»Vi skal rydde op i fortidens forurening og investere i fremtidens grønne Fredericia«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Vi skal rydde op i fortidens forurening og investere i fremtidens grønne Fredericia«

Når Per A. Moos Laursen stiller op for SF i Fredericia, er det med en kombination af miljøpolitisk engagement og social bevidsthed. Han vil have handling bag ordene om grøn omstilling, rydde op i kommunens gamle forureninger og skabe en beskæftigelsespolitik, der hjælper mennesker videre – ikke parkerer dem.

»Mit hovedfokus er miljøpolitikken. Vi skal have gjort noget ved forureningen af Lillebælt og have nedbragt udledningen af næringsstoffer fra landbruget. Samtidig skal vi tage støjproblemerne i byen alvorligt – det er et voksende problem for mange,« siger Per A. Moos Laursen.

Han peger desuden på et emne, der ifølge ham er blevet overset: de gamle jordforureninger i Fredericia.
»Der er især områder som Randalsvej og Randalshaven, hvor der for mange år siden blev deponeret giftigt affald – blandt andet tromler med skummaterialer fra gamle fjernvarmefabrikker. Det er aldrig blevet ryddet op, og ingen taler om det længere. Det er et overset miljøproblem, vi bliver nødt til at tage fat på,« siger han.

En ny kurs for beskæftigelsespolitikken

Ud over miljøet er Per A. Moos Laursen optaget af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer. Han mener, at mange borgere på kontanthjælp er blevet tabt i systemet.
»Vi har et stigende antal ledige, der hænger fast i kontanthjælpssystemet. Mange af dem har psykiske diagnoser, men venter i årevis på afklaring, fordi psykiatrien halter. Det er helt urimeligt,« siger han.

Han ønsker en markant ændring af beskæftigelsesreformen, som ifølge ham rammer de svageste.
»Reformen bør rulles tilbage på centrale punkter. Vi skal genopfinde en ordentlig social- og beskæftigelsespolitik, der handler om revalidering, afklaring og førtidspension – ikke om tvang og kontrol. Mange af de her mennesker har ingen arbejdsevne tilbage, og de skal have ro og værdighed i stedet for at blive sendt rundt i systemet,« siger SF-kandidaten.

Grøn energi og solceller på kommunens tage

Per A. Moos Laursen ønsker, at Fredericia bliver forgangskommune for grøn energi. Han foreslår, at kommunen – i samarbejde med energiselskaber – går forrest med at opsætte solceller på kommunale bygninger.
»Vi har enorme tagflader på skoler, plejehjem, rådhuset og i Tavlov-området, hvor der ligger store lagerhaller. Det er oplagte steder at etablere solceller. Kommunen bør tage initiativet og være med til at skabe selskaber, der kan realisere projekterne,« siger han.

Han ser den grønne omstilling som en økonomisk investering, ikke en udgift:
»Det handler ikke kun om klima, men også om at skabe arbejdspladser og sikre Fredericia en bæredygtig fremtid. Det er her, vores næste store potentiale ligger.«

Vil spare på eliteidræt

Når det gælder finansiering, mener Per A. Moos Laursen, at kommunen kan frigøre midler ved at skære ned på støtten til eliteidræt.
»Jeg synes, det er urimeligt, at Fredericia Kommune betaler huslejen på Monjasa Park for FC Fredericia. Det er trods alt en privat virksomhed, ikke en kommunal opgave. Det samme gælder støtten til håndbolden i Hansen Arena. Vi kan bruge pengene bedre på grøn omstilling og velfærd,« siger han.

Ønsker respekt og samarbejde i byrådet

Per A. Moos Laursen håber på et nyt byråd med en bedre samarbejdskultur.
»Det er nødvendigt, at vi lærer at tale til og med hinanden på en respektfuld måde. Den seneste periode har været præget af for mange konflikter og for lidt dialog. Vi skal tilbage til et byråd, hvor man kan samarbejde om løsninger i stedet for at skændes om problemer,« siger han.

En kommune med grøn kurs og socialt ansvar

Hans vision for Fredericia er klar: en kommune, der tager hånd om både miljøet og menneskerne.
»Fredericia skal videre med den grønne omstilling. Vi skal have solceller, vindmøller og måske endda genoptage forsøg med bølgekraft – det passer perfekt til vores beliggenhed ved Lillebælt. Samtidig skal vi sikre, at ingen falder gennem systemet, og at velfærd betyder værdighed. Det er den balance, jeg gerne vil arbejde for,« siger Per A. Moos Laursen.

Kent Mosgård (V) vil have nærpolitiet tilbage til Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kent Mosgård (V) vil have nærpolitiet tilbage til Middelfart

Venstres Kent Mosgård arbejder for, at Middelfart får nærpolitiet tilbage til Middelfart. Som kriminalassistent ved Fyns Politi ved han, hvor presset området er – og kalder det »ikke holdbart«, at der kun er politi i byen et par timer om måneden.

Mens forhandlingerne om et nyt politiforlig er i gang på Christiansborg, har Middelfart Venstre valgt at gøre nærpolitiet til en mærkesag. Bag ønsket står byrådsmedlem Kent Mosgård (V), der til daglig arbejder som kriminalassistent ved Fyns Politi.

»Det er jo både min og egentlig også Venstres mærkesag at prøve at få dem til at tænke i Middelfarts retning i forhold til at få placeret en nærpolitistation herude. Jeg synes, Assens og Nyborg var jo dem, der fik sidst,« siger han.

Middelfart har flere sager end nabobyerne

Ifølge Mosgård er det på tide, at Middelfart får samme prioritet som de øvrige vestfynske kommuner, der allerede har fået nye nærpolitienheder.

»Hvis man sådan lige skal veje op, hvor meget mere der er i Middelfart af politirelevante sager – jeg er jo politimand, så jeg ved jo lidt om det – så er sags-trykket på de fleste områder større i Middelfart,« siger han.

Han peger på en række konkrete forhold, der belaster politiets arbejde i området.

»Vi har to broer, som jo genererer sager. Desværre ulykkelige omstændigheder, at folk kaster sig ud fra dem. Men selvfølgelig også, at det er et knudepunkt i forhold til både tog og biler,« siger han og fortsætter:

»Så har vi motorvej. Det har Nyborg godt nok også, men det har Assens jo i hvert fald ikke. Og du ved jo selv, hvor mange uheld der er derude på den vestfynske motorvej – især på Middelfart-strækningen.«

Et område med tunge sager

Udover trafik og ulykker rummer Middelfart også flere institutioner, som kræver politiets tilstedeværelse.

»Vi har en af Danmarks største retspsykiatrier liggende, og det genererer også sager. Vi har Egeløkke og ungdomsinstitution,« siger Kent Mosgård.

Han fremhæver desuden en nyere kriminalitetstype, der rammer mange ældre borgere: kontaktbedrageri.

»Det nye, det er alle de her kontaktbedragerier, hvor de ældre bliver opsøgt – telefonisk eller på deres bopæl, hvor man så lokker hævekortene ud af dem. Og der er det jo netop, at der skal være noget politi i byen,« siger han.

For Mosgård handler det om reaktionstid.

»Det handler om hurtigst muligt at komme ud og fange dem på bopælen eller nede ved hæveautomaten. Fordi det, de jo skal efterfølgende, det er jo ned til en hæveautomat og så få hævet så mange penge på kortet, inden det bliver spærret,« siger han.

Kun to timer om måneden

I dag er politiets lokale tilstedeværelse i Middelfart begrænset til et par timers åbning på rådhuset – en ordning, Kent Mosgård ikke mener, kan kaldes nærpoliti.

»Det er jo en gang om måneden, at der sidder en politimand oppe på rådhuset i to timer. Og det kan man jo ikke engang kalde nærpoliti,« siger han.

Han har allerede rejst sagen over for Venstres formand Troels Lund Poulsen, som han håber vil tage Middelfart med som et konkret ønske i de igangværende forhandlinger.

»Jeg spurgte, om han ikke kunne tage et ønske med tilbage til ham, der sidder og forhandler politiforlig på Venstres vegne. Fordi det netop er aktuelt lige nu. Og han var åben for at tage det med,« siger Mosgård.

Et fælles ansvar

Kent Mosgård ser sagen som et oplagt område, hvor byrådet bør stå sammen.

»Jeg synes jo, at vi skal bruge de kanaler, vi nu har inde på Christiansborg. Det forhandles lige nu. Jeg har jo også lagt op til resten af byrådet, at de gør det samme – de forskellige partier. Men det ved jeg jo ikke, om de har gjort. Jeg har ikke lavet en spørgerrunde,« siger han.

Han understreger, at behovet for nærpoliti ikke er et partipolitisk spørgsmål, men et lokalt behov for tryghed og synlighed.

»Det er sådan noget, lokalpolitik kan tage sig af. Indbrud – og kende de lokale banditter,« siger han.

Perspektiv: Middelfart i politiets blinde vinkel

Mens både Nyborg og Assens allerede har fået etableret lokale politienheder, står Middelfart stadig uden fast nærpolitistation. Kent Mosgård frygter, at byen bliver en blind plet på Fynskortet, hvis ikke Christiansborg prioriterer anderledes.

For ham er nærpolitiet ikke bare symbolpolitik, men et spørgsmål om borgernes sikkerhed.

»Der skal være noget politi i byen,« siger han.

Han håber, at sagen får bred opbakning i byrådet – og at den kommende politiaftale vil tage Middelfarts virkelighed alvorligt.

Fredericia Post Orkester spiller julen ind med 43 års tradition og fornyelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Fredericia Post Orkester spiller julen ind med 43 års tradition og fornyelse

Når tonerne fra »Let Me Entertain You« blander sig med julekalendersange og Nissernes Vagtparade, er det ikke kun et koncertprogram – det er et billede på Fredericias kulturelle puls. Søndag den 14. december klokken 15.00 fyldes Eksercerhuset af musik, tradition og nytænkning, når Fredericia Post Orkester afholder sin årlige julekoncert – for 43. gang.

»Julekoncerten, det er jo efterhånden fast tradition. Jeg tror, det er 43 år siden, det startede,« siger formand Betina Lyngsø med et smil, der rummer både stolthed og respekt for historien.

Et års arbejde – én eftermiddag i lys og lyd

Julekoncerten er ikke bare endnu en optræden. Det er kulminationen på et helt års arbejde.
»Vi arbejder faktisk med det helt fra januar,« fortæller Lyngsø. »Vi har to store koncerter – dels 5. juli på Landsoldaten og så den her julekoncert. Vi har også nogle små nede ved krydstogtskibene, men det er de store, hvor vi simpelthen bruger nærmest hele året på at forberede os på, at det skal være i orden.«

Efter mange år på Fredericia Teater har orkestret nu fundet ro i de nye rammer.
»Vi blev jo rykket fra Fredericia Teater for fem år siden. Men nu er der egentlig faldet fin ro på, og vi er blevet glade for, at det ser ud, som det gør,« siger hun.

Koncerten er både en fejring af julen og af fællesskabet – et fællesskab, der i stigende grad favner generationerne.

Unge stemmer, gamle traditioner

For Fredericia Post Orkester handler julekoncerten i år om at bygge bro mellem byens mange musikalske lag.
»Vi prøver at binde aktørerne i Fredericia sammen. På den måde, at vi bruger unge musical-solister – altså nyuddannede musical-solister. De er faktisk vokset op i Fredericia, de her to solister: Cristopher Rørmose og Kathrine Lemmeke Madsen,« fortæller Lyngsø.

Sammen med en lokal fløjtesolist og et særligt indslag med 6.juli garden, der repræsenterer den næste generation af musikere, som orkestret gerne vil åbne dørene for.

»Vi vil rigtig gerne sikre en fødekæde, så når gardisterne er blevet for gamle til garden, kan de også have lyst til at spille ved os,« siger hun.

Denne lokale forankring og ambition om at skabe sammenhæng er en del af Fredericia Post Orkesters DNA – et orkester, der både bærer byens historie og dens fremtid i sit repertoire.

Et program, der spænder fra »Lion King« til »Julefeber«

Selve koncertprogrammet er et møde mellem generationer, genrer og stemninger.
»I år har vi en del musicals. Vi har Lion King. Så har vi Let Me Entertain You og et nyt skrevet potpourri med julekalendersange fra de seneste fem år – altså med Tinka, Valdes Jul, Julefeber og alle klassikerne,« fortæller Betina Lyngsø.

Men orkestret værner stadig om de gamle traditioner:
»Vi har også den nyeste Kongemarch på programmet, og så selvfølgelig Nissernes Vagtparade. Det er altid med, men vi prøver også at forny det lidt.«

Det er denne balance mellem det kendte og det nye, der giver koncerten sin særlige energi – og som ifølge Lyngsø afspejler både byens og orkestrets udvikling.

»Traditionelt har det jo egentlig været sådan, at man tror, det er gammel musik, vi spiller, men det er faktisk tilpasset nutiden. Vi har også nogle yngre i orkestret, som vi lytter til, hvad de gerne vil have, og vi øver det også til, hvad de ældre gerne vil have.«

Et fællesskab i takt med byen

Fredericia Post Orkester er et af de kulturprojekter, der binder byen sammen på tværs af alder, baggrund og ambition. For mange publikummer er julekoncerten blevet et fast holdepunkt i december – en musikalsk ramme om forventningens glæde.

»Det plejer at være, at folk tager rigtig godt imod det,« siger Lyngsø. »Jeg håber, at folk tager julestemning og en lyst til at deltage i næste år med sig. Fordi netop at have den der tradition, at folk de kommer gang på gang – det betyder noget.«

Men der er også praktiske hensyn: økonomien er presset, og orkestret er afhængig af støtte.
»Vi vil jo forfærdelig gerne have, at det giver overskud. Lige nu kan vi ikke helt få det til at køre rundt. Men kommunen er så hjælpelig med at give os en underskudsdækning,« siger hun.

Kulturen som kontinuitet

Midt i en tid, hvor mange musikforeninger og amatørorkestre kæmper for at overleve, står Fredericia Post Orkester som et eksempel på, at tradition og fornyelse kan spille sammen i takt.
Det handler ikke kun om musik – men om byens evne til at skabe kulturel kontinuitet og engagement på tværs af generationer.

»Kom i godt humør,« siger Betina Lyngsø og smiler. »Det er meget glad musik, og man kan ikke andet end at synes, det er godt. Det synes vi jo.«

Når koncerten rammer sin sidste tone den 14. december, er det ikke kun en afslutning på et års arbejde – men begyndelsen på det næste.

Ventetid på høreapparater sender patienter på tværs af regioner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Ventetid på høreapparater sender patienter på tværs af regioner

Venstres Pernelle Jensen: »Det er glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia«

Der er næsten et år mellem, at en patient bliver henvist til en høreklinik – og til, at vedkommende rent faktisk får sit høreapparat. Ventetiden i Region Syddanmark er op mod 52 uger, og ifølge Venstres Pernelle Jensen, der stiller op som kandidat til regionsvalget, er problemet akut i Sygehus Lillebælts optageområde.

»Hvis man kigger på landsplan, så er der ca. 300.000, der har brug for et høreapparat. Så kigger man på ventetiden i vores region, og der er den ret lang – særligt her i Sygehus Lillebælts optageområde. Der har vi en ventetid på 52 uger,« siger hun.

Årsagen er ifølge Jensen ikke kun et spørgsmål om kapacitet, men også et udtryk for, at frit sygehusvalg i praksis presser de syddanske klinikker.

»Ventetiden er lang, fordi vi bliver presset af mange patienter fra Region Midtjylland. De har en meget lang ventetid, og så er der jo frit sygehusvalg – så vælger de høreklinikken her i Sygehus Lillebælt. Det skaber en meget lang ventetid for vores egne borgere og vores egne patienter.«

Nye hørebokse og flere hænder

For at komme presset til livs foreslår Venstre – med opbakning i regionsrådet – en række konkrete tiltag. Blandt dem er flere hørebokse, der kan lette ventetiden og bringe behandlingen tættere på borgerne.

»Noget af det, man kan gøre, det er, at man kan sætte nogle flere hørebokse op. En høreboks er jo et sted, man kommer ind og får lavet en høreprøve og får justeret sit høreapparat,« siger Pernelle Jensen.

Der er lagt op til, at regionen kan opsætte 1–3 ekstra hørebokse i sundhedshusene, blandt andet i Kolding og Fredericia Sundhedshus.

»Det er jo glædeligt, at vi får det her tilbud til Fredericia, fordi det vil jo gøre, at patienterne her har ret kort vej til en høreklinik – altså hvis den kommer til at ligge oppe på Sundhedshuset. Og det er jo det forslag, jeg siger, at vi foreslår.«

Derudover ønsker hun at ansætte flere audiologiassistenter, som kan aflaste de specialiserede høreklinikker, og at udvide den såkaldte “samme-dag-service” – et tilbud, hvor man kan blive både udredt og få sit høreapparat samme dag, som allerede fungerer på Odense Universitetshospital.

»Det tilbud, de har på OUH, hvor man kan komme til udredning og få et høreapparat samme dag, det foreslår vi også at brede ud til de andre sygehuse,« siger hun.

Et spørgsmål om lighed – og lyd

For Jensen handler det ikke kun om teknik og kapacitet, men om lighed i sundhed.
Når borgere i Fredericia og Kolding må vente et helt år på noget så grundlæggende som at kunne høre, går det ud over både livskvalitet og deltagelse i hverdagen.

»Det er jo glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia, så borgerne her i byen ikke skal til Vejle, men kan tage det på Fredericia Sundhedshus,« siger hun.

Et høreapparat er ikke bare et hjælpemiddel – det er et redskab til at bevare kontakten til verden omkring sig. For mange ældre betyder det forskellen på at kunne følge med i samtaler, deltage i fællesskaber – eller isolere sig i tavshed.

Når ventetiden overstiger et år, risikerer man, at problemerne vokser. Nogle opgiver helt at få hjælp, mens andre ender med forværring af hørelsen og sociale følgevirkninger som ensomhed og depression.

Regionens rolle i et frit valg

Udfordringen peger også på et strukturelt problem, som mange regioner kæmper med: at patienter krydser regionsgrænserne i jagten på hurtigere behandling. For mens frit sygehusvalg på papiret giver mere valgfrihed, skaber det i praksis uens belastning af systemet.

Det er netop det paradoks, Pernelle Jensen ønsker at adressere: at friheden til at vælge ikke må føre til ulighed mellem regionerne.

»Når Region Midtjylland har længere ventetid, søger mange patienter mod os. Og det er forståeligt. Men vi bliver nødt til at sikre, at vores egne borgere ikke ender bagerst i køen,« siger hun.

Forslaget om hørebokse og ekstra personale er derfor ikke kun et spørgsmål om logistik, men om lokal kapacitet og prioritering – at borgerne i Syddanmark ikke skal betale prisen for strukturelle ubalancer.

Perspektivet: Hørelsen som lighedsmål

De kommende måneder skal regionen vurdere, hvordan initiativerne kan gennemføres. Hvis planerne bliver realiseret, kan de nye hørebokse i Fredericia og Kolding stå klar i løbet af 2026.

Dermed bliver Sygehus Lillebælt et pilotområde for en ny model, hvor ventetiden kan reduceres markant – og hvor behandlingen kommer tættere på patienterne.

For Pernelle Jensen er målet klart: at skabe et sundhedsvæsen, der ikke bare måler effektivitet, men mærkes i hverdagen.

»Det er jo glædeligt, at vi får et sundhedstilbud mere til Fredericia, så borgerne her i byen ikke skal til Vejle, men kan tage det på Fredericia Sundhedshus,« gentager hun. »Det er det, lokalpolitik skal handle om – konkrete forbedringer, der gør en forskel i menneskers liv.«

Første store valgbrag kommer nu

Af
Andreas Andreassen
-
0
Første store valgbrag kommer nu

Kære læsere,

Vi kommer igen i år med en tv-debat om kommunalvalget. Faktisk kommer vi med to debatter. Den første, som du kan se i dag, stiller det åbne spørgsmål, hvilket Fredericia vi skal have i fremtiden. Den sidste debat kommer dagen før valget, så det er absolut sidste time. Den har vi kaldt for duellen:

I den sidste debat vil vi fokusere på, hvor der er enighed eller uenigheder. Det gør vi ved at give samtlige spidskandidater mulighed for at møde hinanden en mod en. Derfor vil alle få en mulighed for at stå overfor dem, der er enige med, knap så enige med eller uenige med. Men fremfor alt vil det give vælgerne et indtryk af, hvor langt de forskellige politikere er fra hinanden.

Politikerne har allerede været til mange valgdebatter, så de har fundet formen. Men eftersom sandhedens time nærmer sig, vil det alligevel være med en stor indsats, når de bevæger sig ind på scenen i MESSEC.

Vi har valgt at lade politikerne diskutere, fremfor at bestemme hvad de må snakke om. Kort sagt vil du få et indtryk af, hvordan den politiske stemning reelt er, kort tid før kommunalvalget den 18. november 2025.

Der er mange vælgere, der endnu ikke har bestemt sig. Det skaber stor usikkerhed om valgresultatet. Alt kan med andre ord ske. Hvordan vil partierne finde hinanden, nu hvor blokpolitikken har været død de sidste 1½ år?

Optakten til den store valgaften den 18. november kan du følge på AVISENs platforme, og vi følger naturligvis op på det, der bliver sagt i debatten.

Se første debat her

Lokal-tv-station får 275.000 kroner til socialøkonomisk projekt i Fredericia

Af
Patrick Viborg
-
0
Lokal-tv-station får 275.000 kroner til socialøkonomisk projekt i Fredericia

Fredericia Kommune harbbesluttet at tildele 275.000 kroner til DanmarkC TV’s projekt »Motivation er vejen til forandring«, et beskæftigelsesforløb for unge og voksne borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet. Allerede i vurderingens første fase lagde forvaltningen vægt på, at projektet bliver drevet af mennesker med fagligt socialfagligt afsæt, nemlig Theis Søndergaard, uddannet pædagog med erfaring i arbejdet med udsatte unge og voksne, samt Marianne Thomsen, cand.mag., mangeårig studievejleder og tidligere byrådsmedlem for SF.

Det var disse menneskelige kompetencer – kombineret med DanmarkC TV’s etablerede arbejdsfællesskab – der blev kernen i Fredericia Kommunes faglige begrundelse. Dermed er projektet ikke en udvidelse af stationens medievirksomhed, men en socialt forankret beskæftigelsesindsats, hvor omdrejningspunktet er relationer, struktur og praktisk opgaveløsning.

I 2025 besluttede Fredericias §17, stk. 4-udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv at oprette en investeringspulje på 1 million kroner.
Formålet var at give kommunen mulighed for at afprøve nye, metodeudviklende indsatser, der kan bringe udsatte borgere tættere på beskæftigelse.

Puljen må ikke bruges til driftsstøtte, men kun til projekter, der afprøver nye veje – og som gennemføres i samarbejde med eksterne aktører såsom socialøkonomiske virksomheder eller organisationer med særlige kompetencer. Det var ind i den ramme, DanmarkC TV og dets projektgruppe søgte.

Forvaltningen bemærkede hurtigt, at lokaltv-stationsmiljøet har fungeret som en inkluderende arbejdsplads, hvor borgere med forskellige udfordringer allerede gennem flere år har haft mulighed for at indgå i meningsfulde rutiner, enten i praktik eller som frivillige.

At projektet desuden blev drevet af Theis Søndergaard, der som uddannet pædagog har indgående erfaring med relationsarbejde, og af Marianne Thomsen, der har arbejdet med unge og voksne i komplekse livssituationer – og samtidig har politisk erfaring – styrkede ansøgningens faglighed fra begyndelsen.

Forløbet »Motivation er vejen til forandring« varer op til 12 måneder og kan rumme 10 borgere ad gangen.
Målgruppen er borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet – ofte mennesker, der er tæt på at blive vurderet til førtidspension, og som ikke trives i traditionelle beskæftigelsesforløb.

Det er kombinationen af arbejdsfællesskab og stærk socialfaglig støtte, som kommunen ikke kan levere alene – men som projektgruppen hos DanmarkC TV kan tilbyde gennem deres erfaring.

Menneskene bag: pædagogisk erfaring og politisk indsigt

I evalueringen fremhæver forvaltningen igen og igen, at projektets styrke ligger i de mennesker, der skal drive det:

Theis Søndergaard, pædagog har i en årrække arbejdet med unge og voksne med særlige behov, både i institutionelle rammer og i mere åbne miljøer. Hans rolle i projektet er at sikre, at hver enkelt deltager bliver mødt med struktur, forudsigelighed og en tryg relation – tre afgørende elementer i progressionen for borgere med psykiske eller sociale udfordringer.

Imens det tidligere SF-byrådsmedlem, Marianne Thomsen med en baggrund som studievejleder har rådgivet unge med frafaldsrisiko, borgere med angst eller depression og mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste i uddannelses- og arbejdsliv.
Hendes politiske erfaring giver desuden projektet en ekstra dimension: hun forstår de systemer, deltagerne skal navigere i – og kan oversætte mellem borgernes behov og kommunale krav.

For Fredericia Kommune er dette menneskelige kapital vel så væsentligt som projektets faglige ramme. Henriette Graversen: “Projektet ligger inden for normal praksis og markedspris”

Sagen om DanmarkC TV har været debatteret politisk, blandt andet fordi kommunen allerede samarbejder med stationen på enkelte områder. Men i sin faglige udtalelse skriver fagchef Henriette Korf Graversen, at projektets økonomi og metode ligger på linje med andre beskæftigelsesforløb:

»DanmarkC TV’s pris ligger inden for det prisleje, som jobcenteret sædvanligvis betaler eksterne leverandører for jobforløb. Projektet ligger mellem 530 og 1050 kroner pr. borger pr. uge, hvilket er markant lavere end flere andre aktører.«

Hun tilføjer, at kommunen ikke stiller krav om, at en aktør skal være registreret socialøkonomisk virksomhed:
»Det er ikke et krav, at aktøren skal være en registreret socialøkonomisk virksomhed. Projektet er søgt af Jobcenteret med henblik på at afprøve en ny måde at støtte ledige borgere på.«

Den politiske proces – hvem stemte hvordan?

Beslutningen blev truffet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten stemte for bevillingen. Dansk Folkeparti undlod at stemme. I den tidligere behandling i §17, stk. 4-udvalget undlod medlem Kristian Bendix Drejer at stemme.

Ny fotobog giver liv til Fredericia i 1950’erne og 1960’erne

Af
Andreas Andreassen
-
0
Ny fotobog giver liv til Fredericia i 1950’erne og 1960’erne

Fredericias historie i efterkrigstiden står nu skarpt frem i en ny, omfattende fotobog, »Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder«. Bogen er første bind i serien »Fredericia i årtier« og udkommer 18. november på Turbine Forlaget.

Værket er redigeret af Lisbeth Aagaard Lykke, museumsinspektør ved Museum Fredericia, og Emil Tellerup, der for mange fredericianere også er kendt fra håndboldbanen som tidligere målmand i Fredericia HK. Nu kan han føje titlen forfatter til sit CV.

Bogen rummer hele 374 sider med hundreder af fotografier fra Lokalhistorisk Arkivs samlinger. De viser en by i stærk udvikling, hvor Fredericia i 1950’erne og 60’erne vokser ud over voldene, hvor de første højhuse skyder op ved Indre Ringvej, og hvor skibsværft, klædefabrik og superfosfatfabrik skaber travlhed og arbejdspladser.

Her er billeder af hverdagsliv og festdage: lege på fortovene, husmødre i hjemmene, fabriksarbejdere i skiftehold og den traditionsrige fejring af 6. juli. Også store nationale øjeblikke er med, blandt andet da Dario Campeotto vandt Dansk Melodi Grand Prix på Fredericia Teater i 1961 – første gang showet blev afholdt uden for København.

Hvert af bogens 12 kapitler indledes med korte tekster, der sætter scenen og forklarer udviklingen i perioden. Bogen giver dermed både vidnesbyrd og fortælling – en levende rejse ind i en tid, som mange nutidige fredericianere selv har oplevet, eller som deres forældre og bedsteforældre har fortalt om.

Fakta:
Titel: Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder
Forfattere: Lisbeth Aagaard Lykke (red.) og Emil Tellerup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607366
374 sider / Vejl. pris 349,95 kr. / Udgives 18. november 2025

Vi mangler en børnetelefon – for voksne

Af
Poul Rand
-
0
Vi mangler en børnetelefon – for voksne

Er du træt af flotte løfter uden løsninger? Her er et der virker fra dag 1.

Mange voksne i Fredericia står i dag i en situation, hvor livet rammer lidt hårdere, end kalenderen viser. Det er ikke, fordi de ikke vil søge hjælp — men fordi de ganske enkelt ikke aner, hvor de skal gå hen. Systemet er blevet så uoverskueligt, at selv stærke mennesker kan føle sig som en pensionist på TikTok: Man ved godt, der sker noget vigtigt, men man fatter ikke helt, hvordan man kommer derhen.

Derfor bør Fredericia have en slags Børnetelefon – for voksne. En enkel hotline, bemandet af mennesker der kender kommunen, systemet og mulighederne. Ét sted, hvor voksne i udfordrede situationer kan ringe ind og sige: ”Jeg har brug for hjælp… hvor starter jeg?”

For mange vil det være netop dét, der får dem til at lette sig fra sofaen og tage det første skridt i stedet for at sidde fast i skam, usikkerhed eller forvirring. Løsningen er ikke flere pjecer, flere hjemmesider eller flere menuer på borger.dk. Løsningen er nærvær, varme og en stemme i røret, der siger: “Vi finder ud af det sammen.”

Det er sund fornuft. Det er billig forebyggelse. Og det vil spare både mennesker og kommunen for langt større problemer senere.

Fredericia skal være en kommune, hvor det er let at få hjælp — ikke en labyrint for dem, der i forvejen har det svært.

Vidne stoppede slingrende varevogn på motorvejen – fører sigtet for spirituskørsel med promille over 2,0.

Af
Redaktionen
-
0
Vidne stoppede slingrende varevogn på motorvejen – fører sigtet for spirituskørsel med promille over 2,0.

En hurtig reaktion fra en bilist på Sønderjyske Motorvej førte tirsdag klokken 13.55 til, at en stærkt spirituspåvirket fører blev standset, før situationen udviklede sig farligt.

Ifølge Sydøstjyllands Politi havde en bilist bemærket, at en varevogn i nordgående retning slingrede kraftigt og kørte på en måde, der vakte bekymring. Vidnet fik standset varevognen og kunne med det samme konstatere, at føreren lugtede markant af alkohol.

Politiet ankom kort efter og overtog situationen. Førerens tilstand blev hurtigt bekræftet:

Den sigtede, en 57-årig mand fra Vejle, pustede over 2,0 i promille – mere end fire gange det tilladte.

Politiet har beslaglagt varevognen med henblik på konfiskation, da promillen og kørselsmønstret gør sagen særlig alvorlig.

KIF Kolding henter stregprofil i HC Midtjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0
KIF Kolding henter stregprofil i HC Midtjylland

KIF Kolding har sikret sig en markant forstærkning til den kommende sæson. Klubben meddeler, at 23-årige Valdemar Hermansen skifter til KIF på en treårig aftale gældende fra sommeren 2026.

Hermansen kommer fra HC Midtjylland, hvor han har været både anfører og nøglespiller. Den fysisk stærke stregspiller har gennem de seneste sæsoner udviklet sig til en central skikkelse i begge ender af banen og været en profil i ligaen, siden han som 18-årig fik sin første professionelle kontrakt i Aalborg Håndbold.

Cheftræner Anders Eggert glæder sig over tilgangen og ser store perspektiver i ansættelsen:
»Valdemar er en dygtig spiller med et stort potentiale, og vi ser ham som en rigtig spændende tilføjelse til truppen. Han passer rigtig godt ind i den strategi, vi arbejder efter, hvor vi fokuserer på at samle et hold af dygtige spillere, som også har potentiale til at udvikle sig over tid. Samtidig er han en solid tovejsspiller, der kan bidrage både offensivt og defensivt, og i forsvaret er han en naturlig ledertype, som tager ansvar og går forrest.«

For Valdemar Hermansen var skiftet et spørgsmål om både ambitioner og udviklingsmuligheder:
»Jeg har valgt at skifte til KIF Kolding, fordi KIF Kolding er en stor klub, hvor jeg håber, at jeg kan være en del af rejsen mod at få klubben tilbage i det bedste selskab. Derudover virker det til, at klubben har et rigtig fedt set up, som kan være med til at rykke mig som håndboldspiller.«

KIF Kolding skriver, at klubben ser frem til at byde den unge stregspiller velkommen i Sydbank Arena og få ham i aktion i KIF-trøjen fra sommeren 2026.

1...265266267...1.985Side 266 af 1.985
Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...
Indbrud endte med tyveri af elektronik

Indbrud endte med tyveri af elektronik

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

Energinet erkender: Hvert femte projekt er forsinket af egne fejl

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

Ugens Emmy: Hans Erik Brønserud

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson

Teaterforeningen Lillebælt løfter sløret for ny sæson