ANALYSE. Halvdelen af de unge, der vokser op med alvorlige sociale belastninger, færdiggør aldrig en ungdomsuddannelse. To ud af tre af disse unge får senere i livet lange perioder på sociale ydelser, viser et nyt forskningsstudie. Manglende kompetencer, dårligt helbred og utilstrækkeligt netværk kan være en del af forklaringen på, at netop denne gruppe unge ofte har svært ved at få og beholde et job, siger forskeren bag undersøgelsen.

Mange børn, der vokser op med sociale belastninger som fattigdom, forældres alvorlige sygdom, dødsfald, misbrug eller psykisk sygdom, har også svære betingelser i voksenlivet. Mange klarer sig dårligt i skolen, og kun halvdelen får en ungdomsuddannelse, viser en ny analyse af forskere fra Københavns Universitet og ROCKWOOL Fonden.

Forskerne har desuden kortlagt, at blandt børn og unge i den mest belastede gruppe, som ikke får en ungdomsuddannelse, er der 64 %, som senere i voksenlivet gør langvarig brug af sociale ydelser.

Blandt børn med tilsvarende belastninger, men som færdiggør en ungdomsuddannelse, er det kun 19 %, der senere bliver afhængige af offentlig forsørgelse.

En ungdomsuddannelse er en uddannelse på to eller flere år for unge, der har afsluttet folkeskolen, fx erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser.

Til sammenligning viser analysen, at hvis man ser på den halvdel af unge, som vokser op uden væsentlige belastninger, er det 36 % af dem, der aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse, som i voksenlivet får lange perioder med sociale ydelser – mens det kun gælder for 7 % blandt unge, som har fået ungdomsuddannelsen i hus.

Resultaterne tyder på, at netop den manglende ungdomsuddannelse blandt unge, der er vokset op med væsentlige belastninger, kan være en del af forklaringen på, at mange i denne gruppe i høj grad bliver afhængige af langvarig offentlig forsørgelse senere i livet.

»Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse, og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv,« siger Signe Kær Bennetsen, som er ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.

Med registerdata fra over 370.000 personer født mellem 1980 og 1987 analyserer forskerne, i hvor høj grad forskelle i uddannelse blandt unge, der er vokset op med sociale belastninger, hænger sammen med senere langvarig brug af sociale ydelser.

Analysen viser, at 50 % af de unge, der har været udsat for betydelige belastninger i barndommen, ikke færdiggør en ungdomsuddannelse, inden de fylder 30 år. Analysen viser også, at godt 40 % i netop denne gruppe i 30-35-årsalderen modtog sociale ydelser i en længere periode.

Da ungdomsuddannelser ikke fordeles tilfældigt i befolkningen – men er en vej, som de unge selv skal vælge – er det dog ikke tilfældigt, hvilke unge der søger ind på og færdiggør en ungdomsuddannelse.

»Alene det at vælge at søge ind på en ungdomsuddannelse kræver et aktivt valg fra den unge og forudsætter, at den unge selv og familien har et vist overskud. Vi kan derfor ikke sige, at det er selve ungdomsuddannelsen, der gør forskellen – det kan lige så vel være den unges personlige karakteristika og andre forskelle i den enkelte unges og familiens ressourcer,« siger Signe Kær Bennetsen.

Men forskningsresultaterne giver vigtig viden til skoler, socialrådgivere og andre fagpersoner, som typisk kender til de belastninger, disse unge vokser op med. Resultaterne hjælper nemlig med at identificere, hvilke børn og unge der har særlig stor risiko for langvarig brug af sociale ydelser senere i livet, og det kan hjælpe fagpersonerne omkring børnene med at prioritere deres indsatser og sætte ind over for de mest sårbare grupper.

I forskningsstudiet finder forskerne også, at unge uden ungdomsuddannelse, som er vokset op med belastninger, i langt højere grad modtager sociale ydelser sammenlignet med andre unge uden ungdomsuddannelse, men som ikke er vokset op med sociale belastninger.

Det indikerer, at det for unge med en belastet barndom kan være særligt kritisk ikke at have færdiggjort en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har også flere helbredsproblemer og bliver i højere grad dømt for kriminalitet end resten af befolkningen, viser andre resultater fra samme forskergruppe.

»Det er faktorer, som kan gøre det ekstra svært at få og beholde et arbejde – oveni de jobbegrænsninger, som den manglende ungdomsuddannelse medfører. De unge kan derfor mangle det netværk, som et liv med arbejde kan give, og det kan være medvirkende til flere og længere perioder med ledighed,« siger Signe Hald Andersen, interventionschef hos ROCKWOOL Fonden og en af forskerne bag analysen.

»Forskningsstudiet giver mulighed for at forstå de mekanismer, der bidrager til, at nogle unge er i særlig stor risiko for længerevarende brug af sociale ydelser senere i livet,« siger hun.

Fakta om forskningsstudiet:

Childhood adversity, early school leaving and long-term social benefit use: a longitudinal mediation analysis of a population-wide study – ScienceDirect

Forskerne inddelte belastningerne i tre typer:

• Materielle afsavn (relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed).
• Alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.
• Belastninger for familiedynamikken (forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom eller anbringelse udenfor hjemmet).

Ved hjælp af en statistisk model blev alle børn inddelt i fem grupper baseret på, hvor mange og hvilke typer belastninger de var vokset op med i alderen fra 0-16 år:

• Lav belastning (49%)
• Materielle afsavn i tidlig barndom (20%)
• Vedvarende materielle afsavn (20%)
• Tab eller risiko for tab (7%)
• Høj belastning (3%)

Forskerne kortlagde andelen, som havde færdiggjort en ungdomsuddannelse inden 30-årsalderen. Desuden undersøgte de, hvorvidt ungdomsuddannelse hænger sammen med senere perioder med langvarig offentlig forsørgelse, defineret som modtagelse af sociale ydelser i mere end 52 uger i træk i alderen 30-35 år.

Analysen er del af forskningsprojektet Labor market marginalization, mental health problems and childhood disadvantages (2023-2025), RF: 1255.