5.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

0
Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

KRIMI. Skolen Hansenberg på C.F. Tietgensvej i Kolding fik mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen ubudne gæster. Tyvene slap væk med flere dyre elværktøjer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om indbruddet onsdag morgen klokken 07.30. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd er indbruddet sket i tidsrummet fra tirsdag den 8. juli klokken 15.00 til onsdag den 9. juli klokken 06.45.

Gerningsmændene havde gjort sig umage for at komme ind på skolens område. De havde klippet hul i et hegn på skolens vestlige side og havde derefter målrettet bevæget sig mod et aflåst skur.

»De har skaffet sig adgang til skolens område ved at klippe hegnet op, hvorefter de har brudt et aflåst skur op og stjålet flere forskellige typer værktøj,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet oplyser, at der især er tale om elværktøj af høj værdi, og at gerningsmændene specifikt er gået efter maskiner fra mærket Husqvarna.

»Gerningsmændene har blandt andet stjålet en elhækkeklipper, en stanghækkeklipper og en elmotorsav. Derudover har de taget to batterier og en oplader med – alt sammen af mærket Husqvarna. Udover værktøjet er der også blevet stjålet en kompressor af ukendt mærke,« fortæller politikommissæren.

Tyvenes hærværk stoppede dog ikke med værktøjet. En hvid VW Caddy, der holdt parkeret på skolens område, fik knust bagruden med en sten. Politiet undersøger fortsat, om gerningsmændene også har forsøgt at stjæle værdier fra bilen.

Onsdag formiddag var politiet til stede på Hansenberg for at undersøge gerningsstedet nærmere. Her blev der blandt andet sikret DNA-spor fra skuret.

»Vi har forsøgt at sikre DNA-spor fra skuret, som blev brudt op. Derudover har vi sikret os videoovervågningsmateriale, som vi håber kan hjælpe os videre i efterforskningen,« forklarer Kenneth Skytte Nielsen, som dog endnu ikke vil kommentere yderligere på indholdet af optagelserne.

Har du set noget mistænkeligt nær skolen på C.F. Tietgensvej i det nævnte tidsrum, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

0
Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

KRIMI. Politiet havde tirsdag formiddag ekstra travlt i Koldings gågade. I en målrettet færdselsaktion, der strakte sig over blot to timer mellem klokken 10.15 og 12.15, måtte ordensmagten udstede hele 25 bøder til cyklister, bilister og folk på løbehjul, som ikke overholdt reglerne.

Det fortæller politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

»Vi var til stede i to timer i gågaden, og i løbet af den tid blev der lavet 25 sager. Det fordeler sig på ulovlig kørsel med elløbehjul, cykler og biler. Samlet set blev der skrevet bøder for omkring 11.000 kroner,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Særligt elløbehjul viste sig at være en udfordring. Her blev syv personer sigtet for ulovlig kørsel, mens yderligere seks cyklister fik en bøde. Derudover måtte politiet også sigte tre bilister; to for ulovlig kørsel i gågaden og én for ulovlig parkering.

Aktionen i gågaden var ifølge politikommissæren ikke planlagt lang tid i forvejen, men blev iværksat på baggrund af flere henvendelser fra borgere, der løbende havde undret sig over køretøjer i gågadeområdet.

»Det var ikke noget, vi havde planlagt længe, men noget, vi besluttede samme morgen, fordi vi ofte får henvendelser fra borgere, der spørger, om det er tilladt at cykle eller køre på elløbehjul i gågaden. Vi ville derfor selv ned og se, hvordan det stod til,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Han understreger samtidig, at politiet sagtens kan finde på at gennemføre lignende aktioner igen – også i andre byer i politikredsen, hvis der viser sig at være behov for det.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Endnu en dyr cykel forsvundet i Fredericia: Politiet advarer igen

0
Endnu en dyr cykel forsvundet i Fredericia: Politiet advarer igen

KRIMI. Tyvene i Fredericia fortsætter med at gå målrettet efter cykler af høj værdi. Sydøstjyllands Politi modtog onsdag klokken 17.21 endnu en anmeldelse, denne gang fra Venusvej, hvor en sort elladcykel til en værdi af 6.499 kroner blev meldt stjålet.

Tyveriet fandt sted i et yderst kort tidsrum, nemlig på blot ti minutter tirsdag eftermiddag mellem klokken 13.35 og 13.45 ved Venusvej 8.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, at sagen er værd at nævne, fordi det ikke er første gang på kort tid, at politiet modtager anmeldelser om tyverier af dyre cykler i Fredericia. Allerede onsdag opfordrede han derfor borgerne til at være ekstra opmærksomme og sikre deres cykler grundigt.

Tyveriet på Venusvej er det seneste i en række lignende episoder, som har ramt byen inden for kort tid. Onsdag kunne politiet fortælle om hele fire cykler, som var blevet meldt stjålet inden for få dage. Her blev både mountainbikes, elcykler og almindelige cykler taget fra forskellige adresser rundt omkring i byen, også på Venusvej.

»Vi har ikke noget overvågning eller mistanke i denne sag,« oplyser Kenneth Skytte Nielsen, som også understreger, at politiet endnu ikke ved, om de mange tyverier hænger sammen.

»Det ligger lidt spredt. I de sidste 14 dage har vi haft sager fra indre by, Østerstrand og også Venusvej. Så nej, vi har endnu ikke noget, der peger på, at det er de samme personer eller gruppe, der står bag,« siger politikommissæren.

Sydøstjyllands Politi opfordrede onsdag morgen fredericianerne til at sikre deres cykler bedst muligt ved at låse dem fast til noget solidt, og til at kontakte politiet på telefon 114, hvis man observerer mistænkelig aktivitet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Kauslunde station – et offer for skrivebordspolitik?

0
Kauslunde station – et offer for skrivebordspolitik?

Trafikstyrelsens rådgiver, Dansk PersonTransport (DPT), har netop fremlagt en analyse, der anbefaler lukning af flere lokalstationer – herunder Kauslunde. Det sker under dække af effektivisering og hurtigere rejsetid, men det reelle resultat er, at mindre lokalsamfund endnu engang bliver taberne, hvis skrivebordspolitikken fra et kontor i København, får lov at sejre over virkeligheden.

Kauslunde og de øvrige benævnte byer, er ikke bare en prik på et kort. Det er et voksende lokalsamfund med børnefamilier, pendlerbehov og engagement. Stationerne er en livsnerve – både for de borgere, der bruger toget til arbejde og uddannelse, og for den bæredygtige udvikling, som vi alle taler så meget om. Hvis vi ønsker at fremme kollektiv trafik, grøn omstilling og bosætning, må vi begynde at handle derefter. Få passagerer i lokaltogene skyldes at de p.t. kører sjældent. Ikke manglende behov. 

Med den nye højhastighedsbane hen over Vestfyn bliver det tværtimod højaktuelt, at etablere en slags regional S-togsstrækning fra Trekantsområdet, over Odense til Svendborg. Det er et spændende projekt, der i sig selv kræver politisk mod og investeringer. Men det er også dybt bekymrende, hvis visionen om moderne, sammenhængende kollektiv trafik skal realiseres ved at udhule det eksisterende jernbanenet. For hvad nytter en ny højhastighedsbane, hvis den kun betjener de største stationer og efterlader landområderne som blind passagerer?

Det her handler ikke bare om minutter på en rejseplan. Det handler om principper – om at Danmark ikke kun består af de store knudepunkter, men også af landsbyer og lokalsamfund, hvor folk bor, lever og bidrager. Vi har brug for mere nærhed, ikke mindre. Flere forbindelser, ikke færre.

Lad os holde fast i, både lokalt og nationalt, om ikke at lade os styre af Københavnerbaserede rådgivere og deres analyser, og dermed gøre Kauslunde og lignende byer til ”collateral damage”, i jagten på effektivisering. 

Skal vi have et Danmark i balance, så kræver det, at vi investerer i helheden – også de små stationer.

Kent Mosgård, 

Kystmarken,

5500 Middelfart. 

Byråds- og regionsrådskandidat for Venstre Middelfart

Offentligt toilet brændt ned

0
Offentligt toilet brændt ned

KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn igen været travlt beskæftiget med flere sager om hærværk, narkokørsel og indbrud rundt omkring på øen. Det viser den seneste døgnrapport, som redaktionen har modtaget i dag, den 10. juli 2025.

Omfattende seriehærværk i Otterup

Nordfyns Politi står over for en større opgave efter en bølge af groft seriehærværk mod parkerede biler i Otterup. Siden i går aftes er mindst fem biler blevet udsat for omfattende skader, herunder knuste ruder, ødelagte sidespejle, buler og revner. Politiet modtog anmeldelser fra bilejere på Skolegade, Langelinie, Jernbanegade, Langeliniegården og Nørregade, hvor en bil fik revet bakspejlet af og placeret det på taget.

Politiet efterforsker fortsat sagerne og opfordrer borgere med oplysninger til at kontakte dem.

Hærværk i Ebberup og Faaborg

På Helnæs Byvej ved Ebberup har ukendte gerningsmænd sat ild til et offentligt toilet i en træbygning i skoven. Bygningen udbrændte totalt, og politiet har oprettet en hærværkssag.

Også i Faaborg blev en ejendom på Vesterballe ramt, hvor der var flere knuste ruder og tydelige spor af færden inde i et værksted. Politiet undersøger nu sagen nærmere.

I Svendborg har en række biler på Marslevvej fået skåret og stukket dæk op i endnu en serie af hærværkssager.

Flere sager om narkokørsel i Odense og omegn

Det seneste døgn har politiet anholdt flere bilister for kørsel under påvirkning af narkotika og alkohol.

En 67-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev onsdag aften stoppet på Holmevej i Gislev for narkokørsel, og i Odense-området blev der registreret hele fire sager:

  • En 18-årig bilist og hans 22-årige passager blev sigtet for salg af euforiserende stoffer efter en episode på Finlandkaj i Odense C, hvor politiet observerede, at der blev kastet narkotika ud af bilvinduet. Ved ransagning af bilen fandt politiet flere poser med stoffer.
  • En 21-årig mand blev stoppet på Blangstedgårdsvej i Odense SØ og sigtet for narkokørsel.
  • På Hjallesevej i Odense M blev en 37-årig kvinde fra Nordfyns Kommune også sigtet for narkokørsel.
  • En 55-årig mand blev stoppet på Ivar Huitfeldts Vej i Odense SØ på en knallert, hvor han var påvirket af alkohol over det tilladte.

Flere indbrudsforsøg i Odense

Indbrudstyvene har igen været på spil i Odense. På Thomas Overskous Vej i Odense C blev der stjålet lamper efter indstigning gennem et vindue. På Møllemarksvej i Odense V forsøgte ukendte gerningsmænd at knuse en rude, dog uden at komme ind.

En 32-årig mand fra Odense blev anholdt på en stjålet cykel og sigtet for tyveri, da han samtidig medbragte en taske med diverse indbrudsværktøj.

Trafikuheld på Bjergskiftet i Odense NØ

På Bjergskiftet i Odense NØ påkørte en bilist af ukendte årsager en parkeret bil med lav fart på 10-20 km/t. Sammenstødet medførte større materielle skader på begge køretøjer, og bilisten blev efterfølgende kørt til skadestuen for tjek.

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

0
Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

ÆLDRE. Antallet af borgere over 80 år i Trekantområdet vil stige markant de kommende år. Alene i Middelfart vil stigningen frem mod år 2040 være på hele 61 procent, mens antallet i Vejle og Kolding vil vokse med omkring 50 procent. Det viser helt nye tal fra Dansk Industri (DI) Trekantområdet.

I dag bor der cirka 2.700 ældre borgere over 80 år i Middelfart Kommune. Om 15 år vil det tal være steget til cirka 4.350. I Vejle Kommune stiger tallet fra de nuværende 6.550 til cirka 9.800, mens Kolding Kommune vil opleve en vækst i antallet af ældre på 49 procent. Også Fredericia Kommune står over for en markant stigning med 45 procent flere ældre over 80 år.

»Det er en stor opgave for kommunerne. Selvom 15 år kan synes som langt ude i fremtiden, er det i den sammenhæng kort tid til i en årrække både at reservere penge i kommunekassen til byggeriet af flere plejehjem og samtidig få plads til de mange byggerier i anlægsrammen,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun understreger, at kommunerne hvert år aftaler med staten, hvor meget de må bruge på byggeri og anlæg. Kommunerne er derfor underlagt en ramme, der begrænser, hvor mange penge der må bruges på for eksempel nye plejehjem, ældreboliger eller renoveringer.

Ifølge DI Trekantområdet kan friplejehjem være løsningen, som kommunerne bør kigge nærmere på. Friplejehjem drives af private aktører, og det vil ifølge DI kunne aflaste kommunernes økonomiske pres og give borgerne flere valgmuligheder.

»Det er oplagt, at vores kommuner her i Trekantområdet ser på muligheden for i højere grad at lade private aktører bygge og drive friplejehjem. Så kan kommunerne i stedet prioritere at bruge anlægsrammen på alle de andre ting, som de også skal løse. Det gælder for eksempel forebyggelse af oversvømmelser, energirenovering, ny asfalt på de kommunale veje og hvad der ellers presser sig på af nødvendige opgaver,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun uddyber desuden, at friplejehjem også kan gavne borgerne og de pårørende ved at give mulighed for frit valg mellem kommunalt drevne og private plejehjem.

»Når private aktører i højere grad begynder at drive plejehjem, får borgerne og deres pårørende også mulighed for selv at vælge, om de foretrækker et friplejehjem eller et kommunalt drevet plejehjem. Det imødekommer den enkeltes ønsker og behov i forhold til for eksempel placering, faciliteter eller aktiviteter. Det skaber samtidig grobund for, at kommunerne kan lade sig inspirere af friplejehjemmene, for eksempel i forhold til hvordan man arbejder med velfærdsteknologi,« forklarer Pia Jakobsgaard-Iversen.

Både Middelfart og Vejle har allerede åbnet for muligheden for friplejehjem, mens Kolding Kommune er på vej med et nyt friplejehjem. Ifølge Pia Jakobsgaard-Iversen er det derfor vigtigt, at de gode erfaringer deles, og at Fredericia også overvejer at åbne op for flere private tilbud.

»Jeg kan kun opfordre til, at Middelfart, Kolding og Vejle fortsætter af samme spor, og at Fredericia ser på erfaringerne fra de andre kommuner og begynder at invitere private aktører ind. Derudover vil jeg også opfordre til samarbejde på tværs af kommunegrænser, så hver enkelt kommune ikke skal opfinde alt alene,« afslutter Pia Jakobsgaard-Iversen.

Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

0
Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

DAGBOG. Dag 4 var en særlig dag – ikke blot fordi det var den sidste lange etape med lige godt 199 kilometer, men også fordi holdet nåede at opleve hele tre forskellige lande på én og samme dag. Turen begyndte tidligt i Holland, hvor morgenstemningen hurtigt blev afløst af rytternes faste rytme i pedalerne. Grænsen mellem Holland og Tyskland blev krydset flere gange i løbet af dagen, og det blev nærmest en leg at tælle, hvor mange gange rytterne var tilbage i Tyskland, før de omsider nåede Belgien og dagens værtsby Genk.

Et vigtigt delmål blev nået mellem dagens første og andet depot, hvor holdet officielt kunne markere halvvejsmærket mod Paris. Stemningen steg hurtigt, og rytterne nød en ekstra lille pause, hvor samtalen faldt på det mentale aspekt af den lange tur mod Paris. For selvom benene er trænet op gennem måneder, og konditionen sidder lige hvor den skal, så er hovedet og viljen mindst lige så vigtige – særligt når kroppen melder om træthed efter mange timer i sadlen.

Dagens rute bød på fladt terræn, hvor vejene syntes uendeligt lange, næsten som om de forsøgte at strække sig mod horisonten. Det åbne landskab var fyldt med imponerende lange kanaler, hvor vejene lå parallelt, og rytterne oplevede nærmest at køre i et levende maleri. Kilometer efter kilometer gled forbi, mens holdet holdt modet oppe med smil, opmuntringer og fælles rytme.

Efter en lang dag på cyklen blev holdets mantra endnu engang gentaget og taget til sig som en påmindelse om vigtigheden af fællesskab og sammenhold:

»Man kan ikke forhindre sorgens fugle i at lande på vores tag, men vi kan forhindre, at de bygger rede.«

Tissepause. Foto: Jacob Bro

Læs også

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

0
Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

0
Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

0
Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.

Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.

I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.

Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.

»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.

»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.

Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.

»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge

0
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb