8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Lad forældrene vælge frit – også når det gælder pasning af deres børn

0
Lad forældrene vælge frit – også når det gælder pasning af deres børn

Vi bryster os ofte af, at Danmark er et land med frit valg. Men når det kommer til pasning af vores mindste, er virkeligheden en anden.

I dag er det sådan, at forældre ikke reelt kan vælge frit mellem kommunale og private pasningsordninger. Og det er ikke rimeligt.

Hvis der findes en god, privat pasningsordning lokalt – og mor og far vurderer, at den er det bedste sted for deres barn – så er det da tude tosset, at de skal køre forbi den, fordi reglerne spænder ben. Det valg bør ligge hos forældrene, ikke i systemet.

To eksempler viser problemet:

  • Økonomisk friplads. Har du en økonomisk friplads, kan du i dag ikke vælge en privat ordning. Dermed mister de private pasningsordninger børn, men vigtigere endnu: forældrene mister retten til at vælge det, de synes er bedst for deres barn.
  • Barsel og tilskud. Forældre kan heller ikke få tilskud til privat pasning, mens de er på barselsdagpenge. Det betyder, at man ikke kan indkøre sit barn i en privat ordning i slutningen af barslen. Det er både upraktisk og urimeligt, og det sætter forældre dårligere.

Jeg vil som borgmesterkandidat arbejde for, at vi i Kolding reelt får et frit valg, også når det gælder vores børn. Forældrene ved bedst, hvad der passer til netop deres barn – og sådan skal det være.

Derfor vil jeg straks tage fat i mine kontakter på Christiansborg for at ændre reglerne, så forældre i Kolding og resten af landet ikke længere mødes af den slags kunstige barrierer.

Det handler ikke om at undsige de kommunale tilbud. Tværtimod – vi skal fortsat have stærke, trygge daginstitutioner. Men vi skal også give plads til, at forældre kan vælge et alternativ, hvis det føles rigtigt for deres barn og familie.

Valgfrihed må aldrig kun være et ord på papiret. Det skal være virkelighed.

Jakob Ville

Borgmesterkandidat for Venstre

Gratis busser giver også socialpolitisk mening

0
Gratis busser giver også socialpolitisk mening

Af Ole Olsen, SF-kandidat til Fredericia Byråd

Budgetflertallets beslutning i fjor om at gøre det gratis at køre med de kommunale buslinjer, ligner en succes. Der er mange flere passager og på enkelte afgange har busserne skulle dubleres.

Jeg glæder mig over at flere borgere tager bussen, uanset om det er til skole, arbejde, fritidsinteresser eller en (ekstra) udflugt til skov, strand eller som tilskuer til begivenheder.

Jeg glæder mig især over, at der med de gratis busser er blevet billigere for mindrebemidlede medborgere at komme rundt til aktiviteter i kommunen.

Der giver god mening i en tid, hvor fx Folketingets kontanthjælpsreform sætter mange på lavere ydelser end før, især borgere med udenlandsk baggrund. Kommunalt er der – desværre- grund til at søge at afbøde regeringens og højrefløjens ulighedsskabende politisk og sikre muligheder for alle.

Så også derfor bør den nye buspolitik fastholdes – og interessant at Kolding kommune nu synes at ville kopiere ”Fredericia-modellen”!

Svar til: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia

0
Svar til: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia

Af Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance

En ting er du spammer forskellige politikers e-mails med dine uheldigheder, kendte offentligheden dit virkelige mørke Jeg, så ville de tænke sit. Andet er, det er  imponerende, hvordan du kan beskrive Liberal Alliance som jungleloven i 2025. Hvis det ikke var så tragikomisk, ville man tro, at indlægget var en kopi af en gammel pamflet fra DDR’s arkiver.

At påstå, Liberal Alliance ønsker et samfund uden fællesskab, er ikke bare en læsefejl – det er en hel roman af fejlskøn. Vi står for frihed, ansvar og et stærkt civilsamfund, hvor mennesker hjælper hinanden uden at staten skal styre alt fra vugge til grav. Det er virkelighed, ikke betonstalinistisk ideologi.

Være faktabaseret: Danmark er ikke USA, og Donald Trump er ikke på stemmesedlen i Fredericia. At trække sådan en parallel siger mere om skribentens fantasi end om Liberal Alliances politik.

Det er befriende, at han indrømmer, at velfærdssystemet også har sine problemer – men når løsningen så er “socialliberal ansvarlighed”, lyder det mest af alt som gammel vin på nye flasker. Eller rettere: som Stalinisme i nye Vodka flasker.

Kære skribent, din forståelse for realpolitik er så tåget, at jeg vil anbefale et besøg hos en optiker. Det kunne måske hjælpe dig med at se, at verden anno 2025 er lidt mere nuanceret end de stalinistiske læresætninger, du stadig gentager. Den virkelige verden fortjener ikke at blive belamret med fortidens misforståelser.

Liberal Alliance står ikke for jungleloven – vi står for et Danmark, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd, og hvor vi tror på borgernes evne til at løfte sig selv og hinanden. Det kræver mod at slippe kontrollen, men det er netop dér, et moderne samfund finder 

Bedsteforældre som alternativ til daginstitutioner

0
Bedsteforældre som alternativ til daginstitutioner

I kølvandet på skandalen i daginstitutionen Valhalla i Fredericia er det oplagt at gentænke, hvordan vi organiserer pasning af de mindste. Stressede forældre og stigende mistrivsel blandt børn kalder på nye løsninger.

En mulighed kunne være at give bedsteforældre en mere officiel rolle som et alternativ til daginstitutionen. Det er en model, som allerede bruges i flere asiatiske lande, hvor man aktivt styrker familiebånd gennem et tættere samarbejde på tværs af generationer.

Argumenterne er mange: Forældrene bliver aflastet i en travl hverdag, børnene får mere tid sammen med deres bedsteforældre, og de ældre får mulighed for at være en større del af børnebørnenes liv. Mange bedsteforældre oplever i dag ensomhed – her kunne nærværet med de yngste skabe både glæde og livskvalitet.

Samtidig giver en sådan løsning større fleksibilitet for familierne. I modsætning til den traditionelle daginstitution kan bedsteforældre ofte tilpasse pasningen efter behov, hvilket kan mindske stress og styrke balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Derfor bør Fredericia Kommune – og andre kommuner – seriøst overveje nytænkning – og hvordan bedsteforældre kan indgå i en mere formel ramme omkring børnepasning. Det kunne blive et banebrydende projekt, der både styrker familierne og aflaster et presset institutionssystem.

”Pengene følger dermed børnene.”

Forfatter Ulrik Soll – Liberal Alliance. 

FC Fredericia klar til ny prøve mod rutinerede Randers

0
FC Fredericia klar til ny prøve mod rutinerede Randers

SPORT. Byens fodboldklub har taget Superligaen med storm, og syv point i de første kampe er mere end de fleste havde turdet drømme om. Forude venter Randers FC, en modstander med årelang erfaring på landets højeste niveau, og i direktør Stig Pedersens stemme fornemmer man både glæden over starten og ydmygheden over for det, der venter.

»Vi er da rigtig, rigtig glade for, at vi har fået en god start. Det gør jo, at man kan tro på, at vi kan gøre det endnu bedre. Vi var jo spændte på, hvor vi stod, for vi har jo aldrig prøvet det her før. Men vi har gjort det bedre end frygtet i hvert fald,« siger han.

Optimismen har forplantet sig til hele organisationen. Træningerne summer af energi, og spillerne mærker, at de daglige anstrengelser bærer frugt.

»Stemningen er super god. Det siger sig selv, at resultaterne giver mod på tilværelsen. Spillerne kan se, at det arbejde, vi laver hver dag, faktisk virker. Så vi er alle glade i øjeblikket,« lyder det fra direktøren.

Når snakken falder på profilerne bag resultaterne, er Stig Pedersen tilbageholdende med at pege på enkeltspillere. Han vil hellere tale om fællesskabet.

»Jeg synes, det er en kæmpe holdpræstation og en kæmpe trupprestation. Vi har stort set brugt alle spillere, og alle har været med til at levere de flotte resultater. Det er det, jeg har hæftet mig ved, at vi fungerer som gruppe uanset hvem vi bringer på banen.«

Søndag eftermiddag gælder det Randers FC på Monjasa Park. Et rutineret mandskab, der i flere sæsoner har etableret sig i medaljeslutspillet.

»Randers er et super rutineret Superligahold. De har flere gange været i top seks og leveret på højt niveau gennem flere år. Det bliver en kæmpe oplevelse for os at møde dem,« siger Stig Pedersen.

Fredericia står dog ikke uden udfordringer. Der er stadig spillere, som ikke er klar, men situationen er bedre end før sidste kamp. Direktøren er dog realistisk omkring oddsene.

»Vi er sjældent favoritter, og det er vi heller ikke mod Randers. Men vi vil forsøge at drille dem, ligesom vi gjorde med Sønderjyske forleden.«

Kampen kommer også til at handle om selvtillid og momentum. Fredericia har i de første runder vist en offensiv lyst, der har resulteret i mange mål, og netop det kan blive nøglen til point mod Randers.

»Mulighederne ser jeg i den måde, vi spiller på og den optimisme, der er i holdet. Hvis vi kan blive ved med at score mange mål, som vi har gjort, så tror jeg også, vi har en god chance for at få noget med,« siger han.

På spørgsmålet om, hvad han gerne vil se på søndag, uanset resultatet, er svaret klart.

»Jeg vil gerne se, at vi fortsætter vores flotte tilgang til kampene og sætter vores præg. Det kan vi ikke gøre hele kampen, men vi skal forsvare os godt, når det er nødvendigt, og slå til, når chancen opstår. Det er det, det handler om.«

For Fredericia handler søndagens kamp ikke kun om point. Det handler også om at bygge videre på et fundament af selvtillid, tro og lokal opbakning.

»Det er jo fantastisk godt, hvor vi står nu. Omvendt har vi også bragt os i en position, hvor vi kan tåle at tabe en kamp. Men vi skal også have point. Vi ved, at vi skal hente de fleste af dem på hjemmebane, og derfor vil det være vigtigt, hvis vi også kommer godt ud af kampen på søndag,« slutter direktøren.

Trelde Næs bliver centrum for hollandsk rejseprogram: »Det her betyder rigtig meget for os«

0
Trelde Næs bliver centrum for hollandsk rejseprogram: »Det her betyder rigtig meget for os«

FRITID. Der er dage, hvor Trelde Næs lukker sig op på en måde, så selv de mest erfarne campingfolk standser op og mærker det. Sådan en dag var det, da et hollandsk tv-hold fra programmet »Camp2Go« slog sig ned på Dancamps Trelde Næs i Fredericia. Ikke bare for at filme hoppepuder, glampingtelte og pool, men for at trække tråde mellem ferieglæde og naturens egen rytme.

Indehaver Camilla Dvinge tager imod med en blanding af stolthed og eftertænksomhed. Hun ved, at det her handler om mere end blot at vise en campingplads frem. Det handler om at sætte ord og billeder på en ny form for turisme, hvor gæsterne selv træder ud i naturen og bliver en del af den.

»Vi kalder det regenerative aktiviteter,« siger hun og lader ordet hænge et øjeblik, inden hun forklarer videre:

»Det betyder, at man ikke bare forbruger oplevelser, men selv er med til at give noget tilbage og lære undervejs. Ferier handler ikke længere kun om at slappe af og tage billeder foran de kendte seværdigheder. Man rejser hjem med en følelse af at have stået med hænderne i vandet, mærket naturen tæt på og været en del af noget større. Man kommer hjem beriget.«

Det hollandske tv-hold er her, fordi Visit Danmark i Holland og Destination Trekantområdet har udpeget netop Trelde Næs som et sted, hvor den nye fortælling om Danmark skal foldes ud. Rejseprogrammet, som er blandt de mest sete i Holland, besøger en række destinationer i landet. Aalborg, Fyn, Trelde Næs. Alle med hver deres vinkel på ferieoplevelser. Og i Fredericia er det naturen, havet og bæredygtigheden, der står øverst.

»Vi havde 64 gæster med til den aktivitet, vi kalder nak og nyd en Lillebæltskrabbe,« fortæller Camilla Dvinge.

»Det var børn, forældre og bedsteforældre, der stod med hænderne i vandet og fangede krabber. De lærte, hvorfor det betyder noget for Lillebælts balance, at der ikke er for mange, og de så dem blive tilberedt, før de spiste dem som en lille delikatesse. Til sidst sad alle sammen, børn med saftevand, voksne med et glas hvidvin og lidt brød, og delte oplevelsen, mens børnene stolt fortalte, at de selv havde været med til at skabe måltidet.«

Hun læner sig tilbage, smiler og siger:

»Man kunne mærke, at det var en oplevelse, de ville huske. Det var ikke bare en dag på stranden, men en fortælling, de kunne tage med hjem.«

Og interessen har allerede nu været så stor, at campingpladsen har været nødt til at udvide sæsonen.

»Vi har forlænget vores aktivitetsprogram ind i august. Normalt ville vi have lukket ned, når de danske skoleferier er ovre, men fordi vi har så mange hollandske og tyske gæster lige nu, har vi valgt at holde børneaktiviteter og tilbud åbne længere. Det gør en forskel for vores belægning, og det giver en helt anden livlighed på pladsen, selv langt hen i sensommeren,« fortæller Camilla Dvinge.

At et program som Camp2Go lægger vejen forbi Fredericia, er ikke tilfældigt. Holland er et af de markeder, hvor danske campingpladser henter flest gæster, og hollænderne er kendt for at rejse sent på sommeren. Derfor kan et program, der bliver vist mellem jul og nytår, få direkte betydning for næste års bookingtal.

»Vi er klar på vores hollandske version af hjemmesiden,« siger Camilla Dvinge.

»Når udsendelsen bliver vist, vil vi gerne være klar til at tage imod, og det kan vi mærke allerede til foråret. Det betyder meget for os at blive set på den måde.«

Men det stopper ikke der. For Dancamps Trelde Næs ser besøget af tv-holdet som et skridt ind i en større strategi. Turismen skal ikke kun være hoppepuder, legepladser og klassiske campingtilbud. Der skal også være stille yoga ved solopgang, guidede ture på næsset og oplevelser, hvor man kommer tættere på naturen.

»Det er sådan noget, der bliver efterspurgt mere og mere, for gæsterne vil ikke bare være tilskuere, de vil være deltagere,« siger Camilla.

At netop Trelde Næs lægger sig i spidsen for den udvikling, er ingen tilfældighed. Trelde Næs ligger som en grøn halvø mellem Lillebælt og Vejle Fjord, hvor skovene går helt ned til stranden, og kysten rejser sig i stejle klinter. Det er et landskab, der kalder på ro og nysgerrighed. Og når de hollandske gæster sidder i glampingteltene med udsigt til vandet, mærker de netop den kombination, som Camilla Dvinge håber kan blive Trelde Næs’ særlige bidrag til dansk turisme.

»Det handler ikke om at redde verden ved at spise en håndfuld krabber,« siger hun med et glimt i øjet.

»Men det handler om at gøre noget sammen, som giver mening. At børnene får en oplevelse, de ikke kan få andre steder, og at forældrene mærker, at ferien også kan være lærerig. Det er sådan noget, der giver minder, og det er sådan noget, vi tror på vil trække folk hertil igen.«

Når udsendelsen bliver sendt på hollandsk tv til vinter, vil tusindvis af seere følge med. De vil se børn, der griner med fangsten i hænderne, voksne, der smager på friskkogte krabber, og naturvejledere, der fortæller om livet i Lillebælt. De vil se et Fredericia, hvor camping er meget mere end et sted at overnatte. Og måske vil de tænke, at lige der, i mødet mellem hav, skov og mennesker, ligger deres næste ferie.

Cornelius jagter drømmen på morgentræningens kølige græs

0
Cornelius jagter drømmen på morgentræningens kølige græs

SPORT. Morgensolen når knap at få fat over Fredericia, før Cornelius Blankschoen står på træningsbanen. Klokken er 7.30, og mens de fleste af hans jævnaldrende stadig finder vej ud af søvnen, er han allerede i gang med bolden ved fødderne og blikket rettet mod næste skridt i sin udvikling som fodboldspiller. Han er 13 år, en del af Fredericia Eliteidræt og vant til at lade dagen begynde med sved på panden og et mål i sigte.

»Jeg synes, det er fedt. Det er sjovt,« siger Cornelius uden tøven, som om det slet ikke behøver yderligere forklaring. Og måske gør det heller ikke. For når man først har valgt vejen mod eliteidræt, er glæden ved spillet og viljen til at blive bedre det brændstof, der driver en frem.

Efter sommerferien var det lidt hårdt at vende tilbage til de tidlige morgener. Men han havde ikke holdt pause. FC Fredericia havde givet ham løbeprogrammer, og dem havde han fulgt. Der var ingen grund til at lade formen smuldre, når sæsonen ventede lige om hjørnet.

»Vi startede træningen to uger før ferien var slut, så jeg havde allerede set holdkammeraterne. Men det var også ret fedt at møde de nye spillere,« fortæller han. Det sociale betyder meget. De nye ansigter blev hurtigt til bekendte, og han beskriver et miljø, hvor ambitioner går hånd i hånd med fællesskab.

For Cornelius handler denne sæson om at bygge videre på sidste års fremskridt. Målet er klart. Han vil op og træne med U15, som han også fik lov til i fjor. Lige nu spiller han på U14, men drømmen er at tage endnu et skridt op.

»Jeg vil gerne blive bedre til mine afleveringer og mine vendinger,« siger han. Det er ikke bare en løs tanke. Når holdet træner afleveringsøvelser, er fokus 100 procent. Når der står vendinger på programmet, prøver han forskellige teknikker for at forfine detaljerne.

Mental forberedelse fylder også. Han beskriver, hvordan nerverne altid melder sig kort før kamp. »Når man går ud på banen, så kommer nervene lidt, men når man lige får rørt bolden, så går de væk igen, og så bliver man bare fuld af det.« Det er en del af processen – at bruge spændingen som energi.

Fredericia Eliteidræt er mere end bare træningstid og programlagte øvelser. For Cornelius er det et miljø, der giver ham støtte i hverdagen. Han møder unge med andre sportsgrene og mål, og det inspirerer. »Hvis jeg keder mig en dag, har jeg en hel masse at gå hen til,« siger han.

Kontrasten til hans tidligere klub er tydelig. »Jeg kommer fra en klub, der hedder KFM, hvor det var sådan lykkefodbold, og det var bare ikke mig. Det var kedeligt,« siger han ærligt. I det nuværende miljø finder han den seriøsitet og sult, der driver ham frem.

Og inspirationen kommer ikke kun fra holdkammeraterne. Den dag vi møder Cornelius, fejrer Fredericia Eliteidræt Camilla og Andreas Svensson, der netop har vundet VM. Det gør indtryk. »Hvis du virkelig vil noget, og du fokuserer på det, så kan du også få det. Det er fedt,« siger han.

Balancen mellem skole, fodbold og fritid er vigtig, og han er klar i sin prioritering. »Skolen kommer altid først. Jeg skal lave mine lektier, og når jeg er færdig, så må jeg spille fodbold.« Det er en disciplin, der minder om en professionel tilgang, selv i en alder af 13.

Når han ser tre år frem, forestiller han sig, at han står endnu længere fremme på banen og måske i en anden klub. Drømmen lever, og arbejdet er i gang.

Cornelius Blankschoen ved, at der er langt fra morgenløb i sensommerens skygger til store stadions med tusinder af tilskuere. Men han har også forstået noget, der får mange til at knække koden tidligt – at vejen er brolagt med både sved, fokus og glæde. »Jeg tror, jeg står langt fremme,« siger han med et lille smil.

Et farvel i granit og stål – Electrolux giver Fredericia en skulptur som afskedsgave

0
Et farvel i granit og stål – Electrolux giver Fredericia en skulptur som afskedsgave

POLITIK. Electrolux har i mere end et århundrede været en del af Fredericias erhvervsliv. Fabrikken og kontoret har sat sine spor i byen, og mange familier har haft en tilknytning til virksomheden gennem generationer. Nu flytter Electrolux sine kontorer ud af byen, men før de pakker sammen, efterlader de et fysisk og varigt aftryk. En skulptur af den danske billedhugger Helge Holmskov bliver doneret til Fredericia som en gave, og den gave har byrådet netop sagt ja til at tage imod.

For Peder Tind, borgmesterkandidat og byrådsmedlem for Venstre, er der tale om en gestus, som både vækker glæde og kalder på omtanke. Han peger på, at udvalget har fulgt indstillingen fra forvaltningen og dermed åbner døren for, at gaven kan blive en del af byens rum.

»Vi i udvalget har fulgt forvaltningens indstilling og vil gerne tage imod skulpturen. Samtidig har vi lagt vægt på, at Electrolux også bidrager til både flytningen og økonomien,« siger han.

Det er ikke politikerne selv, der bestemmer, hvor skulpturen ender. Fredericia har et kunstudvalg, som består af fagfolk med viden og erfaring. Det udvalg skal nu hjælpe med at afgøre, hvor værket bedst kan placeres.

»Vi er rigtig glade for, at vi har et kunstudvalg med dygtige mennesker, der kan pege på, hvor den her skulptur vil komme til at gøre mest gavn. Det er ikke en beslutning, vi politikere tager alene,« understreger Peder Tind.

For ham handler sagen ikke kun om én skulptur. Den føjer sig ind i en større fortælling om kunst og kultur i det offentlige rum. Han minder om, at Fredericia Byråd netop har afsat midler til blandt andet en street art festival, som bliver en del af markeringen i 2026.

»Jeg synes generelt, at det er meget vigtigt, at vi har kunst i det offentlige rum. Det er med til at skabe rammer for vores samfund og udvide vores horisonter. Om det er en skulptur eller et gavlmaleri, så er det med til at styrke vores by,« siger han og tilføjer, at kunsten skal være synlig og tilgængelig for alle.

Men det er ikke uden betingelser, at kommunen siger ja til gaver. Peder Tind understreger flere gange, at der også ligger et ansvar i at sikre, at alt er på plads, før skulpturen kan rejses.

»Det er vigtigt, at man har juraen og økonomien på plads. Man kan ikke bare tage en skulptur og stille den et sted i byen. Der skal være styr på fundamentet og på de tekniske forhold. Derfor er vi glade for at tage imod, men vi vil også gerne sikre os, at der er en økonomi til at flytte den og et kunstudvalg til at pege på den bedste placering,« siger han.

I byrådssalen kan man fornemme, at netop balancen mellem taknemmelighed og ansvar har fyldt i diskussionen. Electrolux’ gave er en anerkendelse af den historie, virksomheden har haft i Fredericia, men det er også en praktisk opgave, der kræver samarbejde.

»Jeg synes, det er ansvarligt, at vi på den ene side anerkender Electrolux’ historie og tager imod skulpturen, men at vi samtidig stiller krav til, at der er økonomi og forudsætninger for at flytte den. Det viser, at vi både kan sige ja til gaven og samtidig handle med omtanke,« siger Peder Tind.

Når skulpturen først står der, bliver den ikke kun et minde om en virksomhed, der har præget byen i mange år. Den bliver også en del af Fredericias kulturelle landskab. Hvor præcis den placeres, må kunstudvalget afgøre, men for Fredericia er det en gave, der kan minde både borgere og besøgende om, at kunsten hører hjemme midt i hverdagen.

Mand ødelagde lamper ved Streetfood og skød med luftvåben efter anmelder

0
Mand ødelagde lamper ved Streetfood og skød med luftvåben efter anmelder

KRIMI. Det begyndte som en sag om hærværk ved Urbania Streetfood i Fredericia, men udviklede sig hurtigt til noget langt mere alvorligt.

Lørdag klokken 12.09 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand havde ødelagt lamper på stedet. Ifølge vagtchef Torben Wind fulgte anmelderen efter den mistænkte for at påpege ødelæggelserne.

»Det var manden, der havde ødelagt lamper, og han var ikke tilfreds med, at han blev konfronteret,« fortæller vagtchefen.

Herefter eskalerede situationen. Den fredericianske mand, der var gået hjem til sin bopæl med anmelder i hælene, hentede et luftvåben. Kort efter affyrede han skud mod den forurettede anmelder, der blev ramt på armen.

»Den forurettede blev ramt, men kom heldigvis ikke til skade,« siger Torben Wind.

Politiet rykkede hurtigt ud og fik fat i manden, som blev sigtet for både hærværk og vold. Han blev taget med på stationen og anholdt, men er siden blevet løsladt.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mandens alder. »Det skyldes, at hans CPR-nummer er skjult i systemet,« oplyser vagtchefen.

Sagen efterforskes videre, og politiet betragter episoden som både grov og uacceptabel.

Middelfart delte igen point – straffespark reddede 2-2 mod Aarhus Fremad

0
Middelfart delte igen point – straffespark reddede 2-2 mod Aarhus Fremad

SPORT. Middelfart og Aarhus Fremad tørnede lørdag eftermiddag sammen på Middelfart Sparekasse Stadion, hvor de to oprykkerkollegaer leverede en intens kamp, der endte 2-2. Det var tredje kamp i træk, at Middelfart gik fra banen med netop det resultat.

Jonas Villemoes bragte hjemmeholdet foran efter 13 minutter, men gæsterne fra Aarhus Fremad svarede hurtigt igen. Magnus Agnarsson udlignede til 1-1 efter 27 minutter på oplæg fra Kasper Andersen. I anden halvleg lykkedes det endda aarhusianerne at vende kampen, da Kasper Andersen selv scorede til 1-2 efter 84 minutter – denne gang assisteret af Anders Holvad.

Middelfart jagtede udligningen til det sidste, og to minutter inde i overtiden fik de chancen fra straffesparkspletten. Malthe Boesen holdt hovedet koldt og scorede sikkert til 2-2, hvilket udløste stor forløsning blandt hjemmeholdets spillere og fans. Straffesparket blev beskrevet som klokkeklart.

Kampen var jævnbyrdig, og statistikkerne understreger billedet. Aarhus Fremad havde mest boldbesiddelse med 57 procent, men Middelfart skabte flest afslutninger med 13 mod gæsternes 10. Begge hold ramte træværket én gang og havde hver især to store chancer.

Med resultatet står Middelfart stadig uden sejr i denne sæson, men med fire uafgjorte i syv kampe holder de fast i kontakt til de nærmeste konkurrenter. Aarhus Fremad er placeret lige over Middelfart i tabellen med seks point, mens fynboerne fortsat er bundprop med fire point.

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling...

0
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og...