BORGERMØDE. Strib står over for et vigtigt skridt i udviklingen som lokalsamfund. Den nuværende lokale udviklingsplan udløber i 2025, og derfor inviterer Middelfart Kommune sammen med Strib Lokaludvalg borgerne til borgermøde søndag den 28. september.
Formålet er klart. Borgerne skal selv være med til at sætte retningen for deres bys fremtid.
»Det er jo fordi, at deres lokale udviklingsplan udløber her i 2025. Og jeg synes, det kunne være rigtig godt for lokaludvalget og for Middelfart Kommune, at vi prøver at stemple lidt ind hos borgerne, eller tjekke ind hos borgerne, om de ting, som lokaludvalget arbejder for, og de ting, som kommunen arbejder for, når det kommer til Strib, ligesom er de rigtige. Og hvad synes borgerne selv er vigtigt,« siger Vibeke Skøtt, projektkonsulent for Bæredygtige Lokalsamfund hos Middelfart Kommune.
Fra idé til virkelighed
Borgermødet bliver ikke blot en snak om muligheder, men en konkret proces, hvor idéer skal udvikles til projekter.
»Først skal borgerne i Strib tale med hinanden om, hvad de synes, og få det afstemt. Det bruger vi borgermødet til. På baggrund af de ønsker og idéer, der kommer ind, vil vi gerne have borgerne til at være med til at kvalificere det yderligere og undersøge, kan det lade sig gøre, og hvad der skal til, for at tingene kan blive til virkelighed. Når vi ved det, og vi har undersøgt tingene sammen, bliver det skrevet ind i udviklingsplanen og forelagt byrådet,« siger Vibeke Skøtt.
Derfor er borgermødet bygget op som en workshopproces. Borgerne skal først smide idéer på bordet frit fra hoften, derefter prioritere de vigtigste og præsentere dem for hinanden. Til sidst bliver der arbejdet mere detaljeret med, hvordan de vigtigste idéer kan realiseres.
»Vi vil jo ikke bare have en lang ønskeliste. Vi vil rigtig gerne have, at tingene bliver til noget. Derfor er det vigtigt, at borgerne vælger de vigtigste idéer ud. Så ser vi på, hvordan den enkelte idé kan blive til virkelighed, og om der er nogen af borgerne, der vil være med til at arbejde for den. For det skal der helst være,« forklarer hun.
Arbejdsgrupper og opfølgning
En central del af processen er, at borgerne selv tager ansvar.
»Vi nedsætter en arbejdsgruppe for de idéer, som mange interesserer sig for. Det kan for eksempel være et ønske om en legeplads i et bestemt område. Så tager vi efterfølgende en snak med arbejdsgruppen om, hvad de har brug for hjælp til. Nogen går bare i gang og ved hvordan, mens andre har brug for støtte. Hvis det er på kommunalt jord, kan vi hjælpe med at få styr på tilladelserne, og vi kan sætte dem i kontakt med kommunens fundraiser, som kan hjælpe med at finde penge til projektet,« siger Vibeke Skøtt.
Opfølgning er også indbygget i forløbet.
»Folk skriver deres kontaktoplysninger på, og cirka en måned efter borgermødet skriver jeg rundt til arbejdsgrupperne og spørger, hvordan det går. Nogle svarer, at de endnu ikke er gået i gang, men planlægger at mødes, og så tager vi en dialog. Efter et par måneder indkalder lokaludvalget til møde med arbejdsgrupperne, hvor også et par politikere deltager. Her taler vi om, hvor langt de er nået, hvad de har brug for hjælp til, og vi beder dem levere noget på skrift, som vi kan bruge, når vi skal skrive udviklingsplanen. På den måde begynder vi at realisere projekterne allerede, mens planen bliver til,« fortæller hun.
Borgernes by
For Middelfart Kommune handler det ikke om at diktere en bestemt udvikling, men om at understøtte borgernes egne visioner.
»Vi kommer ikke med en dagsorden om, at Strib skal udvikle sig i en bestemt retning. Det er Strib-borgerne selv, der skal bestemme det, og det er det, vi gerne vil invitere ind til. En dialog. Vi bruger udviklingsplanen som et dialogværktøj,« siger Vibeke Skøtt.
Derfor er forventningen til borgermødet først og fremmest, at mange borgere møder op og deltager aktivt i dialogen.
»Det vigtigste er, at vi får en snak, og at vi går sammen om at gøre nogle ting. Vi håber, at borgerne vil byde ind,« siger hun.
Nyt kapitel for Strib
Når processen er færdig, bliver den nye udviklingsplan forelagt byrådet. Men allerede undervejs vil flere idéer forhåbentlig være sat i gang.
Med borgermødet i september bliver det tydeligt, at Strib selv skal være med til at tegne byens fremtid.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi lytter til borgerne. Vi kan ikke realisere alt på én gang, men vi kan starte i fællesskab. Og det skylder vi alle de frivillige kræfter, der år efter år lægger energi i at gøre Strib til et bedre sted at bo,« siger Vibeke Skøtt.
SPORT. Der blev torsdag aften trukket lod til 3. runde af Oddset Pokalen, og lodtrækningen bød på flere interessante opgør, hvor både superligahold, traditionsklubber og 1. divisionshold skal i aktion.
For FC Fredericia blev det til en udekamp mod Thisted FC. Pokalturneringen har ofte vist sig uforudsigelig, og selv om Fredericia spiller i landets bedste række, venter der en vanskelig opgave mod nordjyderne, der kan drille enhver på hjemmebane.
Også andre lokalopgør ser dagens lys i 3. runde. Kolding IF får besøg af superligamandskabet FC Nordsjælland, mens Kolding Boldklub skal op imod Silkeborg IF. Begge kampe giver sydjyderne mulighed for at måle sig med stærk modstand fra øverste hylde.
De største klubber i landet er naturligvis også med i bowlen. Lyngby Boldklub får besøg af F.C. København, Brøndby IF drager til Gladsaxe for at møde AB/B.93, og FC Midtjylland skal en tur til Aalborg for at møde AaB.
Andre spændende opgør tæller blandt andet Hvidovre IF mod Sønderjyske Fodbold, Sundby BK mod OB og Hillerød Fodbold mod AGF.
På Fyn skal BK Oksbøl op imod Viborg FF, mens IF Lyseng får besøg af FC Roskilde.
Derudover er der plads til traditionsrige klubber som Brønshøj BK, der tager imod VSK Aarhus, og Aarhus Fremad, der hjemme møder Hobro IK.
SPORT. Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i herrernes pokalturnering blev foretaget torsdag aften efter ligakampen mellem GOG og TTH Holstebro. Det var GOG’s norske spiller Lasse Balstad, der stod for at trække kampene i TV 2’s studie, og her stod det hurtigt klart, at de to tilbageværende 1. divisionsklubber står foran nogle af deres største udfordringer i sæsonen.
KIF Kolding skal nemlig op imod de forsvarende mestre fra Aalborg, mens Aarhus Håndbold hjemme får besøg af Fredericia, der i sidste sæson sikrede sig bronzemedaljerne.
For begge traditionsrige 1. divisionsklubber bliver det en chance for at måle sig direkte mod toppen af dansk håndbold.
Den samlede lodtrækning til ottendedelsfinalerne ser således ud:
KIF Kolding – Aalborg
Sønderjyske – TTH Holstebro
TMS Ringsted – Skjern
Nordsjælland – Mors-Thy
Ribe-Esbjerg – Bjerringbro-Silkeborg
Grindsted – Skanderborg AGF
HØJ – GOG
Aarhus Håndbold – Fredericia
Pokalturneringen kulminerer traditionen tro med Final4-stævnet, der i år afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning den 14. og 15. februar.
DØGNRAPPORT. En række hændelser har de seneste dage givet Fyns Politi rigeligt at se til. Fra en 64-årig mand med kniv i hånden i toget ved Nyborg til indbrud, nummerpladetyverier og unge sigtet for narkokørsel i Odense.
Middelfart ramt af indbrud og tyveri
På Åvej i Middelfart blev der begået indbrud natten til mandag. Gerningsmændene brød en dør op og slap af sted med diverse værktøj. Torsdag blev en vaskekælder på Birke Allé udsat for tyveri. Ukendte gerningsmænd skaffede sig adgang og stjal beklædningsgenstande.
I Nørre Aaby mistede en bilist herredømmet på Fynske Motorvej, da en vandpyt ramte bilen på anden bane. Køretøjet ramte autoværnet og drejede rundt, men der meldes umiddelbart ikke om personskade.
I Ejby blev der både stjålet en nummerplade fra en varebil på Erhvervsvej og begået indbrud i en ejendom på Nørregade.
Nyborg: mand med kniv i toget
En DSB-ansat slog natten til torsdag alarm fra Banegårdsalléen i Nyborg. En 64-årig mand fra Langeland Kommune havde sat sig på første klasse uden billet og taget en kop kaffe. Da han blev konfronteret, sad han med en kniv i hånden. Han truede ikke nogen med den, men blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
På Stationsvænget i Ørbæk blev der desuden forsøgt indbrud. Tre vinduer var opbrudt uden held.
Odense: flere sigtet for narkokørsel
Fyns Politi har haft flere sager om indbrud og narkokørsel i Odense.
På Læssøegade blev der torsdag morgen stjålet kontanter ved et indbrud, hvor et vindue blev brudt op.
På Ørnfeltvej forsvandt en nummerplade fra en bil.
På Iver Vinds Vej blev en 20-årig mand fra Odense sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer.
På Bogensevej blev en 18-årig mand fra Faaborg-Midtfyn ligeledes sigtet for narkokørsel.
Flere andre indbrud blev anmeldt i byen, blandt andet på Rugårdsvej, Rugvang og Næsbyhovedvænget, hvor gerningsmændene brød døre eller vinduer op.
Svendborg og Faaborg-Midtfyn: flere indbrud
I Svendborg blev der anmeldt indbrud på Frøvænget, hvor tyve kom ind gennem et vindue. På Rantzausmindevej blev en 32-årig mand sigtet for at køre knallert under påvirkning af alkohol.
I Faaborg-området har politiet modtaget anmeldelser om indbrud i både private hjem og virksomheder. På Mosetoften blev et vindue knust, på Eskemosegyden blev hårde hvidevarer og værktøj stjålet, og på Strarupvej forsvandt smykker efter et indbrud.
Langeland: hærværk mod busskur
I Rudkøbing på Ringvejen blev et busskur ødelagt. En rude blev knust, og døren smadret.
SVØMMEHAL. Projektgruppen bag en svømmehal i Nørre Aaby har kæmpet i årevis for at få realiseret drømmen. Torsdag aften præsenterede de endnu engang planerne, og denne gang blev der lyttet opmærksomt. For Alex Gren, byrådsmedlem i Middelfart Kommune, er der ingen tvivl. Han ser projektet som et flot stykke arbejde, som fortjener at blive taget alvorligt.
»Da jeg stillede op til valg sidste gang, stod der i mit valgmateriale, at et af mine absolut største fokusområder var udviklingen af lokalområder. Det kan jeg ikke gå på kompromis med, når jeg lover det. Så jeg synes, at det projekt, de kom og præsenterede, var virkelig flot gennemarbejdet,« siger Alex Gren.
Han peger på, at projektgruppen allerede har taget konkrete skridt i den rigtige retning. »Jeg ved, at de allerede næste uge har en konsulent, som skal undersøge hele fondsmarkedet for at finde finansiering til svømmehallen. Det viser, at de arbejder seriøst og målrettet,« siger han.
Balancen mellem velfærd og nye projekter
I sidste års budgetforhandlinger var der lagt vægt på, at midlerne skulle gå til skoler, dagtilbud og velfærdsbyggeri. Det argument står stadig stærkt, men ifølge Alex Gren bør det ikke være en stopklods.
»Det må jo aldrig hindre os i at træffe beslutninger, som på både kort og lang sigt kan gavne hele kommunen. Vi er en forholdsvis rig kommune, og vi har afsat mange penge til anlæg. Ofte er der forskydninger i budgetterne, fordi noget ikke bliver gjort færdigt i det pågældende år. Derfor kan det være en administrativ løsning at finde midler til at støtte projektet. For mig er det i hvert fald vigtigt at sende et politisk signal om, at det er et rigtig flot projekt,« siger han.
En svømmehal for 20.000 borgere
For Alex Gren er betydningen af en svømmehal i Nørre Aaby ikke til at tage fejl af. Han ser det som en investering, der kan løfte hele Vestfyn.
»En svømmehal skal have et grundlag på cirka 20.000 indbyggere, og det har vi i området. Der er faktisk brug for en svømmehal mere. Nørre Aaby har fem efterskoler i nærheden, der kunne bruge den, plus masser af skoler. Jeg ved godt, at de bruger svømmehallen i Strib, men hvis der ikke er kapacitet nok, så er Nørre Aaby et oplagt sted,« siger han.
Han tilføjer, at svømmehallen også kan få betydning for bosætningen. »Hver gang en enkelt person flytter til kommunen, giver det cirka 60.000 kroner ekstra til velfærden. Så sådan et projekt kan også være med til at trække nye borgere til,« siger han.
Respekt for ildsjælene
Alex Gren lægger vægt på, at kommunen skylder de frivillige en afklaring. Projektgruppen har kæmpet i seks-syv år, og det er på tide at træffe en beslutning, mener han.
»Hvis det viser sig, at projektet ikke er realiserbart nu, så må vi have det afklaret. Man kan ikke være bekendt at lade frivillige mennesker arbejde i årevis uden en klar besked. Man er nødt til at sætte sig ned om et bord og finde ud af, om det kan lade sig gøre, og hvornår. Det kan jo godt være, at man skal udvikle projektet i 2026 for at kunne starte i 2027. Men de fortjener en afklaring,« siger han.
Han understreger, at ildsjælene skal tages alvorligt. »Jeg er fuldstændig enig i, at kommunen skylder dem noget. De har lagt et kæmpe stykke arbejde i det her, og det skal vi respektere,« siger han.
Sundhed og lokal udvikling
Foruden det sportslige og sociale perspektiv rummer projektet også en sundhedsdimension.
»Der er planlagt en varmtvandsbassin, som kan bruges til genoptræning og behandling. Det betyder, at svømmehallen ikke kun bliver et sted for idræt og leg, men også et sundhedstilbud. Det er en kæmpe styrke,« siger Alex Gren.
Han peger samtidig på, at projektet kan blive et samlingspunkt, der styrker lokalsamfundet. »En svømmehal kan blive et aktiv for hele Vestfyn. Ikke kun for børn og unge, men for alle aldersgrupper,« siger han.
Politik kræver mod
Alex Gren er bevidst om, at store beslutninger kræver politisk mod.
»Vi skal turde træffe beslutninger, som rækker længere ud end til næste budgetår. Det kan godt være, at vi ikke kan realisere projektet i morgen, men vi kan starte processen og sikre, at det bliver muligt inden for en overskuelig tidshorisont. Det handler om at udvikle lokalområderne, og det har jeg forpligtet mig til,« siger han.
Han understreger, at projektet også har bred politisk interesse. »Jeg ved, at projektgruppen har præsenteret planerne for samtlige partier. Der har tidligere været tilkendegivelser fra både Morten Bajer og Kent Notholm, som støtter op. Så jeg mener, at der er en politisk vilje til at se på det,« siger han.
Et signal til fremtiden
For Alex Gren handler svømmehallen i Nørre Aaby ikke kun om vand og bassiner, men om at sende et signal om, at kommunen satser på udvikling i lokalområderne.
»Når vi investerer i skoler og dagtilbud, gør vi det, fordi vi vil skabe en god hverdag. En svømmehal i Nørre Aaby er en del af det samme billede. Det er et tilbud, der giver livskvalitet og udvikling. Det er vigtigt, at vi viser, at vi vil hele kommunen,« siger han.
SPORT. Fredericia Håndboldklub er kommet i gang med den nye sæson, og for Mads Kjeldgaard Andersen er det en lettelse at være tilbage i kampens rytme. Forventningerne til klubben er høje efter flere sæsoner med europæiske eventyr og medaljedrømme. Men nederlaget til Bjerringbro-Silkeborg i sæsonens første hjemmekamp har vist, at holdet stadig er i en fase, hvor der skal bygges relationer og findes stabilitet.
»Det er dejligt at komme i gang igen. Opstarten er altid et punkt, man bare lige skal hen over. Der er lidt for meget parat træning og ingen vigtige kampe. Det er dejligt at komme ind i det rolige tempo, som sæsonen giver,« siger Mads Kjeldgaard Andersen.
Han havde dog på forhånd en klar forventning om, at tingene ville tage tid. »Jeg vidste udmærket godt, at vi har skiftet tre vigtige spillere ud, og to af dem ligger i midterforsvaret. Jeg vidste, at Gudmundur ville bruge rigtig meget tid på at prøve at sætte et nyt forsvar op. Det har betydet en masse video, en masse nyheder og et stort fokus på at finde ud af, hvordan vi bedst muligt får stillet et forsvar, der er konkurrencedygtigt. Hvordan det præsterede i den første hjemmekamp, er selvfølgelig noget, vi skal evaluere på.«
Et kollaps som overraskede
Selv om første halvleg mod BSH viste et FHK-hold, der kunne matche en af ligaens store mastodonter, blev anden halvleg et sort kapitel. For Mads Kjeldgaard Andersen var det især sammenbruddets størrelse, der kom bag på ham.
»Jeg synes, vi spiller 25 rigtig gode minutter i starten. Vi har godt styr på dem, og vi fører kampen. Så får vi en stressende start på anden halvleg, og det resulterer i et kæmpe kollaps. Det gør, at hele anden halvleg bliver spillet under niveau og alt for dårligt i forhold til det, vi gerne vil levere, og også den attitude, vi gerne vil vise på hjemmebane,« siger han.
Han indrømmer, at det gik hurtigere galt, end han havde regnet med. »Jeg er overrasket over, hvor hurtigt vi egentlig kan falde sammen i anden halvleg. Det kollaps troede jeg ikke ville blive så stort. Man vil altid have udsving i en kamp, men jeg synes, vi plejer at være bedre til at få stoppet blødningen lidt hurtigere og få sat en prop i. Her fortsatte det som et vandfald, og vi fik aldrig stoppet det. Det betyder, at hele anden halvleg kan smides i skraldespanden.«
At lære af nederlaget
Alligevel ser han kampens første halvdel som et fundament at bygge videre på. »Vi skal tage noget af første halvleg med. Vi havde til dels et godt forsvarsspil og en rigtig god anden bølge, hvor vi fik lavet nogle lette mål. Der var elementer, der fungerede fint. Men vi skal lære af de fejl, vi laver i anden halvleg. Selvom jeg siger, at vi kan smide den ud, skal vi lære, at vi skal få stoppet blødningen hurtigere, så vi kan få en mere ligeværdig kamp og give os selv chancen til sidst. Det er nok det, vi lærer mest af.«
Mads Kjeldgaard Andersen er ærlig i sin analyse: FHK skal blive bedre til at håndtere modgang, før det får lov til at vokse sig ukontrollerbart.
Publikum giver de sidste procenter
En kamp er aldrig kun et spørgsmål om taktik og fysik. Stemningen i hallen og fansenes energi er en del af ligningen, og for Mads Kjeldgaard Andersen er det tydeligt, hvor meget det betyder.
»Vi træner og gør os klar hver eneste dag for at stå bedst muligt i kampene. Fansene kan være med til at give de sidste 10 procent, så man rammer det rigtige spændingsniveau. De er sindssygt vigtige for os. Det giver os det sidste rygstød, og det har vi mærket i de seneste sæsoner, hvor vi har været rigtig gode på hjemmebane. Der er en forklaring på det, og den ligger i den støtte, vi får fra fansene på lægterne.«
En karriere med læring og højdepunkter
Når snakken falder på hans egen udvikling som spiller, bliver Mads Kjeldgaard Andersen eftertænksom.
»Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet en bedre håndboldspiller de sidste par år. Jeg er blevet mere disciplineret og mere professionel i alt, hvad jeg gør. Jeg har spillet i flere forskellige klubber, haft flere forskellige trænere og kammerater. På den måde vokser man, når man lærer at tage ansvar. Min tro på mig selv har altid været stor, men den er blevet bekræftet gennem de sidste par år. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg ved, hvad jeg ikke kan.«
Han peger på to oplevelser, der står klarest i hukommelsen. »At spille Champions League sidste år med Fredericia var en drøm, jeg havde haft siden jeg var lille dreng. Det at stå på den scene var helt særligt. Og så er der oplevelserne fra Tyskland, hvor jeg spillede i de største haller mod de bedste spillere. Kombinationen af Bundesligaen og Champions League fylder mest i min karriere indtil videre.«
Nøglen mod Ringsted
Næste udfordring for FHK er Ringsted, et hold der tidligere har voldt problemer. For Mads Kjeldgaard Andersen handler det først og fremmest om at holde fast i konceptet og præstere over hele kampen.
»Vi skal have fokus på os selv og levere en hel kamp på 60 minutter og ikke kun 25, som vi gjorde sidst. Vi skal spille flere gode minutter sammen og tro på vores koncept, selv om vi er nye og lidt usikre i det. Vi skal finde en fælles forståelse for, hvordan vi bedst muligt kommer i mål. Hvis man kigger spiller for spiller, synes jeg, vi har bedre spillere på alle positioner, også på bænken. For os bliver det vigtigt at finde det rigtige spændingsniveau og tro på vores koncept. Så er der ingen tvivl om, at vi kan slå dem.«
Forberedelsen er allerede i gang. »Der har været opsamlingsarbejde, og vi har brugt meget tid på video og analyse i forhold til at finde de bedste løsninger. Mentalt har vi prøvet at holde møder, se hinanden i øjnene og fortælle hinanden, at det, vi præsterede sidst, ikke er godt nok, og at vi forventer mere af hinanden. Vi skal gøre det her sammen, det er ikke en enkelt præstation.«
Til sidst sender han en direkte hilsen til de fans, der overvejer at tage turen til Ringsted. »Jeg tror, vi kommer med et bedre udtryk. Jeg ved ikke, hvor mange der tager turen, men dem der gør, lover vi at præstere en bedre kamp. Både spillemæssigt og i vores udstråling. Vi ved, hvor meget det betyder for fansene, at vi giver noget tilbage af os selv. Det har vi snakket om.«
For Mads Kjeldgaard Andersen er budskabet klart: nederlaget til BSH skal bruges som brændstof, og kampen mod Ringsted skal være beviset på, at FHK kan rejse sig igen. »Vi skal ud og vise, at vi kan levere i 60 minutter, ikke kun i 25.«
DØGNRAPPORT. Fredag morgen kunne vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd, Sydøstjyllands Politi, fortælle om en række sager fra døgnrapporten. Politiet har både i Fredericia og Kolding været ude til hændelser med hash, kokain og våben, og flere unge er blevet sigtet.
Hash på Hannerup Engvej i Fredericia
Kort efter midnat natten til fredag tog en patrulje kontakt til tre personer på Hannerup Engvej i Fredericia.
»Vi træffer tre personer på stedet, og en står træder på en joint med hash. Vi visiterer dem, men finder ikke noget på to af dem, den tredje bliver dog sigtet for besiddelse af stoffer,« fortæller Arno Rindal Pedersen.
Den sigtede er en 18-årig mand fra Fredericia Kommune.
Hash i Ny Vestergade i Kolding
Også i Kolding var politiet ude til en sag om hash torsdag aften klokken 23.30.
»Vi tager kontakt til et par personer i Ny Vestergade. Hos den ene finder vi 5,72 gram hash, og han bliver sigtet. Den anden havde ikke noget ulovligt på sig,« siger Arno Rindal Pedersen.
Den sigtede er en 18-årig mand fra Bøvling.
Scooter med kokain og hash
En anmeldelse om mulig handel med stoffer førte torsdag aften til en alvorligere sag i Kolding.
»Klokken 19.44 får vi en anmeldelse fra en borger, der ser nogle personer, der ligner nogen, der er i gang med at sælge stoffer ved Netto i Jernbanegade. De kører på en orange scooter. Da vi når frem, træffer vi dem ikke, men klokken 21.30 standser vi to personer på en orange scooter i krydset Esbjergvej og Vejlevej,« forklarer vagtchefen.
Hos føreren fandt politiet 10,8 gram kokain og 8,05 gram hash fordelt i små pølseposer samt en lille narkovægt i lommen. Passageren havde ikke noget ulovligt på sig.
»Vi sigter føreren, en 16-årig dreng fra Kolding, for salg af stoffer. Passageren var en 14-årig dreng, også fra Kolding,« siger Arno Rindal Pedersen.
Kniv og peberspray i Låsbygade
Natten til fredag klokken 01.56 blev politiet tilkaldt til Låsbygade i Kolding, hvor en anmelder havde set en person med en kniv under tumult.
»Vi visiterer personen og finder en 11 cm lang foldekniv og en peberspray. Han bliver sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven,« oplyser Arno Rindal Pedersen.
Der er tale om en 18-årig mand med ukendt adresse.
POLITIK. Der er sat nye rammer for den omdiskuterede tidlige SFO i Middelfart. På byrådets møde onsdag indgik partierne bag budgettet en bred aftale, der udvider den analyse, som Skoleudvalget allerede har bestilt af økonomien og de fysiske rammer.
Formålet er at sætte barnet i centrum og sikre en god overgang mellem børnehave og skole, hvor faglighed, forældreinvolvering og politisk opmærksomhed bliver bærende elementer.
»Jeg kan godt lide en model, hvor vi har et fagligt og sagligt grundlag samt ordentlig inddragelse af forældre og medarbejdere, inden vi politisk træffer en beslutning om fremtiden for overgangen mellem børnehave og skole. Det har vi fået med aftalen. Samtidig er der skabt klarhed for forældrenes valg til næste år,« siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.
Tre modeller i spil
Med aftalen er parterne enige om, at analysen skal være bredere og have fokus på kvalitet, det gode børneliv og tryghed for forældrene. På den baggrund vil der i sensommeren 2026 blive truffet beslutning om den fremtidige model.
Der er åbnet for tre muligheder. Den første er, at tidlig SFO fortsætter i sin nuværende eller en tillempet form. Den anden er, at tidlig SFO nedlægges, og børnene bliver i børnehaven frem til skolestart i august. Den tredje model er en fleksibel løsning, hvor dagtilbud og skole i de enkelte distrikter sammen med forældrene kan finde den løsning, der passer bedst til deres lokalområde.
Nuværende ordning fortsætter i 2026
For de børn, der starter i skole i sommeren 2026, vil den nuværende ordning fortsætte. Det betyder, at børn i kommende 0. klasser som udgangspunkt begynder i tidlig SFO fra 1. marts samme år, men der vil være mulighed for at blive i børnehaven. Tilbuddet gælder dog ikke børn, der er visiteret til Skrillingeskolen, Karlsvognen og Heldagsklasserne ved Østre Skole.
Hvis flere børn end tidligere bliver i børnehave fra marts 2026, er aftaleparterne enige om at dække merudgiften via den reserve, der er afsat i budgettet. Når der senere i 2026 træffes beslutning om den endelige model, skal finansieringen findes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
Politisk opbakning på tværs
Aftalen har opbakning fra samtlige partier i byrådet, der hver især fremhæver forskellige aspekter af beslutningen.
Socialdemokratiets Kaj Johansen siger: »Vi er meget tilfredse med aftalen, der skaber ro på området, og der kan arbejdes konstruktivt med at finde de rigtige løsninger for fremtiden.«
Venstres Anders Møllegård tilføjer: »Vi er glade for, at vi har taget ansvaret og fået lagt ind i budgettet, at der kommer stabilitet og økonomiske rammer for tidlig SFO.«
Hos Det Konservative Folkeparti udtaler Morten Weiss-Pedersen: »Det er rart at få sat et ordentligt punktum for elever og forældre i den her pinagtige sag med tidlig SFO, og hvor der er skabt reel forudsætning for, at børn og forældre frit kan vælge imellem tidlig SFO eller at fortsætte i børnehaven.«
Socialistisk Folkepartis Linda Johnsen fremhæver: »Jeg er glad for, at parterne er enige om at styrke den gode overgang mellem børnehave og skole. Det er godt, at vi nu har en aftale om en inddragende proces, så vi kan træffe den bedste beslutning for den kommende model for tidlig SFO.«
Dansk Folkepartis Steffen Daugaard siger: »Jeg er glad for, at vi nu kan se fremad og finde den rette model for tidlig SFO. Modellen har ikke været revideret siden 2015, så det er meget naturligt på baggrund af den seneste debat, at vi nu får fundet frem til den rigtige løsning på et oplyst grundlag.«
Beslutning i 2026
Analysen, der ligger til grund for den politiske beslutning, forventes at være færdig i foråret 2026. Herefter vil byrådet gå i dialog med bestyrelser, ledelser, medarbejdere og elevrepræsentanter i andet kvartal.
På det grundlag skal der i sensommeren 2026 træffes beslutning om den fremtidige model. Parterne er enige om at finde de nødvendige midler i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.
Dermed er der lagt op til, at fremtidens overgang mellem børnehave og skole i Middelfart bliver til på et bredt og inddragende grundlag med barnet i centrum og forældrene tæt på processen.
SPORT. Fredericia Håndboldklub står i begyndelsen af en sæson, der allerede har vist sine tænder. Et 28-38 nederlag på hjemmebane til Bjerringbro-Silkeborg gjorde ondt, ikke kun på tavlen men i selvforståelsen. Alligevel er det ikke resignation, der præger assistenttræner Jesper Houmark. Det er analyse, retning og en klar tro på, at et yngre og smallere mandskab kan rejse sig, hvis de rigtige lag lægges på i den rigtige rækkefølge.
»Vi har jo fået en lidt forynget trup i forhold til sidste sæson. Der er kommet nogle nye unge gutter ind, som skal prøve at løfte forskellige ting. Det glæder vi os til at se på,« siger Jesper Houmark. Han peger samtidig på en vigtig taktisk forskydning i truppens DNA. »Vi har en trup, hvor der ikke er nogen deciderede forsvarsspillere. Vi er også blevet lidt færre spillere. Det betyder, at vi er 16 mand primært omkring ligaholdet, hvor der var lidt flere med sidste år. Til gengæld har vi heller ikke nogen deciderede forsvarsspecialister. Det betyder for eksempel, at vi forhåbentlig kan få lidt mere kontraspil.«
Det er ambitionen om at skifte gear hurtigere end modstanderen, der ligger under ordene. Når man ikke kan stille en specialiseret mur, må man lære at danse let på fødderne, stjæle bolden og løbe. Men i en liga, hvor kræfter, centimeter og rutine stadig vejer tungt, koster det at være smal på en aften, hvor to profiler mangler.
»Alle trænere ønsker flere spillere. Det kunne altid være rart. I den situation vi var i fredag, hvor vi er uden to profiler, bliver vi lige lidt smalle. Man kan altid ønske sig en spiller eller to mere, hvis vi kan finde den rette til at byde ind.«
Første halvleg mod BSH gav faktisk konturerne af det hold, Fredericia gerne vil være. Let på fødderne, modigt i duelspillet og med et anslag af fart, der kan blæse støvet af selv velorganiserede forsvar. »Den simple forklaring er, at vi løber tør for energi. Vi er lidt lavt på ressourcer undervejs. Vi har en ung Malthe Hejsel, der spiller en helt fremragende første halvleg og trækker rigtig meget læsset. Det er en uerfaren spiller, og han gør det over al forventning. Men Pelle var desværre ude, som har været en stor del af vores forsvar og den primære træer for os i træningskampene. Ham havde vi ikke til rådighed,« siger Jesper Houmark.
Tomrummet midt i forsvaret voksede, som minutterne gik. »Det betød, at der blev trukket store veksler på Mads defensivt, og derved blev han lidt pumpet for energi. Og med manglende bredde på især den højre ende af bagspillerne, fordi Moberg også var ude, blev vi pressede, så vi dalede i energi. Til sidst ender det med et lille kollaps, hvor man bliver lidt frustreret og tager chancer. BSH er mange stolpe ind, og vi er mange stolpe ud. De har et par skud i vores parader, der lander hos dem, og så går det stærkt, og så lukker det lidt ned for os.«
Resultatet i anden halvleg var brutalt. Et 20-11 indkasseret i en enkelt halvleg er en af de talrækker, man helst pakker væk i filmrullen. »Lige meget hvordan og hvorledes, så skal vi selvfølgelig aldrig nogensinde tage et 20-11 i en halvleg, som vi gør. Jeg håber, at det var en enlig svale, og det tror jeg også på. Det skal vi prøve at arbejde med, men vi må se.«
Når støvet har lagt sig, begynder håndværket. Evaluering, analyse og små justeringer, der flytter helheden en centimeter ad gangen. »Det handler om at få evalueret og kigge fremad. Gudmundur har været i analysekammeret og kigget på tingene og også kommet med nogle fine evalueringer af, hvad vi skal gøre fremadrettet.«
Der er også den skjulte del af arbejdet. Den, der handler om mennesker, relationer og pauser, der skaber fornyet gnist. »Vi har nogle sociale arrangementer, der kommer undervejs. Det er ikke altid foranlediget af en enkelt kamp. Vi skal heller ikke male fanden på væggen, fordi vi spiller dårligt i en halvleg. Og det var ekstremt dårligt. Det tror jeg alle kunne se. Men vi er bevidste om, at vi skal have brækket holdet sammen. Det gør vi på mange forskellige måder. Spillerne behøver ikke at vide, hvad vi skal lave, men vi har også nogle sociale arrangementer på bedding.«
Kommunikation og nærvær mellem kampe er lige så meget brændstof som kulhydrater og koneroller. »Der er selvfølgelig en masse kommunikation og snakke, hvor der bliver samlet op på spillerne.«
Næste stop er Ringsted. Et hold Fredericia har lært at respektere, måske endda frygte en smule, fordi tempo, bredde og mod skaber ubehag for et forsvar, der gerne vil stå lidt længere fremme. »Det er nogle små, hurtige gutter. Vi tabte til dem i træningskampen, fordi vi blev presset på vores offensive forsvar. De løb lidt om hjørner med os i nogle situationer. De spiller bredt og hurtigt og prøver at udfordre os. Det er et hold, vi utrolig gerne vil slå, men vi har historisk haft det lidt svært i Ringsted. Det er absolut et hold, vi skal bide skeer med, og vi glæder os.«
Historien med Ringsted er et kapitel for sig. Fredericia har flere gange rejst til sjællænderne som favorit og er kørt hjem med sand i munden. »Jeg tror, der er nogle hold, man historisk har det lidt svært med. Historisk har vi haft det godt mod BSH, og det var ærgerligt, at det ikke udmøntede sig i en sejr. Historisk har vi haft det udfordrende mod Ringsted, måske fordi vi dækker mere offensivt og er lidt hurtigere på fødderne end mange andre. Vi skal omstille os og være klar til i nogle situationer at være lidt mere defensive og prøve at løse det på den måde.«
Ambitionerne i klubben er høje. Direktion og formand taler om top fire, europæisk tilstedeværelse og mod til at drille de store. Jesper Houmark er både enig og realistisk. »Det tænker jeg, at der er mange hold, der gerne vil. Det ville da være ærgerligt, hvis vi ikke ville det. Om vi er klar lige nu i starten af sæsonen, ved jeg ikke. Det kræver en hel masse ting at ende i top fire. Det var i hvert fald ikke det, vi viste fredag. Men sæsonen er ung, og nu må vi se. Selvfølgelig vil vi gerne være med, men vi må også være realistiske og sige, at der nok er et hold, der ender nummer et i ligaen. Det ved vi nok alle sammen, og det bliver Aalborg. Og de fleste af os kan måske også finde den, der bliver nummer 14. Så er der tolv hold tilbage, der gerne vil være mellem nummer to og nummer otte. Der er ikke plads til alle. Mellem nummer to og nummer fem tror jeg, at ni hold ser sig selv. Der er kæmpe konkurrence om pladserne.«
Det er netop i konkurrenceflimmeret, at FHK skal finde sin rytme. Et yngre hold, nye relationer, en anden balance og nogle store huller efter rutiner, der er rejst. »Vi har dygtige spillere. Vi har mange spændende spillere, som kan udvikle sig, men vi er også unge. Et ungt hold skal spille sig i gang. Vi har en del nye, der skal mærke, hvad det kræver at være med. Vi har nogle rutinerede spillere, der er taget til nye klubber. Pelle Segertoft, der desværre ikke var med, skal bære meget af det, som Balstad bar for os i defensiven. Det kunne man se, vi manglede. Han har gjort det fint i træningskampene, stadig med udviklingspunkter. Vi regner ikke med en en til en erstatning, men på sigt kan vi forhåbentlig løfte Pelle, så han bidrager rigtig godt defensivt, og samtidig har han måske lidt flere offensive kvaliteter.«
Samtalen glider tilbage til første halvleg mod BSH, hvor Malthe Hejsel flækkede banen i to på sin dribling og rullede på paraderne. »Vi har en type som Taboada. Jeg synes, han er meget ung i Malthe Hejsel. Det så vi i første halvleg. Han er ekstremt skarp i sit duelspil. Han ruller af på dem flere gange og spiller en fremragende første halvleg. Selvfølgelig kan vi ikke lægge det hele på en 20-årig knejt, der nærmest debuterer i ligaen, men hatten af for den præcision han leverer.«
Det defensive fundament skal strammes. Det fortæller facitlisten med 38 indkasserede mål tydeligere end noget andet. Og når rummet foran målet er porøst, bliver målmændenes arbejde som at forsøge at fange røg med hænderne. »Vi mangler stadig at få styr på forsvaret. Det er tydeligt, når man lukker 38 ind. Og forsvaret er også målmænd. Som udgangspunkt er det to klassemålmænd, Sander, der har stået på højt niveau i Holstebro, og Sebastian Frandsen i FHK. Jeg håber meget, at vi kan få dem til at præstere mere. Frandsen er kommet tilbage fra en mindre operation og har stort set ikke været med i træningskampene. Selvfølgelig har vi store forventninger til ham. Han er virkelig dygtig. Og med Sander er det sådan, at når man lander et nyt sted og bag et nyt forsvar, skal man også lige finde roen. Vi har set det før. Det år vi vandt bronze, startede vi også med at blive nummer syv og endte med medaljer. Og så havde vi en sæson, hvor vi var sekunder fra at blive danske mestre i Aalborg og kvalificerede os til Champions League. Det kan vi ramme igen. Men vi kan også have et år, hvor lag skal bygges på, og hvor de lag kommer lidt senere, fordi vi har væsentlige udskiftninger.«
Når kampene koger, skal værktøjskassen være fuld. Mod BSH var den det, men de rigtige kombinationer gav ikke udslaget i anden halvleg. »Vi kigger på rigtig mange ting undervejs. Vi leder også i skuffen. Vi kørte mod manden nummer tre ind. Vi var ude i alle afkroge af værktøjskassen. Selvfølgelig vil man gerne have ressourcer til rådighed. Når man mangler to vigtige, og det ikke lykkes, så er spørgsmålet, om man er handlingslammet, eller bare ikke har flere værktøjer. Det er svært at sige.«
Fremtiden bliver ikke vundet i én søndag. Den bygges i hverdagen, i træningslokalet, mellem spillermøder og sociale greb, hvor skuldre sænkes og skuldre løftes, alt efter hvad dagen kræver. Ambitionen skal være modig, men vejen dertil må gå i små skridt. Derfor er spørgsmålet til allersidst enkelt og umuligt i samme øjeblik. Vinder Fredericia i Ringsted.
»Vi gør alt for det. Du vil gerne have, at jeg siger ja. Det tror jeg selvfølgelig også på. Men jeg er bevidst om, at Ringsted er et hold, der er tværs at spille mod. Hvis du spørger, om vi vinder, så tror jeg på det.«
Det er ikke pral. Det er en tro på processer, på relationer der bliver stærkere, og på et hold, der både kan sprinte og stå fast. Et nederlag med ti mål kan føles som at få gulvet revet væk under fødderne. For Jesper Houmark handler det om at lægge nyt underlag, lag for lag, indtil gulvet igen er jævnt, friktionen god og skridtene sikre. Når fløjten lyder i Ringsted, skal FHK ud at bevise, at energien kan forvaltes, at duellerne kan vindes uden at brænde lysene i begge ender, og at kontraspillet kan blive benzin i stedet for bål. De skal ud at vise, at ild i øjnene ikke kun er en metafor men en måde at løbe, dække, tænke og reagere på.
Og midt i alt det ligger det enkle krav om tålmodighed. Et ungt hold bliver ikke gammelt på en uge. Et nyt forsvar bliver ikke en bastion på en eftermiddag. Men medaljerne, som Jesper Houmark selv har stået med i Fredericia, blev heller ikke vundet på dage. De blev vundet på måneder, hvor fejl blev vendt til læring, hvor holdet flyttede sig, og hvor de små justeringer samlet set gjorde en kolossal forskel.
Derfor bliver Ringsted ikke blot en kamp om to point. Det bliver en kamp om at genfinde rytmen, om at sætte en ny tone i sæsonens partitur og om at vise, at nederlaget til BSH var den enlige svale, som assistenttræneren håber. Vejen tilbage går gennem disciplin i defensiven, mod i kontraspillet og ro i beslutningerne, også når stolperne driller. For som Jesper Houmark har sagt det, målt på et liv i håndboldens maskinrum, kan man ikke løfte en sæson i én bevægelse. Man løfter den i mange. Og man løfter den sammen.
BUSINESS. Fredericia har taget et markant spring frem i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. På bare ét år er kommunen rykket fra en 49. plads til en 20. plads. For Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Den Konservative Byrådsgruppe, er resultatet et klart bevis på, at politisk fokus og målrettede investeringer virker.
»Det er jo rigtig godt. Det er noget af det, vi arbejder målrettet efter. Det er ikke tilfældigt, for vi har skævet til de her målinger, når vi har besluttet indsatser og afsat penge til forskellige ting. Blandt andet har vi flere gange afsat midler til at forbedre byggesagsbehandlingen. Derfor er det dejligt at se, at indsatsen bærer frugt. Først og fremmest er sagsbalancerne på byggesager kommet ned, kvaliteten er kommet op, og det betyder, at vi stiger i målingerne,« siger han.
Byggesager var en hæmsko
Byggesagsområdet er en af de faktorer, der har trukket Fredericia ned i tidligere år. I 2024 lå kommunen nummer 73 på landsplan. I årets måling er placeringen forbedret til nummer 13.
»Der er blevet tilført flere midler til området, så vi har plads til flere sagsbehandlere. Det har gjort, at vi har fået væk den bunke, som har ligget i årevis fra sidste byrådsperiode. Når man har sådan en bunke, bliver det svært at komme foran. Men vi har afsat midler, og det giver mening at mande op i den afdeling, både for at få bugt med efterslæbet og for at kunne håndtere de mange kommende projekter. Det var jo ret grældt før. Selv noget så simpelt som en carport kunne man vente evigheder på at få en byggetilladelse til. Det er ikke holdbart – hverken for borgerne eller for erhvervslivet,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Jobcenteret tættere på virksomhederne
Fredericia er også gået frem i virksomhedernes vurdering af jobcenteret. Fra en placering som nummer 57 sidste år er kommunen nu rykket til nummer 19.
»Det er et resultat af de mange indsatser, der er lavet. Der har været politisk fokus på, at jobcenteret skulle have et godt samarbejde med erhvervslivet. Det er jo trods alt erhvervslivet, der skaber arbejdspladserne. Jobcenterets opgave er at få folk i arbejde, og det kræver en tæt relation. Det samarbejde er helt afgørende, og det glæder mig, at det bliver anerkendt i målingen,« siger han.
Tommy Rachlitz Nielsen bemærker dog, at det er et område i bevægelse. »Nu kommer der en ny beskæftigelsesreform, som vender op og ned på tingene. Men retningen er klar. Vi skal styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og jobcenteret yderligere,« siger han.
Bekymring for de unges valg
Et af de punkter, hvor målingen viser tilbagegang, er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Andelen er faldet fra 25 til 20 procent.
»Det er mega bekymrende. Der er flere årsager. For det første har vi brug for hænder i erhvervslivet. Vi mangler håndværkere, det er der ingen tvivl om. For det andet har vi mange unge, som ikke kommer i gang med en uddannelse, og som ikke passer deres skolegang. Det skal vi gøre bedre. Vi skal have en bedre kobling mellem skole og arbejdsmarked,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Han peger på, at der findes muligheder, som ikke bliver brugt nok. »Der er i dag mulighed for, at unge i folkeskolen kan komme ud nogle dage i virksomheder, hvis de er skoletrætte. Det er en god måde at få afklaret, om det er arbejdet, man hellere vil. For at være ærlig, så er det hårdt at gå på arbejde, og måske finder de ud af, at det alligevel er bedre at passe skolen. Men uanset hvad er det vigtigt, at der skabes en connection til erhvervslivet. Og vi skal blive bedre til at vejlede de unge om, at en erhvervsuddannelse er lige så god som en gymnasial uddannelse. Det giver masser af muligheder fremadrettet,« siger han.
Kvalificeret arbejdskraft skal fastholdes
Målingen viser også, at Fredericia klarer sig godt, når det handler om kvalificeret arbejdskraft. For Tommy Rachlitz Nielsen handler det om at fastholde de unge, selv når de tager uddannelser uden for kommunen.
»Vi skal have fokus på, at vi har gode uddannelser i Fredericia, men vi kan ikke have alle uddannelser her. Det kommer aldrig til at ske. Derfor skal vi sikre os, at når unge tager til andre dele af landet for at uddanne sig, så kommer de tilbage og bosætter sig her. Vi skal gøre Fredericia til et sted, hvor man har gode minder fra sin opvækst, og hvor man føler, at man gerne vil tilbage og bo, når man er færdig med sin uddannelse,« siger han.
Ambitionen er top 10 – og videre mod toppen
For Tommy Rachlitz Nielsen er der ingen tvivl om, at Fredericia skal have høje ambitioner.
»Fredericia skal op og ligge i top 10, og vi skal også prøve at være nummer 1. Det er den eneste måde, man bliver bedst på. Det er ved at blive ved med at prøve. Forskellen på succes og fiasko er, hvor mange gange man rejser sig. Vi bliver aldrig nummer 1, hvis vi er bange for at tage kampen. Vi skal knokle på alt, hvad vi kan. Og vi skal have ambitioner om at være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det er svært, for der er mange kommuner, der vil det samme. Men det forhindrer os ikke i at forsøge,« siger han.
Han afslutter med en sportslig parallel. »Fredericia FC har i mange år forsøgt at komme fra 1. division op i Superligaen. Det samme gælder her. Vi skal blive ved med at kæmpe for at rykke os, også selv om konkurrencen er hård,« siger han.
Efter et karriereskifte fra erhvervslivet valgte Torben Søgaard Bonnichsen folkeskolen til for værdiernes skyld. I tredje del af vores serie om den fredericianske folkeskole...
