1.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Budgetfejl på Ullerup Bæk Skolen har fået store konsekvenser

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Budgetfejl på Ullerup Bæk Skolen har fået store konsekvenser

KOMMUNALT. AVISEN har fået oplyst fra kilder, at der på Ullerup Bæk Skolen er konstateret en budgetoverskridelse på omkring 2 millioner kroner samt fejl i personalets lønsfremskrivninger de seneste to år, fordi feriepenge ikke har været medtaget i budgettet. Ifølge kilderne skyldes det en menneskelig fejl, men konsekvenserne er store.

Der skal være rundsendt en mail til skolens personale, hvor der meddeles ansættelsesstop, og kandidater, der allerede var indkaldt til jobsamtaler, skal være blevet aflyst dagen inden, de skulle møde.

AVISEN har derfor forelagt oplysningerne for Karen Heebøll, direktør for Familie, Børn og Læring i Fredericia Kommune.

Vi har fået nogle oplysninger vedrørende Ullerup Bæk Skolen, hvor der er fundet en overskridelse i budgettet på 2 millioner plus fejl på personalets lønsfremskrivninger de seneste to år, fordi der er glemt feriepenge i budgettet, men at der er tale om en menneskefejl, og det så har medført ansættelsestop. Er det noget, du kan bekræfte?

Karen Heebøll: Det, jeg kan fortælle dig, det er, at vi arbejder med vores økonomiopfølgning, og der arbejder vi også med Ullerup Bæk Skolen.

Okay, så du har ikke andre kommentarer til det?

Karen Heebøll: Nej, ikke på nuværende tidspunkt.

Det er fordi jeres budgetopfølgning kører her nu i forvaltningsrunden her i september?

Karen Heebøll: Ja, vores budgetopfølgning kører netop nu i forvaltningsrunden.

Så du kan ikke komme nærmere ind på Ullerup Bæk Skolen og økonomien på det område?

Karen Heebøll: Vi sidder og arbejder med vores budgetopfølgning inklusiv Ullerup Bæk Skolen, og vi har særlig opmærksomhed på Ullerup Bæk.

Læs også

Cecilie Roed Schultz: Det er enormt bekymrende og utrygt for både medarbejdere og familier

24-årige Magnus springer ud som tømrermester med eget firma

Af
Andreas Andreassen
-
0
24-årige Magnus springer ud som tømrermester med eget firma

BUSINESS. Der findes øjeblikke, hvor man tager en beslutning, der ændrer alt. For Magnus Eriksen kom det øjeblik den 8. august i år. Her blev selskabet stiftet, papirerne skrevet under, og en ny tilværelse begyndte. Han kunne nu kalde sig selvstændig tømrermester.

Han er kun 24 år, men bærer allerede på syv års erfaring fra samme sted. Han begyndte som lærling, blev svend og fandt undervejs ud af, at noget trak i ham. Ikke væk fra faget, tværtimod. Trangen til at blive sin egen voksede, indtil beslutningen ikke længere kunne udskydes.

»Jeg har altid haft lyst til at være min egen. De opgaver, hvor jeg selv skulle tage ansvaret, var de fedeste. Det at stå for det hele, at kommunikere med andre fagfolk og få tingene til at spille sammen, det er lige mig,« siger han.

Et fag der fylder mere end arbejdstiden

Når Magnus taler om sit fag, lyder det næsten som en forelskelse. Han nævner glæden ved at bruge kroppen, ved at bygge, ved at se noget tage form under hænderne.

»Jeg kan godt lide det. Jeg elsker at bruge kroppen og bygge noget op fra bunden. Også i fritiden har jeg brugt meget tid på at undersøge og nørde med faget. Det er ikke kun, når jeg er på arbejde, at jeg tænker på det,« fortæller han.

De første skridt som selvstændig

Han er startet, som mange andre håndværkere har gjort før ham. Med vogn, værktøj og en række opgaver, der dukkede op, da nyheden spredte sig.

»De første ordre kom fra familie og venner, der havde ventet på, at jeg tog springet. Så snart jeg gjorde det, stod de klar. Og det betyder meget, at netværket vil hjælpe en i gang,« siger han.

Målet for det første år er hverken stormende vækst eller store armbevægelser. »Jeg vil gerne have et sundt firma, en kundekreds der holder ved. Ikke for meget og ikke for lidt, bare sådan at det hele kører stabilt,« siger han.

»Jeg jagter ikke nødvendigvis at have mange ansatte. Jeg jagter, at det går godt for mig, og at jeg kan holde styr på tingene. Det kunne da være fedt at have en eller to ansatte på sigt, men det skal være stille og rolig vækst. Jeg vil ikke knække nakken på det,« siger han.

Syv gode år

Når han ser tilbage, er han fuld af taknemmelighed for årene hos Dennis Niess, hvor han fik sit faglige fundament. »Jeg har været ekstremt glad for at være hos Dennis. Det er et godt sted at være, og jeg har lært utroligt meget. Min beslutning handler ikke om, at jeg ikke ville være der længere. Tværtimod. Men efter syv år det samme sted følte jeg, at nu var tiden kommet til at stå på egne ben,« siger han.

Drømmen om livet som mester

Magnus Eriksen ser sig selv som tømrermester i mange år fremover. Måske ikke altid med værktøjet i hånden, men altid med ansvaret for helheden.

»Jeg finder mig til rette i faget, og jeg tror faktisk, at jeg gerne vil være selvstændig resten af livet. Hvis jeg på længere sigt kan drosle lidt ned på det hårde fysiske arbejde og i stedet tage mere ansvar som mester, så er det en god plan. Man skal have en plan for, hvornår man går fra at være den, der svinger hammeren, til at være den, der holder overblikket. Det tror jeg, er drømmen,« siger han.

Peder Tind: Business Fredericia har spillet en afgørende rolle i fremgangen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Peder Tind: Business Fredericia har spillet en afgørende rolle i fremgangen

BUSINESS. Fredericia har taget et historisk spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 49. plads sidste år til en 20. plads i år. For Venstres politiske ordfører i byrådet, Peder Tind, er det ikke bare en god nyhed, men et direkte bevis på, at et langvarigt politisk fokus og samarbejdet med Business Fredericia har båret frugt.

»Det er jo en fantastisk nyhed for Fredericia Kommune, og det glæder mig utrolig meget, at vi springer så mange pladser. Venstre har igennem mange år kæmpet for, at Business Fredericia kunne få den her spillebane. Vi har støttet dem økonomisk og været med til at udvide deres muligheder, fordi de netop gør det supergodt. Så det første er et stort tillykke til Business Fredericia og tak for en kæmpe indsats,« siger han.

Politisk mod og konkrete resultater

Ifølge Tind handler fremgangen om modet til at skabe en økonomi, hvor Business Fredericia fik frihed til at levere. Men også om, at politikerne turde tale højt om udfordringerne.

»Jeg vil tilskrive min kollega Kenny Bruun Olsen en stor del af æren. For et par år siden råbte han op på vegne af mange, der oplevede alt for lange ventetider på byggesager. Det var der nogle, der mente var pjat, men det havde kæmpe relevans. At vi tog det alvorligt og satte fokus på det i samarbejde med Business Fredericia har rykket området markant,« siger Tind.

Han fremhæver også Venstres mangeårige kamp for at fjerne dækningsafgiften som et afgørende skridt. »Vi har stået fast på, at den skulle udfases, og det er jo også noget af det, der gør, at vi står stærkt, når vi skal byde nye virksomheder velkommen,« siger han.

Byggesager rykket frem

Et af de mest iøjnefaldende spring i DI’s undersøgelse ligger på byggesagsområdet, hvor Fredericia går fra en 73. til en 13. plads. Også her ser Tind en direkte kobling mellem politisk prioritering og et tæt samarbejde.

»Vi har sagt fra politisk hold, at det her er noget, vi skal prioritere meget seriøst. Den håndholdte indsats og samarbejdet mellem Business Fredericia og byggesagsafdelingen har vist, at den her opgave skulle vi løse. Vi har været tydelige politisk, og det er lykkedes, fordi vi har arbejdet sammen,« siger han.

Jobcenteret tættere på virksomhederne

Når det gælder jobcenteret, er Fredericia rykket fra en 57. til en 19. plads. Det glæder Tind, fordi det afspejler et øget fokus på kommunikation og forståelse for virksomhedernes behov.

»Det handler om at være dygtige til at kommunikere og afstemme forventninger. Jobcenteret skal spille sig selv på banen, så virksomhederne ikke behøver at bruge eksterne rekrutteringsbureauer, men i stedet får glæde af de indsatser, vi kan levere. Jeg har længe haft fokus på, at der skal være en tydelig indgang for virksomhederne til jobcenteret. At vi nu kan se, at det arbejde lykkes, gør mig rigtig stolt,« siger han.

Kampen om arbejdskraften

Et andet område, hvor Fredericia forbedrer sig, er kommunens indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Men Tind ser ikke resultaterne som en anledning til at læne sig tilbage.

»Vi er i en stærk konkurrence med andre kommuner. Vi skal være dygtige til at arbejde tæt sammen – kommune og Business Fredericia – og være forudseende i forhold til de udfordringer, der kan komme. Det handler om at tale om problemerne, inden de opstår,« siger han.

Udfordringen med de unge

Et punkt, hvor tallene går den forkerte vej, er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her er Fredericia faldet fra 25 til 20 procent. Det bekymrer Tind, men han ser også undersøgelsen som et værktøj til at forbedre indsatsen.

»Vi som kommune skal være med til at skabe den bedste indgang til virksomhederne, så unge kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Undersøgelsen viser os, hvor vi gør det godt, og hvor vi skal arbejde bedre. Jeg forventer, at vi som kommune, virksomheder, jobcenter og uddannelsesinstitutioner tager fat på det her område fremover,« siger han.

Ambitionen er top 10

Overordnet glæder Tind sig over udviklingen, men han vil ikke nøjes med en 20. plads.

»Det her er jo ikke den topplacering, vi har haft tidligere. Vi er kommet langt, men vi skal have ambitioner om at komme helt op i top 10. Med den opmærksomhed, Fredericia får på mange fronter, med vores kultur- og idrætsliv, vores logistik og vores placering midt i Danmark, har vi potentiale til at tiltrække endnu flere virksomheder og borgere. Det skal vi have mod og vilje til,« siger han.

Byrgesen: Vi har haft erhvervsvenligheden hele tiden

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Byrgesen: Vi har haft erhvervsvenligheden hele tiden

BUSINESS. Fredericia har taget et stort spring i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 49. plads sidste år til en 20. plads i 2025. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er forklaringen ikke en pludselig forvandling, men et samarbejde, der har været til stede længe – og som Business Fredericia har været med til at sætte fokus på.

»Det er jo altid godt at rykke op. Det er positivt, men jeg tror faktisk, vi har været gode hele tiden. Det handler om, at vi gør nogle ting i Fredericia, som gør det lettere at være erhvervsliv. Vi lytter til virksomhederne, vi har et super samarbejde, og det er jo erhvervslivet selv, der giver os karakteren. Derfor kan jeg kun være tilfreds,« siger han.

Byrgesen husker tydeligt generalforsamlingen i Business Fredericia, hvor opfordringen lød til, at virksomhederne i højere grad skulle give deres oplevelser videre til DI’s måling. »Der lå en opfordring om, at vi måske var bedre end tallene sagde. Vi bad virksomhederne om at gå ind og melde tilbage, hvad deres oplevelser var. Så spørgsmålet er, om vi ikke hele tiden har haft den værtsvenlighed, men at det først slår igennem nu, fordi flere faktisk har svaret. Jeg som politiker har i hvert fald ikke modtaget nogen klager,« siger han.

Sagsbehandling rykket frem

En af de største forbedringer ligger på byggesagsområdet, hvor Fredericia springer fra en placering som nummer 73 til nummer 13. Byrgesen peger på en bevidst oprydning.

»Vi har simpelthen sagt, lad os få ryddet op i sagerne. Lad os få sat nogle ekstra kræfter på. Mange ansøgninger trækker ud, fordi der mangler dokumentation, og så kan det hele gå i stå. Vi har været skarpere på at gøre opmærksom på, at vi kommer først videre, når alle oplysninger er på plads. Det er en del af det fælles mål, nemlig at få iværksat det, som ansøgeren gerne vil have gennemført,« siger han.

Jobcenteret under pres

Også samarbejdet mellem virksomheder og jobcenter er rykket markant frem – fra en 57. plads til en 19. plads. Byrgesen ser det som en konsekvens af en tiltrængt skærpelse.

»Jobcenteret har jo fået et vink med en kæmpe vogn. Det er ikke i orden, at vi melder om mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi har mange på offentlig forsørgelse, som reelt kunne arbejde. Den BDO-rapport, der blev lavet, var meget tydelig. Der går for mange rundt, der laver for lidt og får for meget. Vi må alle møde op om morgenen og yde en indsats,« siger han.

Bekymring for de unges uddannelsesvalg

Der er dog områder, der bekymrer ham. Blandt andet at færre unge i Fredericia vælger en erhvervsuddannelse.

»Jeg er generelt bekymret over, at dem, der kan udføre manuelt arbejde, i mange år er blevet deklasseret i forhold til akademiske uddannelser. Samtidig mangler samfundet håndværkere. Heldigvis kan jeg se, at respekten for håndværk er på vej tilbage, men vi skal gøre det lettere og billigere for håndværksmestre at tage lærlinge. Det er voldsomt, at man som mester selv skal betale så meget, når en lærling lige er begyndt og ikke kan noget endnu. Her bør staten træde til,« siger Byrgesen.

Gratis busser som styrke

Når det gælder tiltrækning af arbejdskraft, nævner Byrgesen kommunens gratis busser som et konkret plus.

»Vi har gratis busser og en banegård tæt på uddannelsessteder. Det kan betyde meget for unge og tilflyttere. Vi har set en udvikling på 100 procent i brugen af busser, siden det blev gratis, og det her ser jeg kun som begyndelsen. Det kan være med til at trække folk til Fredericia,« siger han.

Ikke optaget af placeringen

Selv om Fredericia nu ligger i top 20, er Byrgesen ikke optaget af selve tallet.

»Jeg er ikke optaget af placeringen. Jeg er optaget af, at virksomhederne føler sig godt betjent af Fredericia Kommune. Det vigtigste er, at vi bliver kendt som en erhvervsvenlig kommune, der tager godt imod både dem, der allerede er her, og dem, der kommer til. Så skal vi nok også ligge godt i målingerne,« siger han.

Kolding fastholder placering i DI-måling – borgmester sætter sin lid til afskaffelse af dækningsafgiften

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Kolding fastholder placering i DI-måling – borgmester sætter sin lid til afskaffelse af dækningsafgiften

BUSINESS. Kolding Kommune ligger igen i år nummer 41 i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Dermed er der status quo i forhold til 2024, og borgmester Knud Erik Langhoff (C) lægger ikke skjul på, at han gerne havde set kommunen placeret højere.

»Jeg vil jo rigtig gerne, at vi havde haft en bedre placering, og det arbejder vi benhårdt på at få. Hvis du ser et af de steder, hvor vi falder igennem, så er det på skatter og afgifter. Og der har vi jo netop besluttet i budgetforhandlingerne, at det bliver ændret, så virksomhederne ikke længere skal brandbeskattes af Kolding Kommune,« siger Knud Erik Langhoff.

Afskaffelsen af dækningsafgiften

Kolding har i mange år været den eneste kommune i Sydjylland, der fastholdt dækningsafgiften. DI Trekantområdet har gentagne gange kritiseret afgiften og kaldt den en ekstraskat, som har kostet virksomhederne dyrt.

»Det vil gøre en kæmpe forskel, at vi nu har besluttet at afskaffe dækningsafgiften. Virksomhederne er allerede tilfredse med beslutningen, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil kunne mærkes i næste års undersøgelse. For det er jo virksomhedernes subjektive vurdering, der tæller, og den beslutning har allerede skabt positive reaktioner,« siger Knud Erik Langhoff.

Udfordringer med erhvervsuddannelser

Målingen viser dog også, at Kolding halter på området med unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Her placerer kommunen sig som nummer 58.

»Kommunen gør en stor indsats, men det kræver altså også, at forældrene og de unge selv er indstillet på det. Vi vil rigtig gerne mere, men vi har måske ikke helt den store indflydelse alene. Vi sender de unge i erhvervspraktik, og vi har også unge, som deler tiden mellem skole og erhvervspraktik. Vi gør rigtig meget, men det er svært at gå op imod forældrenes interesser,« siger Knud Erik Langhoff.

Han peger på, at kommunen kan styrke indsatsen ved at give de unge et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne.

»Vi kan lade håndværkere få lov at undervise i klasselokalerne og gøre de unge opmærksomme på, at livet som håndværker også er en god vej. Det planlægger vi at gøre. Det handler om at vise dem, at der er mange muligheder, også uden for gymnasiet,« siger han.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Kolding er blandt de kommuner, hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Det gælder især inden for ingeniørfaget, og borgmesteren peger på, at der er udsigt til forbedringer.

»Vi har arbejdet benhårdt på at få ingeniøruddannelser til Kolding, og det ser ud til at lykkes. Vi starter op i 2027, og det betyder, at virksomhederne kan få de ingeniører, de mangler. Det vil kunne mærkes i begyndelsen af 2030’erne,« siger Knud Erik Langhoff.

Samarbejdet med jobcenteret

Et andet område, hvor Kolding får en middel placering, er samarbejdet mellem virksomhederne og jobcenteret. Her ligger kommunen nummer 56.

»Jeg kender ikke den præcise forklaring på placeringen. Det er igen en subjektiv vurdering, men virksomhederne har måske ikke været helt tilfredse med den dialog, der har været. Vi er i gang med en stor omlægning på arbejdsmarkedsområdet, hvor en del opgaver går fra kommunen til organisationerne. Det kan have påvirket vurderingen, men vi skal have fokus på at styrke samarbejdet,« siger Knud Erik Langhoff.

Havneområdet og ambitionerne

Udover de konkrete udfordringer med skatter, afgifter og uddannelser fremhæver borgmesteren, at et klart perspektiv for Kolding Havn også er afgørende for erhvervslivet.

»Vi skal have en afklaring af, hvad der skal ske på Kolding Havn. Det betyder rigtig meget for virksomhederne, at vi har en klar plan for havneområdet. Det er et af de områder, vi vil arbejde med i de kommende år,« siger han.

Når Knud Erik Langhoff ser fremad, er ambitionen klar.

»Mit ønske er, at vi nærmer os toppen skridt for skridt. Vi vil blandt andet rykke os med afskaffelsen af dækningsafgiften, vi vil gøre mere på uddannelsesområdet, og vi vil give virksomhederne klarhed om havnen. Det er med til at vise, at vi har store ambitioner for Kolding,« siger han.

DI’s vurdering

DI Trekantområdet understreger, at Kolding trods placeringen er en stærk erhvervskommune med mange vækstvirksomheder. Men organisationen har heller ikke lagt skjul på sin kritik af dækningsafgiften, og derfor bliver afskaffelsen hilst velkommen.

»Det er en beslutning, vi bakker op om, og vi tror, det vil hjælpe på virksomhedernes opfattelse af kommunen,« har bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, tidligere udtalt.

Status quo – men håb for fremtiden

For Kolding er årets resultat en påmindelse om, at arbejdet med at skabe bedre rammer for virksomhederne er langt fra afsluttet.

»Vi ligger nummer 41 igen i år, men vi skal videre. Jeg er sikker på, at vi vil se en forbedring allerede næste år, når virksomhederne kan mærke effekten af de beslutninger, vi har truffet. Det handler om at vise, at vi lytter til erhvervslivet og handler på deres bekymringer,« siger Knud Erik Langhoff.

Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Naturens Dag i Middelfart inviterer til oplevelser for hele familien

EVENT. På søndag den 7. september står Middelfarts natur i centrum, når kommunen i samarbejde med en lang række lokale foreninger inviterer til Naturens Dag. Over hele landet fejres dagen under Friluftsrådets paraply, men i Middelfart er dagen blevet en fast tradition, hvor lokale kræfter sætter rammen for oplevelser, leg og læring i det fri.

»Naturens Dag er en dag, hvor vi sætter naturen i højsædet. Vi har en masse gode foreninger, som står klar til at vise, hvad naturen kan, og hvor fantastisk den er at bruge. Det handler både om at inspirere flere til at komme ud i naturen og om at give en god oplevelse,« fortæller Thorbjørn Kristensen, fritidskonsulent i Middelfart Kommune.

Foreningerne i front

Naturens Dag er i høj grad båret af de lokale foreninger, som bruger dagen til at vise deres aktiviteter frem. Det kan være kajakroere, der inviterer nysgerrige med på vandet, eller dykkere, der fortæller om livet under Lillebælts overflade.

»Nogle foreninger vil gerne rekruttere nye medlemmer, andre vil gerne fortælle om, hvorfor det er vigtigt at passe på naturen. Og så er der dem, som bare gerne vil dele deres passion for at komme ud i det fri. Uden de frivillige og foreningerne kunne vi ikke afholde dagen. Det er faktisk dem, der skaber hele oplevelsen,« siger Thorbjørn Kristensen.

Lillebælts hemmeligheder og smakkejoller

Programmet i Middelfart byder på en bred vifte af aktiviteter. På Gammel Havn kan besøgende dykke ned i temaet Lillebælts hemmeligheder, hvor naturvejledere og havhaver viser, hvordan man dyrker tang, muslinger og andre ressourcer fra havet.

»Vi har dykkere, der fortæller om, hvad man finder under vandet, og folkene bag havhaverne viser, hvordan de dyrker tang og muslinger. Samtidig kommer der gamle smakkejoller, som frivillige har bygget og sejler, og de fortæller historien om bådene. Det er en hel oplevelse i sig selv,« siger Thorbjørn Kristensen.

Også i Føns er der lagt op til aktiviteter, hvor børnefamilier kan prøve kræfter med krabbefangst, fiskeoplevelser og andre klassiske naturaktiviteter.

»Krabbefangst er altid en favorit. Det er noget, børnene elsker, og som de husker. Men der er også mulighed for at røre ved fisk og prøve forskellige aktiviteter, der viser, hvor dejligt området er,« siger han.

En dag for børnefamilier

Selvom alle er velkomne, er det især børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn, som Naturens Dag henvender sig til.

»Det handler om at komme ud og få en god oplevelse sammen. Mange af dem, der deltager, er familier, som får en dag i naturen, de kan dele. Det kan være at sejle i en smakkejolle eller møde passionerede frivillige, der fortæller om deres forening. Det giver minder og inspirerer til at bruge naturen mere,« siger Thorbjørn Kristensen.

Naturen som fælles ansvar

Naturens Dag handler dog ikke kun om aktiviteter her og nu. Der ligger også et budskab om, at vi skal passe bedre på naturen, og at det starter med at komme ud og opleve den.

»Hvis man først oplever, hvor fantastisk naturen er, så får man også lyst til at passe bedre på den. Derfor er det vigtigt, at vi får flere ud i naturen. Foreningerne er med til at vise, hvordan man kan bruge naturen på mange forskellige måder, og samtidig er der en bagtanke om at skabe større bevidsthed om at beskytte den,« siger han.

Mulighed for nye fællesskaber

Naturens Dag fungerer også som en indgang til foreningslivet.

»Mange foreninger bruger dagen til at gøre sig synlige. Når man står der og ser, hvad en kajakklub kan tilbyde, eller hvad dykkerne kan, så kan man måske blive inspireret til at melde sig ind. Så dagen er også en mulighed for at rekruttere og vise nye veje ind i fællesskaberne,« siger Thorbjørn Kristensen.

Et enkelt argument for at komme af sted

For borgere i Middelfart og omegn, der overvejer, om de skal tage ud søndag, har fritidskonsulenten et klart svar.

»Argumentet er, at man skal ud og prøve noget nyt. I stedet for at sidde derhjemme, så er her en mulighed for at få en oplevelse, som man ikke får hver dag. Det er en familieaktivitet, hvor både børn og voksne kan få noget ud af det,« siger han.

En dag i naturens tegn

Naturens Dag den 7. september er med andre ord en hyldest til de mange muligheder, naturen giver, og til de frivillige kræfter, der holder foreningslivet i Middelfart i gang.

»Jeg håber, at folk tager hjem med en følelse af, at de har haft en god dag. Og at både deltagerne og de frivillige, der står for aktiviteterne, føler, at det var det hele værd. Det er det, der driver os,« slutter Thorbjørn Kristensen.

Lundsfryd: Vi skal gøre det bedre – Middelfart mister terræn i DI’s måling

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Lundsfryd: Vi skal gøre det bedre – Middelfart mister terræn i DI’s måling

BUSINESS. Middelfart Kommune har i årets store undersøgelse af erhvervsvenlighed taget et markant dyk. Fra en 32. plads i 2024 er kommunen faldet til en 42. plads i Dansk Industris måling, som bygger på svar fra mere end 7.500 virksomheder landet over. Tilbagegangen vækker ærgrelse hos borgmester Johannes Lundsfryd, der dog også peger på konkrete forklaringer og løsninger.

»Det er jeg umiddelbart ærgerlig over. Jeg synes, vi gør rigtig meget. Men det er klart, at der er også nogle ting, som er helt åbenlyse, vi skal forbedre os på. Det, jeg er mest ærgerlig over, det er sagsbehandlingstiderne på byggesagerne,« siger han.

Et sårbart område

Undersøgelsen viser, at virksomhederne har placeret Middelfart Kommune helt nede som nummer 74, når det gælder kompetent og effektiv byggesagsbehandling. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 37 til 62 dage, en udvikling der bekymrer borgmesteren.

»Vi har haft en møgsag i byggesagsafdelingen. Der har været meget uheldigt i afdelingen, og det har gjort, at vi kom bagefter. Da vi toppede, var der 192 sager i kø. Det har vi arbejdet intenst på at få rettet op på,« fortæller Johannes Lundsfryd.

Han understreger, at kommunen ikke har stået passiv hen.

»Vi har investeret penge, vi har ansat flere folk, vi har hyret eksterne firmaer og udliciteret nogle opgaver. Vi har også lavet eksperimenter med tegnestuer, som vi har tradition for at samarbejde med. Og vi har arbejdet tæt sammen med dem om at få fjernet bunkerne. Nu er vi nede på 28, men det er stadig 28 for mange. Vi skal have den kø helt væk,« siger han.

International arbejdskraft

Et andet område, hvor Middelfart ligger lavt, er tiltrækning af internationale medarbejdere. Her vurderer virksomhederne kommunen til en 60. plads.

»Det er noget, vi ikke har haft så meget fokus på. Vi har haft mere fokus på den danske arbejdskraft og de ledige, vi har,« siger Johannes Lundsfryd og tilføjer, at det er et punkt, han vil tage op i dialog med erhvervslivet.

»Det er helt klart et område, vi skal have mere opmærksomhed på. Vi skal snakke med virksomhederne om, hvad de præcis efterspørger, og hvordan vi kan hjælpe,« siger han.

Udfordringen med de unge

DI’s undersøgelse peger også på en tilbagegang i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Sidste år var tallet 27 procent i Middelfart, i år er det 21.

»Jeg tænker, at det nok varierer meget fra årgang til årgang. Vi har jo for eksempel haft Craft Festival, som vi gennemførte så sent som i sidste uge, hvor alle udskolingselever møder lokale virksomheder og lærlinge. Det er et tiltag, vi har haft i flere år, og sidste år gav det en kæmpe fremgang. I år er der en tilbagegang. Det svinger fra overgang til overgang,« siger borgmesteren.

Han understreger, at kommunen allerede har mange initiativer i gang, men at de skal evalueres og eventuelt justeres.

»Vi kan ikke bestemme, hvilken uddannelse de unge vælger, og det skal vi heller ikke. Men vi kan sørge for at præsentere mulighederne, så de træffer et valg på et solidt grundlag. Det er deres eget valg, men vi kan give dem bedre information og inspiration,« siger Johannes Lundsfryd.

Ambitionen fremadrettet

På spørgsmålet om, hvad ambitionen for Middelfarts placering i DI’s måling er de kommende år, svarer borgmesteren klart.

»Vi skal gøre det bedre. Sidste år rykkede vi ti pladser frem, i år rykkede vi ti pladser tilbage. Det svinger, men vi vil gerne ligge bedre. Og vi ved godt, at sagsbehandlingstiderne er det vigtigste område at få styr på. Det er nummer ét,« siger han.

En kommune under lup

Dansk Industri understreger i deres rapport, at det især er sagsbehandling og uddannelsesområdet, der trækker Middelfarts placering ned.

»I en tid, hvor virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt, at der er fokus på international arbejdskraft. Det samme gælder i forhold til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder i DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun fremhæver også, at virksomhederne oplever længere sagsbehandlingstider og mindre effektivitet i byggesagerne end tidligere.

Et vigtigt signal

Johannes Lundsfryd insisterer på, at kommunen både kan og skal gøre det bedre.

»Det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi lytter til virksomhederne. Vi er allerede i gang med at rette op på byggesagsområdet, og vi vil tage fat på de andre områder også. Jeg er ærgerlig over tilbagegangen, men jeg er ikke bekymret. Vi har værktøjerne til at vende det,« siger borgmesteren.

Med en placering som nummer 42 ligger Middelfart fortsat i midterfeltet blandt de 91 kommuner, der er med i DI’s undersøgelse. Men ambitionen er klar – fremtiden skal byde på en bedre placering og en styrket dialog mellem kommune og erhvervsliv.

Borgerne i Strib inviteres til at forme fremtidens lokalsamfund

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Borgerne i Strib inviteres til at forme fremtidens lokalsamfund

BORGERMØDE. Strib står over for et vigtigt skridt i udviklingen som lokalsamfund. Den nuværende lokale udviklingsplan udløber i 2025, og derfor inviterer Middelfart Kommune sammen med Strib Lokaludvalg borgerne til borgermøde søndag den 28. september.

Formålet er klart. Borgerne skal selv være med til at sætte retningen for deres bys fremtid.

»Det er jo fordi, at deres lokale udviklingsplan udløber her i 2025. Og jeg synes, det kunne være rigtig godt for lokaludvalget og for Middelfart Kommune, at vi prøver at stemple lidt ind hos borgerne, eller tjekke ind hos borgerne, om de ting, som lokaludvalget arbejder for, og de ting, som kommunen arbejder for, når det kommer til Strib, ligesom er de rigtige. Og hvad synes borgerne selv er vigtigt,« siger Vibeke Skøtt, projektkonsulent for Bæredygtige Lokalsamfund hos Middelfart Kommune.

Fra idé til virkelighed

Borgermødet bliver ikke blot en snak om muligheder, men en konkret proces, hvor idéer skal udvikles til projekter.

»Først skal borgerne i Strib tale med hinanden om, hvad de synes, og få det afstemt. Det bruger vi borgermødet til. På baggrund af de ønsker og idéer, der kommer ind, vil vi gerne have borgerne til at være med til at kvalificere det yderligere og undersøge, kan det lade sig gøre, og hvad der skal til, for at tingene kan blive til virkelighed. Når vi ved det, og vi har undersøgt tingene sammen, bliver det skrevet ind i udviklingsplanen og forelagt byrådet,« siger Vibeke Skøtt.

Derfor er borgermødet bygget op som en workshopproces. Borgerne skal først smide idéer på bordet frit fra hoften, derefter prioritere de vigtigste og præsentere dem for hinanden. Til sidst bliver der arbejdet mere detaljeret med, hvordan de vigtigste idéer kan realiseres.

»Vi vil jo ikke bare have en lang ønskeliste. Vi vil rigtig gerne have, at tingene bliver til noget. Derfor er det vigtigt, at borgerne vælger de vigtigste idéer ud. Så ser vi på, hvordan den enkelte idé kan blive til virkelighed, og om der er nogen af borgerne, der vil være med til at arbejde for den. For det skal der helst være,« forklarer hun.

Arbejdsgrupper og opfølgning

En central del af processen er, at borgerne selv tager ansvar.

»Vi nedsætter en arbejdsgruppe for de idéer, som mange interesserer sig for. Det kan for eksempel være et ønske om en legeplads i et bestemt område. Så tager vi efterfølgende en snak med arbejdsgruppen om, hvad de har brug for hjælp til. Nogen går bare i gang og ved hvordan, mens andre har brug for støtte. Hvis det er på kommunalt jord, kan vi hjælpe med at få styr på tilladelserne, og vi kan sætte dem i kontakt med kommunens fundraiser, som kan hjælpe med at finde penge til projektet,« siger Vibeke Skøtt.

Opfølgning er også indbygget i forløbet.

»Folk skriver deres kontaktoplysninger på, og cirka en måned efter borgermødet skriver jeg rundt til arbejdsgrupperne og spørger, hvordan det går. Nogle svarer, at de endnu ikke er gået i gang, men planlægger at mødes, og så tager vi en dialog. Efter et par måneder indkalder lokaludvalget til møde med arbejdsgrupperne, hvor også et par politikere deltager. Her taler vi om, hvor langt de er nået, hvad de har brug for hjælp til, og vi beder dem levere noget på skrift, som vi kan bruge, når vi skal skrive udviklingsplanen. På den måde begynder vi at realisere projekterne allerede, mens planen bliver til,« fortæller hun.

Borgernes by

For Middelfart Kommune handler det ikke om at diktere en bestemt udvikling, men om at understøtte borgernes egne visioner.

»Vi kommer ikke med en dagsorden om, at Strib skal udvikle sig i en bestemt retning. Det er Strib-borgerne selv, der skal bestemme det, og det er det, vi gerne vil invitere ind til. En dialog. Vi bruger udviklingsplanen som et dialogværktøj,« siger Vibeke Skøtt.

Derfor er forventningen til borgermødet først og fremmest, at mange borgere møder op og deltager aktivt i dialogen.

»Det vigtigste er, at vi får en snak, og at vi går sammen om at gøre nogle ting. Vi håber, at borgerne vil byde ind,« siger hun.

Nyt kapitel for Strib

Når processen er færdig, bliver den nye udviklingsplan forelagt byrådet. Men allerede undervejs vil flere idéer forhåbentlig være sat i gang.

Med borgermødet i september bliver det tydeligt, at Strib selv skal være med til at tegne byens fremtid.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi lytter til borgerne. Vi kan ikke realisere alt på én gang, men vi kan starte i fællesskab. Og det skylder vi alle de frivillige kræfter, der år efter år lægger energi i at gøre Strib til et bedre sted at bo,« siger Vibeke Skøtt.

Lodtrækning til Oddset Pokalen gav spændende opgør – Fredericia skal til Thisted

Af
Andreas Andreassen
-
0
Lodtrækning til Oddset Pokalen gav spændende opgør – Fredericia skal til Thisted

SPORT. Der blev torsdag aften trukket lod til 3. runde af Oddset Pokalen, og lodtrækningen bød på flere interessante opgør, hvor både superligahold, traditionsklubber og 1. divisionshold skal i aktion.

For FC Fredericia blev det til en udekamp mod Thisted FC. Pokalturneringen har ofte vist sig uforudsigelig, og selv om Fredericia spiller i landets bedste række, venter der en vanskelig opgave mod nordjyderne, der kan drille enhver på hjemmebane.

Også andre lokalopgør ser dagens lys i 3. runde. Kolding IF får besøg af superligamandskabet FC Nordsjælland, mens Kolding Boldklub skal op imod Silkeborg IF. Begge kampe giver sydjyderne mulighed for at måle sig med stærk modstand fra øverste hylde.

De største klubber i landet er naturligvis også med i bowlen. Lyngby Boldklub får besøg af F.C. København, Brøndby IF drager til Gladsaxe for at møde AB/B.93, og FC Midtjylland skal en tur til Aalborg for at møde AaB.

Andre spændende opgør tæller blandt andet Hvidovre IF mod Sønderjyske Fodbold, Sundby BK mod OB og Hillerød Fodbold mod AGF.

På Fyn skal BK Oksbøl op imod Viborg FF, mens IF Lyseng får besøg af FC Roskilde.

Derudover er der plads til traditionsrige klubber som Brønshøj BK, der tager imod VSK Aarhus, og Aarhus Fremad, der hjemme møder Hobro IK.

FHK skal en tur til Aarhus

Af
Andreas Andreassen
-
0
FHK skal en tur til Aarhus

SPORT. Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i herrernes pokalturnering blev foretaget torsdag aften efter ligakampen mellem GOG og TTH Holstebro. Det var GOG’s norske spiller Lasse Balstad, der stod for at trække kampene i TV 2’s studie, og her stod det hurtigt klart, at de to tilbageværende 1. divisionsklubber står foran nogle af deres største udfordringer i sæsonen.

KIF Kolding skal nemlig op imod de forsvarende mestre fra Aalborg, mens Aarhus Håndbold hjemme får besøg af Fredericia, der i sidste sæson sikrede sig bronzemedaljerne.

For begge traditionsrige 1. divisionsklubber bliver det en chance for at måle sig direkte mod toppen af dansk håndbold.

Den samlede lodtrækning til ottendedelsfinalerne ser således ud:

KIF Kolding – Aalborg

Sønderjyske – TTH Holstebro

TMS Ringsted – Skjern

Nordsjælland – Mors-Thy

Ribe-Esbjerg – Bjerringbro-Silkeborg

Grindsted – Skanderborg AGF

HØJ – GOG

Aarhus Håndbold – Fredericia

Pokalturneringen kulminerer traditionen tro med Final4-stævnet, der i år afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning den 14. og 15. februar.

1...204205206...1.796Side 205 af 1.796
Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere...

Andreas Andreassen - 0
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...
Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

Ny organisering samler psykiatri og somatik i Region Syddanmark

Ny organisering samler psykiatri og somatik i Region Syddanmark

Aflyst: Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia

Aflyst: Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia

EU laver momsregler, Danmark får bøvlet – de ældre regningen

EU laver momsregler, Danmark får bøvlet – de ældre regningen

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER