SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

Af

-

3 februar, 2023

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Lang vej til spilletid: To talenter forlader FHK

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 februar, 2023

0

Til sommer forlader Malte Pedersen og Jonas Raundahl Fredericia Håndboldklub.

Siden U12 har Malte Pedersen og Jonas Raundahl spillet i FHK, og i de seneste tre år har de været på kontrakt i klubben, hvor de har spillet U19-liga, 2. division og fået flere ligakampe. Begge spillere har sideløbende været med omkring landsholdet, hvor Jonas Raundahl stadig er med i U20-landsholdstruppen og kæmper for at komme med til U20-VM i Tyskland til sommer.

– Det er også derfor, at vi har udlejet Raundahl til 1. divisionsklubben Skive for resten af sæsonen så han kan få masse af spilletid, og får de bedste betingelser for at blive udtaget U20-VM, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.

Til sommer skifter Raundahl væk på permanent basis, og det samme er tilfældet med Malte Pedersen.

– Vi er stolte over den udvikling, som de har været igennem i FHK, men da de ikke har udsigt til meget spilletid på ligaholdet, er det nødvendigt for deres fortsatte udvikling at komme videre i karrieren i en højere række end 2. division. Jonas Raundahl kommer til at fortsætte i en ligaklub, og Malte Pedersen skifter till en 1. divisionsklub, og vi vil komme til at følge deres udvikling tæt. Forhåbentligt kan de begge udvikle sig yderligere og vende retur til Fredericia Håndboldklub om nogle år, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Den administrerende direktør ser det som en blåstempling af FHK’s talentsetup, at Raundahl og Pedersen har udviklet sig i den retning, de har.

– Vi havde allerhelst set, at de begge var blevet hos os og slået igennem, men når man har de ambitioner, som vi har med vores ligahold, vil der i første omgang blive begrænset med spilletid til dem i ligaen. Derfor er det glædeligt at både Jonas og Malte har udviklet sig så meget, at de er attraktive for andre klubber, og senere i karrieren kan se vores vej igen, hvis de fortsætter udviklingen, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Bagrude knust på varebil

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 februar, 2023

0

En varebil i Fredericia har fået knust bagruden.

Varebilen holdt parkeret ved Hotel Postgården i Oldenborggade. Mellem onsdag klokken 18:00 og torsdag klokken 07:00 har man knust en bagrude, og kommet ind i bilen.

Fra bilen er der stjålet en skruemaskine, en rundsav og et topnøglesæt.

Bilbrand opstod i bagagerum

Af

Patrick Viborg Andersen

-

3 februar, 2023

0

Torsdag aften var der en bilbrand i Fredericia. Det tyder på, at den er påsat.

Bil udbrændt på Fabriksvej

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at meldingen om branden kom klokken 22:11. Da politiet og brandvæsnet kom ud til Fabriksvej kunne de konstatere, at den sorte Opel, også var sort indvendig.

Bilbranden på Fabriksvej i Fredericia torsdag aften opstod i bagagerummet, og derfor peger det i retning af, at branden er påsat.

Winter Metal Magic Fredericia

Af

Poul Rand

-

3 februar, 2023

0

Danmarks største indendørs metalfestival i Eksercerhuset i Fredericia er skudt i gang med et lydniveau, der kan få selv den onde i det dybe til at komme frem og bede dem om at skrue lidt ned.

Fredericias store havefest er rykket inden døre i denne kolde tid. Metalfolk i alle afskygninger hygger, krammer og nyder musikken. Starten torsdag var en fortsættelse af sommerens Metal Magic’s havefest stemning, nu inden døre. Men når scenen skriger på, at være ”Wall to wall with Marshall amp”, så er der dømt både rock, metal og lydstyrke i orkanklassen.

Wintermetal er skudt i gang. Foto: AVISEN

Heavy metal musik giver både fanskaren og musikerne mulighed for at udtrykke deres følelser og tanker på en intens måde, som ved alle andre musikstile kan dette have en positiv virkning på deres velbefindende, med lidt støtte fra det venlige barpersonale. Heavy metal musik har en stærk fanbase, der skaber et fællesskab af fans, de kan dele deres passion for musikken og støtte hinanden, dette skinnede tydeligt igennem på Sommerens Metal Fest i Fredericia.

Lidt letmetal var der også plads til. Foto: AVISEN

I Eksercerhuset er der fest til de tunge toner, hvor musikalske mørkemænd svinger spaden med tungere rytmer end nogen soldat nogensinde har udført FUT til i Eksercerhuset. Torsdagen var en god start på festivalen trods et lydtryk på størrelse med en atombombe, de godt 100 publikummer hyggede sig, musikken knoklede for føden, der var fuld turbo på forstærkerne og det dobbelt ”Tama drums set” til at sikre fadøls hanerne ikke stod stille.

Eneste ulempe var, den lange tid der gik med sceneskiftet. Vi venter spændt på, hvad der kommer af musikalske eksplosioner i weekenden.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.

eee gee, ikke bare et kønt ansigt

Af

Poul Rand

-

3 februar, 2023

0

Men en god komponist og vokalist med en unik evne til at kombinere elementer fra forskellige musikstile og skabe noget nyt og spændende.

Hun er bedre live end på Youtube-video. Hun har på scenen en beroligende effekt med vuggende hofter og bølgende arm bevægelser, en charme der bringer hendes musik til live på en måde, der ikke kan opleves gennem en skærm. Hendes livepræstation er på en speciel måde både intens, emotionel og engageret, og hun har en unik evne til at få publikum til at føle sig som en del af oplevelsen, og hun fik løbende flot bifald og blev aldrig kedelig.

Ikke mange var dukket til koncerten. Foto: AVISEN

Hendes stil beskrives af hende selv som nordisk popmelankoli og varm Americana, hvad end det er?

AVISENs anmelder kalder det, “indie i den lette ende”. Når eee gee (Emma Grankvist Kristensen) står frem i sit lette Cowgirl-kostume, tænker man, har hun skiftet stil, det har hun ikke.

eee gee er citeret for om sit nye album fra 2022, citat ”Jeg går en smule mere 70’er-disco, Sharon Van Etten og Bruce” hvilket i anmelderens øjne ikke er helt hørbart med undtagelse af Sharon Van Etten, her hører vi hvor en stor del af eeegees inspiration kommer fra.

eee gee har spillet på Roskilde, fyldt Store Vega, lavet utallige interviews, været P3’s Uundgåelige, opnået femstjernede anmeldelser for sin plade, spillet på den store scene på Spotfestivallen, hvor så mange store er startet, og nu i Tøjhuset, hvor der desværre kun var cirka 50 publikummer. De fik til gengæld en fremragende koncert med solid lyd.

eee gee med band, har god ”live” lyd og fremfører hendes musik fornemt. Sceneopsætningen er beskeden, men stemningsfuld og den hun bruger på hele denne turné.

eee gee er pænt spillet i DR, isæt titlen Bad Person ligger flot med over 500 afspilninger og der er meget mere ny musik på vej i 2023.

eee gee’s tekster er både komplekse og lige ud af landevejen menneskelige, men som et maleri får lytteren forskellige indtryk, men fra skrøbeligheden til det sprudlende, betegner nok i store træk hendes univers for nuværende, hvilket gør hun har været nomineret til mange priser.

En dejlig musiker, vi gerne ser med band igen i Fredericia.

Support denne aften var Selma Higgins, der siddende med en enlig, men dygtig guitarist med både indie og 60’er lyd, guitaren udgjorde hele det musikalske univers. Mange af Selma Higgins sange er bygget op af sentimentale tekster om mennesket og dets fantastiske fejl og dermed noget der skal lyttes til.

Selma Higgins har spillet opvarmning for flere kendte bla. Andreas Odbjerg på Hotel Cecil, The Grenadines på Ideal Bar og Selina Gin på Hotel Cecil.

Denne aften i Tøjhuset forblev det bare muzak og tæt på direkte kedeligt, selv om publikum gav hende pænt med bifald. Hun virkede ikke scenevant og man kan bare ikke lave indiemoves siddende på en discountstol, godt forsøgt, men direkte pinligt, intimstemningen var så som så, fortællergenet var også indskrænket til en begrænset del af eget univers.

Selma Higgins musikalske univers er ” easy listening music” anno 2023, og man skal være i en bestemt stemning der nok ikke rammer alle for at få YES følelsen.

Selma Higgins er bedst på YouTube og her får man bedre fat i, at hun kan noget og har noget på hjertet, i denne liveopsætning var hun direkte kedelig og lydmandens alt for overstyrede diskant på vokalerne i starten, hjalp hende ikke. Øv, det kunne have været så meget bedre med lidt flere musikere på scenen og en lydmand, der ikke sad og småsov.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.

Dødsfald Fredericia den 3. februar 2022

Af

Redaktionen

-

3 februar, 2023

0

Karina Bacher Philipsen, 1968 – 2023

Formand: Mulighedernes Fredericia – vi skal gribe dem

Af

Christian Runge Fris

-

3 februar, 2023

0

Jeg træder ind ad døren hos Miami, Ole Mortensens herretøjsforretning som må siges at være en oplevelse i sig selv. Her mødes man af en stemning, der er afslappet og rar. Der er fokus på detaljerne, og man føler sig velkommen og godt tilpas. Ole sidder i baglokalet, det er tydeligt, at han har en passion for sit erhverv og en stærk idé om byens fremtid.

– Vi skal ikke tale om min butik eller mig, det gider jeg ikke, vi skal tale om Fredericia og alle butikkerne og muligheder, siger Ole, da jeg giver ham hånden.

I en tid, hvor detailhandlen står over for store udfordringer, er det vigtigt, at Fredericia tør tænke nyt og komme op med en strategi for byens fremtid. Sådan lyder budskabet fra Ole Mortensen, ejer af herretøjsforretningen i byen.

Ole Mortensen mener, at de fysiske butikker i midtbyen skal være en del af en oplevelsesindustri, hvor kunden får mere end bare et produkt for sine penge.

– At gå ud og lave et indkøb i dag, uanset hvad det er, så er det jo en oplevelse. Hvis jeg sælger en skjorte til dig, så dækker jeg ikke dit behov, udover det at bruge dit dankort, det er det behov, vi reelt set dækker, fortæller Ole og slår ud med armene.

Han ser også en udfordring i, at byerne bliver rettet til og bliver smallere, og at mange butikker flytter ud af midtbyen.

– Hvis vi derimod ikke har en strategi, og vi siger, at vi stikker hovedet i busken, så er jeg ret sikker på at de (butikkerne, red.) ville stå og sige; “hvordan kan i udvikle Axeltorvet, og hvordan kan i trække detailhandlen ned i kanalbyen og gaderne, og hvor går folk henne?”, det skal vi jo have svar på, siger Ole.

Ole Mortensen mener, at det er tid til at tage ansvar for byens fremtid og ikke bare lade tingene ske.

– Vi skal ligesom dengang, hvor Skibsværftet blev fjernet, turde at stå ved en udvikling, og sætte os ned og snakke sammen. Vi skal ikke vente, hvis der går embedsværk, kultur og kommune i det, så når vi ikke at komme med en strategi. Det er egentlig status lige nu tror jeg, siger Ole Mortensen.

Det er ikke op til Ole Mortensen at forklare, hvordan midtbyen skal se ud om tre år, men han er klar til at bidrage med sin del af løsningen.

– Jeg er tøjhandler, jeg er ikke manden, der kan forklare, hvordan det ser ud om tre år, men jeg kan sige, at der kommer noget fremadrettet, der også skal åbne fysiske butikker, og der skal vi være klar til at sige; vi vil det her i Fredericia og vi kan tilbyde jer det her, hvis I kommer til os i Fredericia for at åbne en butik, understreger Ole.

Foran rådhuset – vi skal træffe store beslutninger og gribe mulighederne, siger Ole. Foto: AVISEN.

Mulighedernes tid er nu, de skal gribes og omsættes. Formanden er ikke sikker på, hvordan alting kan gribes an, men han vil gerne anspore til håb og tror også at opbakningen er at finde mange steder i byen.

– Borgmesteren og formanden for Business Fredericia var ude at sige, at det er et presset verdensbillede, som vi lever i, men det er jo ikke anderledes, end at Køge, Horsens og Vejle har de samme problemer. Så vi skal ikke tegne et billede af, at vi er unikke omkring problemet, for det er vi ikke. Vi skal i stedet få tegnet et billede af, at vi har en handelsby, og at vi vil have en handelsby i 2030, men vi skal have taget nogle beslutninger om, hvordan det skal udvikle sig.

Ole Mortensen brænder for butikkerne og for at Fredericia skal blive en livlig og attraktiv by for nye tilflyttere og især nye butikker. Der skal ikke hænges ved havelågen, for det er nu der skal handles, alle mulighederne er der og nogen skal tage beslutningerne om at gribe dem.

Inflation og forbrugerbekymringer skabte tilbagegang hos kiropraktorerne i 2022

Af

Maj-Britt Andreassen

-

3 februar, 2023

0

Randers Rygcenter, Kiropraktor Bolette Brunmark og patient Anders Pal

Det er ikke kun luksusvarer og strømmen, der spares på, når inflationen raser. Også helbredet gås der på kompromis med. Det viser patienttallet for 2022 fra landets kiropraktorklinikker.

I 2021 besøgte 388.000 danskere en kiropraktorklinik – men i 2022 kiggede kun 369.000 forbi. Det svarer til en nedgang på 19.000 patienter eller 5,4 %. Dermed er patienttallet nede på stort set samme niveau som i 2021, hvor corona betød at mange fravalgte vigtig behandling pga. smittefrygt.

– Jeg synes det er bekymrende, at patienterne ikke har mulighed for at prioritere deres helbred, når krisen kradser. Det er jo ikke fordi folk har færre smerter, at de ikke besøger en kiropraktor. Det er fordi, de ikke har råd, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Umiddelbart efter Corona i 2022 oplevede kiropraktorerne en markant patienttilstrømning. Det skyldtes at mange var blevet derhjemme pga. smittefrygt under corona. Nu er formanden bekymret for efterslæbet efter den økonomiske krise.

– Vi ved af erfaring at det hævner sig, når man ikke sørger for at få rådgivning og holde sine smerter nede. Jeg frygter derfor, at vi næste år ser resultaterne af patientnedgangen i form af flere sygedage og endnu dårligere helbred blandt muskel-led patienter, siger Michael Christensen og fortsætter:

– I det hele taget er netop dårlig økonomi en stor ulighedsmotor – og det ser vi især når folk frygter for økonomien. Så skærer de der, hvor det kan lade sig gøre, slutter han.