KULTUR. Når FC Fredericia fremover løber ind på Monjasa Park til klubbens nye liv i Superligaen, sker det med en helt særlig figur på sidelinjen. En høj, venlig landsoldat med hat, rustning og store, klare øjne skal nu være fast makker med spillere og fans. Han skal løfte stemningen på tribunen, sprede smil blandt børnene, og hvis alt går vel, bringe en smule held med sig på banen.

Kvinden bag figuren er Bonnie Lykke, en dukkemager fra Fredericia, hvis kreativitet og hænder har gjort en idé til virkelighed på rekordtid. Og selvom figuren først lige er blevet født, trækker trådene fra maskotten langt ind i hendes eget liv og hendes historie.

Bonnie har nemlig boet i Fredericia gennem mange år og kender byen indefra. Til hverdag arbejder hun som lærer på Sct. Knuds Skole, hvor hun underviser børn og unge. Men når klokken ringer ud, åbner der sig en helt anden verden for hende – en verden fuld af fantasi, fortællinger og dukker, der venter på at blive bragt til live af hendes hænder.

Det hele begyndte for alvor, da hun boede i Berlin. Her blev hun fanget af dukketeatrets magi og uddannede sig til dukkemager, før hun vendte hjem til Fredericia med en klar mission. Hun ville skabe sit eget dukketeater, et sted, hvor historier kunne fortælles med magi og nærvær. Det blev starten på Teater Figuletta, der snart kan fejre sit 15-års jubilæum, og som undervejs har givet liv til både dukker og maskotter for blandt andre Visit Fredericia og Fredericia Shopping.

»Jeg arbejdede som dukkemager i Berlin, og det var dernede, jeg virkelig blev grebet af håndværket. Så da jeg kom tilbage til Fredericia, startede jeg mit eget lille teater. Siden har jeg lavet dukker og maskotter til alt muligt, blandt andet også for Visit Fredericia og Fredericia Shopping,« fortæller Bonnie Lykke, som med den nye maskot til FC Fredericia altså føjer endnu en figur til rækken af karakterer, hun har sendt ud i verden.

Gennem årene er det blevet til mange dukker og maskotter, men lige dén her opgave skulle vise sig at tage en helt uventet drejning. At FC Fredericias maskot overhovedet blev til, skyldes faktisk en helt anden figur, som Bonnie havde skabt til en kunde. Figuren var en kæmpestor løve iført en klassisk 6. juli-uniform. Men da kunden sprang fra i sidste øjeblik, stod Bonnie pludselig med en udfordring, hun ikke havde set komme. Hun var fanget med en løve, som ingen længere ville have, og som nu fyldte godt op i hjemmet. Situationen tvang hende ud på en opdagelsesrejse i sit netværk.

»Jeg prøvede først at undersøge på sociale medier, om der var nogen, som kunne være interesseret. Samtidig forsøgte jeg at finde ud af, hvad der egentlig var blevet af de tidligere Freddy-dukker, vi havde haft i byen. Jeg ville nødig træde nogen over tæerne, så jeg brugte lidt tid på at finde ud af, hvor maskotterne befandt sig i dag. Undervejs kom jeg i kontakt med en god kollega, som tilfældigvis kendte Søren (kommunikationsansvarlig, red.) fra FC Fredericia,« forklarer Bonnie og understreger, hvor meget tilfældighederne faktisk har præget hele processen.

Men løven måtte vente lidt endnu. Hos FC Fredericia ønskede man sig noget andet, noget der kunne fortælle en historie om klubben og byen på én gang. Nok optræder løven på Fredericias eget byvåben og har tidligere været anvendt som maskot, men løver findes mange steder, også på stadions rundt om i landet. I stedet havde klubben allerede fået skitseret en landsoldat, en figur med rødder i Fredericias historie, og som kunne give maskotten den identitet og betydning, klubben ledte efter.

»Jeg fik tilsendt en digital tegning af maskotten, og de havde virkelig gjort sig nogle gode tanker om, hvordan den skulle se ud. Tegningen ligner faktisk fuldstændig den maskot, jeg har udviklet nu. Så løven fik jeg ikke afsat, men i stedet indgik vi et samarbejde om den nye maskot,« fortæller dukkemageren, der pludselig befandt sig i et hektisk kapløb med tiden.

Fra hun modtog opgaven, til maskotten skulle stå klar, gik der kun omkring tre uger – et forløb, der under normale omstændigheder ville være langt længere. Men denne gang var der intet normalt over situationen.

»Det gik virkelig hurtigt. Vi taler om en proces på cirka tre uger fra start til slut. Jeg har simpelthen arbejdet på højtryk, slukket alt, hvad jeg havde i hænderne, og bare knoklet løs de sidste 14 dages tid. Faktisk måtte jeg rykke hele mit værksted ind i stuen derhjemme, fordi jeg lige nu står uden egentlige lokaler. Så min mand har levet med mit rod overalt og været så sød at fodre mig undervejs,« siger Bonnie og griner lidt, mens hun understreger, hvor vigtigt det også var for hende at gribe chancen, da den dukkede op.

»Det her var jo en helt særlig mulighed, også for at vise, hvad dukketeater og håndværket bag det kan,« siger hun og tilføjer, at selvom maskotten blev klar til tiden, er processen faktisk endnu ikke helt slut.

»Vi er stadig lidt i udviklingsfasen. Det hele gik så stærkt, at maskotten måske vil udvikle sig lidt over tid. Der vil nok være justeringer, og det er også helt naturligt med så stort et projekt,« forklarer hun.

Bonnie brugte de første dage på at finde frem til det helt rette udtryk. Tre forskellige maskothoveder ligger stadig tilbage hjemme i stuen, som en slags vidnesbyrd om de mange overvejelser og forsøg, der følger med et håndværk, hvor hver eneste detalje tæller. Først da hun stod med det tredje hoved i hænderne, vidste hun, at det var lykkedes.

»Når man laver sådan en maskot, handler det om at få både udtryk og holdbarhed på plads. Maskotten skal være synlig på stadion, venlig og imødekommende, men aldrig skræmmende for børnene,« siger hun og fortæller, at hun og klubben hele vejen igennem havde en tæt dialog om maskottens karaktertræk.

Der er blevet arbejdet målrettet med flere forskellige materialer, fordi maskotten både skulle kunne modstå det omskiftelige danske vejr og samtidig være behagelig og praktisk at bevæge sig i. Det handlede også om at tage hensyn til den, der skal bære maskotten.

»Jeg har brugt termoplast og skumgummi, som man også bruger i madrasser, fordi det er let og praktisk at arbejde med. Derefter har jeg overtrukket maskotten med stof, som er behandlet, så det kan modstå vind og vejr,« fortæller dukkemageren.

Øjnene på maskotten blev digitalt printet af en ven med særlig ekspertise inden for den slags, så de både kan klare al slags vejr og samtidig bevare det livlige udtryk. Og under det bløde ydre gemmer der sig et stativ, fremstillet af Bonnies far, som er pensioneret smed. Mange forskellige hænder har således været involveret undervejs, og ifølge Bonnie er det præcis dét, der kræves, når man laver et godt og solidt stykke håndværk.

Maskotten fik sin debut søndag eftermiddag på Monjasa Park, hvor FC Fredericia samtidig spillede deres første Superliga-kamp mod FC Nordsjælland. Stadion kogte i mere end én forstand – termometeret viste årets hidtil højeste temperaturer, og Bonnie fik derfor en direkte indsigt i en af maskottens endnu små mangler.

»Det var nok årets varmeste dag, da maskotten blev præsenteret. Så vi fandt hurtigt ud af, at der skal flere ventilationshuller til. Men generelt gik det rigtig godt, og maskotten blev taget virkelig godt imod. Han er en landsoldat med stor hat og noget, der ligner en rustning. En landsoldat, der er klar til at vinde alle kampene, som de siger ude i klubben,« siger Bonnie med et glimt i øjet.

Ét vigtigt element mangler dog stadig at falde på plads.

Maskotten har endnu ikke fået sit navn. Bonnie har bevidst valgt at holde sig lidt i baggrunden på dette punkt, for landsoldaten skal ikke først og fremmest være hendes skabning. Den skal tilhøre fansene, spillerne og klubben, og derfor er det dem, der skal finde det helt rette navn.

»Det er lidt ligesom, når man opdrætter hundehvalpe. Man skal helst ikke selv begynde at navngive dem, når de alligevel skal sendes videre. Men jeg er spændt på, hvad klubben finder på,« siger Bonnie og tilføjer, at hun glæder sig til den dag, hvor navnet findes, og maskotten dermed for alvor træder ind i livet på Monjasa Park.

For Bonnie selv rummer maskotten også en anden, vigtigere betydning. Hun håber nemlig, at den kan være med til at rette opmærksomheden mod det, hun virkelig brænder for – dukketeaterets verden. Maskotten er ikke bare en figur, men også en slags levende reklame for det håndværk, hun holder allermest af, og en mulighed for at få flere øjne op for Teater Figuletta.

»Jeg elsker virkelig dukketeater, og det er jo et fantastisk vindue, det her. Derfor var det også værd at droppe ferien og arbejde nonstop de sidste uger. For mig er ferie faktisk ofte det at stå op og kunne gå direkte i gang med det kreative arbejde. Så jeg klager bestemt ikke. Det her projekt har været superspændende.«

Lige nu leder hun imens efter et nyt sted til sit dukketeater, efter de tidligere lokaler i Det Bruunske Pakhus er blevet solgt. Indtil da fortsætter hun på gøjlermanér, blandt andet med et dukketeater på Rådhuspladsen til august. Og så har hun i øvrigt allerede et nyt, stort projekt klar.

»Jeg skal optræde med en fire meter høj Jens Landssoldat i forbindelse med åbningen af den nye port i Fredericia. Det glæder jeg mig virkelig meget til,« slutter Bonnie Lykke og afslører med et smil, at hendes idébank langt fra er tømt endnu.