8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Dansk Folkeparti mærker medvind: »Vi er på rette kurs igen«

0
Dansk Folkeparti mærker medvind: »Vi er på rette kurs igen«

POLITIK. Dansk Folkeparti har i den seneste meningsmåling fra DR stået til 8,1 procent af stemmerne. Det svarer til 14 mandater, en fremgang på hele ni siden folketingsvalget i 2022. For en af partiets erfarne profiler, byrådsmedlem i Fredericia og tidligere folketingsmedlem Susanne Eilersen, er det ikke bare tal på et stykke papir. Det er en bekræftelse på år med hårdt slid og en tro på, at partiet stadig har en plads i dansk politik.

»Det er jo helt fantastisk. Det er dejlige nyheder, at alt det, vi har arbejdet på i partiet de sidste to-tre år, endelig giver positiv effekt. Vi kan mærke, at vælgerne belønner os for, at vi er begyndt at have fat i det rigtige igen. Det bekræfter os i, at vi er på rette kurs, efter vi havde alt det her hurlumhej,« siger hun.

At partiet i en periode lå under spærregrænsen, har ikke skræmt Susanne Eilersen væk. Tværtimod. Hun har været med i Dansk Folkeparti i 27 år og understreger, at hun aldrig har haft lyst til at hoppe over i et andet parti, selvom det så sort ud.

»Jeg er her, fordi jeg tror på det projekt, som Dansk Folkeparti er bygget på, og de værdier, vi står for. Jeg sagde til mig selv, at hvis vi endte under spærregrænsen og måtte lukke og slukke, så var jeg ikke i politik længere. Jeg kan ikke se mig selv i et andet parti, og derfor blev jeg, selv da chancerne for at blive valgt andre steder måske var større,« forklarer hun.

Når man spørger hende, hvad der har vendt stemningen og givet partiet nyt liv, peger hun på en klar forklaring.

»Den vigtigste forklaring er, at vi har bekendt kulør. Vi siger tydeligt, at vi hører til i den blå familie på Christiansborg. Vælgerne er ikke længere i tvivl om, hvor vi står,« siger hun og tilføjer, at formandsskiftet ligeledes har haft enorm betydning.

»Det er klart, at Morten Messerschmidt har haft en stor rolle. Han har givet medlemmerne troen tilbage. Han er tilgængelig, han svarer, når lokale formænd skriver til ham, og han knokler dag og nat. Han har gjort afstanden mellem Christiansborg og baglandet kortere, og det kan mærkes. Vi har lige haft et tillidsmandsmøde med 85 deltagere, og stemningen var helt anderledes. Rejsen er kommet tilbage, og det er vigtigt lige her op til et kommunalvalg,« siger hun.

Selv er hun optaget af det lokale arbejde i Fredericia, hvor hun mener, at DF har et ansvar for at vise, at partiet ikke kun taler om politik i København, men også arbejder for borgernes hverdag i kommunerne.

»Jeg håber, at borgerne kan se, at jeg og Dansk Folkeparti hele tiden arbejder på at få Fredericia til at udvikle sig i en god retning. Det skal være godt at være barn her, det skal være godt at være voksen her, og det skal også være godt at blive ældre her. Man gør det nok aldrig godt nok, men jeg bruger mange timer hver uge på at arbejde for, at det bliver bedre og bedre,« siger hun.

Hun er også optaget af synlighed.

»Jeg plejer at sige, at jeg vil være til stede så mange steder som muligt. Min telefon og min mail er altid åben. Jeg kan ikke love, at jeg kan løse alt, men jeg lover, at folk får et svar. Det er vigtigt for mig at være i øjenhøjde, og det vil jeg fortsætte med de næste fire år, hvis jeg bliver valgt igen.«

At DF nu igen står med fremgang, ser hun som en mulighed for at genvinde vælgernes tillid, særligt de mange, der tidligere har forladt partiet.

»Hvis man troede på DF for fem-seks år siden, så kan man godt stole på os igen. Vi er et rigtig godt sted nu, hvor der er ro på bagsmækken, hvor vi alle arbejder i samme retning, og hvor vi igen er det sted, vi var under Pia Kærsgaard. Så jeg håber, at de vælgere vil vende tilbage. Vi vil i hvert fald gøre, hvad vi kan for at genskabe tilliden,« siger Susanne Eilersen.

Hun understreger dog, at der stadig er brug for jordforbindelse.

»Vi skal have begge ben på jorden. Fik vi syv procent ved næste folketingsvalg, ville vi også være tilfredse. Politik går op og ned, og det ved vi om nogen. Men hvis målingen her holder, så ville vi være mere end glade,« siger hun.

For Susanne Eilersen er fremgangen imens et tegn på, at Dansk Folkeparti ikke blot har overlevet turbulensen, men også står klar til igen at tage del i de store politiske spørgsmål.

»Det vigtigste er, at vi har fundet troen igen, både blandt medlemmerne og ude i lokalforeningerne. Og uden et bagland kan vi ikke lykkes. Nu er gejsten tilbage, og det giver os et godt afsæt for fremtiden,« slutter hun.

En sommer for historiebøgerne: »Det hele føltes som en fest,« lyder det fra museumsdirektøren

0
En sommer for historiebøgerne: »Det hele føltes som en fest,« lyder det fra museumsdirektøren

KULTUR. Sommeren har lagt sig over Kolding Fjord, men på Trapholt hænger følelsen af liv og summen stadig i væggene. Det har været en sommer som ingen anden. Ikke blot fyldt med travlhed og glade gæster, men en sommer hvor museet satte rekord og skrev sig ind i sin egen historie.

»Museet er bygget til 60.000 gæster om året, men i 2024 havde vi allerede over 108.000,« indleder museumsdirektør Karen Grøn og smiler, vel vidende at glæden også rummer en påmindelse. For mens sommeren viste, hvor populært Trapholt er, viste den samtidig behovet for de nye kommende rammer.

»Vi har haft dage med næsten 1.400 mennesker. Det har været helt vildt,« tilføjer hun.

Det hele føltes som en fest. En sommer hvor 65 procent flere gæster end sidste år fandt vej til Æblehaven. Flere end nogensinde før. Og selv om man kunne tro, at én udstilling alene havde båret rekorden hjem, var virkeligheden en anden. Buketten af værker – fra Michael Kviums mørke skyggeteater til den sanselige særudstilling FEEL ME – viste sig tilsammen at være det store trækplaster.

Det er heller ikke tilfældigt, understreger Karen Grøn.

»Vi bliver spurgt hvordan det kan være, og jeg tror det er et sammenfald af flere ting. For det første har vi en virkelig flot buket af udstillinger lige nu. For det andet lever vi af, at folk fortæller andre, at de skal besøge os. Det er faktisk vores vigtigste kilde til nye gæster,« siger hun.

Netop den mund til mund-anbefaling hænger tæt sammen med museets egen filosofi. På Trapholt handler det ikke om den ene oplevelse, der skinner, men om helheden.

»Man kunne have den idé, at der er én udstilling som trækker, og så er de andre mindre vigtige. Men sådan er det ikke. Vores gæster er virkelig glade for hele paletten, og det er derfor de anbefaler os videre,« forklarer hun.

Og bag de mange anbefalinger står ikke én person, men et fællesskab. Rekordsommeren er i høj grad også fortællingen om medarbejderne, der får huset til at fungere. Karen Grøn kalder det Team Trapholt og ser det som en af hemmelighederne bag succesen.

»Hvis jeg vidste hvordan man lavede den helt perfekte udstilling, så havde jeg gjort det for længst. Men det her er resultatet af mange års erfaring og et meget dygtigt team. Når kollegerne løfter i flok, bliver ét plus ét til tre, og gæsterne kan mærke det, når de træder ind. Det hører vi igen og igen,« siger hun.

Rekordsommeren markerer samtidig begyndelsen på en afslutning. Ved årsskiftet lukker Trapholt for at gennemgå en omfattende transformation. I 14 måneder vil dørene være lukkede, mens håndværkere, arkitekter og kuratorer gør museet klar til en ny tid. I foråret 2027 bliver det født på ny, men inden stilheden sænker sig, venter en finale, der bliver alt andet end stille.

I september åbner »Trapholt – Til Vægs« med et brag. Den 10. september markeres det med Open Doors og gratis aftenåbent for alle. Herefter vil husets midterakse fra gulv til loft blive fyldt med over 100 hovedværker fra Trapholts samling i en monumental ophængning. Gæsterne kan med et digitalt værktøj markere, hvilke værker de synes bedst om, og dermed være med til at skrive sig ind i museets historie.

»Det bliver en kæmpe afslutning. Vi viser alle malerierne frem og lader gæsterne tage del i udvælgelsen. Det bliver megasjovt,« lover Karen Grøn.

Sommeren viste desuden, hvordan Trapholt er blevet en central del af byens puls. Kolding fik besøg af flere internationale gæster end tidligere, og mange satte måske også kursen mod Trapholt, fordi museet er blevet fremhævet som topattraktion i Marco Polos rejseguide.

»Vi ligger også enormt højt på Tripadvisor, og så kan vi mærke, at samarbejdet med Destination Trekantområdet virkelig giver pote,« bemærker museumsdirektøren.

Tallene taler deres eget sprog. 65 procent af gæsterne kom udelukkende for Trapholts skyld, mens 16 procent også lagde vejen forbi Koldinghus. Det gør Trapholt til en af hovedattraktionerne i byen, og i Karen Grøns optik styrker det hele områdets profil.

»Det fortæller os at Kolding er en kulturby, som stikker op i landskabet. Det betyder noget for bosætning og for hvor folk vil bo. Mange vil gerne bo et sted med både idræt og kulturliv, og det ser vi, at vi bidrager til.«

Med så mange besøgende kunne man spørge, om det ikke er ærgerligt at lukke. Karen Grøn tøver ikke, når spørgsmålet kommer.

»Jo, men det er også flot at slutte af med en finale der peger ind i fremtiden. Vi bygger jo ikke ud for at få en succes, vi ikke har. Vi bygger ud fordi vi har trængte rammer og fordi vi er nødt til at imødekomme gæsternes behov,« siger hun og lægger vægten på nødvendigheden.

Lukningen er derfor ikke et punktum, men et komma. For selv om dørene til Æblehaven lukkes ved årsskiftet, skal byen stadig mærke Trapholt. Det sker gennem »Trapholt To Go«, et program der sender museets sjæl ud i nye rammer. Workshops, pop up-udstillinger og samarbejder med skoler og kulturaktører skal sørge for, at Trapholt stadig lever, selv om bygningen står tom.

»Vi har hele tiden vidst, at museet kun lukker på matriklen. Ikke som identitet. Vores meget dygtige personale kommer til at arbejde i andre arenaer, og de vil udkomme på nye måder. Vi har forberedt os længe og skabt de relationer og den økonomi, der gør det muligt. Vi kommer til at være all over,« fortæller hun og peger på, at erfaringerne fra coronanedlukningen har vist, at museet kan tænke kreativt, også når alt ser sort ud.

»Trapholt lukkede jo heller aldrig dengang. Vi lavede det store fællesskabsværk Lighthope. Så vi skal nok udkomme, bare på andre måder.«

Og når dørene igen åbner i foråret 2027, bliver det ikke en stille genkomst, men et brag. Publikum kan se frem til en stor Hans Wegner-udstilling og en helt ny måde at opleve museets samling på. De 6.000 værker, som Trapholt har i sin varetægt, vil blive præsenteret i nye, interaktive formater skabt i samarbejde med eksterne partnere. Og som et første møde venter et ikonisk blikfang. Det gigantiske 48 kvadratmeter store Panton-møbel, der tidligere vakte opsigt, vil igen stå klar til at tage imod gæsterne.

»Det bliver Team Trapholt, der lukker, og Team Trapholt, der åbner. Og vi ved allerede, at det bliver en travl sommer, når vi vender tilbage,«
siger Karen Grøn og gør det klart, at projektet handler om at ruste Trapholt til en ny tid.

Erfaringerne fra rekordsommeren følger med ind i det nye kapitel. For mens rekorderne er blevet slået, har læringen ikke været til at overse. Der var, som allerede nævnt, dage hvor næsten 1.400 mennesker fandt vej til Trapholt, og hvor rammerne blev presset til det yderste. Alligevel var stemningen lys.

»Vi har selvfølgelig fået kommentarer om, at der var mange mennesker. Men ingen sure miner, og det skyldes vores kollegers kæmpe indsats. De har sørget for, at det blev en god oplevelse for alle,« fortæller Karen Grøn.

Hun taler om et personale, der bar sommeren på skuldrene. Ikke bare med smil i billetsalget og hjælpende hænder i udstillingerne, men med en dedikation, der fik selv de mest trængte dage til at fungere.

»De fantastiske mennesker, der har taget imod vores gæster, har sørget for, at det faktisk er blevet en god oplevelse for alle,« siger hun og giver æren til Team Trapholt.

Derfor står museet ikke bare midt i et rekordår, men på tærsklen til et nyt kapitel. Den arkitektur, der engang blev skabt til færre gæster, vil snart give plads til flere. Parken bliver en integreret del af oplevelsen, samlingen præsenteres i nye formater, og publikum får mulighed for at møde kunsten på friske måder.

Trapholt går altså ind i en ny fase med den samme ånd, der har båret sommeren. Når dørene åbnes igen i 2027, bliver det ikke kun for at vise kunst, men for at give endnu flere historier, endnu flere stemmer og endnu flere øjeblikke, der sætter sig fast, slutter museumsdirektøren.

Agon Mucolli: En sejr bygget på sammenhold

0
Agon Mucolli: En sejr bygget på sammenhold

SPORT. Han var her, der og alle vegne i første halvleg. Med bolden klistret til fødderne og et mod, der satte Randers-forsvaret under pres, viste Agon Mucolli, hvorfor han er en af de kreative kræfter i FC Fredericia. Men kampen endte også med at blive et billede på kontrasterne i Superligaen, hvor energi og spilleglæde skal følges af udholdenhed og disciplin.

Efter sejren var Mucolli både glad og udmattet. »Fra anden halvlegs begyndelse holdt det hårdt. Randers kom ud og gjorde det, de er gode til, nemlig at sætte sig fysisk på kampen og overtage initiativet. Så lykkedes vi ikke med at fastholde spillet, når vi selv havde bolden. Det blev spil til ét mål, men kredit til os for at holde dem fra de rigtig store chancer. De havde måske halvanden stor chance i anden halvleg, men vi stod sammen, folk holdt deres aftaler og kæmpede for hinanden. Det synes jeg er rigtig flot, at vi kan i Superligaen mod et så godt hold som Randers.«

For Mucolli var kampen også speciel, fordi han var med fra første fløjt. Det var en bekræftelse af arbejdet i hverdagen, hvor minutterne på træningsbanen bliver til muligheder i kamp. »Det var dejligt. Det er altid det, man træner for, at starte inde. Og så at vi vinder 1-0 oveni, det kunne ikke være bedre.«

Ti point efter seks kampe var ikke noget, de fleste havde forestillet sig, da Fredericia i sommer stod klar til debut i Superligaen. For Agon Mucolli var det dog et vidnesbyrd om, at fodbold kan være fuld af overraskelser.

»I min vildeste fantasi kunne jeg nok godt have drømt det, men det er virkelig vildt, det vi er i gang med. Det handler om at bevare momentum og få så mange point som muligt nu, hvor det går godt. Det kan hurtigt vende, men det er flot, og det var nok ikke mange, der havde regnet med det. Det er virkelig stort.«

Han pegede på, at resultaterne ikke kom af tilfældigheder, men af sammenhold.

»Det viser, at vi er en god gruppe, og vi holder sammen. Så kører det for os. Det er ikke noget, man kan forklare helt enkelt, men det er vildt, at vi vinder to kampe i træk på hjemmebane.«

Første halvleg med overskud

I første halvleg var det især Mucolli selv, der stjal opmærksomheden. Med driblinger, temposkift og mod til at udfordre satte han Randers under pres og fik publikum op af sæderne. Han beskrev det selv nøgternt.

»Jeg spiller en god første halvleg, men jeg synes, at vi som hold spiller rigtig godt. De første 25 minutter spiller vi virkelig godt, og man kan mærke, at Randers har respekt for os. De står måske lidt dybere, fordi de har set, at vi er gode på omstillinger, men det løser vi også godt i starten.«

Men selv for en spiller i form kan kræfterne slippe op. Mucolli var ærlig i sin vurdering af anden halvleg.

»I anden halvleg var jeg under niveau, og jeg løb desværre tør for kræfter. Vi havde det svært generelt, men første halvleg var jeg meget tilfreds med. Nu handler det for mig om at få mere udholdenhed, så jeg kan levere over 90 minutter.«

For Agon Mucolli var det dog først og fremmest en sejr, der viste, at Fredericia hører til. Ti point efter seks kampe vidner om et hold, der ikke kun lever på begejstringen over at være oprykkere, men som også har fundet en form, hvor hårdt arbejde, sammenhold og spilleglæde giver resultater.

Michael Hansen: Tillid og disciplin sikrede sejren

0
Michael Hansen: Tillid og disciplin sikrede sejren

SPORT. Der er øjeblikke i fodbold, hvor man glemmer kalenderen og stillingen, og hvor man i stedet mærker øjeblikket. Sådan en søndag var det på Monjasa Park, hvor FC Fredericia igen bøjede Superligaens logik og besejrede et rutineret Randers-hold med 1-0. Efter kampen stod cheftræner Michael Hansen rolig i ordvalget, men med en tilfredshed, der var til at tage og føle på.

»Jo, det lyder jo lækkert. Fantastisk begyndelse her på Superligaen, hvor vi i dag også får vist det ansigt, der hedder, at efter en flot første halvleg, har vi virkelig svært ved at finde vores rytme på bolden i anden halvleg. Og så forsvarer vi, kriger vi tingene hjemme,« sagde Michael Hansen med et smil, der både rummede glæde og lettelse.

For Fredericia handlede det ikke om at spille på én måde. Det handlede om at kunne skifte ansigt, alt efter hvad kampen krævede. Og i dag var det ikke kun det flydende pasningsspil, der skulle bære sejren hjem. Det var også evnen til at stå imod, når Randers skruede op for presset.

»Vi giver selvfølgelig en del indlæg, en del standardsituationer, men vi holder dem alligevel fra de rigtig store chancer, hvor de kunne sidde og sige, at der kunne vi have lavet et mål. Så på en eller anden måde er jeg også glad for den her måde. Den pragmatiske, den kyniske måde, som underholder publikum med point og ikke bare godt fodboldspil.«

Der var en ærlighed i ordene. Michael Hansen lagde ikke skjul på, at det ikke hele tiden var smukt. Men han insisterede på, at skønhed i fodbold kan have mange former. For nogle er det den korte pasning, for andre er det et helhjertet blokering på kanten af feltet. På Monjasa Park blev det sidstnævnte.

Der var en stille beslutsomhed på sidelinjen, mens Randers lagde det ene indlæg efter det andet ind mod Fredericias felt. Michael Hansen rykkede ikke i brikkerne, han råbte ikke formationer ud eller skiftede struktur i panik. Han lod i stedet tilliden bære.

»Jeg synes faktisk, at vores struktur var fin. Når Randers spillede bredt, og satte fart på, så vidste spillerne, hvem der skulle løbe med og bakke op. Det synes jeg, at spillerne klarede virkelig flot. Og så har de den her individuelle kvalitet, og der er lige et par gange, hvor man godt kan se det. Så løb han lige fra os. Men så kæmper vi bare mere.«

Det var kampens anden fortælling. Hvor første halvleg havde handlet om mod og fremadrettet spil, handlede anden om at stå imod, når bølgerne rejste sig. Og i modvinden er det ofte fejlene, man husker mest.

»I anden halvleg var det ligesom, at når de første fejl begyndte at komme, så var det ligesom, at det aflede flere fejl og aflede måske også, at man beskyttede sig selv lidt ved at afvikle hurtigere, end man måske skulle.«

Her blev det tydeligt, at fodbold ikke kun spilles med fødderne, men også med hovedet. At et svagt indgreb kunne skabe en kædereaktion af nervøse afleveringer. At en mislykket clearing kunne vokse til et helt mønster. Alligevel holdt Fredericia stand. Ikke fordi de spillede fejlfrit, men fordi de blev ved med at kaste sig ind i duellerne, blokere skuddene og holde linjen.

I det billede lå også trænerens valg af udskiftninger. Hvor han tidligere havde reageret hurtigt fra bænken, valgte han denne gang at trække tiden, lade kampen finde sit eget leje og acceptere, at det ikke altid er skiftene, der ændrer alt.

»Jeg var tilfreds og følte måske ikke, at det var i dag, at tidligere indskiftninger ville have ændret kampbilledet. Så det var egentlig noget med at acceptere kampbilledet, og så finde ud af, hvem der var trætte. For eksempel ved indskiftning af William Madsen, hvor vi laver en lille smule om i vores struktur defensivt.«

Han pegede på detaljerne. På det lille ryk, der kunne holde organisationen intakt. På den smule energi, man kunne hente ved at skifte en spiller, der ikke havde mere i benene. »Dall og Huldahl. Jessen og Dahl. De indskiftede spillere skulle egentlig bare ind og gøre det samme, bare med friske ben.«

Udskiftningerne var ikke taktiske revolutioner. De var brikker lagt på plads i et spil, hvor målet var at holde rytmen og sikre, at de, der var på banen, kunne stå distancen til sidste fløjt.

En trup, der holder sammen

For Michael Hansen var sejren ikke kun et tal i tabellen. Det var et vidnesbyrd om, hvad sammenholdet kan udrette, når spillet ikke flyder.

»Jeg er bare meget imponeret af vores trup, som arbejder hårdt. De arbejder sammen. Og det er nok det vigtigste, kan man sige. Det her med, at når en lige mangler 10%, så er der bare lige en anden, der giver ham lidt. Eller når der er en, der bliver driblet, så er der en ny, der bakker op. Der er ingen, der piver over, at vi i anden halvleg måske ikke sætter vildt meget godt spil sammen. De arbejder for den her sejr. Og dem, der bliver skiftet ud eller ikke kommer ind, de hepper på de 11, der er inde på banen.«

Ordene rummede en stolthed, men også en realisme. For selv i euforien efter en sejr var der en bevidsthed om, at hver kamp kræver sit eget svar.

»Vi tager dem bare ind. Vi kigger og nyder det de næste dage. Og så parkerer vi også det lidt og arbejder ambitiøst videre. For vi ved jo godt, at vi møder nogle virkelig gode modstandere.«

Han så sejren som et øjeblik at værne om, men ikke som en slutstation. Træningen i den kommende uge ville handle om detaljer, om at skrue på små ting i boldomgangen og modet i opspillet, så fejl ikke formerer fejl. Og mens spillerne kunne nyde glæden i dagene efter Randers-kampen, ventede virkeligheden lige om hjørnet. Næste opgave er AGF, endnu en modstander, der kommer med vægt og erfaring.

»Vi må jo tage op til AGF og se om vi kan få noget med derfra,« sluttede han nøgternt og smilte.

Crone blev matchvinder da Fredericia tog endnu en Superligaskalp

0
Crone blev matchvinder da Fredericia tog endnu en Superligaskalp

SPORT. FC Fredericia leverede endnu en magtdemonstration på Monjasa Park, hvor oprykkerne besejrede Randers FC med 1-0. Resultatet sender nytilkomne Fredericia op på ti point efter seks spillerunder – en bedrift, som få havde turdet drømme om inden sæsonen, men som nu bliver mere og mere håndgribelig virkelighed.

Fra første fløjt viste Fredericia, at de ikke lod sig skræmme af Randers’ rutine. Oprykkerne kom ud med høj energi, pressede aggressivt og tog modigt fat i bolden. Randers havde ganske vist kampens første store forsøg, da Mahmoud tidligt testede Lamhauge med et langskud, der gik tæt forbi, men det var hjemmeholdet, der satte sig på rytmen.

Midt i halvlegen kom det forløsende øjeblik. Et indlæg, der gled forbi flere spillere i feltet, landede hos Svenn Crone. Med ro og præcision placerede han bolden i det modsatte hjørne af Paul Izzo, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Målet blev symbolet på Fredericias tro på egne evner – et kollektivt angreb, der endte hos en spiller, som med erfaring og overblik kunne afgøre situationen.

Randers forsøgte at svare igen, men de blev ofte mødt af en fysisk stærk hjemmefront. Fredericia-forsvaret, med Rieper som dirigerende anfører, afviste det meste, mens midtbanen med Winther og Pyndt sørgede for at binde spillet sammen. Pausen kom med en fortjent føring til hjemmeholdet, der blev klappet ud af tribunerne til stående bifald.

Michael Hansen: Tillid og disciplin sikrede sejren

En anden halvleg i modvind

Efter pausen var det Randers, der satte sig tungt på spillet. Med vinden i ryggen pressede kronjyderne højt og skabte flere store chancer. Campbell kom tæt på i det lille felt, Odey steg til vejrs på hjørnespark, og flere gange måtte Lamhauge hive vigtige redninger frem – blandt andet en fodparade, der fik hele Monjasa Park til at ånde lettet op.

Fredericia stod langt tilbage, men levede på kontrastød. Mucolli, der i første halvleg havde drillet Randers-forsvaret med sine driblinger, måtte ud til stående hyldest, da han blev erstattet af Egelund. Senere blev også William Madsen og Martin Huldahl sendt i spil, da træner Michael Hansen forsøgte at bringe frisk energi ind i de trætte ben.

Randers pressede og pressede, men præcisionen svigtede. Afleveringerne blev for upræcise i de afgørende sekvenser, og Fredericia kastede sig heroisk ned i blokeringer. Crone var flere gange på plads med vigtige clearinger, og Rieper forsøgte at holde kæden samlet, mens resten af holdet løb på alt, hvad de havde tilbage.

En kulisse, der bar holdet

Tilskuertallet blev opgjort til 3.572 – færre end i sæsonens første hjemmekampe, men stadig nok til at skabe en intens kulisse. Og det var et publikum, der bar spillerne frem i de sidste minutter. Da dommeren lagde fire minutters tillægstid til, bed man negle overalt på Monjasa Park. Hver clearing, hver redning, hver tackling blev mødt af et brøl.

Randers forsøgte desperat at finde vejen igennem, men tiden løb fra dem. Lamhauge, der havde været i gulvet flere gange efter hårde sammenstød, rejste sig som en klippe og greb de sidste bolde sikkert. Da slutfløjtet lød, løftede jubelen sig som en bølge hen over stadion. Fredericia havde gjort det igen.

Agon Mucolli: En sejr bygget på sammenhold

Sejren over Randers FC er mere end tre point. Det er et signal om, at Fredericia ikke kun er med i Superligaen for at overleve – de er kommet for at spille fodbold, for at udfordre og for at skrive historie.

Hvor eksperter og erfarne Superligakommentatorer taler om nedrykningskamp, taler Fredericia med fødderne. De har slået Sønderjyske, holdt FC Midtjylland til uafgjort og nu besejret et etableret Randers-mandskab.

Og selvom det stadig er tidligt på sæsonen, vokser følelsen af, at dette ikke bare er et tilfældigt startskud. Det er begyndelsen på et eventyr, hvor en klub og en by står skulder ved skulder i Danmarks bedste række.

I næste Superligarunde venter AGF på udebane, og så bliver det spændende at se, hvilken målmand der tilgår Fredericia-holdet. Direktør Stig Pedersen afslørede nemlig til Viaplay, at FC Fredericia i næste uge kan præsentere en ny målmand fra en meget høj hylde.

Slutresultat: FC Fredericia – Randers FC 1-0
Målscorer: Svenn Crone (1-0, 24’)

Tilskuertal: 3.572 på Monjasa Park

Park by Passion i Børkop søger nye hænder til en travl hverdag

0
Park by Passion i Børkop søger nye hænder til en travl hverdag

BUSINESS. Hos Park by Passion i Børkop summer saksene, føntørrerne og latteren. Frisørsalonen har nemlig travlt. Faktisk så travlt, at indehaver Katrine Bjerring nu er på udkig efter både en assistent og en elev, der kan være med til at løfte det populære sted ind i de kommende år.

»Vi har så travlt, at vi ikke kan følge med. Det er en luksusudfordring, men det betyder også, at vi har brug for flere hænder,« siger hun med et smil.

Salonen har efterhånden mange år på bagen i Børkop og er i dag en fast del af byens handelsliv. Hemmeligheden bag succesen peger Katrine Bjerring på som en kombination af håndværk, stemning og menneskelighed. »Jeg tror, det handler om, at vi prøver at skabe en arbejdsplads, hvor man har det godt. Medbestemmelse er vigtigt for mig, både når det gælder arbejdstider og den måde, vi driver salonen på. Samtidig prioriterer vi kurser og udvikling, så alle får lov til at blive dygtigere og holde sig inspireret.«

En arbejdsplads med plads til grin

Det gode arbejdsmiljø fylder meget i Park by Passion. For Katrine Bjerring handler det ikke kun om at levere flotte frisurer, men også om at skabe en hverdag, hvor det er rart at være. »Vi griner meget sammen, og vi laver mange ting i fritiden. Vi kan godt lide at tage ud og spise, vi kan godt lide at feste lidt i weekenderne. Vi er nok lidt fjollede, men samtidig går vi op i at levere et godt håndværk. For mig er salonen egentlig en legeplads, og sådan skal det blive ved med at være,« siger hun.

Netop derfor lægger hun vægt på, at de nye medarbejdere passer ind i fællesskabet. »Det er selvfølgelig vigtigt, at man kan sit håndværk og har den faglige ballast. Men mindst lige så vigtigt er kemien. Vi hjælper hinanden i hverdagen og løfter i flok, så det er afgørende, at man kan se sig selv som en del af vores kultur.«

Kunderne er hjertet

Kunderne er en væsentlig del af Park by Passion. Mange har fulgt salonen i over et årti og er loyale besøgende. »Jeg har haft salon i 13 år, og jeg har en stor base af faste kunder. De tager altid godt imod nye frisører, fordi de stoler på, at jeg vælger dygtige folk til teamet. Den tillid betyder alt,« fortæller Katrine Bjerring.

Hun deler en oplevelse fra hverdagen, der viser det særlige bånd mellem kunder og personale. »For nylig klippede jeg en herre, der skulle fejre sin 70-års fødselsdag. Han fortalte, at hans første klipning hos os for 13 år siden faktisk var min medarbejder Nicolines allerførste kunde. Siden har han været trofast. Det siger noget om, hvor stærke relationer der kan opstå. Og vi oplever det næsten dagligt. Jeg havde også en kunde, der gik ud ad døren, men kom tilbage kort efter med kage til os, fordi hun syntes, vi var så søde. Det er sådan nogle små ting, der viser, hvor meget kunderne værdsætter os.«

En fleksibel hverdag

Efter corona besluttede Katrine Bjerring at gentænke salonen og indføre mere fleksibilitet i arbejdstiderne. Hun vidste, at hjemmearbejde ikke var en mulighed for frisører, men hun ville skabe en fornemmelse af medbestemmelse. »Jeg har gjort det vigtigt, at medarbejderne selv kan være med til at tilrettelægge deres tid. Nogle dage arbejder de ti timer, og til gengæld holder vi lukket hver lørdag. Andre dage går de tidligere hjem. For mig er det vigtigste, at salonen er fyldt med kunder, når vi er på arbejde. Det giver energi, og det gør hverdagen mere fleksibel for alle.«

Fremtidens drømme

For Katrine Bjerring handler fremtiden for Park by Passion ikke om at vokse sig uoverskueligt stor, men om at bevare den gode ånd og hele tiden tilføre nyt liv. »Jeg drømmer om, at vi får en dygtig ny medarbejder, som kan skabe energi og bringe ny viden ind i teamet. Det handler om at udvikle sig sammen og løfte i flok. For mig er de tre vigtigste ord for den kommende medarbejder lojal, teamplayer og kreativ.«

Park by Passion er derfor meget mere end bare en frisørsalon i Børkop. Det er et fællesskab, en legeplads og en arbejdsplads, hvor man kan grine, lære og udvikle sig – alt imens kunderne får en oplevelse, der rækker ud over det sædvanlige.

»Det er det, der gør, at vi står stærkt i dag. At vi både kan levere et godt håndværk og skabe en stemning, hvor folk har lyst til at komme igen. Det er det, vi skal bygge videre på,« siger Katrine Bjerring.

DF retter uacceptabel angreb på de ansatte

0
DF retter uacceptabel angreb på de ansatte

Df slår plat på en ulykkeligsag, hvor en ældre dement forsvandt fra sit plejehjem. At slå plat på andres ulykke finder jeg temmelig plat.

(Fredericia Dagblad den 24. august, dagbladet bringer historien fordi de mener at debatten er vigtig; samt Nicolas Christesen DFs opslag på Facebook)

Mon DF har tænkt på, hvordan personalet har det.

Temmelig sikkert ikke, men jeg kan da oplyse DF om at personalet. De er ulykkelige.

Nu vil DF så rette op på personalet ved at ansætte flere. Det skal så foregå på den snedige måde, at DF vil afskedige medlemmerne af DJØF altså akademikere. Dem er der ifølge DF for mange af i kommunen. Nu bliver det spændende.

Spændende fordi. at DF er medlem af budgetforliget, så hvor mange har DF indstillet til afskedigelse og hvem kan undværes?

Nu er det sådan af de pårørende bliver inddraget i enhver bosætning på et plejehjem og jeg kan ikke forstille mig, at de pårørende i en hvilken som helst sag kan forestille sig at deres pårørende skal bo i en celle med overvågning, for det er den opfattelse jeg får, når jeg læser DF Nicolas Christensen svar i avisen.

Beboerne skal udstyres med gps, praktisk nok hvis den enkelte selv vil det.

Nicolas Christensen DF, vil have flere aktivitet er, det kan jeg jo være en jeg i.

Men så skal DF have fyret DJØFerne hurtigt og så ska DF og de øvrige forligspartier lige finde flere millioner ved siden af.

Spændende at læse om DF og de øvrige forligspartier om hvor mange DJØF, de får fyret – for det sker vel?

PS hvilke faggrupper skal overtages DJØF arbejdet?

Jeg finder at Nicolas Christensen DF, hellere skulle vise sympati ikke kun for de pårørende, men i høj grad også for det personale, der møder ind hver dag og bare vil gøre deres arbejde så godt som muligt.

Det kaldes arbejdsmiljø.

LIVE: FC Fredericia jagter point på hjemmebane mod Randers FC

0
LIVE: FC Fredericia jagter point på hjemmebane mod Randers FC

LIVESPORT: FC Fredericia har taget Superligaen med storm og står efter fire spillerunder med syv point på kontoen. Søndag eftermiddag venter en ny udfordring, når Randers FC gæster Monjasa Park. Det er et møde mellem oprykkerens begejstring og kronjydernes rutine, og spørgsmålet er, om Fredericia kan bygge videre på den flotte start. Vi dækker kampen minut for minut direkte fra Monjasa Park.

Stod oven på en joint – nu er han sigtet

0
Stod oven på en joint – nu er han sigtet

KRIMI. Sydøstjyllands Politi fik lørdag aften øje på en usædvanlig situation midt i Vejle, da to betjente under patrulje på Valdemarsgade så en ung mand stå oven på en joint.

»Det var det, der gjorde, at patruljen valgte at tage kontakt til manden. Situationen vakte mistanke, og derfor blev han visiteret,« fortæller vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.

Ved visitationen fandt betjentene hash på den unge mand, og da de samtidig opdagede, at han havde bilnøgler på sig, valgte de at ransage hans bil. Her lå der yderligere hash, som straks blev beslaglagt.

»Han blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Der var både narkotika på ham og i hans bil, så sagen er nu registreret,« siger Mathias Møller.

Der er tale om en mand i starten af 20’erne fra Vejle-området, som nu må se frem til et retsligt efterspil.

Ung mand kastede øl efter politibil i nattelivet

0
Ung mand kastede øl efter politibil i nattelivet

KRIMI. Natten til søndag blev en patruljevogn fra Sydøstjyllands Politi ramt af et plastikbæger med øl i det centrale Kolding. Episoden fandt sted omkring klokken 04.33, da patruljen kørte gennem Jernbanegade.

»Der bliver kastet et plastikrus med øl på patruljevognen, og det rammer venstre forlygte,« fortæller vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.

Betjentene standsede straks vognen og tog kontakt til den formodede gerningsmand. Der var tale om en mand i starten af 20’erne fra Kolding, som blev sigtet på stedet.

»Han er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da der ikke er sket nogen skade på køretøjet, er der ikke oprettet en hærværkssag,« siger Mathias Møller.

Plastikbægeret forårsagede ingen ødelæggelser, men episoden blev alligevel taget alvorligt af patruljen, der håndterede sagen direkte på stedet. Manden må nu se frem til en sigtelse for brud på ordensbekendtgørelsen.

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling...

0
Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og...