POLITIK. Her er hele dem 1½ time lange debat om solceller i Fredericia Byråd den 1. september 2025. Konfrontationen mellem borgerne og beslutningstagerne bag vedtagelsen nåede store højder undervejs.
Kræftens Bekæmpelse: Opsøgende valgkamp er ikke tilladt ved Stafet For Livet
POLITIK. Debatten om Socialdemokratiets tilstedeværelse ved Stafet For Livet i Fredericia fortsætter. Mens Venstres Louis Lindholm har kritiseret Anette Hyre Jensen for at bruge stafetten til at føre valgkamp, præciserer Kræftens Bekæmpelse nu deres regler.
Mette Nielsen, teamchef for Stafet For Livet, siger i forbindelse med spørgsmål om valgmateriale, flyers og valgplakater: »Når man deltager som et hold ved Stafet For Livet, har man mulighed for at opsætte et holdtelt på pladsen. Det holdtelt kan man pynte, som man vil, og vi har ingen regler for partilogoer. Vi tillader dog ikke, at der udøves opsøgende valgkamp på pladsen.«
Dermed slås det fast, at det er tilladt at markere sig som parti, men ikke at dele materiale ud eller føre aktiv kampagne.
Louis Lindholm oplevede netop det modsatte. Han mente, at Anette Hyre Jensen, som stod i Socialdemokratiets telt, gik over grænsen og brugte dagen til at skaffe stemmer. Kritikken bliver forstærket af hendes mange kasketter på dagen. Hun er både formand for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og nummer to på partiets liste til byrådsvalget i november.
Dermed er diskussionen ikke kun et spørgsmål om regler, men også om dobbeltroller og den balancegang, der opstår, når en lokalpolitiker samtidig repræsenterer en patientforening og et politisk parti i samme arrangement.
Kræftens Bekæmpelse holder fast i, at stafetten er åben for alle – familier, virksomheder, foreninger og også politiske partier – men understreger, at arrangementet først og fremmest handler om fællesskab, håb og støtte til kræftsagen.
Læs også
Havareret bil giver trafikkaos på E20
TRAFIK. Trafikken står tirsdag eftermiddag helt stille på E20 fra Fredericia mod Kolding N.
Mellem afkørsel 61 ved Taulov og Kolding blokerer en havareret bil det højre spor. Politiet og vejhjælp blev tilkaldt, og bilister i området måtte væbne sig med tålmodighed.
»Pas på, spor spærret. Vejhjælp er på vej,« lød meldingen.
Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt i området, indtil der er helt ryddet op på strækningen.
Det handler om mere end solceller – det handler om tillid!
Mandag aften var jeg til byrådsmøde, hvor den lokale del af kommuneplanen blev vedtaget. Det blev for mig endnu et tydeligt eksempel på, hvad der mangler i Fredericia Byråd: ordentlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed.
At sende et meget gennemarbejdet ændringsforslag under en time før et byrådsmøde er ikke alene respektløst over for kollegaerne i byrådet – det er også respektløst over for de borgere, der følger sagen tæt og bliver direkte berørt af beslutningerne. Det skaber utryghed, forvirring og et indtryk af, at kortsigtede taktiske manøvrer og borgmesterdrømme er vigtigere end gennemtænkte løsninger og fredericianerne.
Når vi diskuterer noget så indgribende som mulighedszoner for solceller og vindenergi, bør borgerne kunne forvente en ordentlig proces. Det skal være klart, hvad der foreslås, og hvorfor. Ellers mister vi tilliden til politikerne, og at politiske beslutninger træffes på oplyste grundlag.
Fredericia er en lille kommune med begrænset areal. Derfor giver det langt bedre mening at placeresolceller på tagene af industri- og offentlige bygninger – men her stikker den danske lovgivningdesværre en kæp i hjulet.
Det kan godt ske, at konservatives Tommy Rachlitz først vil se tingene, før han tror på dem, men det handler jo netop om, at man så selv må tage skeen i den anden hånd. Jeg mener nemlig, at hvis et enigt byråd går sammen med flere af landets andre byråd – og vi i fællesskab lægger pres på Christiansborg – så kan vi faktisk gøre noget, og også forholdsvist hurtigt.
For hvis jeg som privatperson alene kunne ændre på fertilitetslovgivningen på 35 måneder – altså knap tre år – hvad kan flere byråd, som har enorme juridiske, økonomiske og administrative ressourcer til rådighed, så ikke opnå? Vi har musklerne, fagligheden og venner i de andre kommuner. Det handler bare om, at vi bruger dem rigtigt, sammen – og at vi ikke venter på, at andre gør det for os.
Så lad os bruge kræfterne på at lægge et fælles pres. For det er på Christiansborg, lovgivningen skal ændres, hvis vi for alvor vil en grønnere fremtid – uden at ofre lokalsamfund som Herslev på vejen.
Og helt ærligt, hvis vi som land skal brilliere i den grønne omstilling, så handler det da om, at lovgivningen ikke skal spænde ben for, at erhvervslivet og det offentlige går forrest. Det må vi arbejde for.
Jeg tror på, at det kan lykkes med ordentlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. For Fredericia kan godt – også uden beskidte tricks.
29-årig får straksdom: 5 måneders fængsel og 10 års frakendelse af kørekortet
RETTEN. En 29-årig mand er tirsdag den 2. september blevet idømt en straksdom på 5 måneders ubetinget fængsel og 10 års ubetinget frakendelse af førerretten.
Straffen kommer efter en række alvorlige forhold. Den 29-årige blev dømt for indbrudstyveri, narkokørsel, brugstyveri af bil samt overtrædelse af knivloven.
Ifølge anklagemyndigheden betyder dommen, at manden omgående skal afsone straffen, og at han i det næste årti er udelukket fra at have kørekort.
Politiet oplyser, at sagen blev behandlet som straksdom, hvilket sker i sager, hvor beviserne er klare, og hvor den sigtede erkender forholdene.
Dommen blev afsagt tirsdag ved retten, og sagen er dermed afsluttet uden yderligere retssag.
250 deltagere fandt ro ved Hindsgavl: »Stemningen var varm og god«
EVENTS. Når man træder ind gennem alléen ved Hindsgavl Slot, åbner landskabet sig på en måde, der næsten får pulsen til at falde. Skoven, vandet og det gamle slots tunge ro danner en ramme, som ikke behøver mange ord for at forklare sin betydning. Netop her fandt årets Nordic Yoga Festival sted i søndags, for ottende gang, og ifølge arrangør Maria Nielsen, indehaver af Middelfart Yoga, var stemningen lige præcis så varm og nærværende, som hun kunne ønske sig.
»Det er bare en rigtig god stemning. Der er sådan en community-fornemmelse, hvor folk virkelig mødes i fællesskabet. Det er ret varmt og godt,« siger Maria Nielsen, der arrangerer festivalen sammen med Carina Saatterup fra YogaMoves.
Det er måske svært at udpege et enkelt højdepunkt, for festivalen er bygget op som en mosaik af oplevelser. Tre telte banker som festivalens hjertekamre. Her kan deltagerne frit vælge mellem dynamisk yoga til musik, stille og fordybende bevægelse eller talks om alt fra åndedræt til overgangsalder.
»Vi kan ikke pege på ét højdepunkt. Det er bredden, der er det stærke. Programmet er varieret, og underviserne er sindssygt dygtige. Deltagerne giver os feedback på, at det brede og det høje niveau er noget af det, der gør festivalen særlig,« fortæller Maria Nielsen.
Yogaens verden står aldrig stille. Den udvikler sig, og festivalen forsøger at spejle de strømninger, der skyller ind. I år var der foruden de klassiske yogaformer både fokus på breathwork og filosofiske vandringer. I talkteltet blev overgangsalderen foldet ud som et nutidigt tema, og den slags trækker mange til. Som Maria Nielsen bemærker, »nu kan du nærmest ikke åbne et socialt medie uden at se noget om overgangsalderen«.
Når deltagerne efter en lang dag tager hjem, er det med en fornemmelse af at have fået smagsprøver på hele yogaens palet. For nogle er det en appetitvækker, der giver lyst til at dykke ned i en ny form. For andre er det mødet med et fællesskab, som man kun finder, når 250 mennesker samles for at dyrke både krop og sind.
Det tal er ikke tilfældigt. Tidligere har festivalen haft op mod 600 deltagere, men arrangørerne har skruet ned for at kunne skrue op for nærheden.
»Vi vil ikke have, at man føler sig som en sild i en tønde. Det intime er vigtigt for os,« forklarer Maria Nielsen og siger, at beslutningen giver plads til, at deltagerne kan se hinanden og føle sig som en del af fællesskabet frem for at drukne i massen.
Festivalen bliver dermed ikke kun et sted for yoga, men også et sted for samtaler, uformelle møder og den stille fornemmelse af at høre til. Den tanke fortsætter i valget af omgivelser. Hindsgavl Slot er i samme ånd mere end en kulisse. Parken og naturen omkring slottet danner en ramme, der trækker festivalen ud under åben himmel og giver en særlig ro.
»Vi havde blandt andet en filosofisk vandring, hvor deltagerne gik gennem landskabet med små indlagte meditationer og refleksioner. Vi bruger naturen så meget som muligt, for den forstærker roen og fordybelsen,« fortæller Maria Nielsen. For arrangørerne er naturen i sig selv et meditationsrum, og det er en væsentlig del af, hvorfor festivalen føles så forankret i stedet.
At festivalen bærer det nordiske i sit navn er heller ikke en tilfældighed. Ligesom omgivelserne er valgt med omhu, er underviserne nøje udvalgt. De, der fylder teltene med bevægelse, ord og musik, kommer primært fra Danmark og de øvrige nordiske lande.
»Vi vil gerne hvert år vise et bredt udsnit af, hvad yoga kan i vores del af verden,« siger Maria Nielsen.
Inde i selve programmet bliver balancen mellem det faglige, det spirituelle og det sociale tydelig. De tre telte har hvert sit fokus. Ét summer af dynamiske bevægelser, dans og musik, et andet favner stilheden og de mere indadvendte praksisser, mens det tredje giver plads til samtaler og oplæg. Mellem teltene finder pauserne sted, og her er det ikke usædvanligt, at grupper dannes på kryds og tværs.
»Midt på dagen har vi en hel times frokostpause, og vi oplever virkelig, at folk mødes og snakker også med dem, de ikke kender,« fortæller Maria Nielsen.
Når festivalen lukker ned, samler arrangørerne erfaringerne i en notesbog. Det kan være detaljer om, hvordan teltene bedst placeres i parken, eller idéer til nye former og temaer, der bør være repræsenteret.
»Vi tager altid en masse erfaringer med os. Det handler om at optimere, så vi kan give deltagerne den bedst mulige oplevelse,« siger Maria Nielsen, og med otte års erfaring er festivalen blevet en organisme, der forfiner sig selv år for år.
Når Maria Nielsen til sidst skal sætte ord på festivalens væsen, tøver hun ikke.
»Vi kalder det faktisk Danmarks smukkeste festival,« slutter hun og lader ordene stå, som om de taler for sig selv.
thansen og AD Danmark gearet til nye væksteventyr – Bent Jensen og Jens Sørensen sætter farten op
BUSINESS. Der er fart over feltet hos thansen og AD Danmark. Indehaver Bent Jensen har i årevis samarbejdet med autobranche- og industriprofilen Jens Sørensen i forskellige projekter og strategiske initiativer. Nu løftes samarbejdet til et nyt niveau. Jens Sørensen træder ind i bestyrelsen i thansen og overtager samtidig posten som bestyrelsesformand i AD Danmark.
For Bent Jensen markerer det endnu et skridt i en langsigtet vækststrategi. »Vi sætter farten yderligere op. Vi vil erobre langt mere i Danmark, ligesom vi skal rykke endnu mere internationalt. Vi holder os ikke tilbage, hvilket de sidste års massive investeringer forhåbentlig også viser. Vi er såmænd først lige begyndt,« siger han.
Jens Sørensen fremhæver den energi, han oplever i samarbejdet. »Jeg ser virkelig frem til at kaste endnu mere energi ind i Bents fantastiske virksomhedsunivers, hvor man kun kan have respekt for hans hidtidige resultater, mod og beslutningsdygtighed. Det er nærmest så væggene sitrer, hver eneste gang jeg sætter mig til bordet med Bent. Der er så meget nytænkning, drive og handlekraft,« siger han.
thansen og AD Danmark er kendt for at kombinere et stærkt detailbrand med en solid forankring i autobranchen. De senere år har koncernen investeret massivt i både fysiske butikker og digitale løsninger. Det nye samarbejde med Jens Sørensen skal styrke momentum og åbne nye døre på både hjemmemarkedet og internationalt.
Bent Jensen ser store perspektiver i Jens Sørensens netværk og erfaring. »Vi har allerede flere store tiltag i gang, og det gælder hele Norden. Med Jens ved bordet får vi tilført en international dimension, som kan accelerere vores udvikling yderligere,« siger han.
Med udnævnelsen signalerer thansen og AD Danmark et klart ambitionsniveau. De kommende år skal ikke kun handle om at konsolidere positionen i Danmark, men også om at rykke frem i de nordiske lande og udnytte nye markedsmuligheder.
For både Bent Jensen og Jens Sørensen er der tale om et partnerskab, der bygger på mange års tillid og fælles projekter. Nu er det formaliseret og sat i system. Resultatet er et ledelsesmæssigt setup, der med begge profiler ved roret kan skabe de resultater, som både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder kommer til at mærke.
»Grønt guld – ikke sort jern«: Herslev-borgere i frontalangreb på byrådet om solceller
POLITIK. Frustrerede borgere fra Herslev udfordrede byrådet om solceller: »Vi føler os ladt i stikken« Spørgetiden i Fredericia Byråd mandag den 1. september udviklede sig til en heftig debat, da borgere fra Herslev mødte talstærkt op for at protestere mod planerne om store solcelleområder. Kritikken var hård, følelserne stærke og spørgsmålene skarpe.
Allan Pertti, kasserer i Herslev Sogns Borgerforening, åbnede ballet med en opsang til byrådet. »Kampen er ikke slut. Den er kun lige begyndt. I kan ikke pege bagud. I kan ikke pege på tværs af den her sal. I har ansvaret kollektivt,« sagde han og mindede politikerne om, at Herslev allerede tidligere er blevet ramt af nedskæringer – skolen blev lukket i 2012, og børnehaven har flere gange stået på listen over mulige spareemner.
Frygt for huspriser og konkursramte parker
Bekymringen for faldende huspriser var gennemgående blandt de fremmødte. Allan Pertti pegede på sit eget hjem, der ifølge ham er faldet 300.000 kroner i værdi, og frygtede yderligere tab, hvis solcelleplanerne realiseres. Han advarede også mod risikoen for konkursramte parker, som andre steder i landet har efterladt naboer med tomme arealer og ubrugelig infrastruktur. »Hvis det firma går konkurs, og der står en solcellepark, der ikke har lavet energi i et helt år, hvordan vil I så forholde jer?« spurgte han.
Formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), afviste bekymringen som et tænkt scenarie og henviste til erfaringer fra Vejle, hvor modstand i begyndelsen senere blev afløst af lokal accept. Han understregede, at planerne i Fredericia allerede er skåret ned fra 800 til 311 hektar.
Krav om kompensation og trusler om retssager
Maja Poulsen krævede svar på, om kommunen vil kompensere borgere, der mister værdi på deres ejendomme. »Jeg vil gerne bede alle Herslev-borgere om at få jeres hus vurderet allerede nu, så vi kan se, hvad vi taber i værdi bagefter. For så kommer vi til at samle en advokat, og så må vi jo lægge sag an mod Fredericia Kommune,« sagde hun.
Tommy Rachlitz Nielsen (K) svarede, at kompensation kun kan ske efter nationale regler og ikke besluttes lokalt. Han mindede samtidig om, at de 170 hektar solceller kan erstattes af fem vindmøller, hvis sådanne projekter opføres i området. »Opstiller du fem vindmøller i området, så må der ikke stilles solceller op,« sagde han.
»Kan vi stole på jer?«
Mistilliden til byrådet blev også bragt op af Pia Møller, der henviste til borgmesterens tidligere udtalelse om, at der ikke ville komme solceller i Herslev, så længe han sad på posten. »Jeg ved ikke, om vi kan stole på jer, eller hvad vi kan. Og hvorfor er det så vigtigt med de celler? Hjerneceller,« sagde hun polemisk.
Byrådet fastholdt, at området er udlagt som mulighed for vedvarende energi, men at projekterne vil blive ledsaget af dialog og tiltag for begrønning.
Borgerinddragelse og livskvalitet
Flere borgere spurgte til den borgerinddragelse, der tidligere var blevet lovet. Trine Møller udtrykte sin skuffelse over processen. »Som halvung borger i Herslev føler jeg mig ladt i stikken. Det er kun her, det er muligt. Ikke andre steder i kommunen,« sagde hun.
Hun pegede på, at det ikke kun handler om økonomi, men om hverdagsliv og trivsel. »Det er livsværdien. Det er det menneskelige. Det er til at være derude. Hvad med os, der direkte bliver berørt af det?«
Grønt guld – ikke sort jern
Afslutningsvis blev der fremlagt alternative visioner, hvor borgerne opfordrede til at satse mere på naturprojekter frem for solceller. »Vi vil hellere have grønt guld i Herslev, end vi vil have sort jern i Herslev. Kæmp dog for det grønne guld,« lød det fra en af de sidste talere.
“Grønt guld – ikke sort jern”: Herslev-borgere gik i frontalangreb på byrådet om solceller
- 2012: Skolen i Herslev lukkes
- 2023-2024: Børnehaven flere gange truet af spareplaner
- 2024-2025: Kommuneplanen åbner for solcelleanlæg i Herslev-området
- September 2025: Borgere møder frem i Byrådet med protester
- Planstatus: Området reduceret fra 800 til 311 hektar, heraf 170 hektar mulige anlæg. Kan erstattes af vindmøller, hvis projekter opføres
Låge 21: Green Closet: December med plads til at vælge
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe...
