Leder: Saglige og sobre sidste ord

Af
Andreas Andreassen
-
0
Leder: Saglige og sobre sidste ord

I morgen er det vælgernes tur til at svare politikerne i Fredericia Kommune. I aftes deltog alle spidskandidaterne i den sidste store debat inden valget hos MesseC. Det blev en lang aften med mange ord fra samtlige politikere, der i løbet af dagen vil udkomme på AVISEN. Konklusionerne må vælgerne selv drage. Men det blev en meget sober og saglig debat, der viser, hvor politikerne er enige og uenige.

Duellen blev også en demonstration af, hvor usikre de kommende konstitueringsforhandlinger kan blive. Der tegner sig et meget broget billede, selvom størstedelen af partierne udenom Socialdemokratiet er enige om, at der skal være en ny politisk ledelse i Fredericia efter valget. Det blev sagt klart og tydeligt. Skarpest stod Malene Søgaard-Andersen og Cecilie Roed Schultz, der begge var så knivskarpe, målrettede og beslutsomme, at denne nye alliance kan få afgørende betydning for Fredericias fremtid, hvis Enhedslisten og SF får et godt valg.

For de sætter en klar kurs. Cecilie Roed Schultz hamrede også ind i de blå partier og borgmesterpartiet, da hun udfordrede dem på, hvor de ville spare på velfærden henne. Enhedslisten placerer sig sammen med SF som en garanti mod nedskæringer, hvis Fredericia skal regeres på deres stemmer. Borgmesteren udfordrede dem på, hvordan pengene skulle findes, samt mindede om, at det er forvaltningen, der er kommet med sparekataloger. Men det rokkede ikke en millimeter ved Schultz og Søgaard-Andersen. Deres stemmer kan dermed, hvis deres udmeldinger står ved magt, ikke bruges til besparelser på kernevelfærd. Det er en pris, både de blå partier og Socialdemokraterne bliver nødt til at forholde sig til.

Borgmesteren ærgrede sig over forløbet, der i de sidste to år har holdt Socialdemokratiet udenfor indflydelse, selvom de har haft borgmesterposten. Og han lagde op til selvransagelse, hvis han får lov til at fortsætte på posten. Alt i alt fremstod Christian Bro saglig og sober, og han ydede sin klart bedste præstation under hele valgkampen. Det var en ærlig og ydmyg borgmester, der i en sidste appel ikke var konfronterende, men spurgte ind til samtlige af de andre partiers oplevelse af Fredericia og fremtiden. Da det var hans tur til at forsvare Socialdemokratiet, kom stormen som forventet, men det lykkedes Christian Bro at fastholde en sober tone og svare for sig. Derfor kunne man nøjes med at konstatere forskellene mellem partierne. Det klædte borgmesteren utrolig godt, at han ikke lod angrebene få ham ud på et sidespor, men holdt sig til de svar, han kunne finde, der ikke var for mange følelser og negativ tone i.

Også Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fik stormen mod sig. Men som den fighter han er, tog han selv angrebet mod blandt andet Venstres Peder Tind: Kan vi samarbejde, Peder? Det gentog han igen og igen. Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti angreb ham for at have skiftet kurs fra før forrige valg til nu. Det tog han på sig og sagde, at nu var det et andet parti, for de havde fået ansvar og lagt hånden på kogepladen.

Peder Tind fra Venstre var ualmindelig velforberedt. Der formede sig et klart billede af en behagelig, dynamisk og glad mand, der gerne ville Fredericia. Hans lokalpatriotiske stil slog alting på plads, for stoltheden over byen og de mange muligheder var den drivende kraft i hans argumentation. Samtidig var debatten med til at illustrere, at der er en bred tillid til, hvorledes en borgmester med navnet Tind ville kunne favne alle partier. Der er intet polemisk over hans ord, og de andre spidskandidater lader til at kunne lide den socialliberale tilgang. Det bliver derfor ualmindeligt spændende, hvis Venstre kan fastholde deres nuværende styrke, at se om Tind kan finde de andre partiers tillid. Den største tvist er fortsat Tommy Rachlitz Nielsen, men valgresultatet vil under alle omstændigheder ændre på fundamentet, når antallet af mandater til de enkelte partier endeligt står fast.

Der vil være vindere og tabere i morgen aften. Men som den sidste duel i valgkampen viser, er det mest spændende, hvordan forhandlingerne overhovedet vil komme i stand. For man skal sidde med kuglerammen og regne. Hvis Socialdemokratiet får absolut flertal, som i 2017, er diskussionen naturligvis slut. Men er resultatet broget til begge sider, må alle vente spændt på, hvem der kan tale med hvem.

Uanset hvad, så ønsker AVISEN held og lykke til fredericianerne. Nu gælder det, Fredericia. Vi skal leve med resultatet de næste fire år. Det er faktisk til afslutningen af dette årti. Tænk jer godt om. Fremtiden forandrer sig, ingen kender den. Tænk over, hvilken kultur der skal lede Fredericia.

Skal det være en kultur med Fredericia som hjerteblod? Eller skal det være en forvaltningsstyret kommune, hvor folk pendler hertil og bestemmer stort og småt på vores vegne?

Valget er dit.

Tak for valgkampen, kære politikere. Må den bedste mand og kvinde vinde.

Fredericia Gymnasium leverer i aften spændende måling

Af
Janus Bang
-
0
Fredericia Gymnasium leverer i aften spændende måling

Dagen før kommunalvalget den 18. november 2025 gennemfører eleverne på Fredericia gymnasium en omfattende meningsmåling, hvor de ringer til et stort antal fredericianere, for at høre, hvor folk vil sætte deres kryds. Målingen afventes med spænding af lokalpolitikerne, der ved 19-tiden i aften kan læse resultaterne her på AVISEN.

Hvordan vurderer fredericianerne den politiske situation, og hvor vil de sætte deres kryds. I dag skal eleverne på gymnasiet prøve kræfter med det politiske arbejde, hvor de selv kommer til at spille en rolle, når de mange kandidater sidder klar for at høre resultatet.

Det er et kontinuerligt problem at engagere unge i politik, men med denne indgående oplevelse af spændingen i politik, får mange en fornemmelse af, hvad der kan være på spil.

Flere spidskandidater fortæller til AVISEN, at de tager målingen fra Fredericia Gymnasium som alvor, og at byens mest kendte uddannelsesinstitution før har ramt tæt på. Derfor sidder mange også klar til at komme med kommentarer til målingen i dag, hvor det er sidste chance for at påvirke vælgerne.

Selve målingen begynder klokken 16, hvor eleverne går ud i klasselokalerne for at begynde at ringe Fredericia op. Når de mange opkald er færdige, vil eleverne og samfundslærerne bearbejde resultaterne. Herefter vil resultatet blive offentliggjort.

Fredericia, tag magten tilbage!

Af
Christina Koch Petersen
-
0
Fredericia, tag magten tilbage!

Et byråd er ikke en hyggeklub, det er en professionel bestyrelse og den øverste ledelse af en milliardforretning, med tusindvis af ansatte.

Når kommunalbestyrelsen og dermed byrådet, ikke handler konsekvent overfor svigtende resultater, massive skred i “kundetilfredsheden, og dårlig ledelse på direktionsgangen, er de ganske enkelt ikke deres funktion værdig. 

I en privat virksomhed ville en sådan bestyrelse blive skiftet ud. Dårlige resultater, er bestyrelsens ansvar, og det samme gælder i kommunen. Når byrådet vælger direktører, godkender politikker og retning, bærer de hele det politiske og ledelsesmæssige ansvar for, hvordan kommunen fungerer, både i maskinrummet og bestyrelseslokalet. At spille ofre som øverste ansvarlige i egen organisation, er en uacceptabel ansvarsforflygtigelse og et brud på det tillidsmandat, borgerne har givet dem.

Byrådet klager over de beslutninger de selv har truffet, en ledelse de selv fastholder og forlanger undersøgelse af penge de selv har brugt. De klager over strukturer, som om det var naturkræfter, de ikke har kunne påvirke, i stedet for at handle og bruge deres magt til at standse skaderne og skabe den nødvendige forandring. 

Ved utallige vælger- og debatmøder, tales der igen og igen om fokus på folkeskolen, bedre kernevelfærd, bedre trivsel, bedre styring. Men man kan ikke stå og tale om fokus og forbedringer, som man allerede har haft fire år til at gøre noget ved. Hvis det virkelig var så afgørende, hvorfor er det så ikke sket? 

Tilliden til Fredericias byrådspolitikere kan ligge et meget lille sted, hvilket burde udløse politisk selvransagelse, alarmklokker og klædelig ydmyghed. Men intet tyder på, at erkendelsen overhovedet er trængt ind. Byrådspolitikerne fortsætter ufortrødent i et afkoblet spor, som om vælgernes mistillid ingen rolle spiller.

Borgerne skriger efter forandring, og det er derfor et hån mod kommunens skatteydere, når der ifølge lokale medier, ikke er udsigter til den store ændring efter valget, hverken blandt de siddende politikere eller i den førte politik, uanset hvilken fløj eller partier, der løber med flertallet. Kommunens borgerne behandles som et slags ligegyldigt publikum, der bare skal lade sig nøje med politiske gentagelser og lunkne løfter om at “vi gør det bedre næste gang”.

Fredericia og Fredericias borgere fortjener meget mere end det. 

Så kære borgere, hvis der skal ske en forandring, skal I tage magten tilbage. Stem derfor ikke på kun på partifarve eller spidskandidater på genvalg. Stem personligt på nye kræfter lidt længere nede på listen eller stem på nye partier og deres kandidater.

I bestemmer, hvem der skal sidde i byrådet. I bestemmer, om den politiske kultur skal forandres. I bestemmer, om de næste fire år skal ligne de sidste fire

I bestemmer og I har magten. Grib den!

40-årig stoppet for narkokørsel i Fredericia – og tilfældig bilist overfaldet i Kolding

Af
Redaktionen
-
0
40-årig stoppet for narkokørsel i Fredericia – og tilfældig bilist overfaldet i Kolding

Søndag eftermiddag klokken 16.33 standsede politiet en 40-årig mand på Teglværksvej i Fredericia, hvor han viste sig at være påvirket af stoffer. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved mandagens pressebriefing. Manden blev kortvarigt anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den anden sag, som politiet fremhæver fra døgnrapporten, stammer fra Kolding, hvor en 25-årig mand klokken 16.49 anmeldte vold.

Ifølge den forurettede kom han kørende på Erik Klippingsvej, da en anden bilist pludselig bremsede hårdt op foran ham. Herefter steg bilisten ud, bad den 25-årige om at rulle vinduet ned og råbte, at han skulle “køre ordentligt”, før han slog ham i ansigtet.

Den 25-årige beskriver gerningsmanden som:
– 40-45 år,
– ca. 180 cm høj,
– mørkt hår og gråligt skæg,
– mellemøstlig af udseende,
– kørende i en mørkeblå bil.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen og hører gerne fra vidner, der har set episoden eller køretøjet i området.

Christian Jørgensen: »Brug nu for fanden den sunde fornuft«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen: »Brug nu for fanden den sunde fornuft«

Otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. For Liberal Alliances Christian Jørgensen er problemet tydeligt – men løsningen er ikke flere regler. Han efterlyser sund fornuft, lokale prioriteringer og mindre bureaukrati.

Når snakken falder på luft, temperatur og trivsel i skolernes klasselokaler, er der sjældent politisk uenighed om, at problemet findes. Men for Christian Jørgensen fra Liberal Alliance er det, der mangler, ikke flere love og bekendtgørelser – det er simpel opmærksomhed.

»Jeg ville umiddelbart have troet, at det var 10 ud af 10, der ønskede, at man skulle prioritere det,« siger han med et lille grin, da han hører, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark vil have kommunerne til at forbedre indeklimaet i skoler og daginstitutioner.

Han mener, at emnet slet ikke får den brede bevågenhed, det fortjener.
»Jeg synes jo fra tid til anden, at medierne tager det op, men det er jo så typisk i forbindelse med nogle forældreklager, og det så ligesom popper op som enkeltsager. Jeg synes jo ikke rigtigt, at det er sådan noget, der har haft en bred bevågenhed i forhold til, hvor vigtigt et emne det er.«

Et ansvar, der starter lokalt

For Christian Jørgensen handler løsningen om at tage ansvar dér, hvor problemerne opstår – i kommunerne selv.
»Man kan sige, at i folks private hjem, og i kommunens ejendomme, der har ejerne jo selvfølgelig et ansvar for at have en attention på det. Og så må man jo appellere til, at i det omfang, at det er på de kommunale ejendomme – og det er jo nok det, der er lidt i fokus – hvis vi har skoler, plejehjem eller andre kommunale bygninger med dårligt indeklima, så må vi jo håbe, at medarbejdere og ledere i de pågældende steder melder ind til ejendomsafdelingen ved kommunen og gør opmærksom på udfordringerne,« siger han.

Men han tilføjer, at borgerne også spiller en vigtig rolle.
»Man må jo have et håb om, at forældre, som jo som regel er relativt oppe på stikkerne, når det gælder deres børn, råber vagt i gevær. For én ting er dårlig luft og tung stemning – det kan vi jo huske alle sammen – noget andet er, hvis det udvikler sig til skimmelsvamp eller andre alvorlige ting, der kan give helbredsskader.«

Et problem, der ikke overrasker

Ifølge en ny undersøgelse oplever tre ud af fem forældre problemer med luft og temperatur i deres børns skole. Det bekymrer Jørgensen, men det overrasker ham ikke.
»Det er nogle bekymrende tal, men det er ikke tal, der overrasker mig. En stor del af den kommunale bygningsmasse er gammelt byggeri, hvor man ikke var så fokuseret på de her problematikker. Det kan give problemer, hvis der er overisoleret eller mangler ordentlig udluftning. Det er jo ikke det hele, der er blevet vedligeholdt, som det burde, og fulgt med tiden med moderne udluftningssystemer og den slags ting. Så det er et problem,« siger han.

Han peger på paradokset i, at man taler om at løfte folkeskolens niveau, mens man ignorerer de fysiske rammer.
»Det er jo ikke nyt, at vi alle sammen hylder og skriger om, hvor meget fokus vi skal have på folkeskolen, og at vi skal have forbedret vores karaktergennemsnit, så vi kan begynde at nærme os et landsgennemsnit. Men med den anden hånd får vi at vide, at det indeklima, vi har, koster et år på læringen. Det er jo et paradoks, så vi er nødt til at se det.«

Mindre lovgivning – mere sund fornuft

Mens flere partier og organisationer foreslår nationale krav og standarder for luftkvalitet, advarer Jørgensen mod at drukne indsatsen i administration.
»Jeg ved ikke, om vi har brug for mere rigid lovgivning og administration. Jeg synes, det her bør være almindelig sund fornuft,« siger han og uddyber:
»Kommunens ejendomsafdeling bør som en del af deres årshjul lave et indeklimacheck på de kommunale ejendomme. Jeg synes ikke, vi behøver mere lovgivning og mere administration, men vi behøver noget sund fornuft og noget rettidig omhu.«

Han understreger, at et landsdækkende krav kun giver mening, hvis kommunerne får mulighed for at følge med økonomisk.
»Hvis du pålægger alle kommuner en given standard for indeklima, og nogle kommuner som for eksempel Fredericia har et vedligeholdelsesefterslæb, så vil det koste et trecifret millionbeløb at bringe alle bygninger i orden. Så er man jo nødt til samtidig at lempe kommunens anlægsloft og sige, at det her er en ekstraordinær situation. For så skal vi indeklima-optimere alle vores ejendomme, og det koster penge,« siger han.

Pas på bureaukratiet

Jørgensen frygter, at en national lovgivning kan ende med at flytte fokus væk fra selve problemet.
»Det, der bekymrer mig, når jeg får den her slags spørgsmål, er, at vi risikerer at lave en masse regler, en masse administration, og så skal der ansættes medarbejdere til at holde styr på det. Så ender vi med at bruge flere penge på bureaukrati og opfølgning, end vi rent faktisk bruger på at forbedre indeklimaet,« siger han.

Han drager en parallel til en sag om nye skolebøger.
»Der har jo lige været en ny sag, hvor man skulle bruge nogle hundrede millioner på nye skolematerialer. Og da man så går ind og undersøger efterfølgende, hvor mange penge der er brugt til at købe materiale for, så er det 47 procent af de beløb, der var sat af. Det er sådan noget, vi skal passe på med i det her samfund,« siger han.

Hans pointe er klar.
»Brug nu for fanden den sunde fornuft, og så kan en kommunal ejendomsafdeling godt finde ud af at tjekke indeklimaet og sætte ind der, hvor det er værst først. Få det prioriteret og fortæl det politiske niveau, at den er helt gal her og her, så vi kan få gjort noget ved det. Men vi har ikke brug for en masse ekstra bureaukrati og bøvl og omkostninger væltet ned over os.«

Susanne Eilersen: »Vi har forsømt vores skoler – og det kan mærkes på indeklimaet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Susanne Eilersen: »Vi har forsømt vores skoler – og det kan mærkes på indeklimaet«

For Dansk Folkepartis Susanne Eilersen er dårligt indeklima et tydeligt tegn på mange års manglende vedligehold. Hun glæder sig over, at Fredericia endelig er i gang med en samlet renoveringsplan, men erkender samtidig: »Vi har ikke gjort nok – og vi gør det ikke hurtigt nok.«

Da den landsdækkende undersøgelse viste, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner, var det ingen overraskelse for Susanne Eilersen (DF). Hun har længe peget på, at mange af kommunens folkeskoler ganske enkelt er forældede.

»Det er jo nok ikke et område, der har fået nok opmærksomhed. Vi ved jo godt, at når skolerne er nedslidte, så følger der også problemer med indeklimaet. Vi har skoler, som ikke er tidssvarende, og derfor er jeg glad for, at vi både bygger nyt og har sat penge af til at renovere,« siger hun.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at arbejdet skrider frem for langsomt. »Gør vi det så hurtigt nok? Nej, det gør vi nok ikke. Vi gør det så hurtigt, vi kan i forhold til den økonomi, vi har, men det går ikke stærkt nok,« siger hun.

Et efterslæb, der har stået på i årtier

Ifølge Eilersen er den nuværende situation resultatet af mange års forsømmelse. »Jeg har så mange skoler i Fredericia, som ikke er tidsvarende, som er bygget i 70’erne. Og når vi ikke renoverer mere, så nej, vi har ikke gjort nok. Alle skoler har fået lov til at stå og forfalde i rigtig mange år, uden at vi har investeret i dem,« siger hun.

Hun peger på et politisk ansvar, der går langt tilbage. »Det må vi jo kigge på – os der har siddet i byrådet og dem, der har lavet budgetterne. Vi har ikke fået prioriteret godt nok. Når vi står med sådan en stor pukkel nu, så kan vi ikke sidde og sige, at vi har gjort det godt nok.«

Indeklima som en del af kommunens kerneopgave

For Eilersen hænger trivsel, sundhed og bygningernes tilstand tæt sammen. Hun sammenligner situationen med arbejdspladser, hvor der løbende foretages vurderinger af arbejdsmiljøet.
»På alle mulige arbejdspladser har man APV’er, hvor man bliver vurderet en gang om året – og det burde man jo også have i folkeskolerne. Helt klart, det burde man,« siger hun.

Hvis den model blev indført, ville kommunerne automatisk få en forpligtelse til at følge med i indeklimaet, mener hun. »Det vil jo nok være en afløber af det, jeg siger, hvis man også har APV’er på folkeskolen. Så bliver man jo forpligtet til det,« siger hun og tilføjer: »Der har været for lidt fokus på, hvordan skoler og institutioner i det hele taget har fungeret. Det skal vi kigge mere ind i.«

Planer er gode – men tempoet skal op

Eilersen anerkender, at Fredericia nu har taget hul på en planlagt renovering af folkeskolerne, men hun efterlyser mere fart. »Jeg kunne godt have tænkt mig, at vi kunne gøre det hurtigere. Men jeg er trods alt glad for, at vi er kommet i gang og har lagt en plan,« siger hun.

For hende handler det ikke kun om skolerne, men om alle kommunens bygninger. »Vi er nødt til at have klima og indeklima med i vurderingen af alle vores institutioner – også kontorfaciliteter som Rådhuset, som er bygget fra en tid, hvor det er koldt om vinteren og varmt om sommeren. Der har vi begyndt at lave klimaskærme, men der er stadig steder, hvor vi ikke er i mål,« siger hun.

Kommunal frihed – men også ansvar

Debatten om nationale minimumskrav for indeklima deler vandene. Hvor nogle ønsker fælles standarder, holder Eilersen fast i, at kommunerne skal have frihed – men også pligt til at handle.
»Jeg kan godt lide kommunalt selvstyre. Der er vi bare forskellige kommuner, og jeg er glad for, at vi har lagt en plan. Hvis der kom fælles krav, ville nogle kommuner have meget svært ved at honorere dem inden for en vis tidsramme,« siger hun.

Samtidig advarer hun mod at tro, at flere regler automatisk skaber bedre resultater. »Pengene kan kun bruges én gang. Hvis man lægger for mange krav oveni, må man spørge sig selv, hvad man så må sætte til side,« siger hun.

Renovering før nybyggeri

Når det gælder spørgsmålet om at bygge nyt eller forbedre det eksisterende, lægger Eilersen vægt på sund fornuft og klimahensyn. »Jeg synes jo heller ikke, at man bare skal bygge nyt. Der er jo også noget med de CO₂-neutrale mål, vi skal nå, og hvilket klimaaftryk det sætter at rive ned og bygge nyt. Hvis bygningerne er i ordentlig stand, kan jeg godt lide tanken om at renovere dem,« siger hun.

Men beslutningerne skal træffes konkret fra sag til sag. »Der er selvfølgelig en grænse for, hvornår det kan betale sig og ikke betale sig. Der skal vi have nogle kloge folk med på råd. Det skal være en vurdering fra gang til gang,« siger hun.

Klimabevidst og praktisk fremtid

Forbedret indeklima går hånd i hånd med energibesparelser, og det er ifølge Eilersen allerede tænkt ind i kommunens byggeprojekter. »Når man renoverer og bygger nyt, så er der jo nogle nye klimastandarder, man skal bygge efter – vinduer med flere glas og alt muligt andet. Selvfølgelig skal vi renovere smart,« siger hun.

Hun ser arbejdet som en løbende proces, der vil strække sig over mange år. »Vi har fået øjnene op for det nu, og nu er vi i gang. Jeg tænker, det bliver noget, der bliver ved – både klimaet og indeklimaet,« siger hun.

Christian Jørgensen: Det er dyrt – men det kræver prioritering, hvis vi vil ændre det

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Christian Jørgensen: Det er dyrt – men det kræver prioritering, hvis vi vil ændre det

Liberale Alliances Christian Jørgensen kalder huslejeniveauet på plejehjem højt og uværdigt for mange ældre – men peger på, at løsningen kræver økonomiske prioriteringer og færre regler.

Når ældre borgere flytter fra deres egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Christian Jørgensen (LA) er forklaringen, at der følger mere end bare fire vægge med.

»Det er vel et udtryk for, at der følger en pakke med, som omfatter mere end bare en bolig,« siger han.

Han peger på, at der med plejeboligen følger personale, service og tryghed.

»Der følger jo ligesom en plejepakke med – altså et personale og nogle fælles faciliteter og nogle fælles rum og noget tryghed. Det er det, der i gåseøjne er forklaringen på det,« siger han.

To forskellige produkter

Jørgensen mener, at man ikke direkte kan sammenligne livet i egen bolig med opholdet på et plejehjem.

»Man kan ikke sammenligne en til en og sige, at indtil nu har man boet i en treværelses til 5.000 kroner om måneden, og nu flytter man så på plejehjem i en lille plejebolig og giver 9.000 kroner. Jeg kan sagtens forstå, at det forekommer dyrt, men man er nødt til at se det i den kontekst, at det er to forskellige produkter,« siger han.

»Det er en høj egenbetaling«

Alligevel mener Jørgensen, at egenbetalingen for ældre er for høj.

»I den bedste af alle verdener ville jeg jo gerne kunne sige, at nej, det er ikke rimeligt. Jeg synes i gåseøjne, at det er en høj egenbetaling,« siger han.

Han finder det særligt problematisk, at ældre mennesker – ofte svækkede og afhængige af hjælp – må bruge det meste af deres pension på husleje.

»Ældre mennesker, som typisk af helbredsmæssige årsager er tvunget til at bo på et plejehjem, skal betale så stor en andel af deres pension for at bo. Det synes jeg ikke er rimeligt,« siger han.

Han peger også på, at mange ældre reelt har begrænset glæde af de fælles faciliteter, som de betaler til.

»Man kan jo spørge, hvor meget gavn og glæde de, der tilbringer en stor del af tiden i sengen eller i deres lænestol, egentlig har af fællesrum og aktiviteter, som de sjældent deltager i. Men sådan er konstruktionen jo,« siger han.

»Det kræver en prioritering«

Ifølge Christian Jørgensen findes der ikke et nemt svar på, hvordan man gør plejehjemsophold billigere – for det handler om prioritering af kommunens økonomi.

»Hvis vi skal kigge på, om der skal en mindre egenbetaling til for plejehjemsophold, så må vi jo kigge på, hvor vi eventuelt kan finde pengene andre steder. Vi bruger de penge, vi må bruge i Fredericia,« siger han.

Selv om han ikke selv sidder i det nuværende byråd, peger han på, at Liberal Alliance gerne ser en grundlæggende omlægning af prioriteringerne.

»Man kan have en holdning til, om man prioriterer pengene rigtigt, eller om man skulle foretage nogle omprioriteringer. Det er vi i Liberal Alliance tilhængere af – færre regler, mindre minuttyrani, færre ledelseslag. Så kan nogle af de penge komme i spil til eksempelvis udvikling af folkeskolen – eller måske til at gøre det billigere at blive gammel,« siger han.

Men han advarer mod at give løfter uden økonomisk dækning.

»Jeg kan ikke sidde og sige, at ja, det er dyrt, og det skal sættes ned, for det er ikke troværdigt, hvis jeg lover det, uden at vise, hvor pengene skal komme fra,« siger han.

»Det er ikke værdigt«

Når ældre efter husleje og faste udgifter kun har få hundrede kroner tilbage, kalder Jørgensen det både trist og uværdigt.

»Jeg tænker da, at det ikke er særlig værdigt,« siger han.

Han peger især på de ældre, der kun har folkepension og ATP som indtægt.

»De ældre, som kun har en folkepension og måske ATP, og som ikke har nogen privat opsparing ved siden af, de har ikke ret meget råderum. Der er ikke mange penge tilbage til små fornøjelser – eller til at give en gave til børn, børnebørn eller oldebørn engang imellem. Det er der ikke ret mange penge til, og det er ikke særlig værdigt,« siger han.

Han anerkender dog, at basale behov trods alt er dækket.

»Det man trods alt må sige, er, at basis er på plads. Der er mad, varme og vand – de helt væsentlige ting. Men nej, jeg synes ikke, det er værdigt, at voksne mennesker, som ikke selv har valgt situationen, sidder tilbage med et par hundrede kroner i lommepenge. Det er ikke særlig fedt,« siger han.

En værdig alderdom kræver økonomisk ansvar

Christian Jørgensen mener, at en bæredygtig løsning skal findes i effektivitet og forenkling – ikke blot i flere penge.

»Det handler om at bruge pengene klogere. Hvis vi skærer ned på bureaukrati og overflødige lag i administrationen, kan vi give flere ressourcer til velfærden. Det handler ikke kun om at bruge mere – men at bruge bedre,« siger han.

»Vi skal renovere, ikke rive ned« – Karsten Byrgesen kræver handling på skolernes indeklima

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Vi skal renovere, ikke rive ned« – Karsten Byrgesen kræver handling på skolernes indeklima

Indeklimaet i skoler og daginstitutioner handler om mere end frisk luft – det handler om trivsel, koncentration og sund fornuft. Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste mener, at kommunerne skal tage ansvaret på sig, men uden flere regler og symbolpolitik. »Vi skal renovere, ikke bygge nyt. Og vi skal kunne måle os selv på det, ikke bare snakke om det.«

Når elever og lærere i Fredericia sætter sig til undervisning, gør de det i lokaler, hvor luft og temperatur ofte svinger mere, end nogen ville acceptere på en almindelig arbejdsplads. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. For Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste kommer det ikke som en overraskelse.

»Det skal der helt sikkert, fordi indeklima er noget med at gøre, hvorledes trivselen er, og hvordan man kan koncentrere sig – både som lærer og som barn. Man sidder ned i mange timer, og det kan godt gøre træt, og derfor er det vigtigt, at indeklimaet er i orden,« siger han.

Han har selv set, hvordan det kan gøres anderledes.
»Jeg har besøgt et gymnasium nede i Heidelberg i Sydtyskland, hvor man havde et kæmpe fokus på indeklimaet. De havde automatik, der kunne måle, hvordan luften var, og som regulerede ventilationen uden at støje. De var meget stolte af det – og med rette. Det var tusind genialt, det de havde lavet, og de sagde, det virkede godt,« fortæller han.

Et spørgsmål om trivsel og ansvar

For Byrgesen hænger trivsel og læring uløseligt sammen.
»Indeklima handler jo om, hvordan man kan koncentrere sig. Hvis man sidder i et varmt glaslokale, hvor det bliver ulideligt at være, så ryger koncentrationen, og så ryger meget andet med. Det har stor betydning – både for børn og voksne,« siger han.

Han mener, at både lærere og forældre spiller en rolle i at sætte fokus på problemet, men han efterlyser et mere nuanceret blik.
»Forældrene kommer jo ikke der. De kysser deres børn på parkeringspladsen, og det er så fint og så godt, men de kommer der ikke. Så jeg vil gerne lytte til forældrene, men jeg vil lige så gerne lytte på nogle kvalificerede lærere, som lever i det otte timer om dagen. Hvis du spørger lærerne, så vil de sige det samme som forældrene. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi også hører dem, der står midt i det,« siger han.

Frihed frem for regler

Kun omkring hver tredje kommune i Danmark måler systematisk på luftkvaliteten i deres skoler. Det får mange til at efterlyse nationale standarder, men det er Byrgesen lodret imod.
»Nej, slet ikke. Jeg er jo i et parti, der går ind for mest mulig frihed og ansvar. Vi skal have sat folkeskolen fri i Fredericia, således at folkeskolen selv bestemmer. Det er ikke en flok kommunale ansatte, der skal sidde og fjernstyre folkeskolen. Skolerne skal have rammerne og midlerne – og så skal de prioritere,« siger han.

Han advarer mod at politisere tekniske løsninger.
»Alt det der med tåbelige, strenge regler, som ‘kommuner skal, kommuner skal’ – hvem skal kontrollere det, hvem skal betale det? Man kan bestemme alt det, man vil, men hvis ikke der er midler til det, så må det være en sund prioritering, der består,« siger han.

Renovering frem for nybyggeri

Mens nogle ser nye skolebyggerier som løsningen, har Byrgesen et klart svar.
»Renovering. Renovering må det hovedklassen gøre, fordi al forskning viser, at i samme øjeblik, når man begynder at rive bygninger ned, så går der så helt ud. Det koster enormt meget at producere nye byggematerialer. Hvad det koster at brænde en enkelt mursten eller lave et ton cement til betonfundamenter – det er vanvittige ting, man ødelægger ved at gøre det. Nej, vi skal renovere. Vi skal gøre det samme som ved at få luft til at vide det,« siger han.

Grønne investeringer eller sund fornuft

Han ryster lidt på hovedet over det, han kalder »grøn retorik uden substans«.
»Grønne investeringer, det er noget ævl. Det er et forskelligt udtryk at tale om alt det der grønne der. Jeg vil meget hellere være helt konkret. Hvis der i forbindelse med, at vi renoverer, er mulighed for også at gøre driften af skolen billigere – altså strøm, vand og varme – så gør vi det. Det er at renovere fornuftigt, så vi kan spare penge på energi og drikkevand,« siger han.

Fra snak til handling

For Karsten Byrgesen handler politik om mål, ikke symboler.
»Det er ved, at vi sætter en retning på det i den politik, der kommer efter den 18. november. Og det er faktisk et af de krav, som jeg har med i forbindelse med, at der skrives en konstituering. Det er netop, at vi skal have hele det område ind over det. Jeg pakker det ikke ind i noget, der skal være et forventet klima i verdensklasse. Det er alt for flot, og det duer jeg ikke til en skidt regel at sige,« siger han.

Han vil have målbart ansvar frem for varm luft.
»Hvis vi bare siger, at vi vil noget grønt, det kan man ikke måles på. Jeg vil gerne opsætte nogle skarpe mål i en retning, og det er noget, vi skal kunne måle os selv på. Det vil jeg være med til. Det giver mening,« siger Karsten Byrgesen.

Unge kandidater kræver handling for trivsel, byliv og grøn omstilling i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Unge kandidater kræver handling for trivsel, byliv og grøn omstilling i Fredericia

De unge kandidater til kommunalvalget gik skarpt til stålet, da Fredericia Bibliotek dannede ramme om en debat om trivsel, byliv og klima. På scenen sad repræsentanter fra fem partier – og de var enige om én ting: Fredericia skal tage de unges stemme alvorligt.

Unge med noget på hjerte

Fredag formiddag var bibliotekssalen i Fredericia fyldt af unge vælgere, nysgerrige skoleelever og lokale kandidater, da den særlige ungdomsvalgdebat blev skudt i gang.
»Jeg glæder mig helt enormt til i dag,« sagde moderator Maise Sprotte fra Peer-Partnerskabet, inden hun præsenterede kandidaterne fra Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.

»Det er mega fedt, at I tager ansvar og faktisk er til stede for at være nysgerrige på, hvorfor I måske skal sætte jeres kryds hos en af dem her,« sagde hun og understregede, at målet var en debat med konkrete løsninger – ikke bare holdninger.

Trivsel og inklusion: Fra klassestørrelser til fritidsliv

Debatten åbnede med spørgsmålet om børn og unges trivsel – et emne, der hurtigt satte gang i både personlige erfaringer og politiske forskelle.

Fra Enhedslisten lagde Naja Frederiksen vægt på behovet for en tidlig indsats:
»Man skal for eksempel i folkeskolen have flere pædagoger og lærere og en lavere klassekvotient, for at der er mere opmærksomhed og omsorg pr. elev. Vi skal have tryghed mellem eleverne, og lærerne skal kunne holde øje med, hvis en elev begynder at få det værre.«

Jens Langer Schou fra Det Konservative Folkeparti pegede på behovet for mere lokal frihed:
»Det er meget forskelligt, hvad der fungerer på de forskellige skoler. Skolebestyrelserne skal have mere magt. De ved, hvad der virker. Og så mener jeg, at vi skal differentiere undervisningen fra 8. klasse, så alle bliver mødt på deres niveau.«

Fra Danmarksdemokraterne brugte Ronald Kongstad sin egen baggrund som afsæt:
»Jeg stiller op, fordi jeg selv kommer fra en udsat familie. Jeg har haft en stedfar, der var dybt alkoholisk. Så jeg kæmper for de udsatte – specifikt de udsatte unge. Mange unge i dag står i en situation, hvor de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre. Vi fortjener dybt noget bedre.«

Han foreslog at bygge bro mellem skole og fritid:
»Vi skal hive foreningerne ind i skolen. Jo mere fællesskab man har i en by, jo bedre er det.«

Venstre: Færre elever og stærkere fællesskaber

Lasse Hildingberg fra Venstre tog trivselsdebatten videre til de fysiske rammer:
»Vi skal gøre noget ved den inklusion, vi har i dag. Det betyder, at man skal have det tilbud, der passer til den enkelte. Det ender ikke med, at vi bare skal ud alle sammen i én klasse. Og så skal vi gøre op med antallet af elever – der er sat en grænse på 29 elever, men det er jo svært at lære i så store klasser.«

Han understregede samtidig betydningen af et aktivt fritids- og kulturliv:
»Et godt foreningsliv, et godt kulturmiljø og gode kulturelle tilbud – det er med til at skabe oplevelser, og gode oplevelser giver trivsel.«

Liberal Alliance: Tidlig indsats og ansvar til forældrene

For Helene Lykke fra Liberal Alliance handler løsningen om forebyggelse og valgfrihed:
»Hver tredje af os vil i løbet af vores liv få en psykiatrisk diagnose. Jeg tror, vi skal se på starten af livet. Hvis vores forældre kan vælge den løsning, de mener er rigtig for os, så får vi et tilbud, der passer til den enkelte.«

Hun efterlyste samtidig mindre topstyring og mere lokalt ansvar:
»Der er seks ledelseslag fra kommunaldirektøren til læreren. Hvis en lærer får en god idé, er der altså langt vej igennem systemet. Vi skal give ansvaret tilbage til skolebestyrelserne.«

Uenighed om inklusion

En deltager fra publikum spurgte, hvad der skulle ske med de børn, der ikke trives i de almindelige klasser.

»Når man forsøger at holde dem i fællesskab, så taber man dem i fællesskab,« svarede Ronald Kongstad og tilføjede: »Vi skal fokusere støtten direkte på barnet i stedet for at sige, at alle skal være en del af det samme fællesskab.«

Lasse Hildingberg anerkendte udfordringen, men advarede mod at skabe nye A- og B-hold:
»Vi skal støtte eleverne dér, hvor de har det svært, men uden at trække dem helt ud af fællesskabet. Det handler om at lytte til skolelederne – de kender deres elever bedst.«

Foreningsliv og kultur som trivselsmotor

En ung deltager rejste spørgsmålet om kulturens rolle i trivsel og efterlyste bedre adgang til kreative tilbud.
»Foreninger er meget mere end bare fodbold eller håndbold. Det er kreative ting, e-sport og musik,« lød det fra Jens Langer Schou, der pegede på Fredericias spirende kulturliv som en styrke.

Lasse Hildingberg supplerede: »Når vi udruller ordninger som fritidspas og kulturpas, kan vi gøre det billigere at deltage både i forenings- og kulturlivet.«

Helene Lykke mindede dog om, at alt ikke kan gøres gratis:
»Der er ikke noget i verden, der er gratis – ud over et smil. Det handler om prioritering. Dem, der ikke har råd, skal vi selvfølgelig hjælpe, men alt koster.«

Et signal om fornyelse

Ungdomsdebatten i bibliotekssalen blev afsluttet med applaus – og en klar fornemmelse af, at næste generation af politikere ikke mangler hverken energi eller konkrete idéer.
Moderator Maise Sprotte rundede af med ordene: »Det vigtigste er, at vi går herfra som gode venner – og lidt klogere.«

Debatten viste et nyt politisk engagement, hvor unge kandidater taler ikke kun om de unge, men som dem – med konkrete forslag til, hvordan Fredericia kan blive en by, hvor unge trives, deltager og bliver hørt.

»Et klippekort til iværksætterne« – Venstre-kandidat og lokal iværksætter råber på bedre hjælp til byens små erhverv

Af
Janus Bang
-
0
»Et klippekort til iværksætterne« – Venstre-kandidat og lokal iværksætter råber på bedre hjælp til byens små erhverv

En virksomhed bygget på menneskers behov

Mette Mikkelsen driver en lille, men stærkt efterspurgt virksomhed, der bærer hendes eget navn. Her tilbyder hun hjælp »til det enkelte individ« – alt fra rengøring til havearbejde, luftning af hunden, ledsagelse til læge og ture med katten til dyrlægen.

»Det startede egentlig bare for at få brød på bordet,« fortæller hun. »Men jeg fandt hurtigt ud af, at der er mange, der har brug for den slags hjælp, som ikke dækkes andre steder.«

Efter ti år som selvstændig har hun dog stadig ingen hjemmeside. Ikke fordi hun ikke vil – men fordi hun ikke ved, hvor hun skal gå hen for hjælp.
»Der ringer nogen og vil lave en hjemmeside til 7.000. Så ringer en anden og siger 3.500. Hvad er bedst? Det aner jeg ikke. Og spørger jeg min revisor, koster det 1.200 kr. i timen. Man mangler en livline, man kan ringe til.«

Jette Kingod: Iværksættere har brug for mere end velvilje

Jette Kingod nikker genkendende. Hun har selv været iværksætter – og hun ved, hvor meget energi der går til spilde på alt det ved siden af selve idéen.

»Man kommer med entusiasme, risiko og ild i øjnene. Men vi mangler noget. Vi brænder ikke for sociale medier, annoncering og regnskaber. Mange ved ikke, hvad de skal kigge efter – og så risikerer man at blive snydt.«

Kingod foreslår derfor en helt ny model: Et kommunalt klippekort til nyopstartede virksomheder, hvor iværksættere får adgang til helt konkret, målrettet hjælp:

  • Et par timer hos IT-eleverne på IBC, så man lærer grundlæggende om annoncer og hjemmesider.
  • Let adgang til revisorer eller økonominetværk, der kan hjælpe med de første poster i regnskabet.
  • Sparring fra erfarne erhvervsfolk gennem Business Fredericia.
  • Aftenskursus-pakker, der giver en grundlæggende iværksætterforståelse.

»Det handler ikke om at uddanne iværksættere til eksperter,« siger Kingod. »Men om at give dem nok viden til, at de ikke bliver taget i røven.«

Iværksættere tænker anderledes – det bør vi udnytte

For Kingod er iværksættere ikke bare små erhverv. De er innovative tænkere, der ofte har prøvet at brænde nallerne før og derfor tør tænke nyt.

»De sprudler. Det er popcornhjerner, der tænker løsninger og alternativer. Men de møder ofte bare: ‘Det må du ikke.’ Vi burde i stedet sige: Kan vi finde en smartere måde?«

Ifølge Kingod burde Fredericia være kendt som »et fantastisk sted at være iværksætter« – frem for at høre på, at iværksætteriet i byen er dødt.

1...296297298...2.020Side 297 af 2.020
24-årig dømt til fængsel i stor sag om hash og skunk

24-årig dømt til fængsel i stor sag om hash og skunk

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. En 24-årig mand er tirsdag blevet idømt en længere fængselsstraf for omfattende handel med euforiserende stoffer. Dommen faldt ved Retten i Horsens, hvor manden...
Indbrudsbølge og hærværk rammer flere byer

Indbrudsbølge og hærværk rammer flere byer

Region Syddanmark vil give bedre hjælp til børn i familier med alvorlig sygdom

Region Syddanmark vil give bedre hjælp til børn i familier med...

Flere voksne søger fællesskabet i idrætsforeningerne

Flere voksne søger fællesskabet i idrætsforeningerne

Ny højesteretsdom kan udløse milliardregning til virksomheder

Ny højesteretsdom kan udløse milliardregning til virksomheder