Vi står på tærsklen til et nyt år: 2026. Et år, der kan blive starten på noget bedre. Noget friere. Noget mere fornuftigt.
I 2025 har vi set, hvordan bureaukrati og unødvendige regler har kvalt initiativet hos dele af vores erhvervsliv. Hvordan midtbyen langsomt er blevet mere stille, mens mulighederne for liv, handel og fællesskab er blevet overset. Vi har mærket, hvordan tilliden til det offentlige er svundet ind – ikke fordi borgerne er blevet mere skeptiske, men fordi handlingerne ikke altid har matchet ordene.
Der har været rigeligt med strategier, processer, handleplaner og møder med kaffe – men ikkemeget mod til at prioritere.
Jeg vil også være helt ærlig om det politiske år, vi har lagt bag os. Liberal Alliance vandt ikke kommunalvalget. Det er fakta. LA fik én person valgt ind, en 100 % forbedring fra nul. Det er et udgangspunkt og et betydeligt større potentiale frem mod næste byrådsvalg. Det vil kræve hårdt arbejde, tålmodighed – og viljen til at sige det, andre helst undgår for at forbedre dette resultat.
Jeg vil kæmpe min liberale kamp fra kulissen, holder øje, lytte og noterer. Ikke mindst holder jeg øje med byrådets mange løfter – deres handlinger og mangel på samme. Byrådsmedlemmer er ikke længere kandidater med gode intentioner. De er nu udvalgspolitikere. Det forpligter at sidde i et udvalg, man har ikke længere luksus af kun at mene noget. Der skal prioriteres, vælge til og fra – og stå på mål for konsekvenserne. De vil opdage, at det er nemmere at love end at levere.
Vi lever i en tid, hvor:
• Ældre mennesker bliver bedt om at være taknemmelige for ydelser, de selv har betalt hele livet
• Erhvervslivet drukner i regler, mens vi undrer os over manglende vækst
• Kommuner taler om visioner, men ofte ender med at administrere stilstand
Det er – bekvemmelighed og bekvemmelighed er en elendig politisk rådgiver. Det handler om respekt for borgernes tid, penge og liv.
Tak til jer, der engagerer jer, siger jeres mening, stiller spørgsmål og ikke bare nikker. Et lokalsamfund – og et demokrati – lever kun, hvis nogen gider blande sig. Lad os i 2026: Skrue op for ansvarligheden og huske, at forandring starter lokalt – med mennesker, ikke systemer
KRIMI. Tirsdag aften klokken 20.18 fik Sydøstjyllands Politi en melding om et køretøj, der stod og røg ved en ladestander på Flegmade i Vejle. Der var tale om en Tesla, som gav anledning til bekymring blandt forbipasserende.
Politiet rykkede ud for at undersøge forholdet. Der er ikke oplyst om personskade i forbindelse med hændelsen, og sagen blev håndteret på stedet.
»Vi fik en anmeldelse om et køretøj, der stod og røg ved ladestanderen, og derfor sendte vi en patrulje ud,« lyder det fra politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 31.12 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.
KRIMI. Tirsdag eftermiddag klokken 13.55 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor en fodgænger blev ramt af en bil. Uheldet skete, da en personbil kørte sydpå og påkørte en kvinde, som var i færd med at krydse vejen i et fodgængerfelt.
Fodgængeren, en 67-årig kvinde, pådrog sig en synlig skade og blev kørt til kontrol på sygehuset. Bilisten, en 38-årig mand, slap uden personskade, men bilen fik skader i forruden. Politiet oplyser, at der var tale om et uheld med ringe materielle skader og uden alvorlige personskader.
»Kvinden blev kørt til sygehuset for en kontrol, og der er ikke umiddelbart tale om alvorlig personskade,« oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport onsdag d. 31.12 kl. 10.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.
Fyns Politi efterforsker et drab, efter at der den 30. december 2025 blev fundet en død mand på en adresse på Sandalsvej i Svendborg.
Politiet var til stede på adressen, hvor der blev foretaget både gernings- og findestedundersøgelse. Der er desuden gennemført en obduktion. På baggrund af disse undersøgelser og den indledende efterforskning har politiet fastslået, at der er tale om et drab.
Offeret er en 77-årig mand, som boede på adressen. De pårørende er underrettet.
I forbindelse med sagen har politiet indsamlet en række spor og oplysninger, som nu indgår i den videre efterforskning. Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger.
POLITIK. Regeringen forlænger den styrkede kontrol af kiosker og mindre detailforretninger frem til 2028 efter omfattende afsløringer af snyd, ulovlige varer og kriminalitet i store dele af branchen. Beslutningen kommer, efter myndighederne i 2025 har gennemført seks større kontrolaktioner, hvor der blev fundet problemer i 138 ud af 140 kontrollerede kiosker.
Kontrollerne har afdækket et alvorligt billede af kioskmiljøet med alt fra ulovlige nikotinprodukter og sort økonomi til våben, narko og stærkt sundhedsskadelige forhold. Myndighederne har blandt andet fundet våben bag disken, store mængder ulovlige nikotinposer, GHB i flasker, skjulte kontantlagre samt fødevarer opbevaret under forhold med skimmel og rotteekskrementer.
De seks kontrolaktioner blev gennemført af Skattestyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet og fandt sted i København, Aarhus og Odense. Ifølge regeringen viser resultaterne, at problemerne er både omfattende og dybt forankrede, og at der er behov for en vedvarende og målrettet indsats.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder udviklingen alvorlig og lægger ikke skjul på sin bekymring over resultaterne. »Jeg har set mange vanvittige ting som minister, men jeg er rystet over resultaterne af aktionerne i 2025. Vi har set omfattende snyd, ulovlige nikotinprodukter, sort økonomi, rotteekskrementer, gamle fødevarer og endda våben og narko i kioskerne. Det er meget tydeligt, at problemerne er massive og systematiske – og at der er dele af kioskbranchen som er totalt ligeglade med de regler, vi følger i Danmark. Det er helt uacceptabelt – og derfor har regeringen besluttet, at vi fortsætter kontrollen med fuld styrke i årene frem,« siger skatteministeren.
Den fælles myndighedsindsats blev oprindeligt iværksat som en del af Forebyggelsesaftalen fra 2023, hvor målet var at styrke kontrollen med tobak, nikotin og alkohol gennem et tættere samarbejde mellem myndighederne.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde peger særligt på risikoen for børn og unge. »Det er fuldstændig uacceptabelt, at kiosker gambler med børn og unges helbred ved at sælge ulovlige nikotinprodukter og puff bars, der er propfyldt med nikotin og kan indeholde euforiserende stoffer. Resultaterne fra kontrolaktionerne viser med al tydelighed, at mange kioskejere snyder og bedrager og er fuldstændig ligeglade med loven. Det skal vi slå hårdt ned på, og derfor forlænger vi nu kontrollen med kioskerne.«
Aktionerne har haft et bredt fokus og har ikke kun handlet om ulovlige varer, men også om at sikre fair konkurrence, så moms, skat og afgifter bliver betalt, og at forbrugerne ikke udsættes for sundhedsfarlige forhold. Myndighederne har blandt andet beslaglagt store mængder ulovlige nikotinposer, puff bars og tobak uden afgift samt fundet euforiserende stoffer, våben og ulovlig medicin. Flere steder er der fundet kontantbeløb på op mod 400.000 kroner gemt i skjulte pengeskabe, ligesom der er konstateret mistanke om sort arbejde og personer på offentlige ydelser, der arbejdede i kioskerne.
Skatteministeren fastslår, at kursen ligger fast. »Det er helt tydeligt for mig, at vi skal fortsætte med at puste de brodne kar i kioskbranchen i nakken. Vi accepterer ikke et kioskmiljø, hvor kriminalitet og ulovlige varer får lov at trives. Det er vores ansvar at slå hårdt og vedholdende ned, og det ansvar tager vi på os fra politisk hold. Samtidig vil jeg også gerne slå fast, at vi i hele regeringen bestemt er åbne for at se på, hvordan vi kan gå endnu hårdere til værks,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Også justitsminister Peter Hummelgaard bakker op om forlængelsen. »Det fælles myndighedstilsyn har indtil videre afsløret talrige eksempler på kiosker, der svindler og snyder. Jeg har tidligere på året selv deltaget i en aktion, hvor jeg med egne øjne så, hvor meget svindel der finder sted. Det er forkasteligt, og det vidner for mig om, at der fortsat er brug for en målrettet indsats over for de mange kiosker, som ser stort på vores fælles spilleregler.«
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at kiosker ikke må fungere som fristeder for kriminalitet. »Kiosker skal ikke være et helle, hvor kriminelle uden konsekvenser kan omgå reglerne. Årets kontroller viser med al tydelighed, at regeringens indsats er mere end nødvendig. Det er fuldstændig uacceptabelt, når kioskejere bevidst overtræder loven ved for eksempel at sælge ulovlige varer som puff bars til mindreårige.«
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen peger på forbrugernes sikkerhed. »Det er dybt uacceptabelt, at der ved det seneste tilsyn blev afsløret fejl, snyd og problemer i så stort omfang. Derfor har vi i regeringen besluttet at forlænge det fælles myndighedstilsyn, så vi kan komme den omfattende svindel i landets kiosker til livs.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek deler vurderingen. »Det er helt uacceptabelt, at der foregår svindel i visse kiosker og små detailbutikker. Myndighedernes kontroller afslører snyd stort set hver gang. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi forlænger den tværgående indsats frem til 2028.«
Skattestyrelsen forventer at afslutte sagerne fra kontrolaktionerne i 2025 i løbet af 2026, mens den styrkede kontrol fortsætter med samme intensitet i de kommende år.
Vejdirektoratet advarer onsdag morgen den 31. december om pletvis isglatte veje i dele af Trekantområdet og på Fyn. Især i Kolding, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner kan der være glat på udsatte strækninger.
Bilister skal være ekstra opmærksomme onsdag morgen. Ifølge Vejdirektoratet er der flere steder meldinger om sne- og isglatte veje i det syd- og østlige Danmark.
I Kolding Kommune meldes der direkte om isglatte veje. Her er der foretaget saltning på både vejklasse 1 og 3 omkring klokken 07.00, men der advares fortsat om isglat føre på flere strækninger. Vejklasse 2 betegnes ligeledes som isglat.
Også i OdenseKommune er der pletvis glatte veje. Her er der foretaget saltning flere steder i løbet af natten og morgenen, men Vejdirektoratet oplyser, at der fortsat kan være glat på udsatte strækninger – særligt på mindre veje, broer og steder med skygge.
I Faaborg-MidtfynKommune lyder meldingen på pletvis isglatte veje. På statsvejene er der ingen aktuel melding om kritiske forhold, men på de kommunale veje i vejklasse 3 advares der om glat føre på udsatte steder.
Moralen: Forenkling er ikke en luksus – det er retssikkerhed.
Gavepapiret er smidt ud, så begynder en dansk tradition, de færreste savner: skatteræset. Ikke fordi vi elsker tal, men fordi vi har lært, at en lille fejl i et uigennemsigtigt system hurtigt bliver dyr.
Skattelovgivningen er vokset til en regeljungle, med særregler, undtagelser og værnsregler oven på undtagelser. Resultatet er et system, som almindelige borgere ikke kan gennemskue – og som selv eksperter beskriver som tæt på umuligt at overskue. Det er ikke bare bøvl. Det er et alvorligt retssikkerhedsproblem.
I en kronik i Jyllands-Posten den 10. november 2024 peger en række erfarne skatteeksperter på det helt centrale: De danske skatteregler er langt mere indviklede end nødvendigt. Danmark placerer sig lavt internationalt på skattens konkurrenceevne – også sammenlignet med lande som Norge og Sverige, der har lige så store velfærdsstater. Vigtigst: De komplicerede regler rammer ikke først og fremmest økonomien, men borgernes mulighed for at forstå og kontrollere deres egen skat.
Problemet forstærkes af, at politikerne ofte selv mister overblikket over de regler, de vedtager. Når regelmængden samtidig knopskyder for at tilgodese udvalgte grupper, flyttes risikoen fra staten over på borgeren.
I 2025 blev interesseorganisationen Skattebetalerne stiftet, fordi mange føler sig ikke som borgere i et servicesamfund, men som statister i en sag, de ikke selv har skrevet manuskriptet til. Ifølge Epinion mener 69 procent, at skattesystemet er for kompliceret og 47 procent, at skattetrykket er for højt.
Retssikkerheden skal styrkes. Tvivl skal som udgangspunkt komme borgeren til gode – ikke automatisk staten.
Et skattesystem må gerne være effektivt. Men det skal også være forståeligt. Ellers ender vi med at betale dyrt for at deltage i et system, der mest af alt minder om et realityshow: Man bliver stemt ud – uden at kende reglerne.
Indtil politikerne finder modet til reel forenkling, må borgerne beskytte sig selv. Sidst i december betyder det: Tjek forskudsopgørelsen, undgå unødvendig restskat, få styr på fradrag og investeringer – og gem al dokumentation. Skattesystemets mest stabile regel er desværre: “Det, du ikke kan dokumentere, har aldrig eksisteret.” – Skatteræset er ikke en naturlov. Det er resultatet af politiske valg. Det kan og bør laves om.
Efter fire pokaltitler i træk måtte Team Esbjerg se sig slået, da Odense Håndbold tirsdag aften vendte en svær finale og sikrede sig pokaltitlen ved kvindernes Final 4-stævne i Odense.
Der skulle en stærk anden halvleg og et brølende hjemmepublikum til, men tirsdag aften lykkedes det. Odense Håndbold satte en stopper for Team Esbjergs dominans i pokalturneringen og vandt finalen 38-34 ved kvindernes Final 4-stævne i Odense.
Finalen udviklede sig til en intens og underholdende håndboldkamp mellem to af dansk kvindehåndbolds absolutte sværvægtere. I første halvleg var det Team Esbjerg, der satte dagsordenen. Vestjyderne var skarpest i begge ender af banen og gik til pause med en solid føring på 17-13.
Efter pausen skiftede kampbilledet markant. Odense kom aggressivt ud af omklædningsrummet, fik tempo i spillet og reducerede gradvist forspringet. Med otte minutter igen fik fynboerne kontakt ved stillingen 30-30 – og dér tippede kampen.
Fra udligningen og frem sad Odense fuldstændig på begivenhederne. Med effektive afslutninger og stor energi i defensiven trak hjemmeholdet fra og kørte sejren sikkert i hus til stor jubel fra både spillere og publikum.
Med sejren bryder Odense Håndbold en markant stime for Team Esbjerg, som inden finalen havde vundet de seneste fire pokaltitler. Dermed skifter pokalen hænder efter flere år med vestjysk dominans.
Odense-spilleren Elma Halilcevic blev efter kampen kåret som finalens bedste spiller.
I kampen om tredjepladsen trak Ikast Håndbold det længste strå og vandt 31-29 over Viborg KH.
Der er kaffe i koppen og en ro i kroppen, da Peder Tind sætter sig i cafestolen på STATIONEN. Året er ved at rinde ud, og om få dage skifter han titel fra erfaren udvalgsformand til borgmester i Fredericia Kommune. 2025 har været et langt og intenst år, men også et år, hvor noget faldt på plads.
»Det mest afgørende tidspunkt i 2025 var uden tvivl valgdagen. Det var eksamensdagen. Der blev vi målt på det arbejde, vi havde lagt i mange år, og på den tillid, vi bad borgerne om. At Venstre fik seks mandater, og at der dermed opstod et flertal, som pegede på mig som borgmester, var et helt afgørende øjeblik.«
Han lægger ikke skjul på, at ambitionen om borgmesterposten har været der længe. Ikke som et personligt projekt alene, men som et politisk mål, der skulle forankres i samarbejde og tillid.
Et år med god mavefornemmelse
Når Peder Tind ser tilbage på året som helhed, er det ikke præget af tvivl eller uro, men af en grundlæggende fornemmelse af, at noget bevægede sig i den rigtige retning.
»Jeg har haft en god mavefornemmelse gennem hele året. Ikke fordi alt har været let, men fordi jeg oplevede et fællesskab omkring det politiske projekt. Både i Venstre, i kandidatgruppen og i forligskredsen omkring budgettet. Der var gensidig respekt og vilje til at finde løsninger.«
Det toårige budgetforlig, som blev indgået uden om det siddende borgmesterparti, kom til at spille en større rolle, end mange måske havde forudset. For Peder Tind blev det et konkret bevis på, at samarbejde kunne fungere på tværs.
»Uanset hvordan valget ville falde ud, havde jeg en tro på, at vi kunne bygge videre på det fundament. Det handlede ikke om at vinde en kamp, men om at skabe en måde at arbejde sammen på.«
Vejen til konstitueringen
Spørgsmålet om, hvornår borgmesterposten for alvor kom inden for rækkevidde, svarer han ikke på med et præcist tidspunkt. Snarere med en proces.
»Det var ikke sådan, at der var én dag, hvor det gik op for mig. Men i løbet af året oplevede jeg, at der var en udfordret stemning omkring den daværende ledelse. Ikke som personkritik, men som et spørgsmål om kommunikation og samling. Flere partier oplevede, at der manglede retning og dialog.«
Han beskriver en politisk hverdag, hvor relationer og tillid gradvist blev opbygget – også på tværs af blokke.
»Jeg oplevede egentlig, at der var en god stemning mellem mange af os. Uanset om det var Susanne Eilersen, Palle Dahl, Carsten Byrgesen eller Cecilie Roed Schultz. Der var uenigheder, ja, men også respekt. Det gav mod på mere.«
Da valgresultatet lå klart, og Venstre stod med seks mandater, pegede pilen i en ny retning. Forhandlingerne efter valget blev kortere, end mange havde forventet.
»Tillid bygges ikke på en nat. Den havde vi bygget op over længere tid. Derfor gik det relativt hurtigt. Og jeg må ærligt sige, at da vi gik ud og meldte ud til pressen, var jeg ikke forberedt. Jeg var fokuseret på at sige det rigtige – ikke på øjeblikket. Det var følelsesladet.«
En borgmester for hele kommunen
At 19 ud af 21 byrådsmedlemmer indgår i konstitueringen, ser Peder Tind som et stærkt signal. At Det Konservative Folkeparti valgte at stå udenfor, tager han til efterretning.
»Jeg havde et ønske om, at alle skulle være med. Det lykkedes ikke, og sådan er politik. Men det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde. Tværtimod vil jeg invitere til samarbejde i de kommende fire år.«
Han er tydelig omkring sin egen rolle.
»Som borgmester skal man kunne fagne alle. Uanset hvem de har stemt på. Jeg er borgmester for hele Fredericia Kommune, før jeg er venstremand. Det er helt afgørende for mig.«
Overgangen fra udvalgsformand til borgmester ser han som et skifte i fokus – fra eget område til helheden.
»Som udvalgsformand har man naturligt et stærkt fokus på sit område. Som borgmester handler det om at have tillid til, at udvalgsformændene løfter deres opgaver. Det handler om at skabe ledelsesrum med tillid og respekt.«
Borgerne tættere på rådhuset
Borgerinddragelse har været et gennemgående tema i valgkampen – og noget, Peder Tind vil gøre til en mærkesag.
»Jeg tror, det var tydeligt i valgkampen, at alle partier ønskede mere borgerinddragelse. Det har vi også skrevet ind i konstitueringen. Jeg drømmer om et borgerpanel. Om flere udvalgsmøder ude i lokalområderne. Der, hvor livet leves.«
Han understreger, at politikerne stadig skal træffe beslutningerne – men at processen kan blive bedre.
»Hvis man skaber et rum for dialog tidligere, tror jeg, man får bedre beslutninger. Vi har ikke været dårlige til det, men der er potentiale til forbedring. Og det vil jeg gerne invitere borgerne til at hjælpe med.«
Nytår og nye roller
Når snakken falder på nytårsaften, trækker Peder Tind på smilet.
»Det bliver med gode venner, god mad og lidt krudt i nabolaget. Og så er jeg klar til januar.«
Forude venter en ny rolle, et nyt ansvar og en ny hverdag. Men grundtonen er den samme, som den har været gennem 2025.
»For mig handler det om, at Fredericia skal lykkes. Når kommunen lykkes, bliver jeg stolt. Og nogle gange betyder det også, at man skal sætte sig selv lidt til side og lade andre lykkes.«
Han rejser sig fra cafestolen, kaffen er drukket, og året er ved at slutte. Om få dage begynder et nyt kapitel – ikke bare for Peder Tind, men for Fredericia Kommune.
Decembersolen falder skarpt ind gennem ruderne på STATIONEN. Midt i caféområdet, i den gamle historiske bygning, sidder Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub, og ser tilbage på et år, der på mange måder har været alt det, elitesport er: eufori, pres, svære beslutninger og et konstant krav om at levere – også når resultaterne ikke kommer af sig selv.
»2025 har været et blandet år. Der har været store opture, men også nogle nedture, som vi har været nødt til at forholde os meget ærligt til. Det er sport på højeste niveau, og der kommer der ikke kun solskin.«
Når han skal pege på årets største øjeblik, er han ikke i tvivl.
»Champions League. At vi fik lov at stå på den scene og spille mod nogle af Europas allerbedste hold. Kampen mod Paris var en milepæl – ikke bare for klubben, men for hele Fredericia. Det var et bevis på, at man også fra en provinsby kan være med på den største scene.«
Men året kan ikke fortælles uden også at nævne den svære beslutning om at sige farvel til cheftræner Gudmundsson. En træner, der havde været med til at skabe nogle af klubbens største resultater.
»Det var en hård beslutning. Der er ingen, der synes, det er sjovt at stoppe et samarbejde med en træner, som har leveret så meget for klubben. Men vi stod i en situation med en periode med mange nederlag, og vi var nødt til at handle. Det er en del af det ansvar, der følger med mit job.«
Pres og forventninger
Fredericia Håndboldklub har de seneste år flyttet sig markant. Fra at være en solid ligaklub til at spille med om medaljer og europæiske pladser. Med succes følger forventninger – og et pres, der ikke forsvinder af sig selv.
»Der er ingen tvivl om, at der er kommet et større pres. Når man har været oppe og vinde ni ud af ti kampe over en lang periode og har spillet med om medaljer, så forventer folk, at det fortsætter. Men sport er ikke lineær. Der kommer bump på vejen.«
Han understreger, at klubben hele tiden har været bevidst om, at nedture ville komme.
»I de ti år, vi har bygget klubben op, er det stort set kun gået én vej. Men vi vidste også godt, at på et tidspunkt ville der komme udfordringer. Det er ikke noget, man kan trylle sig ud af. Man bliver nødt til at være i det og arbejde sig ud af det.«
Underpræstation – men ikke uden perspektiv
Ser han isoleret på resultaterne i ligaen, lægger Thomas Renneberg-Larsen ikke skjul på, at klubben havde håbet på mere.
»Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, vi har underpræsteret i perioder. Vi havde en ambition om at ligge et par pladser højere. Det var ønskescenariet. Men vi har også haft mange mellemregninger: nye spillere, skader, ændringer i forsvarsspillet. Det er ikke undskyldninger, men forklaringer.«
Samtidig peger han på, at holdet har vist evnen til at rejse sig.
»Vi var langt væk på et tidspunkt, men vi kom godt igen. Vi sluttede første halvdel af sæsonen med to sejre før julepausen, og det betyder, at vi stadig er med i det hele. Vi har mulighed for både slutspil og fortsat europæisk deltagelse.«
Europa som strategisk pejlemærke
At spille i Europa er ikke kun et sportsligt mål, men en strategisk del af klubbens identitet.
»Det betyder rigtig meget. For spillerne, for klubben og for fansene. Det er der, vi viser os frem. Det er der, vi viser, at vores strategi holder. At vi kan være med, også selvom vi ikke har de samme økonomiske muskler som de største klubber.«
Han fremhæver, at klubben også i Europa har leveret hæderlige præstationer.
»Vi gik videre med to point fra puljen, og i den næste runde er der reelt mulighed for at gå videre. Det er ikke urealistisk, og det er med til at understrege, at vi ikke bare er med for at være med.«
Økonomi med ambitioner
2025 bød også på klubbens første officielle regnskab som selskab – og et sjældent overskud i dansk håndbold.
»Vi har haft indtægter fra Champions League og har arbejdet benhårdt med at sætte tæring efter næring. Men overskud er ikke et mål i sig selv. Det handler om at opbygge egenkapital og skabe robusthed, så vi kan håndtere både investeringer og bump på vejen.«
Han gør det klart, at økonomisk ansvarlighed ikke står i modsætning til ambitioner.
»Vi har stadig høje sportslige ambitioner. Og ja, der kan komme perioder, hvor vi investerer mere, fordi vi tror på, at det er nødvendigt for at nå vores mål. Det handler om balance.«
Byen som fundament
For Thomas Renneberg-Larsen er forbindelsen mellem klub og by afgørende.
»Håndbold er en del af Fredericias DNA. Det mærker man. Spillerne bor i byen, lever her, bliver en del af hverdagen. Det gør noget ved identiteten.«
Han taler varmt om Fredericia som by.
»Vi har en smuk by med voldene, de gamle bygninger og naturen tæt på. Det er et godt sted at være. Måske er vi ikke altid gode nok til at fortælle det, men Fredericia kan virkelig mange ting.«
Vejen ind i 2026
Blikket er allerede rettet mod den kommende del af sæsonen.
»Vi tager én kamp ad gangen. Alle muligheder er åbne. Vores første mål er at komme i slutspillet. Lykkes det ikke, så handler det om at tage så mange point med over som muligt. Men vi går benhårdt efter slutspillet.«
Og når sæsonen er slut?
»Så håber jeg, at folk siger, at vi sluttede rigtig godt af, og at vi nåede de mål, vi satte os. Det er det, vi arbejder hen imod.«
Spørgsmålet om cheftrænerposten i 2026 lader han stå åbent.
»Det er et godt spørgsmål. Og det er noget, vi nok skal melde ud, når tiden er rigtig.«
For nu er fokus et andet sted: På arbejdet, processen – og troen på, at Fredericia Håndboldklub også kommer styrket ud af et år, der har krævet mere end bare sejre.
