Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning er en del af en større hvidvasksag, hvor flere personer allerede er idømt straffe ved Retten i Sønderborg.
Syd- og Sønderjyllands politi har i dag sigtet en 33-årig mand fra København for hvidvask af særlig grov beskaffenhed.
Efterforskningen har foreløbig vist, at der er tale om hvidvask i forbindelse med unddragelse af betaling af skat og moms for i alt 65,7 millioner kroner, som den 33-årige sættes i forbindelse med.
Den sigtede er pt. varetægtsfængslet af Københavns Politi i forbindelse med en anden straffesag.
Syd- og Sønderjyllands Politis efterforskning er en del af en større hvidvasksag, hvor flere personer allerede er idømt straffe ved Retten i Sønderborg.
Sagen er startet og efterforsket hos Syd- og Sønderjyllands Politi, da der er tale om økonomisk kriminalitet begået via selskaber, der blandt andet er oprettet i Syd- og Sønderjylland.
Blandt de dømte er en 29-årig mand fra Syd- og Sønderjylland, der i november 2022 blev idømt to et halvt års fængsel for sin rolle i sagen, som omfattede hvidvask af 7,1 millioner kroner.
Derudover er yderligere en 24-årig mand fra København varetægtsfængslet i sagen. Han blev anholdt i september 2022 og er sigtet for hvidvask af 32,4 millioner kroner.
Efterforskningen er fortsat i gang, og beløbet i sagskomplekset kan derfor stige yderligere, ligesom Syd- og Sønderjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke kan udelukke, at flere personer vil blive sigtet i sagen.
I denne sæson har FHK haft det svært på udebane. To sejre og en uafgjort er det blevet til i ti udekampe, men klokken 18:30 får de muligheden for at forbedre den statistik, når SønderjyskE venter på udebane. Følg kampen live her.
Ved 14-tiden er der sket et stort uheld på Strandvejen i Fredericia med flere biler impliceret.
Politiet er på stedet med flere patruljer og til stede har også været flere ambulancer.
Det store uheld gør, at man kan forvente kødannelse med ind og ud af Fredericia, hvis man kører via Strandvejen.
– Der har været 4 parter involveret, hvoraf to er kommet til skade, jeg kan dog ikke sige hvordan. Vi har stadig en enkelt patrulje på stedet, oplyser Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til AVISEN.
40 procent af de ansatte i ældreplejen oplever, at dobbeltlovgivning spænder ben for at yde den rigtige pleje. Det viser en ny undersøgelse.
Når en plejetrængende ældre har brug for offentlig hjælp, sker det efter to forskellige love. Serviceloven og sundhedsloven. Fire ud af ti ansatte i ældreplejen oplever i høj eller nogen grad udfordringer med bureaukrati og unødig ventetid, fordi hjælpen i ældreplejen reguleres af forskellige regelsæt, det viser en undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
– Problemet er, at de to love fungerer meget forskelligt, og kræver forskellig dokumentation. Det er ofte et dilemma, hvor borgeren bliver fanget i midten, siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
– Hvis en ældre borger lider af nedsat funktionsevne på grund af en hjerneblødning, så kan vi opleve fysiske lidelser, hører under sundhedsloven. Men hvis borgeren samtidig skal have hjælp til at spise på grund af lidelsen, så omhandler det serviceloven. Husk, det er de samme medarbejdere og de samme borgere, endda de samme besøg, som er underlagt to helt forskellige lovgivninger. Det er altså hul i hovedet.
Tanja Nielsen forklarer, at problemerne forstærkes af, at mens hjælpen under sundhedsloven forholder sig direkte til en sundhedsfaglig vurdering fra for eksempel en læge, så er hjælpen efter serviceloven underlagt mere bureaukratiske visitationsregler, og skal ofte sendes videre i systemet til godkendelse.
I undersøgelsen fortæller de ansatte, at de oplever, at det er lettere at få ydelser efter sundhedsloven end efter serviceloven. At pleje og omsorg efter serviceloven skæres ned på grund af kommunernes økonomi, mens ydelser efter sundhedsloven stadig prioriteres.
– Vi har brug for, at borgeren og hans eller hendes behov sættes i centrum, og at vi sætter fokus på hele mennesket, frem for love og paragraffer. Det betyder, at der skal være mere plads til faglighed og selvbestemmelse i ældreomsorgen. Og at det skal være lettere for medarbejdere og borger i samarbejde at justere i hjælpen, mener Tanja Nielsen.
Flere fortæller i undersøgelsen, at det er relativt nemt for de ældre at få ydelser via sundhedsloven, mens ydelser via serviceloven, som meget af den psykiske sundhed og velvære hænger sammen med, er meget sværere at få. De oplever, at der ikke er tid nok i systemet, og at det personale, der et tættest på den ældre, ikke bliver hørt.
– Det her er endnu et vink med en vognstang om, at hele ældreplejen har brug for nytænkning. Medarbejderne skal arbejde efter én logik i stedet for de nuværende to logikker fra hhv. servicelov og sundhedslov. Vi skal have arbejdet med en ny ældrelov tilbage på sporet. Vi har et godt udgangspunkt i det arbejde, der allerede er gjort. Nu skal vi i gang, siger Tanja Nielsen.
Close up interviewer interview candidate apply for job at meeting room in office
Personer i bunden af indkomstfordelingen rammes cirka fire gange oftere af ledighed i forbindelse med jobskifter end personer i toppen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Også ufaglærte rammes oftere end andre uddannelsesgrupper. Det er et udtryk for, at lavtlønnede og ufaglærtes arbejdsliv ofte er forbundet med usikre vilkår, mener chefanalytiker.
Hver 4. lønmodtager i den lavestlønnede tiendedel var ramt af ledighed i forbindelse med et jobskifte i perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021. Til sammenligning gjaldt det kun hver 14. blandt den højestlønnede tiendedel.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.
– Arbejdsmarkedet fungerer på vidt forskellige måder for forskellige befolkningsgrupper. Når vi ser, at mange ufaglærte og lavtlønnede berøres af ledighed mellem to job, er det med til at understrege, hvor vigtig dagpengedækningen er for store grupper på arbejdsmarkedet, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Også ufaglærte er oftere ramt af ledighed mellem to job, end personer med videregående uddannelser er det.
– Tallene indikerer, at jobskifter sker af forskellige årsager i de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Når ufaglærte og lavtlønnede langt oftere er ledige mellem to job, tyder det på, at de befinder sig på et arbejdsmarked med mere usikre ansættelsesforhold end for eksempel akademikere, siger Emilie Agner Damm.
Analysen viser også, at antallet af jobskifter varierer på tværs af både indkomst- og uddannelsesgrupper.
I perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021 har cirka 25 procent af lønmodtagerne i den lavestlønnede tiendedel skiftet job, mens det gælder for cirka 15 procent i den højestlønnede halvdel.
– De hyppige jobskifter kan være et udtryk for, at den enkelte befinder sig i en mere usikker jobsituation end andre grupper. Vi ser også, at både ufaglærte og lavtlønnede er overrepræsenterede blandt atypisk ansatte. Det gælder for eksempel deltidsansatte og midlertidigt ansatte, hvilket igen peger på, at de har et arbejdsliv på mere usikre vilkår, skriver Emilie Agner Damm.
Hovedkonklusioner – Blandt lavtlønnede og kortuddannede er jobskifter oftere forbundet med perioder med ledighed. – Hver fjerde af de lavestlønnede har skiftet job i løbet af det seneste år. Blandt de lønmodtagere, som ligger i den øverste halvdel af lønfordelingen, har kun cirka 15 procent skiftet job det seneste år. – Blandt lønmodtagere mellem 25 og 39 år har mere end hver fjerde skiftet job det seneste år. Blandt de 60+-årige er det kun hver tiende. – Analysen understreger vigtigheden af et robust dagpengesystem, som holder hånden under de lønmodtagere, som berøres af ledighed.
En fredericianer blev i går klokken 01.02 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
– Fyns Politi stoppede klokken 01.02 i Havnegade, Middelfart, en 22-årig mand fra Fredericia Kommune. Manden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Hver måned sætter AVISEN fokus på et af de mange musiktalenter, vi har i Fredericia. De unge, de nye og de mere etablerede. Februar måneds musikprofil i Fredericia er Hans Esbjerg, organist i Christianskirken og en spillemand af guds nåde.
Som en kamæleon evner Hans Esbjerg at tilpasse og bevæge sig frit mellem forskellige musikstilarter og genrer. Han er en dygtig musiker, der er i stand til at spille andre instrumenter end sit hovedinstrument (om end på lavere niveau), han har en bred vifte af musikalske færdigheder.
Kommandobroen, hvor salmer og koret ofte arbejder sammen. Foto: AVISEN
Hans Esbjergs alsidighed og adaptive evne til at omfavne og formidle musik på tværs af forskellige genrer og stile gør ham til en unik og værdifuld del af musikverdenen.
Anmelderen kalder ham gerne en musikalsk kamæleon, en person der altid bringer noget nyt, farverigt og interessant til musikken.
Hans Esbjergs musikalske CV er kort, kontant og alt for beskeden. Han er uddannet pianist ved Det Jyske Musikkonservatorium og afsluttede uddannelsen med en musikpædagogisk diplomeksamen i 1993.
Nogle år senere tog Hans Esbjerg en kandidateksamen ved Det Jyske Musikkonservatorium som kirkemusiker og erhvervede i 2021 titlen Cand. Musicae.
Imponerende piper, der kræver regelmæssig vedligehold. Foto: AVISEN
Anmelderen indrømmer at måtte google den fornemme betegnelse Cand. Musicae for at forstå betydningen og vigtigheden af denne titel.
Hans Esbjergs musikalske rejse fra jyske omgivelser i Tarm til en fornem stilling som organist i en af Fredericias kirker, er et vidnesbyrd om hans dygtighed og dedikation til musikken. Hans Esbjergs musikalske evner har imponeret mange, og hans talentfulde spil på klaver og orgel har gjort ham til en efterspurgt musiker lokalt og på landsplan, han har opnået stor anerkendelse og respekt for sine musikalske færdigheder.
Hans Esbjerg kom fra et hjem, der var fuld af musik, da begge forældre dyrkede musik på flere niveauer, musikken kom ind med modermælken, ja den blev leget frem i det unge liv og i en meget ung alder, var han med sine forældre ude og spille, startende som trommeslager ved lokale skolefester og avancerede som lidt ældre til sølvbryllupper og andre former for privat fester i forsamlingshuse, på denne måde opbyggede han kendskab til datidens populærmusik, revysange og højskolemelodier.
En arbejdsplads i Danmark. Foto: AVISEN
Den blinde organist, Willy Egmose, der udover sit embede i Skjern Kirke, var Skjerns svar på Oscar Peterson og blev en kæmpe inspiration for den unge Hans, der omgående blev smittet med Jazz Bacillen, det blev starten på et venskab, der fortsat eksisterer og en indføring af den unge Hans i jazzens mange afskygninger.
På et direkte spørgsmål til Hans, om hvordan han betegner sig selv som musiker, svarer han kort.
– Jeg er spillemand.
I anmelderens verden en hæders titel, som kun gode kræfter i det danske musikmiljø opnår. Anmelderen husker, da Kim Sjøgren optrådte i Christianskirken og insisterende på at blive kaldt violinklovn og spillemand, bedre anbefaling kan titlen spillemand ikke opnå. Esbjerg nævner også, at han faktisk gerne ser titlen på sin gravsten, når den tid kommer.
Rigtige organister har ikke højdeskræk. Foto: AVISEN
Ved spørgsmålet om vejen fra Den Danske Salme Duo til Duke Ellington, dukker Willy Egmose igen op, da han jazzificerede flere salmer. Den tradition tog Hans fat i og på sin egen måde gik han videre med ideen og gjorde det til sin egen og siden 1996 har han sammen med saxofonisten Christian Vuust ført denne praksis videre i Den Danske Salme duo, ja længe før han tænkte på at blive organist, og det er noget, der fortsat inspirerer Hans den dag i dag i sit musikalske virke.
Når man som Hans Esbjerg har spillet både rock, revy, musicals og jazz samt haft et fornemt samarbejde med Aalborg -, Aarhus – og Sønderjyllands Symfoniorkester, Prinsens – og Slesvigske Musikkorps mv. samt i den mere krydrede ende af musikken med Chili Klaus (Klaus Wunderhits), der også er uddannet pianist, så er man en ”allround” spillemand, som evner at samarbejde og opbygge relationer med andre musikere.
Det store orgel. Foto: AVISEN
MUSIC IS MY MISTRESS, sig de ord og Hans Esbjerg går i selvsving, Music Is My Mistress udkom i 1973, et halvt år før Ellingtons død. Det er titlen på Duke Ellingtons selvbiografi. Hans fortæller livligt om, hvad titlen betyder for ham og den er da også passende til en profil som Hans Esbjerg, da han tilbringer mange timer med musik – også i fritiden.
Hans’ evne til at formidle musik med både energi og ærefrygt for traditionen er en af de styrker, der gør ham til en unik og værdifuld del af enhver musikalsk sammenhæng. Han evner at underlægge sig andre kapelmestre, men nyder især selv at stå med det musikalske ansvar.
Når Hans ikke arbejder med musikken, er det gåture med hustruen i naturen, der trækker, bøger og små sysler i hus og have. Desuden skal der lyttes til forskellige slags musik, da hans smag er bred. Hvem skulle tro, at Hans Esbjerg er stor Beatles fan, holder af Monty Python og ofte bruger ferien i England – er der en skjult anglofil under (u)noderne?
Af forskellige opgaver, Hans besidder, er her nodevender for Brahms Trio. Foto: AVISEN
I Fredericia skal vi være glade for de mange store og dygtige musikprofiler, vi har og de der er på vej op.
Som anmelder for AVISEN er jeg heldig at tale med mange nationale og internationale kunstnere. Jeg bliver dog altid overrasket over, hvor dygtige de lokale er, iderigdommen de besidder og ofte hvor beskedne, de er.
AVISEN har denne regnfulde eftermiddag, talt med en mand, der har en fremragende evne til at kombinere forskellige genrer og skabe noget helt unikt i og med musikken.
Han har opnået lokalt og landsdækkende anerkendelse og har samarbejdet med mange af de største kunstnere i branchen. Christianskirken i Fredericia er hans primære arbejdsplads. Men lugter han savsmuld hopper den musikalske cirkushest gerne til.
Han kan, han vil, han brænder for musik som den ægte spillemand, han er.
I vinterferien viser Fredericia Musicalteater familiemusicalen DE TRE SMÅ GRISE. Det er den musikalske udgave af eventyret om de tre små grisebasser Schwein, Nee og Stig, deres Mor og Den store stygge ulv.
– Billetterne flyver afsted og 90 procent er nu solgt. Det er ret fantastisk. Der er åbenbart rift om gode oplevelser til hele familien i vinterferien, og vi er glade for at så mange har valgt, at det skal være en musicaloplevelse, som ferien skal beriges med, siger teaterdirektør Thomas Bay.
Forestillingen er en genopsætning fra 2021, dog med et nyt cast. Og at den har noget særligt at byde på, stod klart da Reumertjuryen nominerede den i kategorien ”Årets musical 2022”. Forestillingen vandt ikke, men fik følgende ord med på vejen:
“Så kan de lære det. De tre små grise får besøg af en glamrock-androgyn Elvisimitation af en ulv – og når han puster deres huse omkuld, er det med en løvstøvsuger! For denne idérige familiemusical har en gakket og tegneserieagtig spillestil. Man bliver glad helt ned i grisemaven.”
– De nye skuespillere giver en ny dimension til forestillingen, så selv om mange så vores 2021-udgave er den værd at gense. Vi har haft fokus på, at det skal være en oplevelse med familievenlige priser for at sikre, at så mange som muligt kan få chancen for at nyde en musical. Vi glæder os så meget til at få salen fyldt med glade børn og voksne, slutter Thomas Bay.
På byrådsmødet i Middelfart mandag aften ville Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten afprøve bestyrelser i plejehjemssammenhæng, men i første omgang bliver de ikke til noget og man holder sig til planen om et Kongshøj Råd.
Det er vedtaget, at der på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby skal nedsættes et råd.
Med baggrund i Social- og Sundhedsudvalgets beslutning i september, har arbejdsgruppen i perioden fra september 2022 til december 2022 arbejdet videre med følgende opgaver:
Nedsættelse/valg/sammensætning af råd/bestyrelse
Formål og opgaver for rådet – hvad skal et kommende ”Kongshøj råd/bestyrelse” arbejde med – udarbejdelse af vedtægter
Rolle og forventningsafklaring – hvem har hvilke roller, hvornår og hvordan.
Hvordan og hvilken sammenhæng og samarbejde skal der være til aktivitetsråd, foreninger, lokalsamfundet, Ældreråd mv.
Med udgangspunkt i det er der udarbejdet et kommissorium, som byrådet skulle godkende mandag, men i den forbindelse blev der stillet et tillægsforslag til dagsordenen. Irene Tørnæs (V) tog ordet og sagde:
– Der arbejdes med en ny ældre lov. Vi vil afprøve en model for et vilkårligt plejehjem med en bestyrelse. Det vil være naturligt med velfærdsaftalen at prøve en model mere, sagde hun.
Irene Tørnæs nævnte, at forslaget stilles af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten. Blandt andet tog Christian Lynggaard fra Konservative ordet.
– Vi går ind for en styrkelse af det frie valg. Vi vil derfor kæmpe for, hvordan en bestyrelse vil fungere på et plejehjem, sagde Lynggaard.
Fra Socialdemokratiet og SF, der sidder på modsatte langside i byrådssalen, var der ikke opbakning til det.
– Om det er bestyrelse eller råd, så skal vi understøtte ledelsen bedst muligt. Vi tror på, at rådet kan få reel indflydelse og sikre det gode hverdagsliv. Det handler om at inddrage de pårørende uanset, hvad det hedder, sagde SF’s Linda Johnsen inden, at Kaj Johansen (S) sagde:
– Jeg tænker, at vi lige har sat det i værk og bedt dem definere så det giver mening for dem, så det ikke er os, der dikterer. Det har vi talt om i udvalget. Hvad man kalder det er ikke afgørende. Det er engagementet, og at det skal flytte noget. Ingen af os ved, hvad der kommer til at ske i den nye ældre lov. Er det på baggrund af den, skal vi vente til den er på plads, sagde han.
Byrådet endte med at følge indstillingen til sagen inkl. kommissoriet for Kongshøj Råd, og i stedet blev tillægsforslaget sendt ud i udvalget.
KRIMI. Natten til lørdag rykkede Sydøstjyllands Politi sammen med brandvæsenet ud til en anmeldelse om brand i en bygning i Fredericia.
Klokken 01.52 indløb meldingen...
