Fra ghetto til forebyggelsesområde

Af
Andreas Andreassen
-
0

Dagen efter Social- og Boligministeriet offentliggjorde de nye parallelsamfundslister for 2025, mødes vi på STATIONEN – AVISENs redaktion. Kaffen er allerede hældt op, og det er som om rummet i sig selv ved, hvad der skal ske. De to herrer, Finn Muus og Jens Christian Lybecker, sætter sig uden større ceremoniel indramning. De er vant til at tale om det her. Ikke fordi det er let, men fordi det er blevet deres livsopgave. De er dog forberedt med de nyeste tal.

Finn Muus repræsenterer Boligkontoret Fredericia. Jens Christian Lybecker repræsenterer boli.nu. Tilsammen administrerer de størstedelen af de almene boliger i byen – tusindvis af hjem, tusindvis af liv, og tusindvis af historier, der både har rødder i fortiden og forgreninger ind i fremtiden. De er vant til at tale om mursten, men de er måske endnu mere vant til at tale om mennesker.

Og i år kan de tale om noget, som sjældent har været muligt: Fredericia er for første gang i lang tid helt ude af de mest belastede kategorier på ministeriets lister. Korskærparken og Sønderparken er ikke længere udsatte boligområder – men forebyggelsesområder. Et ord, der i sin anonymitet næsten skjuler den politiske betydning: Et område, der kræver opmærksomhed, men ikke længere indgår i det nationale alarmberedskab.

Der er smil og god stemning i Sønderparken, da Jens Christian Lybecker og Finn Muus fortæller og viser, de mange tiltag. Foto: AVISEN

På papiret er det et skridt ned ad stigen. For dem, der har arbejdet med udviklingen, er det en markør på, at næsten to årtiers arbejde har båret frugt. Muus siger det, som om ordene har ligget i ham længe: «Det her begyndte længe før ghetto-listen blev hvermandseje.» Lybecker nikker stille. For dem er det ikke afslutningen på noget som helst – men et sted i et forløb, man først kan forstå fuldt ud, når man har set hele bevægelsen.

Når de taler om fortiden, er det ikke med bitterhed, men med en klar bevidsthed om, hvor langt man er nået. Muus beskriver de tidlige år uden omsvøb: «Der var enorme problemer.» Bilafbrændinger, væltede campingvogne, utryghed som en konstant baggrundsstøj. Det var ikke kun statistikkerne, der viste noget var galt; det var synligt i gaderne.

I 2004 forsøgte staten for første gang at kategorisere boligområder med særlige udfordringer. I årene efter blev kategorierne skærpet, og i 2010 blev listerne så politisk markante, at ingen kunne ignorere dem. «De blev mere præcise og mere politisk ladede,» siger Muus. Og med listerne fulgte krav, deadlines og forventninger – men også et nyt blik på, hvordan man i det hele taget arbejder med boligpolitik i Danmark.

For boligorganisationerne i Fredericia betød det, at improvisationernes tid var forbi. Man kunne ikke længere reagere på enkeltstående hændelser. Man måtte skabe en strategi, der kunne holde i 10 eller 20 år. En strategi, der kunne ændre strukturer, ikke kun adfærd.

Det trebenede princip – og hvorfor det virkede

Resultatet blev det, de kalder det trebenede princip. Et billede, der næsten er for beskedent til at rumme den transformation, det førte med sig. Men essensen er tydelig: Fysiske forbedringer, sociale indsatser og fællesskabsstruktur skulle tænkes i sammenhæng. Lybecker formulerer det klart: «Vi skal løfte boligerne, vi skal løse de sociale udfordringer, og vi skal bygge huse, hvor fællesskabet kan bo.»

Det lyder enkelt, næsten banalt, men i praksis krævede det en omstrukturering af, hvordan boligorganisationerne arbejdede. Forbedrede facader betød ikke noget uden tryghed i gårdrummene. Tryghed betød ikke noget uden relationer. Relationer betød ikke noget uden mødesteder. Mødesteder betød ikke noget uden mennesker, der ville bruge dem.

Det hele hang sammen, og derfor skulle det hele forandres.

Renoveringerne som politisk greb

I Korskærparken og Sønderparken blev moderniseringen synlig i beton, glas og grønne områder. Det var ikke renoveringer udført for renoveringernes skyld. De var et politisk greb. En måde at sige til beboerne: Vi giver jer ikke op. En måde at sige til resten af Danmark: Vi forandrer dette område indefra.

Muus fortæller, hvordan nye typer beboere begyndte at flytte ind: «Der kom mange, der solgte deres parcelhuse og flyttede ind.» De tilgængelige lejligheder gjorde det muligt for ældre at blive i området, og nye beboere bragte nye sociale mønstre med sig. Det var ikke en udskiftning – det var en udvidelse.

De nye fælleshuse blev et andet vendepunkt. De skulle først fungere som midlertidige byggepladshuse, men blev hurtigt til permanente samlingspunkter. «Huse, hvor beboerne kunne komme, og hvor vores medarbejdere kunne være tæt på hverdagen,» som Lybecker siger. De blev baser for lektiecaféer, fællesspisninger, jobforløb og alt det, der binder et hverdagsfællesskab sammen.

Fremskudt beskæftigelse – det forandrede alt

Men ingen fysisk renovering kan løse sociale problemer alene. Det er relationer, der flytter mennesker. Og på netop det område gjorde Fredericia noget, der senere er blevet fremhævet nationalt som et forbillede: fremskudt beskæftigelse. «Selvom der ikke er langt til jobcenteret, så er der for langt til jobcenteret for nogle,» siger Muus. Sætningen er både humoristisk og rammende. For afstand er ikke et geografisk mål, men et psykologisk.

Jobcentermedarbejdere rykkede fysisk ud i boligområderne. De begyndte at arbejde side om side med boligsociale medarbejdere og varmemestre. De lærte navnene. De lærte historierne. De lærte, hvem der havde brug for hvad.

Lybecker formulerer det mere kontant: «Vi fik aktiveret borgere, som ellers aldrig ville have søgt arbejde.» Det gjorde en forskel, som senere kunne måles: Andelen uden for arbejdsmarkedet faldt fra over 40 procent til omkring 28. Boligselskabernes Landsforening dokumenterede, at områder med sådan en indsats klarede sig ti procent bedre end områder uden.

Det var ikke en reform fra Christiansborg. Det var en lokal beslutning. En strukturel forandring skabt af mennesker, der havde mandat, mod og viden til at gøre det.

Fra ghetto til forebyggelsesområde

Risikoen i succesen

Men succesen rummer også en trussel. For når tingene bliver bedre, bliver det sværere at argumentere for fortsatte investeringer. Hvis et område ikke længere er udsat, hvorfor skal man så bruge penge på det?

Muus siger det med en alvor, der går lige gennem rummet: «Jeg frygter, at man vil spare dér, hvor tingene virker. Det tager lang tid at bygge op, men det kan gå hurtigt at rive ned.» Lybecker supplerer: «Vi skal være ærlige. Hvis noget virker, skal der mere af det. Hvis noget ikke virker, skal det væk.»

Det kræver politisk mod. Og politisk forståelse. Men mest af alt kræver det, at man tør se sociale indsatser som investeringer, ikke udgifter.

Annonce

Den stille revolution i fortællingen om beboerne

Det er ikke kun strukturerne, der er ændret. Det er også fortællingen. Ikke den, der skrives i rapporter, men den, der eksisterer mellem mennesker, mellem linjerne, i blikkene på gaden.

«Vi vil se beboerne som en ressource,» siger Lybecker. «De har mange kræfter, selv hvis de ikke har en traditionel tilknytning til arbejdsmarkedet.»

Det er et perspektivskifte, der ligger som en politisk subtekst gennem hele interviewet. Hvis man konsekvent fremstiller beboere som en byrde, får man politik, der handler om at reducere byrder. Hvis man fremstiller dem som ressourcer, får man politik, der handler om at forløse potentiale.

Sommerfesten i Sønderparken er blevet et symbol på det. Drevet af frivillige. Organiseret af beboere. Et lokalt projekt, der i praksis udtrykker en større sandhed: at fællesskabet ikke er en konsekvens af en indsats – det er en drivkraft i sig selv.

Næste kapitel: Sundheden flyttes ud i boligområderne

Det næste store spor handler om sundhed. Et område, hvor afstanden mellem formelle tilbud og menneskers faktiske liv ofte er endnu større end på beskæftigelsesområdet.

«Det kan være lige så svært at gå ned på sundhedshuset som at gå på jobcenteret,» siger Muus. Det handler om skam, om nederlag, om misforståelser – og nogle gange om frygten for et blik eller en sætning, man ikke orker at høre.

Derfor arbejder de to boligorganisationer nu med borgernær sundhed. Et projekt, der skal bringe sundhed tættere på dem, der har sværest ved at opsøge den. Fælleshusene bliver omdrejningspunkter. Varmemestre får en ny rolle som dem, der spotter tegnene først. Og en ny projektleder skal hjælpe med at forme en indsats, der kan aflaste en sundhedssektor, der i 2035 forventes at mangle hundreder af medarbejdere alene i Fredericia.

Det er ikke en erstatning for det eksisterende system. Det er en forbedring. En forankring. En måde at sige: Vi ved godt, hvor barriererne er, og vi vælger at flytte os hen over dem – for beboernes skyld.

Annonce – AVISEN

Spørgsmålet, der står tilbage

Fredericia står i dag et sted, hvor listerne ikke længere dikterer dagsordenen. Det er en sjælden position i dansk boligpolitik. Det gør det muligt at spørge: Hvis listerne ikke længere skal motivere handling – hvad skal så?

For lister kan man komme af. Man kan også komme på dem igen.

Muus og Lybecker ligner ikke mennesker, der tror på den slags pendulbevægelser som noget naturgivent. For dem er det ikke statistikkerne, der afgør udviklingen. Det er mennesker, strukturer, beslutninger og kontinuitet.

At Fredericia er ude af listerne, er ikke målet. Det er et tegn. Et tegn på, at når boligpolitik for alvor bliver til lokal udviklingspolitik, kan noget ændres, som ellers beskrives som næsten uforanderligt.

Men kun hvis man tør holde fast.

Konservativ profil klar til fire år i opposition: »Vi skylder ingen noget«

Af
Janus Bang
-
0
Konservativ profil klar til fire år i opposition: »Vi skylder ingen noget«

Fredericias nye politiske virkelighed efter konstitueringen har sendt Det Konservative Folkeparti uden for indflydelse – men partiets lokale frontfigur, Tommy Rachlitz Nielsen, ser ikke nederlaget som nogen svækkelse. Tværtimod.

»Vi skylder jo ikke nogen noget,« siger han og understreger, at den rolle, partiet nu har fået, giver en ny frihed til at markere sig.

Samtalen finder sted dagen efter konstitueringen, hvor Socialdemokratiet, trods massiv tilbagegang, alligevel sikrede sig en central position – godt hjulpet af Venstre, der valgte at vende sig mod rød blok.

»Venstre glemte at fortælle, at deres krøllede model gjaldt dem selv«

For Tommy Rachlitz Nielsen er forløbet op til konstitueringen stadig svært at forstå.

Han mener, at Venstre gik til valg på at danne et bredt borgerligt samarbejde – men uden at nævne, at det i deres egen logik kunne ende med, at borgmesterkæden blev sikret ved hjælp af røde stemmer.

»Man har gået til valg på at vi ville lave en Kolding-model. Man glemte at fortælle, at det var dem selv, der havde den i tanken – nemlig at blive borgmester på røde stemmer,« siger han.

Konsekvensen har været, at de to borgerlige mandater fra Det Konservative Folkeparti ikke er blevet inddraget i konstitueringen.

Markante krav: »Konservative aftryk bliver dyrere nu«

Selv om partiet står uden for aftalen, er det ikke ensbetydende med passivitet.

»Konservative læner sig aldrig tilbage og kigger på. Vi er altid aktive,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han peger på, at partiet fortsat ønsker at deltage konstruktivt i både budgetforhandlinger og øvrige aftaler i byrådet. Men prisen for deres deltagelse er steget.

»Nu har vi ikke markante konservative aftryk i konstitueringen, og derfor bliver det dyrere at få os i budgetterne. Vi er kun med, hvis vi får markante konservative aftryk i budgettet.«

Han bekræfter samtidig, at dialogen med den nye borgmester allerede er i gang:
»Vi har faktisk… allerede haft værdig dialog, Peter og jeg, de sidste dage. Blandt andet om, hvordan vi sikrer, at konservative er involveret og får de oplysninger, vi skal have.«

Det borgerlige flertal blev ikke brugt

Spørgsmålet hænger stadig i luften: Hvorfor valgte Venstre ikke at samle det borgerlige flertal?

Tommy Rachlitz Nielsen tøver ikke med svaret:
»Venstre vil jo hellere selv have de to mandater end de konservative, og det tror de måske, at de kan få ved at sætte os uden for indflydelse… Der må jeg bare sige, at der tror jeg, man har begået en stor fejl.«

Han mener, at beslutningen kun vil styrke Det Konservative Folkeparti i rollen som opposition:
»Er der noget, der kan sætte Det Konservative Folkeparti i fokus, så er det oppositionen – endda en opposition, hvor der havde været mulighed for et borgerligt flertal.«

»Vi bliver den borgerlige vagthund«

På tærsklen til en ny valgperiode lover Tommy Rachlitz Nielsen, at de konservative ikke vælter sig rundt i skuffelse – tværtimod.

Han forventer politiske gnister i byrådssalen:
»Hver gang borgmesteren laver aftaler med de røde, så skal han sidde og tænke: Hvad gør konservative så?«

Partiet vil holde skarpt øje med økonomiudvalget, dagsordener og udvalg, lover han:
»Det her trækker jo konservativt stående for. Vi vil hele tiden være en borgerlig vagthund.«

Samtidig peger han på, at tilstedeværelsen af Enhedslistens Carsten Jørgensen vil give yderligere politisk drama:
»Det bliver virkelig underholdende. De udfordringer, når man kigger på Carstens ønsker og den borgerlige lejr, det synes jeg virkelig bliver interessant.«

Tilfreds – og klar til kampen

Trods placeringen i opposition er humøret intakt hos Tommy Rachlitz Nielsen.

»Vi er sådan set glade og tilfredse med vores nye rolle… og det glæder vi os til at arbejde med de næste fire år.«

Og hvis man spørger ham, bliver de kommende år bestemt ikke kedelige:
»De lokale medier burde sådan set være glade for os. Vi kommer til at stå for underholdningsværdien de næste fire år.«

Konservatives rolle i Fredericia er forandret – men i Tommy Rachlitz Nielsens udlægning er den på ingen måde blevet mindre vigtig.

Han er klar til at tage kampen, dialogen og dramaet… og han lover, at borgerligheden stadig får en skarp stemme i byrådssalen.

SF: Kommunen skal i dybere dialog med Fredericia Shopping før beslutning om støtte

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
SF: Kommunen skal i dybere dialog med Fredericia Shopping før beslutning om støtte

Efter at Økonomi- og Erhvervsudvalget tirsdag valgte at udsætte beslutningen om Fredericia Shoppings ansøgning om fortsat og udvidet støtte, understreger SF’s medlem af udvalget, Malene Søgaard-Andersen, at udsættelsen handler om at få et bedre samlet grundlag – ikke om, at ansøgningen vurderes utilstrækkelig.

»Der ligger i udsættelsen, at vi gerne vil indgå i en dialog med Shopping om, hvordan vi bedst muligt kan understøtte dem i at skabe aktivitet i bymidten,« siger hun.

Ifølge Malene Søgaard-Andersen ønsker udvalget at få et bredere perspektiv, før der træffes en beslutning om økonomien.

»Det handler ikke om, at ansøgningen som sådan mangler noget. Det handler om at få flere perspektiver på, hvad Fredericia Shopping ønsker at gøre, og hvordan vi som kommune kan bidrage på en god måde,« siger hun.

Vil lære af andre byer

Dialogen skal også bruges til at se på, hvordan andre kommuner arbejder med deres handelsforeninger og bymidteudvikling.

»Kunne vi lære noget af, hvad andre byer gør? Er der tiltag, som vi kan bruge her? Det vil vi gerne undersøge,« siger Malene Søgaard-Andersen.

Hun fastholder, at der ikke er tale om en skepsis over for Fredericia Shoppings arbejde eller ansøgning, men et ønske om at træffe en kvalificeret beslutning.

»Jeg har ikke oplevelsen af, at det handler om manglende interesse eller tvivl. Det handler om at få en samtale om, hvad Shopping ønsker – og hvordan vi understøtter dem bedst muligt,« siger hun.

Sagen kommer igen i det nye år

Økonomi- og Erhvervsudvalget ventes at genoptage sagen i det nye år, hvor dialogen mellem parterne indgår i grundlaget.

»Vi skal behandle sagen igen på et udvalgsmøde i det nye år. Derfor giver det mening at få den her dialog først,« siger Malene Søgaard-Andersen.

For SF handler processen om at sikre, at de politiske beslutninger understøtter en mere levende bymidte – og at kommunen bruger sine midler rigtigt.

»Shopping arbejder for at skabe liv i midtbyen, og det vil vi gerne støtte. Derfor ønsker vi at få alle perspektiver med, før vi træffer beslutningen,« siger hun.

Tommy Rachlitz Nielsen: “Vi mangler et klart grundlag, før vi kan bevilge flere penge til Shopping”

Låge 10: Kop & Kande: Et kig ind i en butik, der lever og ånder julen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Låge 10: Kop & Kande: Et kig ind i en butik, der lever og ånder julen

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går lidt langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.

I dag åbner vi låge 10.

Et nyt kapitel i Vendersgade

Hos Kop & Kande i Fredericia bliver vi mødt af butiksbestyrer Tina Lindum, som stadig mærker energien fra årets store forandring. Flytningen fra Vendersgade og Midtpunktet til Vendersgade 22 har sat sit præg på året. »Det har været lidt et spændende år og lidt nervepirrende, fordi vi er flyttet fra Vendersgade og Midtpunktet til Vendersgade 22. Det er blevet taget rigtig godt imod. Vi fik noget mere plads, som vi trængte til. Og så kan vi bare mærke, at vi er en del af noget socialt fællesskab hernede. Det er blevet godt for os.«

Kunderne har heldigvis fulgt med i forandringen. »Vi hører stadig en, der lige siger, de er oppe at vende først, men så kommer de heldigvis retur igen,« griner hun.

Butikken rummer – som Tina beskriver det – hele paletten, lige fra køkkenudstyr til bolig, design og gaveartikler. Og i december bliver det hele løftet frem og sat i spil.

Julen – årets største projekt

Spørger man Tina, hvad julen betyder i Kop & Kande, er svaret klart og uden tøven. »Julen er travlheden, og det er det største på året. Det er det, vi står og varmer op til. Når julen slutter, starter jeg allerede med at lægge juleordre ind igen til januar.«

Julen er ikke noget, der opstår i løbet af december. Den bygges op gennem hele året, fra de første ordrer i januar, over efterårets opbygning, til butikken begynder at gå i julemode allerede i oktober. Det er et langt tilløb, der kulminerer, når døren klinger for første gang i slutningen af november. I år mærker Tina samtidig en særlig bevidsthed blandet ind i travlheden. »Vi hører rigtig mange i år, der kommer og siger, at de gerne vil støtte lokalt. De kommer selvfølgelig med den famøse Ønskesky, men de vil meget gerne støtte lokalt, og det er det, vi hører igen og igen.«

Kop & Kandes julevinduer er en fast tradition og sætter tonen for december i butikken. Foto: Fredericia AVISEN

Gaveindpakningen er tilmed en fast del af december, en tilbagevendende rytme, der kører hele dagen. »Ja, vi pakker mange ind hver dag. Den sidder godt i fingrene,« siger hun med et smil.

Julevinduer og decemberstemning

Når først julen ruller, kan man også mærke det i butikken. For selv om forberedelserne ligger måneder før, er det i december, at hele udtrykket folder sig ud.

Kop & Kandes juleindretning er alt andet end tilbageholdt. Vinduerne er gjort klar med klassiske juletemaer, og inde i butikken er der fyldt mere op end normalt, så kunderne kan gå på opdagelse blandt både nyheder, kendte favoritter og gaveideer. »De julevinduer skal være der. Og ellers så har vi det sådan, at der skal være podier, og der skal være fyldt herinde. Folk skal selv kunne finde varerne. Så butikken har lidt mere volume på end normalt.«

December hos Kop & Kande er derfor et rum, hvor både pynt, inspiration og funktionalitet spiller sammen. Der er meget at se på, meget at vælge imellem – og meget, der inviterer til at blive rørt ved, undersøgt og overvejet som potentiel julegave. Stemningen følger med. »Den er sindssygt god. Vi har bare glade kunder, og det smitter jo bare helt vildt. Der er travlhed, men der er overskud. Det er dejligt.«

Årets julegavehits til mænd

Når talen falder på gaver til mænd, finder Tina hurtigt noget frem, der får hende til at lyse op. En af butikkens nye hits i år, her en Hasselbach skærer til kartofler. »Der er nemlig ikke noget med, at man selv skal stå og skære,« forklarer hun. Hun demonstrerer, hvordan kartoflen ikke skal balancere på skærebrættet. »Jeg chopper ned, og så når jeg trykker kartoflen ud på den her, så er den skåret og klar til at ligge på et fad.«

Hasselback-skæreren er en af de mest solgte julegaver til mænd hos Kop & Kande. Foto: Fredericia AVISEN

En gave til manden, der har alt – eller manden, der bare gerne vil lave noget lækkert med mindst mulig bøvl. »Den er simpelthen så smart. Og populær. Den kommer i to farver.«

Til kvinderne er der to ting, der skiller sig ud i år. »Vi sælger meget i nisser, og vi sælger rigtig meget i Georg Jensen.«

Og i år har Kop & Kande fået en nyhed, der allerede er blevet et hit. Tina løfter den frem og holder den, mens kameraet klikker. »Det er en serveringskande til vand fra Georg Jensen, der hedder Kay Fisker-kanden. Den er lavet til os i år, så man kan købe et godt juletilbud. Og den har bare været populær.«

Butiksbestyrer Tina Lindum med den nye Kay Fisker–kande fra Georg Jensen, en af årets mest populære julegaver til kvinder. Foto: Fredericia AVISEN

Der er noget klassisk over den. En gave, der holder i mange år, og som rammer netop det, Georg Jensen er kendt for. »Jeg tror, det er en ting med det – og det er jo det, Georg Jensen kan,« bemærker Tina.

Et fast holdepunkt i Fredericias julehandel

Låge 10 er åben. I morgen venter en ny fortælling. Kop & Kande er et af de steder, hvor december folder sig ud i fuldt format. En butik, hvor julen ikke kun handler om travlhed, men også om genkendelse, traditioner og de små ritualer, der får folk til at vende tilbage år efter år. Her bliver ønskesedler omsat til gaver, der både rummer design, funktion og personlig omtanke – og stemningen er lige så varm som lysene i de pyntede julevinduer. Med låge 10 har vi fået et kig ind i deres december. En måned med lokale kunder, stærke juletraditioner, flytteglæde, designklassikere og smarte løsninger til både store og små køkkener. I morgen åbner vi låge 11. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 9: Underground: Et decemberunivers med stil og særpræg

Fredericia betaler prisen for svag juridisk ledelse og blind tillid til udenbys advokathuse.

Af
Poul Rand
-
0
Fredericia betaler prisen for svag juridisk ledelse og blind tillid til udenbys advokathuse.

I 2021 brugte kommunen 340.000 kroner på et eksternt advokatnotat – for at få bekræftet det, man allerede vidste. Juraen var afklaret, vurderingen lå klar, og konklusionen var identisk. Alligevel ringede man til et dyrt københavnerfirma og satte kreditkortet i spil. Hvorfor?

Ikke alene fosser pengene ud af kommunekassen – de løber også ud af Fredericia. Ingen lokal forankring, ingen tanke på at styrke byens egne jurister eller advokaterhverv.

Man må spørge sig selv: Mangler Fredericia Kommunes egne jurister kompetence – eller ledelsens tillid?

Uanset svaret betaler borgerne prisen. Når regningen allerede lyder på 5,75 millioner i 2024, tør man knap tænke på, hvad 2025 bringer.

Fredericia fortjener en ledelse, der viser tillid, handler klogt og investerer i egen faglighed – ikke i dyre forsikringer fra udenbys advokathuse.

En kommune, der gang på gang ringer til de dyre drenge i København, når der er tvivl, signalerer én ting: “Vi kan ikke selv.” Man tror ikke på sin egen faglighed. Fredericia fortjener bedre. Vi fortjener en ledelse, der investerer i egen by og egen faglighed – ikke køber tryghed for millioner hos udenbys advokathuse.

Tommy Rachlitz Nielsen: “Vi mangler et klart grundlag, før vi kan bevilge flere penge til Shopping”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Tommy Rachlitz Nielsen: “Vi mangler et klart grundlag, før vi kan bevilge flere penge til Shopping”

Det Konservative Folkepartis medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen, bakker op om beslutningen om at udskyde Fredericia Shoppings ansøgning om yderligere økonomisk støtte. Ifølge ham handler udsættelsen ikke om modvilje mod handelsforeningen – men om et behov for et mere solidt beslutningsgrundlag.

»Fredericia Shopping beder om flere penge med baggrund i faldende kontingentindtægter, men den udvikling er sket over en periode på omkring 10 år. Det kommer ikke som en overraskelse, og derfor vil vi gerne vide mere om, hvad pengene konkret skal bruges til,« siger han.

Rachlitz Nielsen understreger, at udvalget ikke ønskede at afvise ansøgningen, men at der manglede centrale oplysninger.

»Ingen partier i byrådet er i tvivl om, at vi skal understøtte indsatsen for mere aktivitet i midtbyen. Men vi havde brug for en uddybning: Er midlerne tiltænkt drift, eller er det til nye aktiviteter? Det kunne vi ikke se tydeligt nok i materialet.«

“Man må også se på egne muligheder”

Han påpeger, at enhver organisation med faldende indtægter også må se på egne muligheder for tilpasning. »Hvis vi andre har vigende indtægter, sætter vi forbruget ned eller finder en merindtægt. Man kunne argumentere for, at Shopping enten skulle sætte tæring efter næring eller overveje at hæve kontingentet, hvis behovet er der,« siger han. Alligevel åbner han tydeligt for fortsat støtte.

»Vi er ikke afvisende over for at bakke op om Fredericia Shopping. Vi vil bare vide mere. Hvis der ligger gode, konkrete idéer til at skabe en attraktiv midtby, så er Det Konservative Folkeparti bestemt med på det.«

Midtbyens omsætningsfald er ikke kommunens opgave – men attraktivitet er. Det understreger han samtidig, at kommunen ikke kan kompensere for generelle omsætningsfald i detailhandlen.

»Omsætningsfald skal økonomiudvalget ikke gøre noget ved. Men vi kan være med til at skabe en attraktiv midtby, som folk har lyst til at besøge og handle i. Hvis Fredericia Shopping har forslag, der understøtter det, lytter vi gerne.«

Venter nu på foreningens uddybning
Med udsættelsen af ansøgningen lægger Økonomi- og Erhvervsudvalget op til, at Fredericia Shopping nu skal vende tilbage med en mere detaljeret forklaring af, hvordan de ansøgte midler skal anvendes.

»Vi afventer nu en uddybning. Når den foreligger, kan vi tage stilling. Men vi ser positivt på dialogen, og der er ingen tvivl om, at alle ønsker en levende midtby,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Læs også

Politikere udsatte ekstra støtte til handelslivet

Tidligere folketingsmedlem Poul Andersen er død

Af
Redaktionen
-
0
Tidligere folketingsmedlem Poul Andersen er død

Det mangeårige folketingsmedlem Poul Andersen er afgået ved døden den 8. december. Det fremgår af en dødsannonce indrykket af familien i Fyens Stiftstidende.

Poul Andersen blev født i Odense den 1. december 1952, men havde gennem hele sit voksne liv en stærk tilknytning til Middelfart, hvor han boede og var politisk aktiv. Han repræsenterede Socialdemokratiet i Folketinget i mere end 20 år – fra 1990 til 2011 – og vendte siden tilbage som stedfortræder i to perioder i 2012 og 2013-2014.

I Folketinget var han blandt andet trafikpolitisk ordfører i over et årti og senere forsvarsordfører. Han havde desuden en lang række tillidshverv og udvalgsfunktioner, blandt andet i Færdselssikkerhedskommissionen, Vejtransportrådet og følgegrupperne for både Storebælts- og Femernforbindelsen.

Før sin politiske karriere arbejdede han som klejnsmed og siden telefonmontør ved Fyns Telefon, og han var i en årrække en markant stemme i den lokale fagbevægelse som formand for LO i Middelfart, Nr. Aaby og Ejby. Hans engagement i lokalsamfundet omfattede også skoleområdet, ungdomsskolen, TV-Fredericia og flere kommunale nævn og bestyrelser.

Poul Andersen blev 73 år gammel. Han efterlader sig sin hustru Elizabeth, tre sønner samt børnebørn.

Politikere udsatte ekstra støtte til handelslivet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Politikere udsatte ekstra støtte til handelslivet

Økonomi- og Erhvervsudvalget valgte tirsdag at udskyde beslutningen om Fredericia Shoppings ansøgning om fortsat og udvidet økonomisk støtte. Udvalget efterlyser en uddybende dialog med handelsforeningen, før politikerne tager stilling til, om Fredericia Shopping skal have yderligere midler fra 2026 og frem.

Udsættelsen kommer, efter AVISEN tidligere har beskrevet foreningens økonomiske situation, hvor vigende indtægter og flere butikslukninger skaber pres på aktiviteter og driftsniveau. Fredericia Shopping har ansøgt om at hæve det kommunale bidrag, så foreningen kan fastholde nuværende aktivitetsniveau.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil det kræve 0,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem – oven i de 0,5 mio. kr. som Fredericia Shopping allerede får i 2025 og 2026. Derudover har foreningen i flere år modtaget midler fra kommunens brandingpuljer til arrangementer som Sommerrock og juleinitiativer.

Formand for Fredericia Shopping, Jesper Gaarsvig, ser ikke beslutningen som udtryk for modstand, men som et naturligt skridt i processen. »Den havde jeg nok forventet. Der er nye politiske konstellationer på vej, og derfor giver det mening, at man ønsker en uddybende dialog,« siger han.

Ifølge Gaarsvig handler udsættelsen ikke om mistillid eller manglende interesse fra kommunens side. »Jeg oplever en stor villighed til, at vi vil det samme. Jeg tror i bund og grund, at man gerne vil sikre, at det er byrådet – og ikke afgående medlemmer – der træffer den endelige beslutning.«

Han understreger, at Fredericia Shopping er klar til at uddybe, hvordan de ansøgte midler skal bruges. »Jeg tror, de ønsker en forklaring på, hvad vi skal bruge pengene til, og hvordan midlerne skal skabe værdi. Det er vi klar til at redegøre for,« siger han.

Øgede omkostninger og presset indtjening

Fredericia Shopping begrunder ansøgningen med stigende omkostninger og en indtægtsside, der ikke følger med. Nedlukninger i midtbyen rammer også foreningens økonomiske grundlag.

»Alt er blevet dyrere, og vores indtægter stiger ikke tilsvarende. Vi kan ikke hente yderligere midler fra butikker, der ikke længere er her,« siger Jesper Gaarsvig. Trods butiksnedgange har Fredericia Shopping oplevet fremgang i medlemsantal.

»Vi har faktisk haft en medlemstilgang i år, selv om der er forsvundet flere butikker. Det er positivt og viser, at foreningen står stærkere organisatorisk. Men det kræver, at vi har midler nok til at fortsætte udviklingen.« Gaarsvig afviser, at Fredericia Shopping søger uforholdsmæssigt store beløb.

»Det er ikke urimelige midler, vi søger. Det handler om at følge den generelle prisudvikling og sikre, at vi kan fortsætte det aktivitetsniveau, der skaber liv i midtbyen.«

Økonomi- og Erhvervsudvalget lægger op til, at sagen først skal tilbage på bordet, når dialogen er gennemført. En eventuel finansiering for 2026 vil skulle findes i udvalgets investeringspulje, mens varige tiltag skal indgå i budgetforhandlingerne for 2027-2030.

Fredericia Shopping afventer nu den videre proces.

»Vi tager udsættelsen ganske roligt. Det vigtigste for os er, at byrådet får et fuldt billede af, hvordan vi arbejder, og hvad midlerne skal bruges til. Det er helt naturligt, at de vil have uddybning, før de beslutter sig,« siger Jesper Gaarsvig.

Indtil beslutningen falder, fortsætter foreningen arbejdet med at fastholde og udvikle aktiviteter i midtbyen – også i en tid, hvor flere butikker lukker, og konkurrencen om kunderne er blevet skarpere.

Læs også

»Butikslukninger presser økonomien: Handelsforening søger ekstra støtte«

Milliondagbod i strid: Entreprenøren afviser kommunens krav – broprojektet trækker ud til 2026

Af
Andreas Andreassen
-
0
Milliondagbod i strid: Entreprenøren afviser kommunens krav – broprojektet trækker ud til 2026

Fredericia Kommune bekræfter nu, at dagboden for de forsinkede broer ved Prangervej er opgjort til over én million kroner – men entreprenøren afviser kravet. Efter ugevis med rykkere og dialog på øverste niveau får AVISEN endelig svar: Projektet er i dyb konflikt og trækker ind i 2026.

Fredericia Kommune har opgjort en dagbod på 1.024.000 kroner i sagen om de forsinkede broer ved Prangervej og Sjællandsgade. Men entreprenøren anerkender ikke beløbet. Det fremgår af en mail sendt 10. december til Fredericia AVISEN af programleder i Vej og Park, Lasse Hasle Nørgaard.

Dermed står kommunen og entreprenøren ikke blot i en teknisk konflikt om broernes udførelse og tidsplan, men også i en økonomisk og kontraktlig uenighed, der nu risikerer at trække projektet yderligere ud.

Kommunens vurdering er klar: Entreprenøren har overskredet tidsfristerne, og dagboden er derfor udløst. Men det stopper ikke der. Lasse Hasle Nørgaard skriver: »Kommunen har opgjort et dagbodkrav og fremsat det, ud fra, hvad kommunen vurderer det udgør, men der foreligger p.t. ikke en accept heraf fra entreprenørens side.«

At entreprenøren ikke accepterer kravet betyder, at dagboden på over én million kroner reelt er et krav, der er til diskussion — ikke en afklaret kontraktmæssig realitet. Det åbner for potentielle tvister, forhandlinger og yderligere forsinkelser.

Samtidig oplyser kommunen, at man nu er i dialog om en ny afleveringsdato i 2026. Det oprindelige projekt skulle have været færdigt i midten af 2025. Forsinkelsen skyldes blandt andet, at de leverede brokonstruktioner blev afvist af kommunen i oktober, fordi de ikke levede op til kvalitetskrav og normer for stålkonstruktioner.

Dermed skal entreprenøren både levere nye godkendte konstruktioner og forhandle dagbodsspørgsmålet.

Et projekt ude af kurs

Det står nu klart, at broprojektet ved Prangervej er gledet alvorligt ud af kurs. Den nye mail fra Fredericia Kommune bekræfter ikke blot, at projektet er massivt forsinket og først forventes færdigt i 2026; den afslører også, at kommunen har opgjort en dagbod på over én million kroner, som entreprenøren ikke vil acceptere. Det betyder, at uenigheden ikke længere kun handler om konstruktionstolerancer, leverancer og deadlines, men nu også om et økonomisk krav, der risikerer at udvikle sig til en egentlig tvist.

For borgerne og området omkring Prangervej efterlader det et billede af et projekt, der er teknisk, tidsmæssigt og økonomisk fastlåst. Mens broerne fortsat udebliver, og området står ufærdigt hen, forhandler kommunen og entreprenøren stadig om en ny afleveringsdato i 2026. AVISEN har samtidig efter mailen fra Lasse Hasle været i kontakt med ham, han fortæller, at der er gjort indsigelser.

»Entreprenøren er ikke enig i måden, det er opgjort på, og når du spørger, om der er gjort indsigelser, må jeg sige, at ja, der er fremsat indsigelser,« siger Lasse Hasle onsdag middag.

Det svar, kommunen nu giver, kommer først efter en længere række af rykkere. AVISEN har i ugevis forsøgt at få klarhed: Hvad er dagboden opgjort til? Og har entreprenøren gjort indsigelse? Trods gentagne mails, opkald og dialog både med kommunens øverste faglige ledelse på området og med centrale aktører øverst i Fredericia Kommune, var der længe intet svar. Først nu onsdag middag ligger det sort på hvidt, at entreprenøren ikke accepterer kommunens krav — og at dagboden dermed er et åbent stridspunkt midt i et i forvejen hårdt ramt projekt.

Bent Frandsen er ny formand for Danske Digitale Medier A/S

Af
Redaktionen
-
0
Bent Frandsen er ny formand for Danske Digitale Medier A/S

Danske Digitale Medier A/S sætter nu kursen for de næste mange års vækst. Med Bent Frandsen som ny formand skal selskabet accelerere sin regionale tilstedeværelse, styrke samarbejdet med lokale erhvervsmiljøer og udbygge en digital strategi, der forener innovation, kulturforståelse og lokalt forankrede medier.

Danske Digitale Medier A/S (DDM) har tirsdag på en generalforsamling valgt en ny bestyrelse. Efter flere år i bestyrelsen – heraf en periode som formand – har Susanne Eilersen valgt at takke af.

»Jeg vil gerne rette en stor tak til Susanne Eilersen for hendes store arbejde, for den opbakning hun har givet, og for at have ledt bestyrelsen med en sikker og dygtig hånd. Susanne har været en væsentlig kraft i vores udvikling,« siger administrerende direktør Andreas Andreassen.

Susanne Eilersen har valgt at træde ud, da hun for nyligt er blevet valgt til flere politiske poster og dermed får et øget arbejdspres.

»Det har været en fornøjelse at følge AVISEN helt tæt, lægge strategier for udviklingen af STATIONEN og ikke mindst se, hvordan DDM gennem de sidste fem år er vokset markant i både rækkevidde og læsertal. Nu overlader jeg stafetten til Bent Frandsen, en dygtig og kompetent erhvervsmand, og samtidig får jeg selv langt mere at se til – både i Fredericia og i Region Syddanmark, hvor jeg er blevet valgt,« siger Eilersen.

Derudover sagde selskabet farvel til Lars Hesselvig og Kamilla Rasmussen, som vi takker for en flerårig og loyal indsats for virksomheden.

Ny formand: Erfaren erhvervsmand med markant regional forankring

Som ny formand er valgt Bent Frandsen – en kendt erhvervsmand i Fredericia og Middelfart, hvor han gennem årtier har opbygget et stærkt netværk både i erhvervslivet og kulturlivet.

Bent Frandsen har en særlig baggrund fra erhvervslivet, hvor han har drevet flere håndværkervirksomheder, men også fra musikbranchen, hvor han har spillet en nøglerolle i udviklingen af Rock Under Broen. Han var både med til at sætte festivalen solidt på landkortet og stod senere centralt i genrejsningen, der gjorde Rock Under Broen til en økonomisk stærk millionforretning med markante overskud.

»Medielandskabet har ændret sig massivt gennem de sidste ti år, og Danske Digitale Medier har formået både at være fremsynet og samtidig dybt forankret lokalt. Det er en kombination, jeg har stor respekt for. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for bestyrelsen, der blandt andet skal arbejde med at styrke vores tilstedeværelse i det vestfynske – og senere i hele Trekantområdet,« siger Bent Frandsen.

Helle Broen indtræder som stærk erhvervsprofil

Det nye bestyrelseshold tæller også Helle Broen, en markant erhvervskvinde i regionen og medejer af Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart. Hun har gennem en årrække været en central aktør i både erhvervs- og kulturlivet og har med stor succes drevet og udviklet biograferne til moderne kulturhuse med bred folkelig appel.

Hendes erfaring med drift, forretningsudvikling, publikumskontakt og lokalt forankrede kulturinstitutioner tilføjer bestyrelsen et væsentligt kompetenceløft.

Samtidig vælges Erik Schwensen til bestyrelsen. Han er redaktionschef, tv-vært og skribent hos DDM og har en omfattende karriere som leder, forfatter og rådgiver.

Schwensen er tidligere oberstløjtnant og ridder af 1. grad af Dannebrog og har haft markante chefposter, blandt andet som regimentschef og stabschef ved Danske Division. Han har en master i Public Administration fra CBS og er blandt de første i verden certificeret som NLP™-Consultant og transformation facilitator.

Efter dagens generalforsamling består bestyrelsen af:

  • Bent Frandsen (formand)
  • Helle Broen
  • Erik Schwensen
  • Maj-Britt Andreassen

Danske Digitale Medier A/S driver lokale nyhedsmedier i Syddanmark og har de seneste år oplevet markant vækst i både rækkevidde, læsertal og kommercielle aktiviteter.

Annonce – læs mere her
1...267268269...2.034Side 268 af 2.034
Medarbejder bortvist efter ulovlige opslag i kommunens system

Medarbejder bortvist efter ulovlige opslag i kommunens system

Mille Dyhrberg - 0
Kolding Kommune har konstateret et brud på persondatasikkerheden, efter at en medarbejder har foretaget uberettigede opslag i et af kommunens fagsystemer. Sagen er nu...
Forvaltningen styrede forløbet bag »Fredericia i Fremtiden«

Forvaltningen styrede forløbet bag »Fredericia i Fremtiden«

100 sociale startnumre i Middelfart skal sikre bred deltagelse i Royal Run

100 sociale startnumre i Middelfart skal sikre bred deltagelse i Royal...

FHK’s U17-drenge hyldet på rådhuset efter dobbelttriumf

FHK’s U17-drenge hyldet på rådhuset efter dobbelttriumf

Familier i Fredericia oplever skiftende sagsbehandlere som det største problem

Familier i Fredericia oplever skiftende sagsbehandlere som det største problem