POLITIK. På papiret lyder det simpelt. Danmark mangler tusindvis af social- og sundhedsmedarbejdere, og manglen bliver kun større i årene frem. I Fredericia alene vurderes behovet at være næsten 30 procent flere hænder end i dag. Alligevel sidder elever på Social- og Sundhedsskolen FVH i Fredericia og kigger på hinanden over bordene, mens kontrakterne glimrer ved deres fravær.
Ud af 24 elever på grundforløb 2 har kun tre fået en ansættelse i kommunen. Resten er henvist til SU og en mere usikker fremtid.
»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. Det kunne de,« har skolens direktør Jacob Bro forklaret. Han pegede samtidig på, at forskellen betyder noget konkret for eleverne, både økonomisk og for deres motivation til at gennemføre uddannelsen.
Det er i den sammenhæng, formanden for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv fra Socialdemokratiet, er blevet konfronteret med tallene.
»Det er da bemærkelsesværdigt, at det kun er tre ud af 24, der har fået plads. Det vil jeg tage op allerede i dag og spørge ind til. Vi må have en oversigt over, hvorfor det ser sådan ud,« siger han.
Han understreger, at han ikke har haft tallene foran sig, men anerkender, at situationen kræver handling.
På spørgsmålet om, hvad konsekvensen kan være, hvis unge sosu-elever oplever, at der ikke er plads til dem i kommunen, svarer han tøvende.
»Det kan selvfølgelig have konsekvenser, hvis de søger andre steder hen og ikke får et job her. Spørgsmålet er, om det er fordi der ikke er plads til dem, eller fordi de søger noget andet end det, vi kan tilbyde. Men uanset hvad, så skal vi ind og se på det,« siger han.
Der ligger en vis famlen i svarene, for bag ordene gemmer sig en strukturel udfordring. På den ene side melder politikere og forvaltning om mangel på medarbejdere. På den anden side oplever eleverne en barriere allerede fra start, fordi de ikke får en kontrakt.
Jacob Bro fra sosu-skolen har tidligere forklaret, at det betyder noget helt konkret for elevernes motivation. Elever med kontrakt gennemfører i højere grad deres uddannelse, fordi de føler sig som en del af et arbejdsfællesskab. Uden kontrakt sidder man tilbage med SU og en fornemmelse af at være på prøve.
David Gulløv vil ikke afvise, at økonomi kan spille ind, men han insisterer på, at det i princippet ikke bør være årsagen.
»Der er jo midler sat af til elever. Derfor burde det ikke være et spørgsmål om penge, selvom det selvfølgelig kan have en effekt. Jeg vil hellere undersøge de konkrete årsager, end jeg vil gætte. Vi skal ikke skyde med spredehagl, for så rammer vi forbi. Vi skal finde ud af, hvorfor det er sådan,« siger han.
At situationen ikke kun handler om Fredericia, gør billedet endnu tydeligere. Næsten halvdelen af alle grundforløb 2-elever på sosu-skolen i Fredericia, Vejle og Horsens står uden kontrakt. Det er en tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke ændres.
»Man kan sige, at uanset hvad, så vil vi jo gerne have, at vi alle har et fælles ansvar for at sikre, at der er lærepladser og udviklingsmuligheder for vores unge mennesker. Det vil vi gerne have, at de private gør, og så skal det offentlige selvfølgelig også tage sin del af det. Det ansvar skal vi løfte,« siger David Gulløv.
Han lover samtidig afslutningsvis, at sagen vil blive taget videre politisk.
