FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.
Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.
»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.
Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.
Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.
Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.
Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.
Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.
Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.
Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.
TRAFIK. Kolding Kommune og Blue Kolding arbejder på højtryk for at sikre Kolding by mod oversvømmelse. Etableringen af en ny højvandssikring betyder, at den trafikerede Jens Holms Vej vil være lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimerne fra den 28. juli til den 1. august.
Det er strækningen mellem Toldbodgade og indkørslen til spillestedet Godsets parkeringsplads, der spærres for trafik. I dagtimerne vil Jens Holms Vej være åben som normalt.
»Da vi taler om en af Koldings mest trafikerede veje, udføres arbejdet i aften- og nattetimerne for at genere trafikken mindst muligt. Beboere i området kan blive påvirket af støj fra anlægsarbejdet, men entreprenøren forsøger naturligvis at begrænse generne mest muligt. Før arbejdet går i gang, tager vi også fat i virksomhederne på Jens Holms Vej, så de ved, hvordan eksempelvis lastbiler med varer kan få adgang i aften- og nattetimerne,« fortæller projektleder Lars Guldager, Kolding Kommune.
Sådan påvirkes trafikken
Her kan du se, hvad vejarbejdet betyder for trafikken:
Tidspunkter: Der arbejdes i aften- og nattetimerne fra kl. 21 til kl. 05 i dagene mandag/tirsdag, tirsdag/onsdag, onsdag/torsdag og torsdag/fredag i uge 31.
Strækning: Jens Holms Vej lukkes på strækningen mellem Toldbodgade og indkørslen til Godsets parkeringsplads, mens arbejdet pågår. Jens Holms Vej vil fortsat være åben for trafik fra både Fynsvej og Østerbrogade, hvilket betyder, at der er adgang til Toldbodgade.
Omkørsel: Der skiltes med omkørsel via Sdr. Havnegade–Buen–Fredericiagade–Fynsvej for bilister, som ikke kan køre gennem Jens Holms Vej.
Cyklister og fodgængere: Cykelsti og fortov vil være spærret på den berørte strækning i aften- og nattetimerne. Cyklister og fodgængere kan dog passere i begge retninger inde på henholdsvis havnens og Godsets areal.
Med rødt vises det område af Jens Holms Vej, der bliver lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimerne. Med blåt vises den anviste omkørsel via Sdr. Havnegade, Buen, Fredericiagade og Fynsvej.
Ny højvandssikring
Lukningen af Jens Holms Vej skyldes, at der på tværs af vejen skal monteres et fundament til tre stolper, der kan sættes op ved kraftigt højvande.
Stolperne er en del af Kolding Kommunes og Blue Koldings nye højvandssikring, som etableres på en 1.200 meter lang strækning langs havnekajen på Sydhavnen, videre langs inderhavnen, hen over Jens Holms Vej og et stykke ind på Godsets parkeringsareal.
Ved varsling om kraftig vandstigning vil medarbejdere fra kommunen rykke ud og sætte stolperne op. Herefter monteres aluminiumsplanker mellem stolperne, så der i løbet af få timer kan skabes en midlertidig mur til beskyttelse af midtbyen.
»Jens Holms Vej er en vigtig vej for trafikken ind og ud af Kolding. Stolperne på Jens Holms Vej vil derfor blive sat op som de sidste, når vandet stiger,« forklarer Lars Guldager.
Den nye højvandssikring skal sammen med den store pumpe-sluse ved Marina Syd stå færdig i november.
KRIMI. Søndag eftermiddag klokken 16.48 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til I.P. Jensens Plads i Kolding, efter at flere forbipasserende havde slået alarm over to personer, der havde startet et slagsmål på åben gade.
De to personer – en 45-årig mand og en blot 16-årig dreng, begge fra Kolding Kommune – var ifølge politiet påvirkede af alkohol, og slagsmålet forstyrrede derfor den offentlige orden.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller følgende om episoden:
»Der er to personer, som tilsyneladende er påvirket af alkohol, der begynder at slås på gaden. Det er noget, der kan forstyrre den offentlige orden, så dem har vi været ude og sigte.«
Der har ikke umiddelbart været oplysninger om, hvorfor de to personer kom op at toppes, eller om der var en relation mellem dem. På spørgsmålet om, hvorvidt de to kendte hinanden på forhånd eller tilfældigt var stødt sammen, svarer Arno Rindahl Petersen, at hans umiddelbare indtryk er, at de godt kunne kende hinanden, men at han ikke kan sige det med sikkerhed.
Politiet valgte at sigte begge involverede personer for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Sigtelsen skyldes, at slagsmålet fandt sted på offentligt område og dermed skabte utryghed blandt borgere, der opholdt sig i området.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn haft usædvanligt roligt i Fredericia Kommune, hvor patruljerne kun har haft en enkelt sag på blokken. Men det er til gengæld en sag, der kan blive dyr for en 21-årig lokal mand.
Mandag nat klokken 03.55 valgte den unge mand nemlig at hoppe ind i en taxa ved Middelfart Station med kurs mod Dalegade i Fredericia. Men da turen sluttede, og det blev tid til at finde pengepungen frem, viste det sig, at han på forhånd havde vidst, at han ikke kunne betale for køreturen.
Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi:
»Mandag nat 03.55 er der en person, der har taget en taxa fra Middelfart Station til Dalegade i Fredericia, og dette har han gjort vel vidende om, at han ikke havde mulighed for at betale turen,« siger Arno Rindahl Petersen og fortsætter:
»Derfor er han sigtet for bedrageri. Vi har sigtet en mand på 21 år fra Fredericia Kommune.«
Politiet har endnu ikke oplyst, hvor stort beløbet for den pågældende taxatur var, men selv om det beløb muligvis ikke var skyhøjt, risikerer manden altså nu en både dyrere og mere ubehagelig regning i form af en bøde eller en videre behandling af sagen.
Ud over denne sag havde politiet i Fredericia ikke andre hændelser at berette om fra det seneste døgn.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.
LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.
Mindst tre ting gik galt:
For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.
For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.
For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«
Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.
Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.
Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.
PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.
Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:
»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.
Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.
»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.
Øremærket barsel øger kvinders løn
Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.
»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.
Deltid er den reelle årsag
Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.
»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.
Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.
Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.
ÆLDRE. Fredericia Kommune er blandt de fem kommuner i Danmark, der har reduceret udgifterne til ældreområdet mest markant over de seneste fem år. En ny analyse fra fagforbundet FOA viser, at kommunen har sparet 21,2 procent siden 2019. Dette vækker bekymring hos flere politikere, ikke mindst hos Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti, der sidder i kommunens Senior- og Socialudvalg.
Tallene fra FOA’s analyse fremhæver, at Fredericia Kommune, trods de betydelige besparelser, stadig bruger relativt mange penge på ældreområdet sammenlignet med nabokommunerne. Alligevel rejser analysen spørgsmål om, hvordan kommunen vil sikre kvaliteten i ældreplejen fremover, og om man har kunnet holde trit med det stigende antal ældre.
Susanne Eilersen har en klar holdning til dette spørgsmål. Da Fredericia Byråd i september 2023 indgik budgetforliget for 2024, var Dansk Folkeparti som det eneste parti ikke med i aftalen. Netop nedskæringer på ældreområdet var afgørende for DF’s beslutning.
»Den største årsag til, at Dansk Folkeparti ikke kunne være med i budgettet, var de store besparelser, som man lagde ind på ældreområdet for 2024,« siger Susanne Eilersen.
Ifølge hende skyldes kommunens store besparelser dels budgetaftalen for 2024, dels at udgifterne på ældreområdet generelt ikke har fulgt med det stigende antal ældre borgere. Resultatet bliver ifølge hende, at pengene bliver færre, når antallet af ældre vokser.
»Når man ikke følger med i demografiudviklingen, bliver der selvfølgelig færre penge til hver enkelt ældre borger. Samtidig har vi haft store udgifter på de specialiserede områder inden for socialområdet, hvilket har medført, at man har flyttet penge væk fra ældreområdet for at dække andre huller. Begge dele er skidt,« understreger hun.
En af de konkrete besparelser, Eilersen peger på, er indførelsen af robotstøvsugere og ændringer i rengøringsordningerne for de ældre. Det er ifølge hende en udvikling, DF er »fuldstændig imod«. Et andet stort problem, der tynger budgetterne, er brugen af vikarer på ældreområdet, som ifølge hende koster næsten dobbelt så meget som fastansat personale.
»At man bruger mange penge på vikarer betyder ikke automatisk bedre pleje for borgerne. Tværtimod. Vi bruger måske stadig en del penge, men spørgsmålet er, om vi bruger pengene fornuftigt. Det er jeg bekymret for,« siger Eilersen.
Hun peger samtidig på, at ældreområdet er presset, ikke blot af kommunale budgetter, men også af statslige rammer, som fastlægger, hvor mange penge kommunerne må bruge. Det er en udfordring, som kommunalpolitikerne i Fredericia – ligesom resten af landet – må tage alvorligt.
»Med den demografiske udvikling, hvor der kommer flere ældre, skal vi nok tænke i nye løsninger. Vi skal ikke være teknologiforskrækkede, men vi skal heller aldrig tvinge ældre til at bruge teknologi. Det må kun ske i samarbejde med borgeren,« understreger Susanne Eilersen.
Med kommunalvalget lige rundt om hjørnet opfordrer FOA’s formand for Social- og Sundhedssektoren, Tanja Nielsen, vælgerne til at være særligt opmærksomme på ældreområdet og de prioriteringer, som kommunens politikere står bag. Hun peger på, at kommunerne generelt har fået midler fra staten til at dække det stigende antal ældre, og derfor finder hun besparelserne »bekymrende«.
Denne bekymring deler Susanne Eilersen. Hun vil nu tage initiativ til, at Senior- og Socialudvalget hurtigst muligt ser nærmere på FOA’s analyse.
»Jeg vil bede forvaltningen fortælle præcis, hvad vi ikke længere gør for den enkelte borger, og hvor serviceniveauet eventuelt er blevet forringet de seneste år,« siger hun.
Selvom Eilersen endnu ikke har oplevet direkte henvendelser fra bekymrede borgere i det seneste halve år, understreger hun, at hendes dør altid er åben.
»Jeg har ikke fået direkte henvendelser om utilfredshed, men hvis nogen har oplevelser – både positive og negative – er de meget velkomne til at tage kontakt til mig,« siger hun.
Susanne Eilersen erkender, at Fredericias ældrepleje er presset efter de seneste års udvikling. Hun frygter, at de virkelige konsekvenser af besparelserne først bliver tydelige nu.
»Jeg er ked af det store hug, man tog i 2024-budgettet. Jeg er bekymret for, at det først for alvor slår igennem nu, og at vi først nu vil se de reelle konsekvenser for de ældre borgere. Derfor vil vi holde et meget vågent øje med udviklingen, og hvis nødvendigt må vi tage sagen op igen,« fastslår hun afsluttende.
VEJRET. Det varme og stabile sommervejr afløses nu af kraftige regnskyl, skybrud og risiko for torden. DMI har udsendt varsler om kraftig regn og lokale skybrud for hele landet, bortset fra Bornholm.
En front med regn og torden er netop gået i land fra sydvest og bevæger sig mandag op over hele landet mod nordøst. Luftmasserne foran fronten er varme og ustabile, og de kan indeholde store mængder vand, hvilket skaber potentiale for kraftige regnskyl, lyder det fra DMI.
Prognoserne svinger en del, da det både handler om regn og lokale byger, men risikoen for kraftig regn er betydelig. Frem til mandag eftermiddag er der udsendt risiko-varsel for kraftig regn med op til 24 mm eller mere på seks timer, hvilket lever op til DMIs kriterier for kraftig regn. Derudover er der også risiko for lokale skybrud, hvor der kan falde 15 mm eller mere på blot en halv time, og regnen kan flere steder være ledsaget af torden.
Fra mandag eftermiddag til tirsdag aften skærpes varslet yderligere, idet der er udsendt et decideret varsel om kraftig regn. Der ventes mellem 50 og 80 mm regn, der især rammer et bredt bælte på tværs af Jylland, over Fyn og videre til Sjælland og Øerne.
Fronten forventes at bevæge sig langsomt hen over landet og næsten gå i stå. Regnen ser ifølge DMI’s seneste prognoser ud til at blive hængende over Danmark frem til onsdag, omend den svækkes noget hen ad vejen.
DMI gør opmærksom på, at der lokalt kan falde en hel måneds nedbør på blot to dage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde for juli er på landsplan 65,8 mm, og nogle steder kan altså få op til 80 mm eller mere på kort tid.
Hvor svært kan det være? Det er en vending som vi alle kender til. Det er ikke hverken svært eller dyrt at sikre midtbyen i Fredericia mod nok en oversvømmelse, hvor kældre, forretninger, restauranter, hoteller og borgernes hjem bliver oversvømmet af uhumsk kloak- og regnvand. I Borgernes Liste undrer vi os over den ubegrundede langsommelighed og fraværet af initiativ, der ser stort på den vedvarende risiko for nok en alvorlig hændelse. Trods utallige debatindlæg og et intenst arbejde på den politiske inder linje sker der intet.
Problemet består i, at opførelsen af den klimasikring der sikrer midtbyen mod oversvømmelse fra Lillebælt, ved ekstraordinært højvande, aldrig har taget hensyn til, hvorledes vandet fra et pludseligt alvorligt regnskyl skal føres ud i Lillebælt. Pumpestationen ved Maskinmesterskolen fungerer ikke, fordi vandet stiger hurtigere i gaderne, end vandet kan løbe frem til pumperne. Det er enkel matematik at regne det ud, det er en gammelkendt sag, hvilket de mange oversvømmelser i midtbyen bekræfter.
Løsningen er ligetil. Der bør helt enkelt laves et seks meter bredt hul i klimasikringen mellem Oldenborggade og Gammel Havn. Det sikrer at regnvand frit kan løbe direkte ud i Lillebælt. Ved højvande/flodbølge fra Lillebælt kan åbningen meget enkelt lukkes manuelt eller automatisk. Det er enkelt, det er billigt og det kan laves på få dage. Hvor svært kan det være.
Borgernes Liste løfter sagen ind i Teknisk udvalg med en anbefaling om at der er akut behov for en afhjælpende løsning på et problem der næsten uden varsel kan drukne midtbyen.
SPORT. I fodboldens univers findes der spillere, hvis opgave først og fremmest handler om at være på rette sted på rette tid. I FC Fredericia har Gustav Marcussen allerede bevist, at han mestrer den kunst til perfektion. Sidste sæson leverede han 16 scoringer i 1. division, og på klubbens første dag i Superligaens rampelys behøvede han blot ét minut for at skrive sig ind i historiebøgerne som klubbens allerførste målscorer på øverste niveau.
Alligevel var der ingen jubelscener i omklædningsrummet bagefter. Marcussen selv var glad, men ikke euforisk, for som han selv konstaterede med et roligt smil efter kampen, ville glæden have været langt større, hvis målet havde ført point med sig.
»Det var da en fed følelse at score det første mål i Superligaen for klubben. Selvfølgelig er jeg glad for at have lavet målet, men ærligt talt ville jeg hellere have haft, at det havde sikret os point,« siger Gustav Marcussen.
At målet faldt allerede efter det første minut var en drømmestart for både Marcussen og holdkammeraterne. Monjasa Park vågnede med ét fra sommervarmen, men glæden skulle vise sig at være kortvarig. Superligaen tilgiver sjældent fejl, og da dommeren fløjtede af til pause, havde gæsterne fra FC Nordsjælland sat sig tungt på kampen med en 3-1-føring
»Vi fik en fremragende start, og det er jo lige præcis sådan, man drømmer om at begynde en kamp. Men det var en hård første halvleg, hvor vi blev presset, og hvor man kunne mærke, at der er nogle ting, vi stadig skal vænne os til,« forklarer Marcussen.
Forskellen mellem første division og Superliga kan for nogle måske virke abstrakt, men Gustav Marcussen kunne uden tøven pege på akkurat dét, der ramte Fredericia hårdest på denne varme sommersøndag. I landets bedste række skal man tænke hurtigt og agere endnu hurtigere.
»Tempoet er det første, man lægger mærke til. Der er simpelthen højere individuel kvalitet, og man mærker med det samme, at der ikke er ret meget tid på bolden. De kommer flyvende bagfra, og man kan ikke holde bolden i ret mange sekunder. Det skal man lige vænne sig til,« siger han og fortsætter eftertænksomt:
»Men jeg synes også, vi voksede i kampen. Vi blev bedre og bedre, jo længere tid vi var på banen.«
Bedringen kom især efter pausen. Marcussen selv spillede en stor rolle i forsøget på at vende kampen tilbage i Fredericias favør. Det offensive pres blev bedre, afleveringerne blev mere præcise, og selvom FC Nordsjælland stadig havde bolden det meste af tiden, formåede Fredericia at vende rytmen og bringe kampen ind i en afgørende fase, hvor udligningen flere gange var inden for rækkevidde.
»Vi kom godt igen efter pausen. Specielt de sidste 20 minutter følte vi virkelig, at vi kunne presse dem. Vi fik mere boldbesiddelse, og vi fik lagt et godt tryk på dem,« fortæller han.
Boldbesiddelsen var ellers noget, Fredericia savnede kampen igennem. FC Nordsjælland sluttede med at have bolden 62 procent af tiden, hvilket gav Fredericia en tung arbejdsbyrde i det varme sommervejr. Men Marcussen trak blot på skuldrene ad udfordringen. Nogle gange må man acceptere vilkårene og fokusere på, hvad der skal gøres.
»Det er selvfølgelig ikke lige dét, man allerhelst vil bruge kampen på, at løbe rundt efter bolden, især ikke i sådan en varme. Men hvis det er det, der skal til, så er det jo dét, vi gør. Vi viste jo sidste år, at vi kan være ekstremt farlige på omstillinger, og det er jo heller ikke en dårlig egenskab at tage med op i Superligaen,« siger Marcussen og sender et lille smil afsted.
Marcussen har flere gange været manden, der har gjort forskellen for FC Fredericia. Han virker dog ikke som typen, der tænker for meget over egen betydning, men understreger i stedet med naturlig ydmyghed, at det vigtigste er holdets samlede præstation.
»Jeg håber da helt klart, at jeg kan tage min målfarlighed med op i Superligaen. Men min vigtigste opgave er at bidrage med alt, jeg kan for holdet. Hvis jeg så også kan score mål og lave assists, så er det jo fantastisk,« siger han ydmygt.
Kampen mod FC Nordsjælland gav ikke point, men leverede alligevel en klar besked til både Marcussen og FC Fredericia. Superligaen er krævende og straffende, men med den rette mentalitet og tilpasningsevne behøver drømmen ikke ende her.
»Personligt har jeg lært, at man altid skal være klar og vågen. I Superligaen får man ikke tid til at slappe af, og det fik vi at mærke på egen krop. Men jeg synes også, vi viste, at vi kan tilpasse os undervejs. Hvis vi bliver ved med det, så skal pointene nok komme,« lyder det fra Marcussen, hvis blik allerede synes rettet mod næste kamp.
For i fodbold er der altid en næste kamp, og Gustav Marcussen ligner ikke en mand, der har tænkt sig at stoppe med at score mål lige foreløbig.
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...
