Får Fredericia Kommune value for money med millionstøtte til teatret?

0
Foto: AVISEN

I februar 2021 genopstod Fredericia Musicalteater. Siden har Fredericia Kommune støttet teatret årligt med i alt 15,485 millioner kroner. Har man fået value for money? Det spørgsmål har AVISEN stillet partierne i byrådet på baggrund af henvendelser fra erhvervslivet og menige borgere. Svaret er ikke entydigt, men én ting, der går igen er, at det kunsteriske niveau høster ros.

Tidligere summede Fredericia bymidte før forstillingerne på Fredericia Teater. Restauranterne meldte udsolgt, og man skulle booke bord flere uger før premieren på en forstilling, hvis man skulle være sikker på at få et bord. Det er ikke tilfældet mere. Restauranter oplyser til AVISEN, at der slet ikke er samme tryk på nu som førhen. Modsat kan de mærke, når eksempelvis Tøjhuset har en stor kunstner på programmet.

Fredericia Musicalteater har siden genopståelsen lagt navn til Shu-bi-dua (købt opsætning udefra), De tre små grise, Jul på teatret 2021, Murder Ballad, Come from away og Jul på teatret 2022. Af offentliggjorte forestillinger for resten af 2023 er De tre små grise, INGVAR og Charles’ Tante, og en af forestillingerne, der skal spille i 2024 er også offentliggjort i form af Avenue Q. 

Siden Fredericia Musicalteater kom tilbage, så er der sket forskellige ting ud i verden. Covid-19 var ikke et overstået kapitel, og nu er der opstået en inflationskrise, som påvirker billetsalget til kommende forestillinger, mener teatret. I 2022, hvor der kun var Covid-19 restriktioner i januar, spillede tre forestillinger i form af Murder Ballad, den helt store forestilling i efteråret, Come from away og så julehyggen i form af Jul på teatret. Derfor spørger læserne: Har Fredericia Kommune fået value for money?

David Gulløv (S). Foto: AVISEN

– Langt henad vejen er det gået godt. Det er svært, når der sidder en masse virksomheder og interessenter, der er bekymret omkring historikken. Det har gjort opstarten vanskelig. Når man så ser på det, så synes jeg faktisk, det er gået som det skulle. Der er en sund økonomisk drift og der er budgetteret konservativt. Det gør man også i kraft af den aktuelle krise. Generelt går det dårligt i hele verden økonomisk. Disse omstændigheder betyder, at det har været svært, men når man ser på det oppe fra, men det er godt, at vi har en sund økonomi. De tre små grise var fed, og det gør selv de mindste kan komme i teatret. Jeg synes, at kvaliteten på alle musicals, der har været spillet, har været virkelig høj, siger David Gulløv (S), der sidder som politisk valgt i Fredericia Musicalteaters bestyrelse og er næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget.

Førhen, da de store forestillinger spillede, gav det en effekt til Fredericias restaurationsliv, der oplevede fulde huse i de perioder, hvor der var forestillinger. Det er ikke tilfældet mere.

– Jeg vil gerne have, at der kommer en masse mennesker i byen, og det gør der, men der er en forsigtighed. Førhen dækkede man et kæmpe opland. Jeg hilste på folk mange steder fra, når jeg besøgte Fredericia Teater. Nu er der krise, og dem der kommer lidt længere væk fra, trækker lidt på det. De vil mærke og høre om kvaliteten, samtidig konkurrerer vi med musicals, der bruger store titler. Der har eksempelvis været Pretty Women i Vejle, som jeg har hørt, ikke var så god som forventet. Det er ærgerligt, at andre har smidt en musical på markedet med en god titel, men uden at ramme niveauet. Vi har haft Murder Ballad og Come From Away, som jeg ikke havde hørt om før, og der var kvaliteten i top. Uanset titlerne har vi haft et højt niveau, siger Gulløv.

Peder Tind (V). Foto: AVISEN

Formand i Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), stemmer i og er enig med David Gulløv.

– Jeg synes, at vi kan være rigtig godt tilfredse. De leverer på et højt niveau. Den seneste anmeldelse af efterårsproduktionen Come From Away var tårnhøj, og når man ser på programmet for 2023 med INGVAR og Charles Tante, synes jeg, at kunstnerisk leverer som de skal på et højt niveau. Branchen er udfordret, og det er ikke kun i Fredericia, og derfor er jeg tilfreds med det kunstneriske niveau, der har været, siger Tind.

En af de ting, som Peder Tind hæfter sig ved, at der er åbenhed fra Fredericia Musicalteaters side så der er løbende orienteringer om økonomien.

– Vi har et tæt samarbejde med dem, og de er ofte med på udvalgsmøderne, hvor vi får afrapporteringer om, hvordan det går dem, fortæller Peder Tind.

Susanne Eilersen (O) Foto: AVISEN

Susanne Eilersen (DF) ser det som naturligt, at der gives tilskud til Fredericia Musicalteater.

– De har været i en turbulent tid med udefrakommende ting som covid-19 og et direktørskifte, men de er på rette vej. Jeg vil gerne se, at vores teater får en høj status. Jeg kan fuldt ud stå inde for det, og med de anmeldelser, der er kommet på eksempelvis De tre små grise og Come from away, går det som, det skal. Jeg satser på, at vores teater skal være et fyrtårn i den kulturelle udvikling, og jeg mener, at vores kommunepenge er givet godt ud, siger Eilersen.

Eilersen peger på, at der ikke er nogen musicalteatre i Danmark, der ikke får støtte af den ene eller anden art, da det ellers ikke er rentabelt at drive et musicalteater. Derfor ser hun det ikke som et problem, at Fredericia Musicalteater kun laver overskud på baggrund af tilskud.

– Vi ser løbende budgetter fra teatret, og det ser sundt og fornuftigt ud. Der er ingen blinkende lygter, som der var for år tilbage. Et teater kommer aldrig til at levere et stort overskud, men vores kører med sorte tal og det er flot, siger Eilersen.

Tommy Rachlitz Nielsen (C). Foto: AVISEN

Gruppeformand for De Konservative, Tommy Rachlitz Nielsen, anerkender teatrets kunstneriske niveau, men vil holde øje med, om kommunestøtten har effekt.

– Det er vigtigt, at vi holder skarpt øje med offentlige midler med, hvordan de anvendes. Jeg synes, at vi har fået et godt teater og de har leveret spændende forestillinger, men der er ingen tvivl om, at vi har krav på, at der leveres, når man så får så mange støttekroner. Vi får jævnligt opfølgning på udviklingen på teatret. Der er ingen tvivl om, at næste gang vil vi bede kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmer om at uddybe forventningerne til fremtiden. 15 millioner kroner i kommunalt tilskud er langt mere end, hvad andre kulturområder modtager, og derfor skal vi særligt opmærksom på, om vi får value for money. Et sted, der får så stort et tilskud, skal have en stor brandingeffekt, og trække mange mennesker til byen før, det kan retfædiggøres, siger Rachlitz.

Karsten Byrgesen (D). Foto: AVISEN

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige er ikke begejstret for den store økonomiske støtte.

– Det er mange penge, og er der en undersøgelse af, hvor mange borgere i Fredericia, der kommer på teatret? Jeg synes, det vil være relevant at vide. Jeg betaler selv billetten af egen lomme, når jeg kommer der, og det er flotte forestillinger, men jeg synes, at vi bruger mange støttekroner på dem, og spørgsmålet er om det er dét værd. Jeg er ikke nærig, men når vi bruger skatteborgernes penge på sådan noget, skal vi bruge pengene på noget, som borgerne kan se sig selv i, fortæller Byrgesen.

Cecilie Roed Schultz (Ø). Foto: AVISEN

Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten mener kun, at støtten kan retfærdiggøres, hvis man kommer op på samme antal musicals som tidligere.

– Hvis Fredericia Musicalteater præsterer på det niveau som tidligere, så er niveauet fair. De har præsenteret fine programmer for fremtiden og holdes det, og sælges der billetter og er økonomien bæredygtig, så ser det fint ud, siger hun.

Foreløbig er der planlagt to større forestillinger i 2023 i form af INGVAR og Charles’ Tante. Spørgsmålet er, om antallet skal skrues op for at imødekomme Cecilie Roed Schultz’ ønske.

– Det er svært at sige, da det kommer an på, hvor længe de spiller. Tidligere forlængede man bare forestillingerne, og gør man det, så er det fint, men hvis ikke, så forventer jeg flere forestillinger, fortæller hun og slutter:

– I budgetforliget satte vi krav om, at der skulle laves børnemusicals og at der skal samarbejdes med skoler, så det er ikke kun antallet vi skal måle det på, men vi skal også se på, hvad byens børn får ud af det.

Connie Maybrith Jørgensen (F). Foto: AVISEN

Connie Maybrith Jørgensen fra SF bakker Fredericia Musicalteater op.

– Man har brug for succeser for at man kan tiltrække folk udefra, og det kommer til at tage tid. Man skal også huske på, at vi har musicalakademiet, der hænger sammen med teatret på en måde. Det er godt vi har en kulturel uddannelse, udover de tekniske. Så, ja pengene er givet godt ud. Det skal også vise sig henad vejen, om man får større succeser. Det behøver ikke have det omfang fra sidste runde (med det gamle teater, red.). Vi forventer, man markerer sig, men de skal have en chance, slår hun fast.

Poul Rand (i midten) under Folketingsvalgkampen. Foto: AVISEN

Liberal Alliance sidder ikke i Fredericia Byråd, men med den fremgang, som de har på landsplan, kan det give en afsmittende effekt i kommunal politik. Senest har lokalforeningen i Fredericia indgået valgforbund med De Konservative og Dansk Folkeparti. I forhold til holdningen til støtten til Fredericia Musicalteater er lokalformand, Poul Rand, klar i mælet og spørger:

– Får borger og skatteborger noget for de mange, mange millioner der løbende bruges på teateret? Drypper det på drengen som i dette tilfælde er erhvervslivet?, spørger Rand og uddyber:

– I Liberal Alliance ser vi det som en dyd at passe på borgernes penge og via efterkalkulation se om kommunale midler er midler givet godt ud og til relevante formål.

Poul Rand noterer sig, at hidtil har forestillingerne på Fredericia Musicalteater ikke givet output til restaurationerne i Fredericia, som man så ved det gamle teater. Rand mener ikke, at der er value for money.

– Markedsføringsværdien er svær at få øje på, Fredericia er forsat meget omtalt af det gamle teaters katastrofale styring med en bestyrelse ude af kraft til at træffe nødvendige beslutninger. I min høresnegl har ingen lokale butikker, restauranter eller servicefag fået gavn af teateret er rekonstrueret. Ingen tal ser ud til at være offentlig tilgængelig. Påpasselighed med borgernes penge og kernevelfærd først er Liberal Alliances politik. Når dette er sikret kan sport, fritid, kunst og kultur mv. tildeles midler efter kriterier der er klare, objektive og offentliggjorte. Kommunen skal rapportere om, hvorledes midlerne er blevet tildelt, og hvordan beslutningen blev truffet. I nuværende form, uden en forretningsplan, der viser, hvordan økonomien vendes til et plus i kommunekassen, kan Liberal Alliance for nuværende ikke støtte Fredericia Musicalteater, slår Poul Rand fast.

Dermed er der ikke politisk enighed i, om man får value for money. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og SF siger entydigt, at den nuværende kommunale støtte til Fredericia Musicalteater er fair, mens man er skeptisk hos De Konservative, Nye Borgerlige, Enhedslisten og Liberal Alliance.

Kommunebosser er steget i løn i sparetider

0

Mens der andre steder i Fredericia Kommune spares stillinger væk, så er der ikke blevet sparet blandt de øverste chefer i kommunens forvaltning. Flere af dem har fået en lønstigning i forhold til 2021, viser en aktindsigt som AVISEN har søgt.

Fredericia Kommune har skulle spare på midler blandt de kommunalt ansatte, og det har betydet man har sparet stillinger væk på blandt andet folkeskoler og idrætshaller, men når det kommer til den øverste ledelse i kommunen er der ikke sparet.

På Fredericia Kommunes hjemmeside er der et organisationsdiagram. Det viser ledende fra kommunaldirektøren og hele vejen ned i hierarkiet. AVISEN har i december 2022 søgt aktindsigt i de ledende medarbejders løn, og aktindsigten viser, at af de 19 ledende stillinger, hvor de 17 er besatte i december 2022, til sammen tjeter 1.300.175,64 kroner i måneden på daværende tidspunkt. Dertil kommer medlemmerne af Kommunalbestyrelsens vederlag. 

Aktindsigten viser, at der er lønstigninger blandt kommunebosserne. I 2021, som var det første år, hvor Camilla Nowak Kirkedal var fast ansat kommunaldirektør, fik hun 134.103,20 kroner i måneden. Til sammenligning fik den forhenværende kommunaldirektør 131.487,20 kroner i måneden. En aktindsigt afslører nu, at Nowaks løn er steget med mere end 5.000 kroner så hun nu får 137.516,78 kroner i måneden. 

Igennem nogen tid har kommunaldirektøren været ved at sætte holdet til den nye forvaltning i Fredericia Kommune. En af de nyansatte i det seneste års tid er stabschefen for politik, strategi og jura. Nicolai Gjødsbøl Arvedsen tjener 81.105,72 kroner i måneden.

I december 2021 fik direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen, 97.389,24 kroner i måneden. Nu er klimadirektøren oppe og tjene 99.877,47 kroner i måneden. Chefen for drift og service, Bo Christiansen, er også steget i løn. Hans løn er nu oppe og være 66.734,59 kroner, hvilket giver en stigning på 5.663,07 kroner i måneden.

En løn, der er steget betragteligt, er Sanela Ljeskovic, der er stoppet i Fredericia Kommune pr. 31. december 2022. Ljeskovic var ansat som chef for beskæftigelse og borgerservice, og gik fra en løn på 63.321,25 kroner og til at ende med at tjene 72.054,45 kroner i måneden i Fredericia Kommune inden, at hun startede i Odder Kommune som direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse.

En, der til gengæld er gået ned i løn er chef for dagtilbud, skoler og fritid, af naturlige årsager er folkeskolelæreruddannede Magnus Kudahl te Pas, der i december 2021 76.603,62 kroner i måneden, men den nye aktindsigt viser, at han i 2022 er faldet til at tjene 73.423,97 kroner i måneden før skat. Det skyldes dog ikke, at Te Pas er sat ned i løn, men at han ved aktindsigten i 2021 fik et konstitueringstillæg.

Dermed er konklusionen, at i en tid, hvor der spares andre steder i kommunen, at det meste af topledelsen er steget i løn. 

Tarteletfestival vender tilbage

0

Urbania Street Food og Café MUMS er klar til at afholde Fredericias største Tartelet Festival, med live band, kolde fadøl, og selvfølgelig masser af tarteletter.

Med en samlet mængde af 2.500 spiste tarteletter sidste år, kan man sige med sikkerhed, at de blev godt modtaget af festivalens gæster. De blev nydt som klassisk høns i asparges, lavet som bedstemor ville. Opskriften er blevet testet, godkendt, og er klar til brug, når vi når til fredag den 28. og lørdag den 29. april 2023 i et stort festivaltelt på J.B. Nielsens Plads, skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

Borgmester Steen Wrist (S), til sidste års arangement. Foto: Urbania Street Food og Café MUMS

RockAbout Madsen klar med det bedste af Johnny Madsen

Fredagens program byder bl.a. på en solid omgang rock med RockAbout Madsen, som er et dedikeret koncertorkester, der binder Johnny Madsens musikalske virke sammen som en totaloplevelse af musik og sjove anekdoter. 

– I år er vi gået efter at give gæsterne en lille ekstra oplevelse, når de kommer for at spise spandevis af tarteletter. Vi synes at et band som RockAbout Madsen passer super godt ind i vores koncept her, siger Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food.

God opbakning sidste år, mon ikke det kan toppes i 2023. Foto: Urbania Street Food og Café MUMS

Spisekonkurrence for de stærke maver

Er man typen, der aldrig kan få nok af tarteletter, så vil lørdagens spisekonkurrence være en oplagt mulighed for at se, hvor ens grænser går. Hvis man er den person, der kan få spist flest tarteletter på 10 minutter, går man ikke tomhændet hjem. Sidste års vinder kunne tage hjem og mætte sin mave med et gavekort på hele 5.000 kr. til thansen. Arrangørerne har igen i år en flot præmie på spil, hvad den er, siger de intet om endnu.

Tartelet Festival 2023 byder på et par dage fyldt med god stemning, musik og underholdning – og ja, tarteletter. Billetterne kan købes på Urbania Street Foods hjemmeside.

Niels Erik Aggesen – et musikalsk festfyrværkeri siger farvel

0

En ny æra begynder for Trinitatis Kirkes organist, Niels Erik Aggesen, nu hvor han træder ind i pensionisternes rækker. Modsat mange andre betyder det ikke, at Niels Erik helt slipper musikken og kirken, da han vil være afløser i Trinitatis Kirke.

Længe før udtrykket hjemmearbejdsplads blev opfundet, havde Niels Erik en, da tangenterne altid har haft plads i hjemmet, så han skal fortsat ikke gå langt for at vedligeholde sin kunnen.

Niels Eriks arbejdsplads igennem menge år. Foto: AVISEN

Rejsen fra Maugstrup til Fredericia har været lang, men opholdet i Fredericia blev længere. Nu har Niels Erik valgt at sige goddag til et andet liv. Det skete med en flot afskedskoncert i Trinitatis Kirke, hvor Niels Erik efter kort tale, dirigerede kirkens pigekor både med klaver akkompagnement og acapella samt fremførte orgelværker.

Som orgelværker fremførtes blandt andet: Lover den Herre af Niels W. Gade, stykket fremførtes som et festpræludium. Yderlig fremførtes 2. Sats fra Camillie Saint-Säens Orgelsymphoni samt Sir Edward Elgar’s Nimrod (Fra Enigma-variationerne), alle store værker flot fremført på kirkens store orgel. Koncerten var så flot opsat og velplanlagt, at de fremmødte var synligt begejstrede for den spektakulære oplevelse.

Koret og orglet i kirken supplerede hinanden perfekt, der skabtes en fredfyldt stemning og netop Nimrod som er en bibelsk figur nævnt i Første Mosebog og Krønikebøgerne kombinere det verdslige og det kirkelige i et musikstykke. 

Niels Erik med sit kor. Foto: AVISEN

Niels Eriks arrangementer til både kor og orgel viste igen sine unikke talenter. Ja, der var lånt lidt fra Philip Faber, men alle musikere lader sig inspirere. Niels Erik takkede publikum for deres opbakning og sagde, at han ville savne at spille for dem, men han var også taknemmelig for at have haft muligheden for at dele sin passion for musik med så mange mennesker.

Efter koncerten kunne en del af publikum deltage i en reception, hvor de fik mulighed for at takke Niels Erik for hans mange års dedikation til musikken og ønske ham god vind fremover.

Orgelkoncert, koret lytter med siddende. Foto: AVISEN

En kendt og respekteret musiker i byen går på pension, han gav os en afskedsgave, en magisk oplevelse for alle, der var til stede, det var ”Pomp and Circumstance” fremført med respekt for traditionerne. 

Poul Rand, Musikanmelder, Fredericia AVISEN.

Læs også

Voldsom stigning i antallet af virksomheder, der beskytter sig mod kopister i metaverse

0

Antallet af europæiske varemærkeansøgninger rettet mod bl.a. metaverse er steget eksplosivt på bare to år. Patent- og Varemærkestyrelsen oplever lignende tendens i Danmark.

Flere og flere virksomheder tager deres forretning med ind i det digitale univers. Og i takt med at flere vælger at prøve kræfter med ny teknologi som metaverse, følger behovet for at beskytte sit brand og varemærke mod kopister.

Nye tal fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, viser nemlig en eksplosiv stigning i varemærkeansøgninger rettet mod bl.a. metaverse. Antallet af ansøgninger indenfor virtuelle varer er eksempelvis steget fra 237 ansøgninger i 21 til 1599 i 2022. Ansøgninger, der skal varemærkebeskytte de såkaldte Non Fungible Tokens, er steget fra 213 i 2021 til 1270 i 2022, mens ansøgninger rettet mod metaverset er steget fra 5 ansøgninger i 2021 til 362 i 2023.

– Det er en tendens, vi også ser i de danske ansøgninger. Nogle af ansøgningerne kommer fra virksomheder, som traditionelt har produceret varer til den fysiske verden, men nu også ser ud til at forberede sig på det forretningsmæssige potentiale i virtuelle verdener, siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kopivarer er både i den analoge verden og på nettet et omfattende problem, som alene på det danske marked koster virksomheder knap 7 mia. kroner.

– Kopister bevæger sig derhen, hvor der er penge at tjene. Derfor er det vores anbefaling, at man overvejer om og i hvilket omfang man bør beskytte sin forretning med et registreret varemærke – ikke mindst hvordan man skal beskytte det ift. krænkelser i metaverset. Bliver man kopieret uden at have sine rettigheder på plads, er det typisk sværere at gøre noget ved det, siger Henriette Vængesgaard Rasch.

En virksomhed kan bruge sit varemærke til at forhindre andre i at efterligne eller kopiere sit brand. Varemærket er nemlig et bevis på, at virksomheden ejer retten til sit navn, logo eller produktnavne.

DLG slår alle rekorder

0

Med en omsætningsfremgang på mere end 30 procent og en indtjeningsvækst på 47 procent kom DLG-koncernen særdeles godt ud af 2022. Alle tre forretningsområder – Food, Energy og Housing – bidrager trods udfordrende markedsvilkår til fremgangen, og overskudsdeklareringen til andelshaverne bliver den højeste nogensinde.

DLG-koncernens samlede omsætning blev på 80 mia. kr. mod 59 mia. kr. året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg til 3 mia. kr., hvilket er en fremgang på 770 mio. kr. Årets resultat efter skat rundede for første gang 1 mia. kr. Trods det volatile marked har DLG gennem stram risikostyring og fokus på kapitalforbruget forbedret de finansielle nøgletal og haft et pænt afkast på investeret kapital (ROCE).

– Vi kan ikke være andet end tilfredse med det resultat, vi har leveret. Vores forretning er bygget op om tre forretningsområder, der alle servicerer fundamentale behov i samfundet, og det giver en stabil efterspørgsel. Det er en del af forklaringen på, at vi har navigeret så godt igennem et på mange måder udfordrende 2022, siger Group CEO Kristian Hundebøll og fortsætter:

– Vi har ligesom andre virksomheder også mærket de stigende omkostninger til bl.a. energi og råvarer, og derfor har vi løbende tilpasset vores omkostninger. De finansielle nøgletal viser tydeligt, at vi har øget koncernens robusthed yderligere, så vi står godt rustet til at imødegå de markedsmæssige udfordringer, som måtte komme.

Det tyske marked, der er DLG’s største, bidrager endnu engang betydeligt til årets resultat. Den samlede omsætning i Tyskland rundede 53 mia. kr., mens EBITDA steg med 51 procent til 1,7 mia. kr.

Det flotte resultat betyder, at DLG kan udlodde 252 mio. kr. i overskudsdeklarering til de danske andelshavere. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2021 og giver et afkast på andelskapitalen på 17 procent.

Food: Fremgang trods volatile markeder

Forretningsområdet Food, der dækker koncernens agribusiness- samt vitamin- og mineralforretning, er det største forretningsområde. Med en omsætning der i 2022 steg til 50 mia. kr., tegner forretningsområdet sig for 63 procent af koncernens samlede omsætning. EBITDA blev på 1,6 mia. kr., hvilket er en fremgang på 18 procent sammenlignet med 2021.

Indenfor Agribusiness-forretningen har der været fremgang på samtlige hovedmarkeder omkring Østersøregionen inklusive Tyskland, men særligt på det danske og svenske marked samt i Baltikum har resultaterne været ekstraordinært gode. Det er primært en flot eksport af 4,1 mio. tons afgrøder i kølvandet på den gode høst samt et rigtig godt år indenfor planteavl, hvor koncernen er Europas største leverandør af planterelaterede produkter, der bidrager til resultatet.

Salget af foder til kvæg og fjerkræ har været på et tilfredsstillende niveau, mens salget af grisefoder har været faldende som følge af de svære markedsforhold for griseproducenterne.
Vitamin- og mineralforretningen Vilofoss leverer et stabilt resultat, der er på niveau med 2021, og hvor der er salgsfremgang i USA, Østeuropa og Mellemøsten.

– Food er den stærke rygrad i vores forretning, og det er et rigtig flot resultat, forretningsområdet leverer. Særligt med tanke på de store udsving og usikkerheden, der har præget markederne og forsyningssituationen på grund af den anspændte geopolitiske situation, så er vi glade for, at der er vækst på alle parametre, siger Kristian Hundebøll.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine besluttede DLG at indstille alle kommercielle aktiviteter i Rusland, hvilket også betød et stop for import af råvarer som non-GM sojaskrå, roepiller og solsikkeskrå, som indtil da blev brugt i DLG’s foderblandinger. Foruden en nedskrivning på 87 mio. kr. som følge af DLG’s udtræden af selskabet AV Nutrismart i Rusland har beslutningen givet DLG øgede omkostninger i forbindelse med annullering af kontrakter samt indkøb af råvarer fra andre lande, hvor priserne er højere.

Energy: Et ekstraordinært år

Forretningsområdet Energy har gennem de seneste år leveret det ene stærke resultat efter det andet, og det samme var tilfældet i 2022. Forretningsområdet havde en omsætning på 23 mia. kr. mod 13 mia. kr. i 2021. EBITDA blev på 964 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med 2021.

Den tyske energidivision, Team Energie, tegner sig for langt hovedparten af forretningsområdets omsætning og indtjening. Det flotte resultat skyldes primært en fremgang indenfor forretningsområderne fyringsolie og diesel, Tankpool24 samt el og gas. Det stigende salg af fyringsolie skyldes bl.a. de tyske myndigheders beslutning om at frigøre sig fra brugen af russisk gas, som resulterede i en stigende efterspørgsel på netop fyringsolie. Samtidig steg salget af diesel, fordi usikkerhed om forsyningssituationen på markedet fik mange kunder til at fylde lagrene.

Team Energie har året igennem set en stigende tilgang af ordrer, hvor kunderne vælger selskabet til som energileverandør på grund af den brede produktportefølje og ikke mindst den høje forsyningssikkerhed og effektive logistik.

– Vores energiforretnings meget aktive salgsstyrke har øget salget betragteligt i 2022 og landet nogle betydelige kontrakter med store private og offentlige kunder. Det er den primære årsag til den flotte resultatfremgang. Væksten i vores energiforretning giver os styrken til at investere i den grønne omstilling, siger Kristian Hundebøll.

Housing: Stabilt resultat i et usikkert år

Forretningsområdet Housing blev etableret som et led i den nye koncernstrategi og dækker over koncernens aktiviteter inden for service og salg af byggematerialer til både erhverv og private på
det tyske marked. Forretningsområdet havde i 2022 en omsætning på 6,5 mia. kr. mod 6 mia. kr. året før. EBITDA blev på 463 mio. kr., hvilket er et fald på 7 procent sammenlignet med 2021.

Team Bau er blandt de største aktører i Tyskland og driver en af branchens mest lønsomme forretninger. Selvom de økonomiske konjunkturer er begyndt at påvirke byggeindustrien i Tyskland, hvor der ses et lavere aktivitetsniveau, kommer Team Bau ud af 2022 med et stabilt resultat, der er på niveau med 2021. Kunderne belønner Team Bau med deres loyalitet til gengæld for den høje forsyningssikkerhed, brede produktportefølje og gode rådgivning.

– Den stigende inflation og de højere renter betyder, at vi ser en vis tilbageholdenhed i markedet, og i det lys er det et rigtig godt resultat, forretningsområdet formår at levere. Vi står stærkt på markedet og har fortsat store forventninger til denne del af forretningen på den lange bane, siger Kristian Hundebøll.

2023: Investering i bæredygtig omstilling

I maj 2022 præsenterede DLG koncernstrategien Creating the Future 2030, der sætter den strategiske kurs for koncernens udvikling mod en mere bæredygtig fremtid. Her er der bl.a. sat 2 mia. kr. af til investeringer i den bæredygtige omstilling indenfor Food, Energy og Housing.

I 2022 blev de første projekter sat i søen med investeringer i bl.a. insektproteinvirksomheden Enorm Biofactory samt Green Fertilizer Denmark, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af grønnere gødning til landbruget baseret på overskydende vindmøllestrøm.

– Gennem de seneste år har vi skabt et solidt økonomisk fundament under koncernen, som vi bygger videre på med den nye strategi. Vi ser årets rekordresultat som et udtryk for et niveauskifte, om end vi forventer at resultatet i 2023 vil ligge lavere end i 2022. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, hvordan den geopolitiske situation og råvaremarkederne udvikler sig, for det kan få stor betydning for de forudsætninger, vi har lagt til grund for budgettet, siger Kristian Hundebøll.

Læs årsrapporten her

DLG udbetaler 252 mio. kr. til ejerne

0

Det er et rekordstort beløb på 252 mio. kr., som bliver udloddet til DLG’s andelshavere som følge af et historisk godt regnskab for 2022. Desuden ændres modellen for overskudsdeklarering, så ejerne får udbetalt en del af beløbet med det samme.

På DLG-koncernens årlige regnskabsmøde har repræsentantskabet netop godkendt en historisk stor overskudsdeklarering, hvor 252 mio. kr. udbetales til ejerne. Det er 45 pct. mere end sidste år og svarer til en forrentning af andelskapitalen på 17 procent.

Bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen, siger:

– DLG har takket være en flot indsats fra dygtige medarbejdere og ledere leveret det bedste regnskab nogensinde i et år, der har været præget af store udsving og usikkerhed. Der er fremgang over hele linjen, men særligt det tyske marked udmærker sig igen i år. Det er meget tilfredsstillende resultat, som danner baggrunden for, at vi i år kan overskudsdeklarere så stort et beløb til vores ejere. De seneste års resultater har vist, at DLG har en solid forretningsmodel, og med vores nye strategi, Creating the Future 2030, er vi klar til at tage de næste skridt på vejen mod et mere bæredygtigt erhverv.

Ny model for overskudsdeklarering

Som et led i en ny ejerstrategi har DLG’s repræsentantskab besluttet at ændre modellen for overskudsdeklarering med virkning fra i år. Det betyder, at den enkelte andelshavers overskudsdeklarering vil blive delt op, så 1/3 af overskudsdeklareringen bliver udbetalt forlods, mens 2/3 opspares på andelskontoen. Hidtil er hele beløbet blevet indbetalt på andelshaverens andelskonto og først kommet til udbetaling, når beløbet overstiger en million kroner eller i forbindelse med, at ejeren stopper som landmand.

– Gennemsnitsalderen på danske landmænd er stigende, og vi har brug for, at der kommer nye, friske kræfter i erhvervet. Med den nye model vil vi gerne give den kommende generation af landmænd lidt ekstra kapital mellem hænderne, når de starter op, siger Niels Dengsø Jensen, og fortsætter:

– Det har været et klart ønske fra vores ejere, at pengene der udloddes, skal ud og arbejde. Det sikrer vi nu, og vi håber, at det vil styrke landmandens evne og lyst til at investere i sin bedrift og i den grønne omstilling.

Samtidig er det besluttet, at op til 15 % af det samlede beløb til overskudsdeklarering kan øremærkes bæredygtige produkter i en såkaldt grøn pulje. Dermed vil landmændene fremover i højere grad blive belønnet for at handle grønnere. Den nye model skal være et incitament til at få ejerne til at tilvælge de mest bæredygtige produkter, når de handler med DLG.

– Landbrugs- og fødevareerhvervet har sat ambitiøse mål for en mere bæredygtig fremtid, og hvis vi skal levere på dem, så kræver det handling fra virksomhederne, men også fra den enkelte landmand. Derfor ønsker vi at skabe en struktur, der motiverer vores ejere til at træffe de mere bæredygtige valg, siger Niels Dengsø Jensen.

Dansk Metal: Her er alternativet til afskaffelsen af store bededag

0

Hvis Danmark fastholder målsætningen om, at vi skal have flere faglærte – og rent faktisk gør noget ved det – så kan vi få et arbejdsudbud, der er tre gange så stort som gevinsten ved at afskaffe store bededag.

– Regeringen har afvist alle de fornuftige argumenter for at bevare store bededag med, at de har brug for det ekstra arbejdsudbud, det giver. Nu viser vi en anden vej, som giver et arbejdsudbud, der er tre gange så stort. Det er på tide, at regeringen lytter til de store folkelige protester, siger forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal Kasper Palm.

Dansk Metal har fået Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at regne på, hvor stort arbejdsudbud Danmark kan få ud af, at vi lever op til målsætningerne på uddannelsesområdet om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have fuldført en erhvervsuddannelse, og at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Analysen viser, at selv små ændringer har meget store effekter på arbejdsudbuddet og på dansk økonomi. Hvis f.eks. gennemsnitligt én person i hver gymnasieklasse i stedet tager en erhvervsuddannelse, vil det alene hæve arbejdsudbuddet svarende til afskaffelsen af store bededag.

– Der er et kæmpe potentiale i, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Dét er nøglen til at få et markant større arbejdsudbud, og at vi som samfund har råd til alle de investeringer, som regeringen taler om – fra forsvaret til bedre velfærd. I stedet for stædigt at holde fast i en dårlig og forkert beslutning om at afskaffe store bededag, så bør regeringen og resten af Folketinget sætte alle sejl til for at få ført målsætningerne på uddannelsesområdet ud i livet, siger Kasper Palm.

Mere end 460.000 danskere har skrevet under på, at de vil bevare store bededag og er imod afskaffelsen af helligdagen. Søndag mødte ca. 50.000 danskere op til demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Regeringen påstår selv, at gevinsten ved at afskaffe store bededag er et forøget arbejdsudbud pr. år svarende til 8500 personer. Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er et potentiale for at øge arbejdsudbuddet med 26.000 fuldtidspersoner, hvis man gennemfører målsætningerne på uddannelsesområdet.

Café Rita donerer dagens omsætning til ofrene i Tyrkiet og Syrien

0

Cafe Rita i Middelfart har besluttet at donere dagens omsætning i dag 08.02.2023 til jordskælvsofrene i Tyrkiet og Syrien. Ideen kom ifølge ejerene, Mette Demant og Thomas Altinbulak, helt impulsivt efter en samtale om situationen i Tyrkiet.

Thomas’ far og noget af hans familie er i Tyrkiet, hvor han også selv stammer fra. Faren og familie har det godt efter omstændighederne, men mange andre i de to lande har det ubegribeligt svært, og Café Rita vil gerne gøre deres del for at hjælpe.

– Vi vil gerne redde hele verden, men vi er nødt til at fokusere et sted, og så er det klart, at Tyrkiet står vores hjerter nært, fortæller Mette.

Cafe Rita sørger for, at pengene går til en velrenommeret organisation, så de kan stå til regnskab for, hvor pengene ender. De vil modtage en bekræftelse fra organisationen, så den kan vedlægges dagens omsætning, alt skal gå ordentligt til. Organisationen sørger for at der bliver fordelt hjælp i hele området, selvom Thomas er fra Tyrkiet er der nemlig også stor brug for hjælp i det nordlige Syrien.

Mette Demant og Thomas Altinbulak, ved hjørnebordet på Café Rita. Foto: AVISEN

Mens vi sidder og taler, rejser gæsterne sig ved bordet ved siden af, de har nydt deres frokost på Caféen.

– Tak for god mad og tak for alt det I gør, siger de to og rækker Thomas hånden.

Det er en stor udfordring at hjælpe lige nu, da vejene i området næsten er helt lukkede og det er begrænset, hvor meget man kan flyve ind. Alligevel kommer der noget igennem, så det er med at hjælpe til, med at dem som er dernede har det godt, omstændighederne taget i betragtning. Således at der hele tiden kommer ny mad og andre fornødenheder derned.

– Det er først i dag, der er begyndt at komme hul igennem, men hele verden hjælper heldigvis til, fortæller Thomas.

Det er tydeligt at mærke på de to indehavere at de er berørt af situationen, både grundet deres bånd til Tyrkiet, men også opbakningen fra de lokale borgere i Middelfart.

– Flere spørger om de ikke kan give mere, så deler vi det her mobilepay nummer som vi har, således at støtten når det rigtige sted hen, siger Mette Demant, og fortsætter.

– Faktisk har alle vores medarbejdere tilbudt at arbejde uden løn i dag, det gav mig helt en klump i halsen, men det skal de selvfølgelig ikke. Bare det er at de foreslå det viser hvilke gode mennesker vi har ansat.

Cafe Rita viser, at det er muligt at gøre en forskel, selvom man ikke kan redde hele verden. Det er tit de små ting som gør en forskel. De to ejere vil gerne sætte fokus på katastrofen og gøre deres del for at hjælpe de mange mennesker, der har mistet alt.

– Jeg kan kun opfordre alle andre forretninger til at gøre det samme, eller bare gøre lidt, det kunne jo også bare være en times omsætning. Det betyder bare så meget for dem dernede, slutter Thomas Altinbulak.

Så besøger man Cafe Rita i Middelfart i dag, kan man når man betaler for sit måltid eller kaffe være sikker på, at betalingen går til at ofrene for jordskælvet i Tyrkiet og Syrien også får noget at spise eller noget andet de har brug for.

Fanklub beskyldes for fjendtlige sange

0

HK Ultras er efter Fredericia Håndboldklubs sejr mod SønderjyskE blevet beskyldt for at være kommet med tysk fjendtlige sange. Det er en storm i et glas vand, lyder det fra fanklubben.

I den tyske avis, Der Nordschleswiger, der skriver om blandt andet SønderjyskE, har de bragt en artikel med overskriften: “Deutschfeindliche Gesänge tun beim großen Helden weh

Under kampen blev der råbt “Deutschland alles ist vorbei” og “Alle hader Tyskland”, mens enkelte, ifølge Der Nordschleswiger, har råbt “tysker svin”. Det forholdt den tysksprogede avis til FHK-keeper Thorsten Fries, der kommer fra det tyske mindre tal. Fries udtalte i den forbindelse, at han vil tage en snak med fansene.

Nu er HK Ultras kommet med en officiel udmelding, hvor de kalder det en storm i et glas vand.

– Vi synes, oprigtigt talt, at denne artikel er en storm i et glas vand. Vi leverer 90 minutters fantastisk stemning, og så hiver man tilråb fra enkeltpersoner ud, som vi end ikke kan bekræfte og konfronterer Thorsten Fries med, står der i udmeldingen, hvor de pågældende sange kommenteres én for én.

Fanklubben bekræfter at have sunget Deutschland alles ist vorbei og alle hader Tyskland. HK Ultras slår fast, at der er tale om almindelige sange, der benyttes i flere sportsgrene, og at det derfor ikke har været personligt henvendt til nogen.

Hvad angår “tysker svin” er det ifølge HK Ultras ikke noget en samlet flok har råbt.

– Det er der med sikkerhed ikke blevet råbt fra nogen form for samlede fredericiafans. Om enkeltpersoner har råbt det, ved vi ikke. Vi går til grænsen men tolererer ikke racistiske tilråb, tilråb relateret til seksuelle præferencer eller grove personlige tilråb, skriver HK Ultras.

Middelfart vil forbyde batterianlæg af hensyn til fremtidige boliger

Middelfart vil forbyde batterianlæg af hensyn til fremtidige boliger

0
POLITIK. Middelfart Kommune er på vej til at sætte en stopper for et batterianlæg på Falstersvej 28. Forvaltningen anbefaler, at der nedlægges et forbud...