»Kupmager?« Lasse Schmückers egne ord på rådhuset står i skarp kontrast til hans hukommelsestab

Af
Redaktionen
-
0

Før hukommelsestabet. Før forklaringerne. Før telefoninterviewet. Midt i den lukkede konstitueringsaften på rådhuset fortalte Lasse Schmücker en helt anden historie – uopfordret. Han grinede, blinkede og beskrev sin egen rolle i Ulla-hoppet i detaljer. Dage senere var alt væk. Hvordan kan den samme mand have to versioner af det mest dramatiske magtskifte i nyere tid? Middelfart AVISENs journalist, Julie Christensen talte undervejs med hovedpersonerne i det nye flertal i Middelfart, og der delte de en anden historie med hende. Det fortæller hun nu i et interview.

Mandag aften på Middelfart Rådhus. Dørene til konstitueringsmødet er lukkede, og timerne går, mens partierne forhandler fremtidens magtstruktur. Udenfor mødelokalet står fire partier, som ikke er inviteret med ind: Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet. Her venter også journalisterne – og i ventetiden falder en samtale, der nu får afgørende betydning for forståelsen af »Ulla-hoppet«.

For det var her, længe før han i et telefoninterview forklarede alt med hukommelsestab til Middelfart AVISENs journalist Julie Christensen, at Enhedslistens Lasse Schmücker ganske uopfordret fortalte en anden, langt mere detaljeret historie om sin egen rolle.

Han åbnede selv samtalen.

»Det er faktisk ham, der åbner samtalen« fortæller Julie Christensen fra Middelfart AVISEN. Schmücker taler muntert om redaktørens (Andreas Andreassen red.) ledere og griner særligt højt, da ordet kupmager nævnes. Da journalisten spørger, om han står bag kuppet, svarer han ikke i benægtelser, men i kropssprog: Et grin. Og et blink med det ene øje.

»Han fortæller, at han aldrig offentligt vil stå ved det« siger Julie.

Det var ikke en formel udtalelse. Det var ord sagt i ventetiden uden for mødelokalet – men de tegner et markant andet billede end det, Schmücker senere forsøgte at give offentligheden.

Valgnatten: Schmückers egen fortælling

Ifølge Schmückers egne ord på rådhuset var det ham, der tog første skridt i den samtale, der endte med at vælte byens politiske flertal.

»Han fortæller også, hvordan han på valgnatten rettede henvendelse til Ulla, som sad alene på Vestre Skole« husker Julie Christensen tydeligt.

De taler om et muligt partihop. En mulighed, en åbning, et skifte.

Det er en detalje, Schmücker senere sagde, han overhovedet ikke kunne huske. Men på rådhuset denne aften, dage før hukommelsestabet, fortæller han det selv – uopfordret og uden tøven.

McDonald’s-dagen: »Det kan ikke blive værre end det allerede er«

Dagen efter valget beskriver Schmücker – også her spontant til Julie Christensen – et møde, som han senere benægtede at kende noget til.

»Dagen efter onsdag henter Lasse, Ulla, hvor de kører på McDonald’s« fortæller Julie Christensen. I bilen diskuterer de situationen, presset og konsekvenserne af at forlade Socialdemokratiet. Schmücker siger til hende, at hun kan trække sig, hvis hun ikke ønsker at være en del af magtskiftet.

Ulla svarer:

»Det kan ikke blive værre, end det allerede er.« Det er ord, Schmücker selv gengiver. Ord, der indikerer en tæt samtale – og en afgørende rolle, mener Julie Christensen, der talte med ham flere gange.

I det senere telefoninterview lød forklaringen derimod:

»Jeg var ikke på McDonald’s.«
»Ikke mig bekendt.«
»Jeg kan ikke huske noget som helst.«

Jonas René: medspiller, ikke mesterstrateg

Mens de står på rådhuset, spørger journalisten ind til Danmarksdemokraternes Jonas René, der også er blevet nævnt som en central figur i forløbet.

Her forsvarer Schmücker ham:

»Han afviser, at Jonas René skulle være manden, der har trukket i trådene. Derimod har han blot været en del af, at få dette til at gå op« fortæller Julie Christensen.

Og mens han siger det, peger Schmücker på Jonas, der står et par meter væk med et stort smil og venter på, at konstitueringen afsluttes.

Det er politisk skuespil i realtid: aktørerne står synligt frem, men rollerne er stadig uklare.

To fortællinger, én mand

Kontrasten mellem Schmückers udtalelser i ventetiden på rådhuset og hans senere hukommelsestab er markant.

På rådhuset:

Det virker friskt, detaljeret, grinende, afslappet.

I telefoninterviewet:

»Det er helt væk.«
»Fuldstændig væk.«
»Jeg røg meget hash i mine yngre år.«

Forskellen er ikke kun generelt interessant. Den er politisk betydningsfuld.

For hvis en central aktør fortæller én version spontant – og en helt anden version, når offentligheden lytter – hvad skal borgerne, partierne og kommunen så tro?

Et flertal bygget på tågede forklaringer

Sagen om Ulla Sørensens partihop er i sig selv dramatisk. Men det seneste forløb peger på noget endnu større: tilliden til politiske udmeldinger, gennemsigtighed i lokale magtspil og ansvarligheden hos de personer, der agerer bag kulisserne.

Der findes nu to tydeligt dokumenterede spor:

Den spontane, uformelle version, hvor Schmücker beskriver sig selv som en aktiv deltager, grinende og selvbevidst.

Den officielle nye version, hvor alt væsentligt er forsvundet i et hukommelsestab.

For Middelfart betyder det, at spørgsmålet om magtskiftets tilblivelse stadig er ubesvaret. Og at borgerne må forholde sig til en politisk kultur, hvor sandheden afhænger af, hvornår man spørger – og hvem der lytter.

»Butikslukninger presser økonomien: Handelsforening søger ekstra støtte«

Af
Redaktionen
-
0
»Butikslukninger presser økonomien: Handelsforening søger ekstra støtte«

Fredericia Shoppings økonomi er nu så presset, at foreningen advarer om en »brændende platform«. Kontingentindtægterne er styrtdykket med næsten en halv million kroner på ti år, og uden ny kommunal støtte risikerer byen at miste de aktiviteter, der skaber liv i midtbyen. Derfor beder foreningen nu Økonomi- og Erhvervsudvalget om en permanent årlig støtte på 500.000 kroner – samt yderligere 500.000 kroner i 2026 – for at undgå nedlukning af centrale handels- og bylivsinitiativer.

Fredericia Shopping står i en situation, foreningen selv beskriver som alvorlig, og har nu rettet henvendelse til Fredericia Kommune med en ansøgning om fortsat og udvidet økonomisk støtte. Baggrunden er, at foreningens indtægtsgrundlag gennem en årrække er blevet markant svækket, og at aktiviteter, som har været drivende for bylivet i midtbyen, kun kan fastholdes, hvis kommunen øger sit bidrag. Ansøgningen behandles mandag i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

I dag modtager Fredericia Shopping et kommunalt tilskud på 500.000 kroner årligt i 2025 og 2026, men foreningen peger på, at økonomien ikke længere hænger sammen. Kontingentindtægterne fra butikker og erhvervsdrivende er ifølge ansøgningen faldet betydeligt over de seneste ti år, blandt andet som følge af butikslukninger, konkurser og ændrede handelsmønstre. Dette har reduceret foreningens vigtigste egenfinansiering i en grad, der nu presser driften. Samtidig oplyser Fredericia Shopping, at udgifterne til de aktiviteter, som forventes af en moderne handelsstandsforening, er steget – både i forbindelse med større arrangementer, kampagner og styrket markedsføring af byen.

Foreningen ansøger derfor kommunen om en varig forhøjelse af tilskuddet på 500.000 kroner fra 2026 og frem, således at det samlede kommunale bidrag fremover udgør 1 mio. kroner årligt. I ansøgningen fremhæves det, at et forhøjet tilskud vil gøre det muligt at fastholde bylivsinitiativer som Sommerrock, juleaktiviteter, fælles markedsføring af midtbyen, events og den løbende koordinering mellem detailhandel, erhvervsdrivende og kommunen. Samtidig argumenteres der for, at uden denne støtte risikerer byen et mærkbart fald i aktivitetsniveauet i midtbyen, hvilket både vil påvirke butikkerne og byens samlede attraktivitet negativt.

Spørgsmålet for Økonomi- og Erhvervsudvalget bliver dermed ikke kun, om ansøgningen skal imødekommes, men også hvordan en eventuel finansiering skal tilvejebringes. Forvaltningen peger på, at en finansiering i 2026 vil kunne ske via udvalgets investeringspulje på 10 mio. kroner, mens en permanent løsning kræver politisk stillingtagen i de kommende budgetforhandlinger for 2027-2030.

I dagsordenens sagsfremstilling fremgår det desuden, at Fredericia Shopping tidligere har modtaget både faste tilskud og projektmidler fra Brandingpuljen, herunder til store tilbagevendende arrangementer. Men de faldende kontingentindtægter betyder, at foreningen nu vurderer, at man ikke længere kan løfte opgaven alene. Kommunens støtte ses derfor som en forudsætning for at opretholde det aktivitetsniveau, borgere og besøgende i dag forbinder med Fredericia som handelsby.

Forvaltningen lægger i sin indstilling op til, at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes, og i givet fald hvordan finansieringen af den udvidede støtte skal arrangeres fremadrettet. Sagen vil i det tilfælde gå videre til byrådet.

Uanset udfaldet tegner ansøgningen et tydeligt billede af en handelsstandsforening, der står over for strukturelle udfordringer. Det er udviklinger, der ikke er unikke for Fredericia, men som i mange danske mellemstore byer presser detailhandlen og de foreninger, der arbejder for et aktivt byliv. For Fredericia Shopping bliver udfaldet af mandagens møde afgørende for, om foreningen kan fastholde sin rolle som koordinerende kraft i midtbyen eller må nedskalere de indsatser, der de seneste år har været med til at drive både omsætning og byliv frem.

Hvis ansøgningen imødekommes, vil Fredericia Shopping igen være fuldt finansieret til at videreføre årets tilbagevendende aktiviteter. Hvis ikke, vil foreningen måtte prioritere i et aktivitetsniveau, som allerede er presset, og det kan få konsekvenser for samarbejdet mellem butikkerne, for publikumsrettede events og for byens samlede synlighed og tiltrækningskraft. Det er derfor en sag med både økonomiske og strategiske lag, som Økonomi- og Erhvervsudvalget nu skal tage stilling til.

Ny plan for Udsigten i Skærbæk

Af
Redaktionen
-
0
Ny plan for Udsigten i Skærbæk

En presset boligafdeling i Skærbæk får nu en livline, men regningen ender i høj grad hos beboerne selv. Med et opsamlet lejetab på over 6,7 mio. kr., årlige tomgangstab på 1,5 mio. kr. og et etagebyggeri, der taber kampen til private lejeboliger, godkender Fredericia Kommune et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kr. – samtidig med at afdeling 27 i otte år selv skal dække sine tab for at undgå kollaps.

Et kommunalt lån, et stort økonomisk efterslæb og en boligafdeling med årelange udlejningsproblemer. Det er virkeligheden for Boli.nu’s afdeling 27, ”Udsigten” i Skærbæk, som mandag er på dagsordenen i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Boligorganisationen søger Fredericia Kommune om et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kroner, som er en forudsætning for, at Landsbyggefonden vil gå ind i en redningsplan. Afdelingen har i en årrække været plaget af tomme boliger og et stort økonomisk underskud.

Ifølge materialet har afdeling 27 allerede opbygget et lejetab på over 6,7 mio. kr., mens de årlige tab fortsat ligger omkring 1,5 mio. kr. De tomme lejemål skyldes især, at området i Skærbæk de seneste år er blevet stærkt konkurrenceudsat af nye private lejeboliger, som har vist sig mere attraktive end afdelingens etagebyggeri.

Forvaltningen lægger ikke skjul på alvoren: Ifølge sagsfremstillingen vurderer Landsbyggefonden, at afdelingen er truet i sin videreførelse, og at en kapitaltilførsel derfor er nødvendig.

Et centralt – og kontroversielt – element i redningsplanen er dog, at lejetabet fremover ikke skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond, men af afdelingen selv, der får driftstøtten. Ordningen skal gælde i otte år, hvor Landsbyggefonden samtidig yder en særlig driftsstøtte på 1,4 mio. kr. årligt.

Hvis dispositionsfonden skulle dække tabene, ville den ifølge sagsmaterialet blive tømt for midler, hvilket forvaltningen ikke anbefaler. Det opfylder også betingelserne for dispensation – dispositionsfondens disponible beløb ville falde til et niveau, hvor den ikke længere kan fungere som økonomisk sikkerhed i resten af organisationen.

Boli.nu har i et bilag til Landsbyggefonden fremlagt en fireårig plan for at forbedre udlejningen i afdelingen. Planen omfatter blandt andet:

For at vende udviklingen har boligforeningen allerede gennemført en række tiltag for at gøre boligerne mere attraktive og mindske tomgangen. Indskuddet for nye lejere er reduceret markant – faktisk med hele 75 procent – og alle lejemål bliver fremover udstyret med hårde hvidevarer, som boligforeningen både installerer og vedligeholder. Derudover er reglerne blevet lempet, så beboerne nu må have både en hund eller en kat, hvilket forventes at tiltrække flere familier og en bredere målgruppe.

Samtidig er markedsføringen blevet styrket betydeligt. Her arbejder Boli.nu blandt andet med digitale Matterport-visualiseringer, der giver potentielle lejere en virtuel rundtur i boligerne, samt synlige kampagner i lokalområdet. Der er også indledt overvejelser om, hvorvidt nogle af boligerne kan få en ny anvendelse efter almenboliglovens § 41, hvis det viser sig nødvendigt for at sikre en mere robust drift. Målet er klart: Tomgangen skal ned på under fem ledige boliger om måneden inden udgangen af 2026.

Trods disse indsatser er afdelingen dog endnu ikke i en situation, hvor problemerne er løst, og Landsbyggefonden har derfor meddelt, at fondens deltagelse i en kapitaltilførsel forudsætter, at kommunen også bidrager. Det kommunale bidrag bliver et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kroner. Samtidig lægger kommunen op til at godkende, at afdelingen i de næste otte år selv dækker tabet, i stedet for at dispositionsfonden gør det. Forvaltningen konstaterer, at der ikke findes realistiske alternativer til den model, der nu ligger på bordet.

Sagen skal senere behandles og endeligt godkendes af byrådet.

Kolding oplever markant turismevækst: Vokser langt over landsgennemsnittet

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Kolding oplever markant turismevækst: Vokser langt over landsgennemsnittet

BUSINESS. Kolding fortsætter med at skille sig positivt ud på det danske landkort. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at byen fra januar til september 2025 har haft en samlet vækst i overnatninger på 1,7 procent sammenlignet med året før. Det er langt over landsgennemsnittet på 0,4 procent.

Særligt de danske gæster har fået øjnene op for Kolding. Her er overnatningerne steget med 0,9 procent, mens resten af landet samlet set oplever et fald på 2,1 procent.

Borgmester Knud Erik Langhoff glæder sig over udviklingen og de mange års målrettede satsninger:
»Turismen bringer liv i gaderne, styrker vores kulturliv og skaber arbejdspladser. Den gør Kolding til et sted, man både har lyst til at besøge, bo i og investere i. Når vi samtidig nu ser, at Kolding trækker både danske og internationale gæster i stigende grad – så ved vi, at vores investeringer virker.«

Over 640.000 overnatninger er registreret i Kolding i årets første ni måneder. De internationale overnatninger går frem med 2,6 procent og placerer byen på niveau med landsgennemsnittet.

Ifølge Martin Perregaard-Bitsch, direktør i Destination Trekantområdet, er kulturen en afgørende motor for væksten:
»Vi har længe arbejdet med kulturen som en helårsmagnet i vores markedsføring, særligt i Kolding. Nu begynder vi at se resultaterne af det arbejde – både i overnatningstal og i gæsternes engagement i kulturlivet i byen.«

Et af de klare eksempler er Trapholt, der oplevede en fremgang på hele 65 procent i sommeren 2025. Udstillinger med Michael Kvium og den sanselige FEEL ME har tiltrukket både danske og udenlandske gæster.
»Vi mærker en stigende kulturinteresse i Kolding. Gæsterne kommer her hos os for kunst og design, men de vil også ud og opleve byen og andre kultursteder« siger Trapholts direktør, Karen Grøn.

Turismen skaber også vækst på arbejdsmarkedet. I 2024 lød turismeomsætningen i Kolding på 2,7 milliarder kroner, og ifølge opgørelser skabes der mere end 2.000 lokale jobs i turismesektoren.

Også Museum Kolding melder om stigende interesse. Direktør Rune Ottogreen Lundberg siger
»Vi står midt i en historisk tid for kulturlivet i Kolding. Med UNESCO-arv i baghaven, nye udstillinger og stærke samarbejder mærker vi en stigende interesse – både fra området, men også udenfor Danmarks grænser.«

Koldings satsning på kultur smitter også af i hverdagen. Skoler og uddannelser bruger i stigende grad museer som læringsrum.
Edel Clausen, chef for Koldinghus, fortæller
»Når vi tager imod skoleklasser og lejrskoler fra hele landet, ser vi, hvordan kultur bliver til fællesskab og dannelse. Det får familier til at se Kolding som et sted, man kan leve i og lære af – og gerne komme tilbage til.«

Med en stærk udvikling i både danske og internationale overnatninger er Kolding godt på vej mod endnu et rekordår. Alt tyder på, at årets sidste måneder kun vil bekræfte én ting: Det går rigtig godt i Kolding.

Låge 7: USO: Ombygning udenfor, julestemning indenfor – og en bluse alle taler om

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Låge 7: USO: Ombygning udenfor, julestemning indenfor – og en bluse alle taler om

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.

I dag åbner vi låge 7.

En dametøjsbutik med plads til alle generationer

Hos USO i gågaden er der et roligt sus af stil, kvalitet og mange års erfaring. Butikken rummer tøj, sko, støvler og tilbehør til kvinder fra starten af 20’erne og helt op i 90’erne. Det giver et sortiment, hvor flere generationer kan komme ind og finde noget, der passer, både til hverdag og til jul.

Indehaver Susanne Nørgård fortæller, at året har været positivt, selv midt i et stort praktisk benspænd. »Vi er jo i gang med lidt ombygning, som man måske kan se udenfor. Men det fungerer faktisk ganske fint,« siger hun.

Bag stilladset og presenningerne gemmer sig stadig en butik med overskud, smil og faste kunder, der godt ved, hvor indgangen er – også når facaden roder lidt.

December i USO – måneden med mændene, gaverne og den gode stemning

Når kalenderen rammer december, ændrer butikken tempo. Der bliver lidt mere grin, lidt flere spontane køb og en markant stigning i en helt bestemt type kunder: mændene.

»Det er en hyggelig måned, hvor alle konernes mænd kommer ud og køber julegaver. Det er blevet en tradition for mange af dem, så det er en måned, vi ser frem til,« fortæller Susanne. Det kan mærkes. Julegaverne er allerede i fuld gang. »Det er vældigt, ja. Allerede nu har der været gang i gaveindpakningen,« siger hun.

USO er midt i en ombygning, men indenfor fortsætter julehandlen uforstyrret. Foto: Fredericia AVISEN

Og selv om butikken er pakket ind i ombygning udenfor, er der indenfor stadig gjort plads til julen. De har pyntet med det, der skal til for at skabe den stemning, kunderne forventer, når de træder ind fra gågaden. »Det skal se hyggeligt ud. Det skal ligne noget jul. Julemusik og lidt lys, det er altid godt.« Det hele skaber en atmosfære, hvor folk tager sig tid. Mændene går et ekstra runde mellem stativerne. Der bliver spurgt mere, sammenlignet mere og pakket ind i en fart.

Årets julegavehit: Den smukke blomsterbluse

Når snakken falder på julegavehittet, er Susanne ikke i tvivl. Hun går direkte hen til en bluse, der hænger på stativet. »Den der! Det er simpelthen den her smuksak.«

Hun holder en smuk, sort bluse frem med blomster og detaljer, der får den til at skille sig ud i butikken. Hvad er det, den kan? »Hun føler, at hun får noget helt specielt. Noget for sig selv. Noget, hun ikke lige møder naboen i. Den er total anderledes,« bemærker butiksindehaveren.

Indehaver Susanne Nørgård med blomsterblusen, der er blevet et af julens store hits i USO. Foto: Fredericia AVISEN

Blusen har da også skabt røre i butikken. »Nu kan vi ikke få flere, men den stod på ginen, og mændene kom ind og sagde: ‘Det er den bluse, min kone har set.’ Det er helt vildt. De lavede noget lignende sidste år, og den var også virkelig populær.«

Jul som et forkælelsesunivers

Mens Susanne fortæller, glider samtalen over i noget blødere, nemlig den stemning, kunderne bærer med sig ind i december. »Jeg synes, det er det der forkælelsesunivers,« siger hun.

Der er en eftertanke i hendes stemme, og en stille konstatering af tiden, vi lever i. »Folk har haft så meget om ørerne, og det bliver ikke mindre. Der er uro i verden. Så er det ligesom om, at nu skal vi huske at tænke på hinanden.«

Kunderne kommer ind med et ønske om at gøre noget godt for dem, de holder af. At give noget, der føles rigtigt og lidt ekstra. »Vi kan ikke få fred i verden. Men vi kan finde ud af at forkæle hinanden. Og give lidt ekstra til dem, man har kær, om det er mor, kæreste eller kone.«

USO har besøgende i mange aldersgrupper – unge kvinder i 20’erne, kvinder midt i livet og bedsteforældre. Det er ofte dem, der skal forkæles, og som gaverne bliver købt til i december. »Der skal lige være lidt forkælelse. Det er jo det, julen er til.«

En butik, der holder fast – selv bag stilladset

Selv om facaden er pakket ind i presenninger og ombygning, fortsætter USO uforstyrret. Kunderne finder vej, julegaverne bliver pakket ind, og blomsterblusen bliver løftet ned fra stativet igen og igen. USO er et af de steder, hvor man mærker, at handel stadig handler om mennesker, om nærvær, om det rigtige råd og om glæden ved at gøre nogen glad. Låge 7 er åben. I morgen venter en ny fortælling, hvor vi åbner låge 8. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 6: Amoc: Glæden ved at finde julens favoritter til Fredericias børn og unge

Lokal triathlon-ildsjæl hædret med anerkendelsespræmie

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Lokal triathlon-ildsjæl hædret med anerkendelsespræmie

SPORT. Fredericia Triathlon Team fik mandag aften besøg af Arbejdernes Landsbank, der havde en særlig hæder med til en af klubbens mest markante frivillige kræfter. Privatkundechef Thomas Bruhn Hansen dukkede op for at overrække en check på 6.000 kroner til Thomas Bech som anerkendelse for hans store arbejde i klubben.

Præmien gives til lokale ildsjæle, der har gjort en særlig forskel for deres forening. Arbejdernes Landsbank og DIF hylder hvert år de frivillige kræfter, der får idrætsfællesskaber til at blomstre over hele landet. I år har banken valgt at give en ekstra præmie til alle, der nåede Top 10 blandt de 400 indstillede til Årets Frivillig, men som ikke gik videre til finalen ved DR’s awardshow SPORT 2025.

Om valget af Thomas Bech siger Thomas Bruhn Hansen
»Det er en kæmpe fornøjelse at overrække præmien til vores lokale stjerne. Thomas arbejder benhårdt for, at alle i Fredericia Triathlon Team tror på sig selv og trives. Han står altid klar til at hjælpe – om det handler om transport til træning, manglende motivation eller en cykel, der skal fikses. Thomas’ tilgang som træner kan han være stolt af: Han sikrer, at alle har det sjovt til træning, samtidig med at han udfordrer atleterne, så de udvikler sig. Han træner både nye og erfarne, store og små atleter – Thomas gør altid sit bedste for at hjælpe dem.«

For Thomas Bech var anerkendelsen både overraskende og motiverende.
»Det er et stort skulderklap – både til mit arbejde og til sporten som helhed. Mange tak for det. Pengene skal bruges på et socialt initiativ, måske en træningsweekend, hvor alle kan være med – både store og små. Jeg håber også, at anerkendelsen kan inspirere endnu flere til at blive frivillige og være med til at styrke de lokale klubber rundt i landet« siger han.

Kandidaterne til prisen var alle indstillet af medlemmer eller andre tilknyttet idrætsforeningerne, og ingen kunne indstille sig selv. For at komme i betragtning skal man være en del af en forening under et af DIF’s 62 specialforbund. De tre øverste placeringer offentliggøres ved SPORT 2025 i januar næste år.

Vanvidskørsel på motorvejen – flere biler set ræse med havariblink

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Vanvidskørsel på motorvejen – flere biler set ræse med havariblink

En anmeldelse om otte biler, der kørte ekstremt hasarderet på Østjyske Motorvej, stjal søndag billedet i døgnrapporten, hvor Sydøstjyllands Politi også måtte håndtere et sammenstød i Vejle og en mistænkelig genstand ved banegården.

Sydøstjyllands Politi gennemgik søndag eftermiddag et døgn med tre markante hændelser, der spænder fra et sammenstød i et trafikeret kryds i Vejle til en mystisk genstand ved banegården og en anmeldelse om ekstrem kørsel på motorvejen. Det fremgik af vagtchefens pressebriefing klokken 17.00.

Dagens første hændelse fandt sted klokken 11.17, hvor et færdselsuheld blev anmeldt i krydset Soldalen og Fredericiavej i Vejle. To personbiler var involveret, og en ambulance blev sendt til stedet.

»Der sker et sammenstød mellem to personbiler. Der er fire personer involveret, og vi sender en ambulance til stedet. Heldigvis er der ikke nogen personskade. Vi opretter et færdselsuheld for at afklare, hvad der har ført til sammenstødet,« siger vagtchef Mathias Møller.

Kort efter, klokken 11.22, blev politiet sendt til Banegårdspladsen i Vejle, hvor en borger havde bemærket en genstand, der lignede en kabeltromle med ledninger og en pose med teksten “må ikke røres”. Genstanden havde skabt bekymring.

»Vi sender en patrulje derned, som kan konkludere, at der er tale om en nedkørt lygtepæl, der er sikret med en pose, og derfor står der, at man ikke skal røre ved den.«

Dagens mest bemærkelsesværdige anmeldelse kom dog klokken 14.56. Her blev politiet kontaktet af en trafikant, som fortalte, at otte biler på Østjyske Motorvej i nordgående retning nær Kolding kørte »vanvittigt, retarderet«. Ifølge anmeldelsen havde bilerne havariblink på og overhalede hinanden med høj fart.

»Vi sender en patrulje afsted, men når ikke at træffe dem. Anmelderen oplyser, at bilerne kører fra ved Kolding Ø. Vi runderer i området, men finder ikke nogen køretøjer, som umiddelbart har været involveret i det her. Der kommer to anmeldelser på det, så der har sikkert været noget om snakken.«

Selvom ingen af bilerne blev lokaliseret, vurderer politiet, at to uafhængige anmeldelser tyder på, at flere trafikanter har været vidne til en episode, der går langt ud over almindelig hensynsløs kørsel.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag klokken 17.00.

Låge 7: Intersport: En travl julemåned og et ikonisk 90’er-hit

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Låge 7: Intersport: En travl julemåned og et ikonisk 90’er-hit

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag er vi rykket indenfor hos Intersport i Algade, hvor sportstøj, juletravlhed og et glimt i øjet går hånd i hånd.

Nu åbnes låge 7.

Et år på niveau – og det er ikke så ringe endda

Butikschef Jan Holm tager imod med et roligt overblik, som kun kommer af mange år i detailhandlen. Når han bliver bedt om at gøre status på året, er svaret ligetil. »Det har været lidt det samme som sidste år. Vi holder niveau med 2024, og det skal vi være glade for.«

Udmeldingen er nøgtern, men ikke kedelig, snarere et billede af en branche, hvor udsvingene kan være store, og hvor stabilitet er en styrke. Året har haft sin faste rytme, og kundestrømmen har fulgt med. »Forhåbentlig er de glade, når de kommer, og endnu mere glade, når de går igen,« siger han med et smil, der lander et sted mellem humor og oprigtighed.

December: en måned, hvor tempoet stiger

I en sportsbutik er december en særlig størrelse. Her er gaverne mindre pynt og mere praktik – sportstøj, tasker, løbesko og sokker. Ting, der bliver brugt, og som derfor også bliver pakket ind i stort antal. »Det er en af vores travleste måneder. En stor del af vores omsætning ligger i december,« fortæller Jan.

Travlheden kan mærkes på flere måder. Der kommer flere kunder ind ad døren, flere spørgsmål skal besvares, og flere gaver skal forsvinde ind i papir og bånd. Da vi spørger, om der skal pakkes mange gaver ind i år, smiler Jan kort. »Forhåbentlig. Det plejer at være mange.«

Det er en måned, hvor både butik og personale er i konstant bevægelse. Papirruller tømmes, nye kunder træder ind, og tempoet ligger lige et niveau over resten af året, på den måde, december nu engang gør det.

Intersport har pyntet flot op til julemåneden.

Og mens gaverne fylder det meste af dagen, har butikken også sin egen måde at markere julemåneden på. Julekuglerne hænger over disken, som de også gjorde sidste år, og året før, og er efterhånden blevet en fast del af butikkens decemberudtryk. »Jeg tror faktisk, det er en tradition,« siger Jan. »De har hængt der de andre år også, og julen er jo traditionernes tid.«

Det er butikkens medarbejdere, der står for pynten, og ikke ham selv, fortæller han med et grin. »Det står pigerne for. Det lader vi dem om.«

Annonce

Årets julegavehit: sportstaske og hvide Nike-sokker

Når vi spørger til årets julegavehit, går Jan hen og finder noget frem, han har set igen og igen i butikken de seneste år, her en klassisk Nike sportstaske og et par hvide Nike-sokker. »Det kunne godt være sådan en her,« siger han og holder sættet frem. Hvorfor lige dem? »Det kan jeg ikke svare dig på,« griner han først. »Hvad kommer moden af? Det kan sådan en gammel som mig ikke svare på.«

Men populært – det er det. »Det er en helt klassisk sportstaske. Og så de der 90’er-sokker, som er kommet igen. De har faktisk været i top 3 i juleomsætning de sidste tre år.«

Sportstasken og de klassiske 90’er-sokker er blandt årets julegavehits hos Intersport.

Gaveidéen er simpel, praktisk og ikke bundet til køn eller alder. Men især unge har taget sokkerne til sig, fortæller han videre, med et lille nik mod tidens sneakerkultur.

Hygge, mennesker og decembertimer i butikken

Hos Intersport er december ikke kun travlhed og gavepapir. Det er også den særlige stemning, der opstår, når kunder kommer ind fra kulden, julekuglerne hænger over disken, og personalet hjælper én efter én med at finde det rigtige. Det giver en anden form for ro midt i tempoet. »Der er noget hyggeligt over december. De fleste er glade. Jul og tradition, det kan noget,« siger Jan.

Og selv om arbejdsdagene bliver længere, ændrer det ikke oplevelsen af måneden. Tværtimod. »Selvom vi skal være her nogle timer, så er det ret hyggeligt,« slutter butikschefen med et lille smil.

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny bid af julen i vores by.

Låge 6: Diva: Når december bliver personlig

»Teatret leverer overskud og orden i økonomien – trods markant fald i omsætning«

Af
Redaktionen
-
0
»Teatret leverer overskud og orden i økonomien – trods markant fald i omsætning«

Fredericia Musicalteater leverer et overskud i 2024 og holder økonomien på sporet i 2025 – men bag de pæne totaler gemmer der sig en markant nedgang i billetindtægter og omsætning, som stiller store krav til ledelsen før et nyt budgetår.

Fredericia Musicalteater kan igen præsentere et regnskab, der holder sig inden for rammerne. Årsrapporten for 2024 er godkendt af revisor uden forbehold, Slots- og Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger, og egenkapitalen er forbedret til 5,3 mio. kr. efter et beskedent, men dog positivt resultat på 0,2 mio. kr. Det er et billede af et teater, der har formået at skabe økonomisk stabilitet i en tid, hvor branchen i hele landet kæmper med svingende publikumstal, pressede markedsvilkår og stigende produktionsomkostninger.

Men når man bevæger sig ind i tallene for 2025, fremgår det, at stabiliteten hviler på en hårfin balance. Den økonomiske opfølgning pr. 30. september viser et nettoresultat for tredje kvartal, der ligger næsten præcist, hvor det skulle, med et realiseret underskud på 0,549 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 0,567 mio. kr. Forskellen er minimal. Alligevel skjuler det samlede billede en markant udfordring: Teatret har realiseret under halvdelen af de forventede billet- og publikumsrelaterede indtægter i samme periode. Budgettet lød på 10,040 mio. kr. i omsætning, men de faktiske tal endte på blot 4,784 mio. kr. – en negativ afvigelse på mere end 5 mio. kr.

At resultatet alligevel lander tæt på budgettet, skyldes en stram styring, hvor færre produktioner og lavere aktivitet automatisk medfører lavere udgifter. Produktionsomkostningerne er reduceret markant, og personaleforbruget er tilpasset driftsniveauet. Ud over dette har musicalteatret holdt igen på markedsføring og øvrige driftsomkostninger. Det betyder, at den manglende omsætning ikke slår ud i en dramatisk økonomisk ubalance, men i stedet bliver absorberet af en forsigtig og kontrolleret finansiel styring. Det er et stærkt tegn på disciplin og modenhed i organisationen – men også en tydelig indikator på, at udviklingen ikke kan fortsætte i samme retning uden konsekvenser for den kunstneriske og kommercielle bæredygtighed.

Regnskabet for 2024 giver samtidig et nuanceret indblik i teatrets nationale og lokale rækkevidde. I Fredericia trak teatrets forestillinger hele 30.874 publikummer og overgik dermed sin egen målsætning på 27.000. Nationalt nåede teatret ikke sit ambitiøse mål, men her skyldes reduktionen primært kapacitetsudfordringer i Tivoli, hvor der ikke blev spillet de forventede 25-30 forestillinger. Dermed er delmålsætningen kun delvist opfyldt, men uden at der er tale om en kvalitativ nedgang – blot praktiske omstændigheder, der påvirker tallene.

Parallelt med regnskabet skal Fredericia Kommune også forholde sig til budgettet for 2026, der nu er indstillet til politisk godkendelse. Teatret budgetterer her med et resultat før tilskud på -27,18 mio. kr. og et samlet tilskud på 27,38 mio. kr., hvilket giver et forventet overskud på 0,18 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at budgettet er i overensstemmelse med både god praksis og udviklingsaftalens rammer. Slots- og Kulturstyrelsens eventuelle bemærkninger afventes, men forventes ikke at ændre hovedlinjerne.

Musicalteatret står dermed i en situation, hvor de økonomiske mekanismer fungerer, men hvor udfordringerne ligger på den indtægtsgenererende side. Omsætningen er ikke fulgt med ambitionerne, og selv om udgiftssiden er styret med fast hånd, er der grænser for, hvor længe en kulturinstitution kan kompensere gennem besparelser. Det kommende år bliver afgørende for, om teatret igen kan skabe flere billetkøb, flere gæster og dermed et stærkere grundlag for den fortsatte udvikling.

Fredericia Musicalteater har i en årrække været et kulturelt flagskib i byen, og regnskaberne viser, at økonomien ikke er under akut pres. Men tallene fra 2025 understreger også, at den kunstneriske og økonomiske succes skal bygges videre på et fundament, hvor publikumstal, produktioner og kompromisløs kvalitet igen skal trække større indtægter. Teatret melder selv om flere aktiviteter, nye projekter og en ambition om både at fastholde den lokale forankring og styrke sin nationale rækkevidde.

Når byrådet i Fredericia i de kommende uger skal godkende både regnskabet og budgettet, bliver vurderingen derfor ikke kun et spørgsmål om tal. Det bliver en vurdering af en kulturinstitution, der leverer det, den skal – men som samtidig er på vej ind i en periode, hvor strategiske beslutninger og publikumsengagement får endnu større betydning end før.

Låge 7 i SOSU-skolens julekalender: Lilly vågner glad fordi hun kan gøre en forskel

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Låge 7 i SOSU-skolens julekalender: Lilly vågner glad fordi hun kan gøre en forskel

18-årige Lilly Gabriel Andersen er i gang med EUX-velfærd og befinder sig nu på hovedforløb 2. Hun har allerede været i praktik både i det udkørende team og på et plejehjem i Fredericia – og oplevelserne har gjort mere end bare at lære hende faget. De har bekræftet hende i, at hun er landet det rigtige sted.

»Det har været så sjovt og så lærerigt,« siger hun. »Det er helt fantastisk at prøve at være ude og bruge ens faglige viden – og kunne være der for nogle andre også.«

Hver praktikdag begynder med den samme følelse: at det, hun gør, betyder noget. »Det har gjort mig virkelig glad hver dag at vågne op og tænke, at jeg skal ud og gøre en forskel for nogle mennesker,« fortæller hun. »Det her med at være sammen med nogen og gøre deres hverdag gladere, gøre, at de får det godt.«

Der er ingen tvivl om, at Lilly trives i mødet med andre. Det nære, det praktiske, det menneskelige. Men der er også noget i hendes baggrund, der har trukket i hende længe før hendes uddannelsesvalg.

Omsorgen ligger i familien

Når man spørger Lilly, hvorfor hun valgte netop denne vej, går tankerne hurtigt tilbage til barndommen og alt det, der fyldte der. »Jeg har helt fra lille været opvokset i en familie med en mor, der er sygeplejerske, og min mormor var også sygeplejerske,« siger hun. »Jeg har altid haft det lidt inde i familien.«

Det var ikke kun historierne om arbejdet, men stemningerne omkring dem. »Hver gang jeg hørte dem komme hjem og fortælle, hvad de havde lavet, og hvem de havde hjulpet, så blev jeg sygt motiveret. Jeg tænkte, at det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve.«

Uddannelsen giver hende muligheden for netop det, at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. At gøre noget, der betyder noget. »Det der med at kunne gøre en forskel for nogle af dem, der ikke kan gøre noget for sig selv, det betyder så meget. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og have følelsen af, at det, jeg gør, gør en forskel.«

Som mange andre i julekalenderen drømmer Lilly måske om sygeplejen på sigt, men hun holder mulighederne åbne. Lige nu er det drømmen, at jeg godt kunne tænke mig det, men man ved aldrig. Med alle de praktikker vi kommer ud på, kan man lære lidt forskelligt.«

Lillys juleønske: Mere tid og flere hænder

Da samtalen falder på juleønsket for faget, kommer svaret klart og uden tøven. »Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig mere tid og mere personale. Så man kunne yde lidt mere og bedre omsorg.«

Hun oplever selv, hvordan travlhed præger hverdagen, fortæller hun: »Lige nu er der sindssygt travlt dernede, og der bliver flere og flere ældre. Nogle ting bliver sparet lidt væk, hvilket jeg synes er ærgerligt. Hvis der kom flere hænder, ville det måske skabe mere tid for den enkelte – og dermed bedre omsorg.«

Hvad er det, hun savner mest? »Nogle gange synes jeg, at nærværet kan være sparet væk. Der er mere fokus på opgaver: at folk skal op, og sovepleje. Men ikke så meget det med at sidde og snakke eller spille puslespil.«

For Lilly handler omsorg ikke kun om opgaverne, men om tiden imellem dem. Det er dér, relationerne bliver stærke. Det er dér, man kan gøre hverdagen bedre – den forskel, hun står op for hver morgen.

1...210211212...1.976Side 211 af 1.976
Naturbørnehave i Bredstrup-Pjedsted vil ind under kommunen

Naturbørnehave i Bredstrup-Pjedsted vil ind under kommunen

Thea Dyhrberg - 0
Bestyrelsen for Børnehaven Klokkefrøen har enstemmigt besluttet at søge om overgang til kommunal drift. Efter påske skal sagen den første tur forbi politikerne. Den selvejende...
Forurenede grunde ved Læsøvej: Politikerne skal beslutte, om borgerne må få deres sag prøvet i retten

Forurenede grunde ved Læsøvej: Politikerne skal beslutte, om borgerne må få...

LIVE: FC Fredericia kan tage stort skridt mod overlevelse

LIVE: FC Fredericia kan tage stort skridt mod overlevelse

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

FC Fredericia jagter femte udebanesejr i træk mod svær modstander

FC Fredericia jagter femte udebanesejr i træk mod svær modstander