PLEJEHJEM. Middelfart står som et af de gode eksempler i den nye VIVE-rapport, der sætter fokus på bemandingen på landets plejehjem. Hvor nogle kommuner kæmper med lave nattevagtsnormeringer og utilfredshed blandt både beboere og ansatte, viser tallene, at Middelfart formår at holde et højt niveau – og det er ikke tilfældigt.
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen kalder det en principbeslutning, når han forklarer, hvorfor kommunen ligger bedre end mange andre.
»Det er et udtryk for, at vi har truffet en principbeslutning om, at man ikke skal være alene på arbejde om natten. Der skal altid være mindst to medarbejdere på vagt. Det handler både om de ældre og om medarbejderne,« siger han.
Tallene fra VIVE viser, at Middelfart har én nattevagt for hver 13 beboere, mens nogle kommuner har helt op til én for hver 37.
»Når man har en struktur med plejehjem, der er relativt små og hyggelige, får man et højere bemandingstal. Vi har plejehjem med helt ned til 28 beboere. Det giver en nærhed og et kendskab mellem medarbejdere og borgere, som betyder meget for den kvalitet, vi kan levere,« siger borgmesteren.
Frikommuneforsøg med mærkbare resultater
Middelfart har i flere år været en del af frikommuneforsøget på ældreområdet. Her har målet været at give både beboere og medarbejdere mere frihed til at præge hverdagen.
»Borgerne oplever, at de har markant mere indflydelse på deres hjem, end de havde tidligere. Det skaber tilfredshed. Og når både beboere og medarbejdere grundlæggende er tilfredse, får man også en helt anden stemning og et bedre miljø,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Han peger på, at VIVE’s evaluering af frikommuneforsøget viser høj medarbejdertilfredshed og tilsvarende tilfredshed blandt borgerne.
»Det tror jeg også spiller ind på, at vi ligger bedre end mange andre. Hvis de ældre er grundlæggende tilfredse, og medarbejderne er det samme, så er det et helt andet sted at være – både at bo og at arbejde,« siger han.
Små enheder og faste hænder
Borgmesteren erkender, at der altid vil være spidsbelastninger – også om natten – men han mener, at strukturen i kommunen hjælper.
»Heldigvis er det meget sjældent, at man har brug for alle kræfterne på én gang. Det er mest i særlige situationer. Det modsatte argument kunne være, at man burde have flest muligt på arbejde, når der er travlest om dagen. Men kunsten er at balancere det hele. Vi har små plejehjem, og det betyder, at nærheden og kendskabet til beboerne er større,« siger han.
Demens presser området
En af de største udfordringer er ifølge borgmesteren den stigende andel af beboere med demens.
»VIVE’s måling viser en stigning fra 51 til 59 procent på få år. Det presser hele sektoren. Opgaven med at håndtere mennesker med demens er langt større end for borgere uden demens. Derfor skal vi hele tiden tænke på kompetenceudvikling, på at ansætte så mange som muligt med en faglært uddannelse, og på at fastholde medarbejderne,« siger han.
Det er en udfordring, der forværres af demografien.
»Vi ser samtidig, at antallet af unge falder. Antallet af unge, der tager en SOSU-uddannelse, falder også, mens mange af de nuværende medarbejdere går på pension. Samtidig bliver der flere ældre, der har brug for pleje. Det regnestykke går ikke op, og derfor er vi nødt til at arbejde meget systematisk med rekruttering,« siger han.
Rekruttering starter tidligt
Kommunen har i den forbindelse opbygget et tæt samarbejde med Social- og Sundhedsskolen. Hvert år har Middelfart omkring 200 elever under uddannelse på SOSU-området.
»For nogle år siden ændrede vi hele vores måde at arbejde med elever på. Vi ansatte faste fuldtidsvejledere, og det betød, at frafaldet faldt fra over 40 procent til omkring 10. Vi tilbyder også spirejobs – små fritidsjobs – for unge på plejehjemmene, så de får lyst til at vælge uddannelsen senere,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Et nyt initiativ er undervejs på nærospitalet.
»Vi indretter et rum i kælderen som et laboratorium med alle typer hjælpemidler og teknologi, som SOSU-elever kan afprøve. Det skal gøre uddannelsen mere attraktiv,« siger han.
Borgmesteren fremhæver også, at regeringens lønløft til SOSU-personalet hjælper rekrutteringen.
»En social- og sundhedsassistent med syv års erfaring får 5.680 kroner mere om måneden, når lønløftet er fuldt indfaset. Det er et markant løft. Det er fortjent – og det er nødvendigt, hvis vi skal tiltrække flere,« siger han.
Tillid til ledere og medarbejdere
I Middelfart er det ikke kun strukturen og rekrutteringen, der skiller sig ud. Der er også fokus på ledelse.
»Vi har meget dygtige ledere, og de får et stort frirum til at træffe beslutninger. Vi sidder ikke i byrådet og bestemmer, om herr Jensen skal have et bad. Det har vi fuld tillid til, at medarbejderne og lederne kan vurdere. Det er en del af frikommunetanken,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Stolthed over plejehjemmene
Borgmesteren er ikke i tvivl, når han bliver spurgt, om han er stolt af kommunens plejehjem.
»Ja, vi er stolte. Vi begyndte for mange år siden bevidst at kalde det plejehjem. Det har før heddet plejecenter, og hvor kommunalt kan det næsten blive. Det her skal være hjem, hvor mennesker bor den sidste tid af livet,« siger han.
Derfor kan beboerne tage møbler, billeder og personlige ting med. Nogle har endda fået lov til at tage deres hund med, fordi de ikke kunne bære at blive skilt fra den.
»Et hjem skal kunne rumme, at man har sin hund. Ellers kan alternativet være, at man bliver boende hjemme, selv om man har brug for meget hjælp. Det giver ikke mening,« siger han.
Johannes Lundsfryd Jensen har flere gange inviteret medier med ud på plejehjemmene.
»Det er ikke alle, der gør det, men vi har intet at skjule. Vi er stolte af den måde, vi driver vores plejehjem på, og det skal vi kunne vise frem,« siger borgmesteren.
