenbjerg tabte en bil sin forreste nummerplade.
På Nørrevoldgade i Odense blev en bil ridset langs førersiden, og på Væddeløbsvej blev en cykel fundet med ødelagt bagskærm og sadel.

Politiet opfordrer vidner til voldsepisoden på Grønløkkevej til at kontakte Fyns Politi på 114.

19-årig kvinde sigtet for narkokørsel i Fredericia

0
19-årig kvinde sigtet for narkokørsel i Fredericia

En 19-årig kvinde fra Fredericia blev sent torsdag aften standset af politiet på Holstensvej og sigtet for at køre bil under påvirkning af stoffer. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Patruljen standsede bilen klokken 23.55 og foretog efterfølgende visitation af både fører og køretøj.

»Ved visitationen fandt vi 0,28 gram amfetamin og to piller, som også er omfattet af lovgivningen om euforiserende stoffer,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Kvinden blev sigtet for narkokørsel og besiddelse af stoffer.

Forbuddet mod el-løbehjul rammer både familier og arbejdspladser

0
Forbuddet mod el-løbehjul rammer både familier og arbejdspladser

Efter Fredericia indførte gratis bybusser, blev det markant lettere for mange borgere at komme rundt i byen. Men med flere passagerer følger nu et nyt problem. Et totalforbud mod at medtage el-løbehjul og cykler i busserne har skabt frustration blandt borgere, der er afhængige af at kombinere offentlig transport med andre transportformer.

En af dem er Rasmus, som hver dag afleverer sine børn i børnehave, før han fortsætter til arbejde. Han kalder beslutningen for »dybt urimelig« og uforståelig i en kommune, der samtidig taler om grøn transport og fleksible arbejdsveje.

»I min hverdag betyder det, at jeg står med et reelt problem. Jeg skal aflevere mine børn i børnehave om morgenen. Det kan jeg ikke gøre på el-løbehjul, for der er ikke plads til dem på det, og det ville heller ikke være forsvarligt. Derfor tager jeg bussen sammen med børnene og har mit el-løbehjul med, så jeg bagefter kan køre videre til mit arbejde,« fortæller Rasmus.

Han foreslår, at kommunen og busselskabet genovervejer beslutningen og indfører mere fleksible regler:
»Hvorfor kan man ikke lave en regel, hvor man må tage et sammenklappet el-løbehjul med, når man sidder med det ved sædet? Det fylder jo ikke mere end en sportstaske og optager ingen ekstra plads. Man kunne også overveje at sige, at forældre med børn gerne må tage det med, da det netop hjælper os til at få hverdagen til at hænge sammen.«

Rasmus påpeger, at beslutningen ikke kun rammer privatpersoner, men også lokale arbejdspladser og den generelle beskæftigelsesindsats, som Fredericia Kommune ellers prioriterer højt.

»Lige nu har Fredericia Kommune stort fokus på beskæftigelsesindsatsen – men det her er jo det stik modsatte af at hjælpe folk i arbejde. For mit vedkommende gør beslutningen det sværere at passe mit job og samtidig hente og bringe mine børn på en miljøvenlig måde.«

Ifølge Rasmus er det paradoksalt, at 3F, som repræsenterer mange af byens buschauffører, har været med i beslutningen:
»3F har været med i beslutningen, men resultatet er, at de faktisk gør det sværere for nogle af deres egne medlemmer, som mig, at komme på arbejde. Jeg fylder ikke ekstra i bussen, og jeg har børn med. Jeg kunne stille et spørgsmål om, hvorvidt 3F er klar til at betale for tabt arbejdsfortjeneste?«

Han beskriver situationer, hvor han tidligere uden problemer kunne tage sit el-løbehjul med:
»Det kan simpelthen ikke passe, at mine børn skal gå tre kilometer hjem efter en lang dag i børnehave, bare fordi kommunen forbyder mig at tage mit sammenklappede el-løbehjul med i bussen. Det rammer ikke bare familier, forældre og børn, men også arbejdspladser, som har brug for, at medarbejdere rent faktisk kan komme frem og tilbage på en fleksibel måde og stadig passe deres arbejde.«

Rasmus understreger, at han er villig til at tilpasse sig og tage hensyn til pladsen i busserne:
»Jeg er villig til at klappe mit el-løbehjul sammen og sidde med det – sådan som jeg faktisk også gjorde i dag, da bussen var fyldt. Jeg fylder ikke mere end nogen anden passager.«

For ham handler sagen om meget mere end transport – det handler om hverdagsliv, arbejdsdage og almindelig sund fornuft.
»Det her handler ikke om dovenskab, men om at kunne få hverdagen, arbejdet og børnepasningen til at fungere. Forbuddet bør tages op til genovervejelse,« siger Rasmus.

Beslutningen om at forbyde el-løbehjul og cykler i bybusserne blev vedtaget tidligere i oktober. Ifølge kommunen og busselskabet Umove er baggrunden pladsmangel og arbejdsmiljøproblemer for chaufførerne, som oplever konflikter, når passagerer forsøger at tage større genstande med i busserne.

Men for borgere som Rasmus betyder beslutningen, at den grønne og fleksible transport i hverdagen er blevet lidt sværere.

Eik på 19 stiller op til kommunalvalget: »De unge bliver ikke hørt – der bliver kun talt for os«

0
Eik på 19 stiller op til kommunalvalget: »De unge bliver ikke hørt – der bliver kun talt for os«

Han er 19 år, går til valg for Socialdemokratiet i Middelfart og lægger ikke skjul på, at han vil ryste den politiske kultur. Eik Frikke er blandt de yngste kandidater ved kommunalvalget – og det er præcis pointen.

»Jeg har altid gået op i, hvad der sker omkring mig. Jeg synes, der er mange, der gør det godt, men jeg kan også mærke, at jeg har lyst til at prøve at gøre det bedre. Når jeg taler med unge mennesker, så har de faktisk mange gode idéer og går op i, hvad der sker i verden. De får bare ikke lov til at sige det,« siger han.

Eik fortæller, at det netop er manglen på unges stemmer i den offentlige debat, der har fået ham til at stille op:
»Jeg ved, at mange unge ikke tør stå frem. Det har jeg måske lidt mere mod på. Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil give en stemme til dem, der ikke bliver hørt. Det er den største grund til, at jeg gør det her. Vi unge bliver ikke hørt.«

Ærlighed frem for tomme løfter

For Eik handler politik ikke om karriere, men om troværdighed og handling.
»Jeg tror på ærlig politik frem for tomme løfter. Når man har været i politik længe, bliver det ofte ens karriere, og så handler det mere om at bevare sin position end om at skabe forandring. Jeg har ikke noget at tabe. Jeg er rimelig ukendt, og derfor har jeg heller ikke noget behov for at pynte på tingene. Jeg vil hellere sige det, som det er.«

Unge skal tages alvorligt – ikke tales ned til

Når snakken falder på unges politiske indflydelse, bliver Eik alvorlig. Han deltager selv i Ungerådet og har oplevet, hvordan debatter ofte bliver domineret af politikere, der taler om unge – men sjældent med dem.
»Der er rigtig mange kendte politikere i Middelfart, som siger, at de taler for de unge, men det passer bare sjældent. Et godt eksempel er transport. Til valgdebatterne var alle unge enige om, at vi mangler bedre offentlig transport. Politikerne på scenen sagde, at det ville de arbejde for – men der sker ikke noget. Det bliver tomme løfter,« siger han og fortsætter:
»Det handler ikke kun om at engagere unge. Det handler om at begynde at lytte til de unge.«

Når døren bliver lukket i

Selvom Eik oplever stor opbakning fra sine partifæller i Socialdemokratiet og fra DSU, har han også mærket modstanden, når han går dør til dør for at tale med vælgerne.
»Jeg har fået masser af hjælp og støtte i partiet, men når man står ude hos vælgerne, kan man godt mærke, at nogle ser anderledes på én, fordi man er ung. Jeg har oplevet, at folk taler lidt ned til os, og nogle gange får man bare en dør i hovedet,« fortæller han.

Han husker særligt én episode, der satte sig fast:
»En mand sagde direkte til mig: ’Jeg gider i hvert fald ikke snakke med jer,’ og så smækkede han døren. Det føles lidt som at få en kold skulder, fordi man er ung og ikke har samme erfaring. Jeg tror, mange vurderer os, før de overhovedet har lyttet.«

Alligevel holder Eik fast.
»Jeg tror på, at man er nødt til at starte et sted. Hvis unge ikke selv stiller op, så ændrer tingene sig jo aldrig. Det handler ikke kun om alder – det handler om mod. Og det har jeg,« siger han.

Et nyt perspektiv på politik

Eik Frikke håber, at hans kandidatur kan inspirere andre unge til at engagere sig.
»Politik skal ikke være noget fjernt eller kedeligt. Vi unge lever midt i de beslutninger, der bliver truffet – og vi skal have lov til at være en del af dem. Jeg vil gerne vise, at man godt kan gøre en forskel, også selvom man kun er 19 år.«

32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

0
32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på, hvor mange danskere der kan miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance får gennemført sit forslag om at halvere dagpengeperioden. I Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart drejer det sig samlet om over 1.500 mennesker.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør nu en analyse, der sætter tal på, hvor mange danskere der vil miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance’s forslag om at halvere dagpengeperioden bliver gennemført. På landsplan drejer det sig om 32.000 personer, og i Trekantområdet alene flere end 1.500.

Dagpengesystemet har gennem årtier været et af de mest omdiskuterede elementer i den danske velfærdsmodel. Systemet blev grundlagt i 1907 med indførelsen af den såkaldte Ghent-model, hvor fagbevægelsen administrerede forsikringen mod arbejdsløshed med støtte fra staten. Det var et kompromis mellem liberal individualisme og social tryghed, som siden blev en af grundpillerne i den moderne arbejdsmarkedsmodel.

I 1960’erne og 1970’erne blev dagpengene udbygget som en del af velfærdsstatens sociale fundament. Kompensationsgraden var høj, og ordningen blev betragtet som en garanti for økonomisk tryghed, hvis uheldet ramte. Men de økonomiske kriser i 1970’erne og 1980’erne ændrede balancen. Stigende ledighed og pres på de offentlige udgifter fik skiftende regeringer til at justere reglerne, så fokus gradvist flyttede sig fra passiv forsørgelse til aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den første store reform kom i 1990’erne under Poul Nyrup Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev reduceret markant, og nye krav om aktivering og uddannelse blev indført. Målet var at skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige fik pligt til at stå til rådighed for job og opkvalificering.

Den næste skelsættende reform kom i 2010 under Lars Løkke Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Reformen blev gennemført under finanskrisen og fik store konsekvenser for tusindvis af danskere, der mistede dagpengeretten. Kritikerne mente, at reformen underminerede den sociale kontrakt, mens tilhængerne kaldte den nødvendig for at bevare dansk økonomis konkurrenceevne.

I 2015 forsøgte Helle Thorning-Schmidts regering at skabe en ny balance. En modernisering af dagpengesystemet skulle gøre det mere fleksibelt og mindre brutalt. Man indførte en model, hvor de ledige kunne forlænge dagpengeperioden ved at tage småjob undervejs, og hvor ydelserne blev tilpasset mere individuelt.

Siden har den politiske debat igen forskudt sig. Mette Frederiksen-regeringen har kombineret højere dagpenge i starten af ledighedsperioden med en hurtigere nedtrapning, mens Liberal Alliance i dag går i den modsatte retning og foreslår en yderligere halvering af dagpengeperioden.

Historien om dagpengene er i virkeligheden historien om Danmark selv – om den evige forhandling mellem tryghed og ansvar. Systemet er blevet justeret og reformeret mange gange, men det grundlæggende spørgsmål er stadig det samme som i 1907. Hvor meget sikkerhed skal man have som borger, og hvor meget frihed skal arbejdsmarkedet have til at presse den enkelte i beskæftigelse.

Liberal Alliances aktuelle forslag går ud på at forkorte perioden fra to år til ét. Tanken er at skabe et arbejdsmarked, hvor ledige hurtigere vender tilbage i job. Men ifølge AE vil konsekvensen være, at tusindvis af familier mister deres økonomiske sikkerhedsnet, selv i en tid, hvor beskæftigelsen generelt er høj.

»En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet,« siger vicedirektør i AE, Emilie Damm Klarskov. Hun kalder dagpengesystemet en grundpille i den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi det, som hun udtrykker det, er »en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent for at få tryghed, hvis de mister deres arbejde.«

Hun peger på, at dagpengesystemet historisk har været med til at skabe balance i et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan tilpasse medarbejderstaben uden at sende mennesker ud i økonomisk ruin. »Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Mange rammes i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart

Analysen bygger på data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistik. Den viser, at omkring 17,5 procent af landets dagpengemodtagere i løbet af 2024 havde brugt mere end ét år af dagpengeperioden. De vil være blandt dem, der mister retten til dagpenge, hvis forslaget bliver virkelighed.

I Fredericia drejer det sig om 280 personer, svarende til 17,3 procent af de ledige. I Kolding er tallet 490 personer, i Vejle 570 personer og i Middelfart 160 personer. Samlet set står dermed flere end 1.500 borgere i Trekantområdet til at miste forsørgelsen, hvis dagpengeperioden forkortes.

AE’s analyse viser også, at seniorer rammes hårdest. Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent, mens det blandt de under 30-årige er 10,9 procent. Samtidig peger tallene på, at ledige medlemmer af visse akademiske og frie a-kasser vil blive ramt oftere end medlemmer af mere traditionelle fagforeningskasser.

En debat om arbejdsmarkedets fremtid

Diskussionen om dagpengenes længde handler ikke kun om økonomi, men om, hvordan Danmark ønsker at indrette sit arbejdsmarked. Liberal Alliance har gennem længere tid argumenteret for, at systemet skal belønne hurtigere omstilling, mens mange på den anden side ser dagpengeretten som en nødvendig tryghed, der skaber stabilitet i en omskiftelig tid.

AE’s analyse lægger sig midt i denne debat. På den ene side står ønsket om at øge arbejdsudbuddet, på den anden side frygten for, at kortere dagpenge vil øge uligheden og skabe utryghed i de familier, der allerede kæmper med en presset økonomi.

»Dagpengesystemet er en central del af vores sociale kontrakt,« siger Emilie Damm Klarskov. »Det er netop denne balance mellem fleksibilitet og tryghed, der har gjort den danske model stærk og konkurrencedygtig.«

Et spørgsmål om balancen mellem tryghed og frihed

Analysen fra AE kommer på et tidspunkt, hvor flere partier på Christiansborg diskuterer, hvordan arbejdsudbuddet kan øges uden at skabe social uro. Mens beskæftigelsen er høj, peger mange økonomer på, at Danmark står over for mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren og industrien.

Forslaget om at halvere dagpengeperioden kan derfor blive et af de centrale temaer i den kommende arbejdsmarkedsdebat, hvor grænsen mellem frihed og sikkerhed igen skal trækkes op.

Selv blandt vælgere, der normalt støtter reformer, er spørgsmålet ikke uden følelser. For mange handler dagpengene ikke kun om økonomi, men om tillid. Tillid til, at staten griber dem, hvis de mister arbejdet – og tillid til, at systemet er bygget til både at støtte og stille krav.

Bilist vendte rundt på motorvejen ved Bramming – politiet efterlyser vidner

0
Bilist vendte rundt på motorvejen ved Bramming – politiet efterlyser vidner

Onsdag morgen klokken 7.40 kunne det være gået helt galt på Esbjergmotorvejen ved Bramming.

En patrulje fra Syd- & Sønderjyllands Politi forsøgte at standse en bilist, der havde overhalet højre om i tæt trafik. Men i stedet for at standse, foretog bilisten en farlig manøvre, der satte adskillige trafikanters liv i fare.

»Bilisten bremsede hårdt op foran en blokvogn, kørte ind over en spærreflade og lavede en U-vending op på tilkørselsrampe 72 – mod færdselsretningen. Flere bilister måtte bremse eller undvige for at undgå at blive ramt,« oplyser vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet betegner episoden som yderst farlig kørsel og arbejder nu på at finde frem til føreren.

Der er tale om en sølvgrå Renault Clio, som kørte med stjålne nummerplader.

»Bilisten udsatte mange andre for stor fare, og vi forsøger nu at finde frem til vedkommende. Vi vil meget gerne høre fra andre trafikanter, der var vidne til kørslen eller har optagelser fra dashcam,« siger Søren Vraa Larsen.

Hvis du har set episoden eller har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Medie: Fredericia henter svensk ligalandsholdsspiller

0
Medie: Fredericia henter svensk ligalandsholdsspiller

Fredericia Håndboldklub opruster markant efter en skuffende start på sæsonen. Ifølge HBOLD.dk har klubben sikret sig den svenske playmaker Adam Ljungquist fra IFK Skövde

Den 22-årige svensker har haft en imponerende sæsonstart i den svenske liga med 52 mål og 26 assists i ni kampe, og han stod for blot en uge siden på banen mod Fredericia i European League. Næste gang de to klubber mødes, den 2. december i Middelfart Sparekasse Arena, bliver det med Ljungquist i den røde FHK-trøje.

Ifølge HBOLD.dk har Fredericia købt Ljungquist fri af sin kontrakt i IFK Skövde med øjeblikkelig virkning. I øjeblikket deltager han på samling med det svenske ligalandshold – samme trup som FHK’s Kasper Palmar – og når samlingen er slut, ventes han officielt præsenteret som ny FHK-spiller.

Med skiftet får Fredericia endnu en stærk profil på playmakerpositionen, hvor Ljungquist skal danne trio med landsmanden William Moberg og Jonas Kruse.

Fredericia ligger i øjeblikket nummer ti i Herreligaen, á point med Skjern på den slutspilsgivende ottendeplads. Efter en sæsonstart præget af skader og cheftrænerskifte har klubben nu for alvor markeret sig på transfermarkedet.

Tidligere på ugen hentede FHK Mads Thymann i Lemvig-Thyborøn, og med tilgangen af Adam Ljungquist sender klubben et klart signal om, at man stadig har store ambitioner for sæsonen.

På portalen eurohandball.com figurerer Ljungquist allerede som spiller for Fredericia Håndboldklub.

LEDER: Forvaltningens valg

0
LEDER: Forvaltningens valg

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Fyns Politi afblæser efterlysning af pige i Glamsbjerg – der er ikke sket noget kriminelt

0
Fyns Politi afblæser efterlysning af pige i Glamsbjerg – der er ikke sket noget kriminelt

Fyns Politi har nu afblæst efterlysningen af den pige, der tidligere i dag blev set stige ind i en varebil i Glamsbjerg. Politiet oplyser, at der er skabt fuld klarhed over situationen, og at der ikke er sket noget kriminelt.

»Den omtalte pige blev hentet af en pårørende i en varebil. Pigen var ikke klar over, at det var den pårørende, der skulle hente hende, og derfor virkede hun forvirret,« fortæller Fyns Politi.

Et vidne bemærkede pigens forvirring og antog, at de to ikke kendte hinanden, og kontaktede skolen, som derefter alarmerede politiet.

Politiet understreger, at vidnet handlede helt korrekt.

»Det er vigtigt for os at understrege, at vidnet gjorde det helt rigtige. Der er dermed ikke sket noget kriminelt. Vi takker for de mange henvendelser og sætter stor pris på borgernes engagement,« skriver Fyns Politi.

Politiet retter samtidig en tak til både medier og borgere for hurtigt at dele den oprindelige efterlysning, så situationen kunne blive opklaret.

DI opfordrer Venstre og Konservative til at gå ind i regeringsdrøftelser

DI opfordrer Venstre og Konservative til at gå ind i regeringsdrøftelser

0
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget. Mere end to uger efter valget er...