POLITIK. Klimafolkemødet 2025 blev afholdt i Middelfart fra 29. til 31. august og samlede deltagere fra hele landet til debatter, workshops, oplæg og koncerter. I tre dage blev der sat fokus på klimaudfordringer og løsninger, blandt andet gennem debatter om Grøn Trepart, busforbindelser i yderområderne og EU’s rolle i forhold til rent drikkevand.
Borgmester Johannes Lundsfryd (S) deltog i flere af arrangementerne. »Klimafolkemødet er et stort fællesskab, der kun blomstrer, når vi samarbejder. Igen i år har jeg haft fornøjelsen af at være med som deltager ved flere arrangementer. Det har været inspirerende og efterlader mig med en følelse af håb,« sagde han.
Chef for Klimafolkemødet, Christa Boisen, fremhævede især de unges deltagelse. »Jeg lægger i særdeleshed mærke til de mange tusinde unge mennesker, der mødes lige her på kanten af Lillebælt og bliver klogere, deler viden og tager aktivt og ansvarligt del i klimasamtalen,« sagde hun.
Arrangørerne har ikke et præcist deltagerantal for årets møde, da der var fejl på tælleudstyret. Målinger fra Middelfarts gågade viser otte procent flere besøgende i perioden sammenlignet med sidste år, og arrangørernes vurdering er, at deltagerantallet har været på niveau med eller lidt højere end i 2024.
Klimafolkemødet vender tilbage næste år og finder sted fra 27. til 29. august 2026.
Byrådsmødet i Fredericia 1. september blev en uskøn demonstration af manglende politisk lydhørhed, arrogance og fremstilling af det, der ligner en ny rød/grøn alliance mellem Konservative, SF og Socialdemokratiet. Partierne præsenterede et nyt fælles dagsordenspunkt minutter før starten på byrådsmødet og i øvrigt nikkede de tre partier i takt til alle fortrædelighederne.
Dramaet stod omkring behandlingen af en ny 1584 siders kommuneplan. En unfair plan der bestemmer, at der skal kunne anlægges en tredje Lillebæltsbro i Snoghøj, uden der er sagt ET ORD om, hvor de mange nye vognbaner og to togspor skal pløje sig gennem Snoghøj og Erritsø. Det siger Borgernes Liste siger nej til.
Planen udpeger også et stort område umiddelbart syd for landsbyen Egeskov og Bøgeskov, hvor der skal kunne etableres et gigantisk Biogasanlæg. Det betyder at naboer, besøgende til udstillinger i vores MesseC, Madsby legeland, Superliga fodbold, håndbold og mulige tilflyttere, skal mødes af ”EN KVALMENDE LUGT AF FORRÅDNELSE” (CitatatDR.TV 12/09/24, Mikkel Frandsen) og dernæst synet af Crossbridge når de ankommer til fæstningsbyen. Det er uhørt. Borgernes Liste har forsøgt at ændre en unfair og direkte skadelig plan. Borgernes liste argumenterede under behandlingen i Byrådet d. 25. Juni2025 imod planerne og jeg udbad mig en forklaring. Der blev ikke lyttet og derfor stemte vi imod.
Det var en blanding af komisk og tragisk, at formanden for Klima- og Miljøudvalget Tommy Rachlitz Nielsen (de konservative) på byrådsmødet 1. september udtalte, at han var stolt over at udpege store områder til vindmøller og solceller, stik imod ønskerne fra de mange fremmødte borgere fra den skønne landsby Herslev. Hvordan kan man være borgmesterkandidat og så være stolt over andre menneskers ulykke.
INGEN har bedt Fredericia om at lægge skøn natur og dyrebar landbrugsjord til jernmarker med solceller. Vi taler om et areal der svarer til 700 fodboldbaner. Jeg spurgte flere gange om hvorfor, men jeg fik ikke noget svar.
Det er nærliggende at tænke, at der må stikke noget under. Mon den nye grøn røde alliance ved noget som vi andre ikke ved? Er det derfor de tre partiers repræsentanter sad tavse og kiggede ned i bordet under den lange forhandling. Er der mon lavet en aftale om, at strømmen fra jernmuren rundt om Herslev skal forsyne et nyt stort strømslugende datacenter, en brintfabrik og en omlægning af Skærbækværket fra biomasse til el. Stikker der noget under?
HERSLEV. I landsbyen Herslev vokser modstanden mod de planer, der udlægger området til mulighedszoner for store solcelleanlæg. Mange borgere oplever, at processen har været uigennemsigtig, og at deres lokalsamfund risikerer at betale en urimelig høj pris for den grønne omstilling.
En af de centrale bekymringer er omfanget. Flere borgere mener, at det politisk bliver talt ned, når man taler om 170 hektar solpaneler, fordi hele anlægget med installationer og infrastruktur vil beslaglægge et markant større areal. Lokale sammenligner med eksisterende parker andre steder i landet og frygter, at Herslev står over for et af de største anlæg i Nordeuropa.
For borgerne handler sagen ikke kun om tal og arealer, men også om hverdagsliv og ejendomsværdier. Flere peger på, at det bliver svært at tiltrække nye familier, hvis markerne omkring byen dækkes af solpaneler, og at mange nu går med en utryghed over ikke at kunne sælge deres boliger.
Der er også en stærk følelse af uretfærdighed. Mange fremhæver, at Herslev allerede har taget sin del af politiske beslutninger, der har ramt hårdt, og at de som lokalsamfund i forvejen klarer meget frivilligt arbejde for at aflaste kommunen. Nogle føler, at Fredericia Byråd ikke kender landsbyen godt nok og ikke værdsætter det lokale engagement.
Mistilliden til processen forstærkes af oplevelsen af, at høringer og borgerinddragelse ikke har haft reel indflydelse. Flere høringssvar er ifølge borgerne blevet fejet til side uden ændringer, hvilket har skabt en følelse af, at beslutningen var truffet på forhånd.
Uroen er tydelig i lokalsamfundet. Mange borgere fortæller, at emnet fylder i samtalerne i byen, og at flere direkte går med ondt i maven over situationen. Der er frygt for, at Herslev mister sit særpræg, sit sammenhold og sin tiltrækningskraft som et lille, velfungerende samfund.
Debatten er også blevet politisk. Partier i blå blok har meldt ud, at de vil aflyse mulighedszonerne, hvis de får flertal efter valget, og det giver borgerne en følelse af, at deres fremtid nu er bundet op på den kommunale magtbalance.
Herslev står derfor som et symbol på den konflikt, der udspiller sig mange steder i landet, hvor lokale lokalsamfund stiller spørgsmål ved, om den grønne omstilling sker på en fair måde. For borgerne i Herslev handler det om at blive hørt, om at få respekt for deres bekymringer – og om at bevare retten til at bo i et lokalsamfund, hvor natur, fællesskab og tryghed stadig er i centrum.
FRITID. Der er lørdag formiddag i Taulov, og luften er ladet med en dejlig stemning. På Tavlhøj er der både åbent hus og vandretur, og det viser sig hurtigt, at regnestykket med de 10-20 deltagere, som nogen havde forestillet sig, ikke holder stik. Over 100 vandrere er mødt frem, og med yderligere 30 hjælpere er området fyldt af aktivitet. Herfra sendes folk afsted mod Skærbæk, Kongsted og Taulov på alt fra fem til 27 kilometer lange ruter, der snor sig ud i landskabet.
»De havde nok regnet med, at vi bare var en lille hyggeklub, men det er vi jo ikke. Vi er over hundrede ude at gå, og så har vi 29 hjælpere med til at få det hele til at fungere. Der er køkkenhold, rutesættere og folk, der kører mad ud til depoterne. Det er ikke bare lige at arrangere sådan en tur,« fortæller Tina Ebbesen, der er aktiv i Fredericia Fodslaw.
Foreningen, som sidste år markerede sit 50-års jubilæum, har vokset sig stor på frivillighed og en stærk tradition for fællesskab. Når deltagerne vandrer ud i flokke på tværs af generationer, er det mere end blot motion. Det er samvær, natur og et socialt rum, hvor man kan gå side om side, tale om livet eller blot nyde stilheden sammen.
»Selvfølgelig får man motion, men det er lige så meget det sociale. Mange går to og to, andre i små grupper på fire eller fem, og så er der nogen, der går stærkt alene. Men uanset tempo er der plads til alle,« siger hun og peger på, at netop mangfoldigheden er foreningens styrke.
»Vi har ruter fra fem kilometer, og det betyder, at også børn kan være med. Nogen tager hunden med. Alle kan være med.«
Ruterne planlægges i detaljer. Først prøvegår frivillige stierne flere gange, derefter tegnes de ind på kort og til sidst afmærkes de med bånd og pile.
»Vi har 15 til 18 rutefolk ude en dag som denne. De sætter ruter op i etaper, og bagefter skal de nedtage det hele igen. Så de får gået mange kilometer,« siger Tina Ebbesen.
På deltagerlisten står folk fra hele landet. Der er grupper fra Aarhus, andre fra Varde og Ribe, og også fra Odense og Nyborg er der mødt vandrere op. Nogle gange kommer folk helt fra Mors.
»Det er en god blanding. Vi har selvfølgelig også lokale fra Fredericia, men det er ikke kun en lokal begivenhed. Det tiltrækker folk fra hele landet,« fortæller hun.
Det, Tina Ebbesen håber, deltagerne tager med sig hjem, er oplevelsen af en by med natur, der overrasker.
»Jeg håber, de tænker, at det er en smuk by, og at de får lyst til at komme tilbage. Fredericia har ekstremt meget flot natur. Vi laver også vandringer i selve byen, ude ved Hvidbjerg og mange andre steder. Så jeg håber virkelig, at folk husker Fredericia for vores natur, og at de måske fortæller naboen, at her er dejligt at gå.«
Fredericia Fodslaw ser derudover sig selv som en forening med et socialt ansvar. Ensomhed er et tilbagevendende tema, og fællesskabet skal række ud til dem, der ellers ville blive hjemme.
»Vi prøver at få alle med. Om onsdagen har vi tre hold i Fredericia, og det ene er til rollatorbrugere, kørestole og folk, der ikke kan gå langt. Så går vi måske kun en kilometer, men med mange pauser. Bare det at komme ud af stuen og mærke, at man er en del af noget, betyder meget. Det handler ikke kun om at gå langt, men om at være sammen,« siger hun.
For Tina Ebbesen er det ikke teori, men livserfaring. Hun ved af egen erfaring, hvordan det er, når kroppen ikke følger med, og timerne derhjemme bliver lange.
»For mig betyder det rigtig meget at komme ud. Jeg sidder meget alene, men når jeg kommer her, siger folk hej, og det føles godt at blive set. Det sociale betyder enormt meget. Jeg glæder mig til hver onsdag. Det giver mig luft og glæde, selvom jeg ikke kan gå så langt,« siger hun.
Hun understreger, at foreningen arbejder på at vise, at vandring ikke kun er for pensionister.
»Der er mange ældre, som går 10-20 kilometer. Men jeg håber, folk ser, at man også kan være med, selvom man har et handicap. På onsdagsturene kan alle deltage. Man skal ikke føle sig forkert, hvis man går med rollator eller sidder i kørestol. Det er vigtigt at få frem.«
Fodslaw rummer både de lange ture, som kræver kræfter, og de korte skridt, hvor tempoet er tilpasset den enkelte. Det er en dobbelthed, der gør, at børn, unge, ældre og gangbesværede kan mødes i samme forening.
»Vi har gået ture sammen med skolerne i Fredericia, og børnene synes, det er hyggeligt, selvom vi er meget ældre end dem. Vi har også børnebørn og oldebørn med. Alle elsker at komme ud, når de først er afsted. Selv regnvejr har sin charme. Jeg synes, det er hyggeligt, og det dufter dejligt,« siger hun.
På Tavlhøj denne lørdag smelter det hele sammen. Åbent hus i huset og hundredvis af vandrere på stierne. Der er madpakker, depoter, ruter, frivillige og smil.
UDDANNELSE. Hun står dér med et smil, der rummer både lettelse og stolthed. 55 år gammel og med en rejse bag sig, som hun selv beskriver som både svær og vidunderlig. Pia Gellert Nielsen har skiftet rengøringsvogn og gulvspand ud med faglighed, omsorg og et job, hvor hun hver dag gør en forskel. Hun er nu uddannet social- og sundhedshjælper fra SOSU FVH, og hun gør det med en stolthed, som næsten ikke kan skjules.
»Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det, men det har været så spændende at lære og udvikle sig,« siger hun, og man fornemmer, at det ikke bare er en uddannelse, der er afsluttet. Det er et nyt kapitel i et liv, hvor modet til at kaste sig ud i noget ukendt har åbnet døre, hun før ikke anede eksisterede.
Hun brugte næsten 16 år på Kolding Realskole og en kort periode på IBA, inden hun en dag mærkede, at tiden var inde. Hun kunne mærke, at der lå noget andet foran hende.
»Jeg fandt faktisk ud af, at man godt kan lære noget nyt, selv når man har været i den samme hverdag i mange år. Og så tænkte jeg, hvad skal det så være? Jeg valgte det her, og jeg sprang ud i det med 190 kilometer i timen,« siger hun og smiler.
Springet blev taget via Klar-til-SOSU i Kolding, et forløb hvor man får lov at prøve kræfter med faget, inden man binder sig. Pia havde ingen erfaring fra plejeområdet, men hun havde nysgerrigheden. Tre uger i praktik gav hende den første smag på det, der skulle blive hendes nye liv.
»Jeg havde Lisbeth som underviser i starten, og hun var helt fantastisk. Hun gav os følelsen af, at vi godt kunne. Det betyder alt, når man står og er i tvivl,« fortæller Pia.
Hun taler varmt om underviserne, der aldrig slap hende. »Vi har haft de bedste undervisere. Jeg tror ikke, der findes nogen bedre. Selv når man ikke helt forstod stoffet, så blev de ved. De gav aldrig op. Det har været en kæmpe støtte.«
Det var ikke kun fagene, der ændrede hende. Hun havde svært ved naturfag i begyndelsen, men i dag taler hun levende om vitaminer, tensider og pH-værdier.
»Jeg kunne ikke ret meget af det, da jeg startede, men nu sidder det i baghovedet. Jeg har taget viden med mig ind i min hverdag. Det handler jo ikke kun om at vide, hvordan ting fungerer. Det handler om at bruge det sammen med mennesker. Kommunikation, medmenneskelighed og omsorg er lige så vigtigt,« bemærker hun.
Forandringen er mærkbar, også for hende selv. Hun sætter ordene på enkelt.
»Jeg er blevet klogere. Jeg har lært ufattelig meget. Det er svært at beskrive, men det har været super, super godt.«
Imens er det ikke kun fagligheden, der har ændret hende. Også mødet med hverdagen ude i praktikken satte spor. Det var her, teorien fik ansigt og krop, og det var her, hun mærkede, at hendes valg var det rigtige. Praktikken gjorde hende ikke bare klogere men også oprigtigt glad.
»Jeg havde en fantastisk chef og de bedste kollegaer. Vi blev taget imod som en del af holdet, selv om vi var elever. Det var som at blive lagt i et blødt æg. Jeg var virkelig glad for at være der, og de har allerede tilbudt mig job,« fortæller hun.
Alligevel er dagen i dag fyldt med blandede følelser. Der er glæden over det beståede, men også vemodet over at lukke døren til en tid, som har betydet så meget. Hun ryddede ud i en stor stak papirer aftenen før og fandt minder, der fik hende til at standse op.
»Det var mærkeligt at sige farvel, men jeg tog et lille minde med mig. Nu glæder jeg mig til at bruge alt det, jeg har lært.«
Og midt i det hele er det håbet for fremtiden, der lyser stærkest. Hun drømmer om at kunne inspirere andre, der står og tvivler på egne evner.
»Jeg håber, min historie kan vise, at det aldrig er for sent. Man kan starte forfra, selv midt i livet. Er du nysgerrig, så kan du komme langt. Og vi har haft nogle fantastiske undervisere, der har vist vejen.«
Nu venter arbejdslivet, hvor hun skal stå på egne ben. Og selv om dagen er fyldt med store følelser, er der ingen tvivl om, at Pia Gellert Nielsen har fundet sit rette sted.
»Det har været så spændende at lære og udvikle sig. Jeg håber, at andre tør springe ud i det. Det er en fantastisk vej,« siger hun og lader blikket glide fremad mod det liv, der nu ligger åbent.
POLITIK. Middelfart Byråd har nu endeligt vedtaget den nye indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Med planen tager kommunen et stort skridt for at sikre, at kommende generationer får adgang til rent drikkevand med minimal behandling.
Baggrunden er, at både klimaudfordringer og pesticidrester presser grundvandet. Selvom alt drikkevand, der sendes ud til forbrugerne i dag, overholder de gældende krav, understreger kommunen, at handling er nødvendig nu, hvis vandkvaliteten også i fremtiden skal være sikret.
Planen indeholder 34 konkrete tiltag. Det mest markante er et forbud mod brug, opbevaring og håndtering af pesticider i de mest sårbare områder, hvor grundvandet dannes. Disse prioriterede områder dækker cirka 1.200 hektar, heraf omkring 800 hektar landbrugsjord.
»Vi står med et fælles ansvar. Hvis vi ikke passer på vores grundvand nu, risikerer vi, at fremtidens drikkevand bliver både dyrere og sværere at sikre. Med indsatsplanen handler vi i tide for vores børn, børnebørn og alle kommende generationer,« siger Jes Rønn Hansen, formand for Klima, Natur og Genbrugsudvalget.
En vigtig del af planen er et nyt grundvandssamarbejde mellem kommunens vandværker. Der etableres en fælles vandfond, så alle borgere bidrager solidarisk via en mindre stigning i vandtaksten. For en gennemsnitlig husstand vil det betyde en ekstra udgift på omkring 200-250 kroner om året.
»Med grundvandssamarbejdet skaber vi en solidarisk løsning, hvor vi deler både ansvar og udgifter. Det er en investering i vores fremtid og et vigtigt skridt, hvis vi vil undgå langt dyrere løsninger senere,« siger Jes Rønn Hansen.
Indsatsplanen er tænkt ind i kommunens øvrige grønne arbejde. Den hænger tæt sammen med Klimaplan 2.0 og de nationale aftaler i Grøn Trepart. Målet er at skabe løsninger, hvor grundvandsbeskyttelse går hånd i hånd med andre indsatser som skovrejsning, naturgenopretning og vedvarende energianlæg.
Dermed vil planen ikke kun beskytte drikkevandet men også styrke biodiversitet, klima og lokal udvikling.
Forslaget til indsatsplanen har været i offentlig høring fra februar til maj i år. Kommunen har modtaget 32 høringssvar fra borgere, vandværker og organisationer, og flere af inputtene har ført til ændringer, der har gjort planen mere robust og fremtidssikret.
GASTRONOMI. Når Food Festival i Fredericia folder sig ud den 5. til 7. september, bliver det med et særligt indslag på scenen. Fredag klokken 17 indtager det ukrainske dansehold Kalyna Rådhuspladsen med farverig kultur og energiske trin. Målet er at præsentere Ukraine gennem dans og formidle de traditioner, som danserne er stolte af.
For arrangørerne er det et vigtigt signal, at festivalen byder på mere end madboder og foodtrucks. »Vi har prøvet at ramme bredt på rigtig mange parametre. Det er ikke sådan, at vi specifikt har søgt efter et ukrainsk dansehold, men vi har været ude i de foreninger og grupper, der findes i Fredericia, og spurgt, om de havde kontakter til dansetrupper. Så dukkede den her mulighed op, og det er meget spændende,« siger Brian Løkkegaard.
Han fremhæver, at festivalen bevidst går efter at give gæsterne mere end bare en smagsoplevelse. »Vi ønsker at lave en festival, hvor der er noget ekstra. En foodtruck kan være rigtig kulinarisk og lækker, men der må gerne være noget mere. Vi har talks, vi har dans fra LB Dans, og nu også Kalyna. Derudover er der hele Fra jord til bord-sektionen, hvor man kan røre ved og se på afgrøder. Det giver en bredde i oplevelsen,« forklarer han.
For publikum kan det internationale islæt blive en særlig oplevelse. »Det handler både om at henvende sig til dem, der måske kender til det i forvejen, men også om at give folk noget, de ikke havde forventet. Jeg tror ikke, der er ret mange, der til daglig ser et ukrainsk dansehold optræde. Når man kommer ned for at spise, tage en fadøl eller bare nyde stemningen, og pludselig bliver bumpet af noget uventet, så får man en oplevelse, man husker. Det håber vi at skabe flere gange i løbet af festivalen,« siger Brian Løkkegaard.
Han understreger, at det ikke handler om at undervise i specifikke danseformer. »Vi er ikke ude på at udbrede kendskabet til ukrainsk dans eller mavedans eller hvad vi ellers har på programmet. Vi arbejder for at skabe oplevelser og en god atmosfære. Det skal være noget, der gør, at man tænker fredag aften i Fredericia sker der noget, og det er værd at komme ud,« siger han.
Hvis nogen spørger, hvorfor de skal komme og opleve Kalyna, er svaret klart. »Der er ikke nogen god grund til at blive væk. Kun hvis man er forhindret, fordi man er langt væk og ikke kan nå det. Ellers synes jeg, der er masser af grunde til at tage ind til byen. Det gælder både det ukrainske dansehold og alt det andet, vi har på programmet. Der bliver mange oplevelser, der er værd at tage med,« siger han.
Food Festival i Fredericia handler derfor ikke kun om mad, men også om kultur, fællesskab og overraskelser. Når Kalyna indtager scenen på Rådhuspladsen, bliver det med ønsket om at forbinde mennesker gennem dans – og give festivalens gæster en oplevelse, de ikke havde set komme.
BUSINESS. For Andreas Juel Andersen var det egentlig ikke meningen, at det skulle være gulve, der blev hans levevej. Som ung på EUC Lillebælt troede han, at fremtiden lå på et værksted blandt biler. Men et praktikforløb ændrede kursen og blev startskuddet til en rejse, der i dag har ført til etableringen af AJA Gulve.
»Jeg troede jo, at jeg skulle være bilmekaniker, men jeg blev til tømrer. På EUC Lillebælt fik vi lov til at prøve forskellige ting, og der var nogle virksomheder, som kom ud og viste faget frem. Jeg blev spurgt, om jeg ville prøve en uge hos dem, og så blev jeg jo bidt af det. Jeg blev hos dem hele min læretid, og bagefter gik turen videre til Garant,« fortæller han.
Hos Garant lærte han værdien af fællesskab og kultur. »Jeg har lært, at man kan meget, hvis man har det godt sammen. De var gode til at skabe sammenhold og lave arrangementer for medarbejderne. Det betød meget at opleve, hvordan man kan bygge en kultur op,« siger han.
Efter flere år som ansat tog han beslutningen om at starte selv. »Jeg havde lært meget undervejs, og jeg kunne mærke, at det var tid til at tage springet. Jeg ville prøve at skabe mit eget,« fortæller Andreas Juel Andersen.
Ambitionen er klar. AJA Gulve skal være et navn, kunderne kan forbinde med kvalitet og pålidelighed. »Det betyder alt for mig at levere et flot stykke håndværk hver dag. Når kunden er tilfreds, så taler de godt om os til familie og venner, og det er den bedste markedsføring, man kan få. Derfor er kvalitet altid målet,« siger han.
Men vejen som selvstændig er ikke uden udfordringer. »Den største udfordring har været, at andre håndværkere ikke altid er færdige til tiden. Det giver problemer, for så kan vi ikke komme i gang som planlagt. Men jeg prøver altid at være til at regne med. Jeg vil gerne være ham, der tager telefonen, også om aftenen, og som kommer til tiden,« siger han.
Netop ryet som håndværker vil han gerne gøre op med. »Jeg synes, håndværkere har fået et dårligt ry. Folk tror, at vi prøver at tage røven på dem. Sådan er jeg ikke. Jeg vil gerne vise, at man kan stole på mig. Det handler om at levere og være der, når man siger det,« siger han.
AJA Gulve er stadig en ung virksomhed, men Andreas Juel Andersen ser store muligheder. Han vil udvide sortimentet med boligtilbehør produceret i Danmark og Tyskland og drømmer om at sætte et tydeligt aftryk i branchen. Samtidig vil han gerne være en rollemodel for andre unge, der overvejer at springe ud som selvstændige.
»Folk må gerne se mig som et symbol på, at unge også kan starte op. Hvis der er nogen, der vil spørge mig til råds, så er de velkomne. Jeg har selv haft brug for at spørge andre til råds, og så synes jeg, at det er fair at give videre af det, jeg har lært. Det handler om at hjælpe hinanden,« siger han.
For Andreas Juel Andersen er iværksætterdrømmen allerede i fuld gang. Fundamentet er lagt med fokus på kvalitet, tillid og viljen til at gøre op med fordomme. Og hvis alt går som planlagt, bliver AJA Gulve ikke bare en lokal spiller, men en virksomhed med ambitioner, der rækker langt videre.
POLITIK. Borgerne i Herslev frygter, at landsbyens idylliske natur skal ofres for store solcelleanlæg. Fredericia Byråd har allerede vedtaget en kommuneplan, der udlægger mulighedszoner til vedvarende energi omkring byen, men modstanden er stærk.
»Herslev har været udsat for rigtig meget igennem årene, og det er også derfor, at sådan noget som VE-anlæg herude vil være skidt,« sagde Kenny Bruun Olsen, byrådsmedlem for Venstre, under et besøg i byen.
For borgerne handler sagen også om følelsen af at stå alene. »Vi er ret alene herude, og vi havde forventet, at der var lidt mere opbakning hele vejen rundt i vores kommune til vores lille by,« siger Ole Møller, borger i Herslev.
Kenny Bruun Olsen understreger, at området ikke bør belastes yderligere. »Det er langt fra i orden, at der skal være mulighedsområder herude. Det kommer til at skæmme området, det her dejlige naturområde. Når jeg kommer herud på sådan en dejlig dag og kigger rundt i landskabet, så er det bestemt en perle. Noget af det fineste og flotteste i naturen.«
Han mener samtidig, at byrådets beslutning kan ændres, hvis styrkeforholdet ændrer sig. »Hvis vi får et borgerligt flertal efter kommunalvalget, så laver vi et tillæg til kommuneplanen, der aflyser mulighedszonerne herude,« sagde han og bekræftede, at de blå partier vil forhindre projekterne. »Ja, bestemt.«
Planen om mulighedszoner blev i sin tid begrundet med nationale krav om mere vedvarende energi. »Det var nærmest et lovkrav, at man skulle gøre det her. Derfor sagde vi, at så må vi finde nogle steder. Kommunen blev screenet, og det er herude, vi har allermest plads,« forklarede Kenny Bruun Olsen.
Han pegede samtidig på, at Fredericia allerede har en grøn profil. »Vi har gratis busser. Vi har fjernvarme baseret på overskudsvarme fra virksomhederne. Og vi har lokalplaner, der understøtter grøn omstilling. Vi behøver ikke kun at satse på VE-anlæg.«
For Herslevs borgere handler sagen også om demokrati. Mange oplever, at de ikke blev inddraget i processen. »Man bliver bekymret for, om man mister sine rettigheder som borger, når projekter presses igennem med henvisning til nødvendighedens politik,« lød det fra en beboer.
Kenny Bruun Olsen erkender, at processen kan forbedres. »Det kunne godt være, at vi skulle kigge på tingene. Måske burde spørgetiden ligge før punkterne på dagsordenen, så borgerne kan give deres mening til kende, inden der træffes beslutning. Jeg kan godt forstå, at borgerne føler sig ikke hørt og frustreret. Det gør ondt indeni, for jeg synes altid, det er her, det er gået galt.«
Herslev står dermed som symbol på den voksende modstand mod store energiprojekter i lokalsamfundene. Borgerne frygter at miste deres landsbys særpræg, mens Venstre og resten af den blå blok lover at tage kampen ind i byrådssalen.
POLITIK. Borgerne i Kolding Kommune skal snart sortere mere affald. Fra november bliver det et krav, at villaejere sorterer ti forskellige typer direkte i nye beholdere, der rulles ud i løbet af september og oktober.
Det nye affaldsregulativ blev drøftet på mødet i Plan og Teknik tirsdag den 2. september, hvor et høringssvar fra en borger havde rejst spørgsmålet om, hvorfor man ikke bare kan nøjes med én spand og lade teknologien klare sorteringen.
Formanden for udvalget, Jakob Ville, forstår godt, at spørgsmålet stilles. »Jeg forstår godt, at borgeren har stillet os det spørgsmål. Det kan virke omstændigt med den ekstra sortering, vi nu skal i gang med. Man kan godt fristes til at spørge, om der ikke findes robotter, der kan klare arbejdet for os,« siger han.
Han understreger dog, at teknologien endnu ikke kan matche menneskers sortering. »I dag findes der simpelthen ikke anlæg, der kan sortere så godt, at mest muligt ryger til genanvendelse. Hvis vi blander det hele i en enkelt spand, vil pap, papir og hullet tøj tage skade af at blive blandet med fugt og bakterier fra for eksempel kattegrus og bleer. Glasskår slider på maskinerne, der skal eftersortere affaldet, imens farligt affald og elektronik kan skabe brandfare og forurening, hvis det ikke holdes helt adskilt fra de andre typer affald. Derfor er det helt afgørende, at borgerne sorterer hjemme,« forklarer Jakob Ville.
Han peger også på, at kommunen er bundet af lovgivningen. »Vi er forpligtet til at følge den lovgivning, Folketinget har vedtaget, hvor affald skal indsamles hver for sig, så mest muligt kan genanvendes. På længere sigt kan teknologien måske hjælpe mere, og så er vi klar til at se på nye muligheder, men lige nu er det her den rigtige vej,« siger han.
Kolding Kommune arbejder som resten af Danmark på at nå EU’s mål om 60 procent genanvendelse af husholdningsaffald i 2030 og 65 procent i 2035. I 2024 lå genanvendelsesprocenten i Kolding på 55,8.
»Målet er, at vores udrulning af de ekstra beholdere skal gøre det nemt at gøre det rigtige. Når vi henter ti typer affald hjemme hos borgerne, øger vi genanvendelsen, og det gør en stor forskel, når vi skal tættere på de mål, som hele Danmark er forpligtet til,« siger Jakob Ville.
Hvis regulativet godkendes på byrådsmødet den 23. september, vil de nye regler gælde fra 1. oktober, så de er på plads, når indsamlingen starter hos både borgere og virksomheder.
Fakta: Den nye affaldsløsning i Kolding Kommune
Som standard skal villaer sortere ti typer affald:
Beholder til madaffald og restaffald
Beholder til plastik og mad- og drikkekartoner
Beholder til pap/papir og glas/metal
Røde poser til tekstilaffald
Grå kasse til farligt affald
Udrulning:
Nye beholdere leveres til villaer i september-oktober 2025.
Første tømning er i november 2025.
Etageboliger, kolonihaver og sommerhuse får beholdere i foråret 2026 med første tømning i april 2026.
Status på genanvendelse:
EU’s mål for husholdningsaffald er 55 procent i 2025, 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035.
I 2024 lå Kolding på 55,8 procent for de syv mest almindelige typer affald.
Totalt set sendte Kolding 72 procent af 73.138 ton affald til genanvendelse i 2024, mod 67 procent i 2019.
Fyns Politis døgnrapport op til juleaftensdag rummer flere sager om forsøg på indbrud, tyveri og hærværk rundt om i politikredsen.
I Middelfart blev der mandag...
