Café Rita donerer dagens omsætning til ofrene i Tyrkiet og Syrien

0

Cafe Rita i Middelfart har besluttet at donere dagens omsætning i dag 08.02.2023 til jordskælvsofrene i Tyrkiet og Syrien. Ideen kom ifølge ejerene, Mette Demant og Thomas Altinbulak, helt impulsivt efter en samtale om situationen i Tyrkiet.

Thomas’ far og noget af hans familie er i Tyrkiet, hvor han også selv stammer fra. Faren og familie har det godt efter omstændighederne, men mange andre i de to lande har det ubegribeligt svært, og Café Rita vil gerne gøre deres del for at hjælpe.

– Vi vil gerne redde hele verden, men vi er nødt til at fokusere et sted, og så er det klart, at Tyrkiet står vores hjerter nært, fortæller Mette.

Cafe Rita sørger for, at pengene går til en velrenommeret organisation, så de kan stå til regnskab for, hvor pengene ender. De vil modtage en bekræftelse fra organisationen, så den kan vedlægges dagens omsætning, alt skal gå ordentligt til. Organisationen sørger for at der bliver fordelt hjælp i hele området, selvom Thomas er fra Tyrkiet er der nemlig også stor brug for hjælp i det nordlige Syrien.

Mette Demant og Thomas Altinbulak, ved hjørnebordet på Café Rita. Foto: AVISEN

Mens vi sidder og taler, rejser gæsterne sig ved bordet ved siden af, de har nydt deres frokost på Caféen.

– Tak for god mad og tak for alt det I gør, siger de to og rækker Thomas hånden.

Det er en stor udfordring at hjælpe lige nu, da vejene i området næsten er helt lukkede og det er begrænset, hvor meget man kan flyve ind. Alligevel kommer der noget igennem, så det er med at hjælpe til, med at dem som er dernede har det godt, omstændighederne taget i betragtning. Således at der hele tiden kommer ny mad og andre fornødenheder derned.

– Det er først i dag, der er begyndt at komme hul igennem, men hele verden hjælper heldigvis til, fortæller Thomas.

Det er tydeligt at mærke på de to indehavere at de er berørt af situationen, både grundet deres bånd til Tyrkiet, men også opbakningen fra de lokale borgere i Middelfart.

– Flere spørger om de ikke kan give mere, så deler vi det her mobilepay nummer som vi har, således at støtten når det rigtige sted hen, siger Mette Demant, og fortsætter.

– Faktisk har alle vores medarbejdere tilbudt at arbejde uden løn i dag, det gav mig helt en klump i halsen, men det skal de selvfølgelig ikke. Bare det er at de foreslå det viser hvilke gode mennesker vi har ansat.

Cafe Rita viser, at det er muligt at gøre en forskel, selvom man ikke kan redde hele verden. Det er tit de små ting som gør en forskel. De to ejere vil gerne sætte fokus på katastrofen og gøre deres del for at hjælpe de mange mennesker, der har mistet alt.

– Jeg kan kun opfordre alle andre forretninger til at gøre det samme, eller bare gøre lidt, det kunne jo også bare være en times omsætning. Det betyder bare så meget for dem dernede, slutter Thomas Altinbulak.

Så besøger man Cafe Rita i Middelfart i dag, kan man når man betaler for sit måltid eller kaffe være sikker på, at betalingen går til at ofrene for jordskælvet i Tyrkiet og Syrien også får noget at spise eller noget andet de har brug for.

Fanklub beskyldes for fjendtlige sange

0

HK Ultras er efter Fredericia Håndboldklubs sejr mod SønderjyskE blevet beskyldt for at være kommet med tysk fjendtlige sange. Det er en storm i et glas vand, lyder det fra fanklubben.

I den tyske avis, Der Nordschleswiger, der skriver om blandt andet SønderjyskE, har de bragt en artikel med overskriften: “Deutschfeindliche Gesänge tun beim großen Helden weh

Under kampen blev der råbt “Deutschland alles ist vorbei” og “Alle hader Tyskland”, mens enkelte, ifølge Der Nordschleswiger, har råbt “tysker svin”. Det forholdt den tysksprogede avis til FHK-keeper Thorsten Fries, der kommer fra det tyske mindre tal. Fries udtalte i den forbindelse, at han vil tage en snak med fansene.

Nu er HK Ultras kommet med en officiel udmelding, hvor de kalder det en storm i et glas vand.

– Vi synes, oprigtigt talt, at denne artikel er en storm i et glas vand. Vi leverer 90 minutters fantastisk stemning, og så hiver man tilråb fra enkeltpersoner ud, som vi end ikke kan bekræfte og konfronterer Thorsten Fries med, står der i udmeldingen, hvor de pågældende sange kommenteres én for én.

Fanklubben bekræfter at have sunget Deutschland alles ist vorbei og alle hader Tyskland. HK Ultras slår fast, at der er tale om almindelige sange, der benyttes i flere sportsgrene, og at det derfor ikke har været personligt henvendt til nogen.

Hvad angår “tysker svin” er det ifølge HK Ultras ikke noget en samlet flok har råbt.

– Det er der med sikkerhed ikke blevet råbt fra nogen form for samlede fredericiafans. Om enkeltpersoner har råbt det, ved vi ikke. Vi går til grænsen men tolererer ikke racistiske tilråb, tilråb relateret til seksuelle præferencer eller grove personlige tilråb, skriver HK Ultras.

Butikstyve opdaget i byggemarked

0

I Kolding har de tirsdag været butikstyve på spil i to byggemarkeder, hvor de blev opdaget og anholdt efterfølgende.

På Fabriksvej i Kolding har to butikstyve været på spil tirsdag ved 8-tiden.

I både Carl Ras og STARK var tyvene på spil. I STARK blev det opdaget, og sidenhen har overvågning afsløret, at de samme gerningsmænd var på spil i Carl Ras.

I begge tilfælde er butikstyvene gået efter værktøj.

Mikkel Hansen sygemeldt med stress

0
Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto

I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for håndboldspilleren.

– Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytning med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm stor efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse med skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar, udtaler Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.

– Efter hjemkomsten fra VM-slutrunden viste det sig, at bægeret var fyldt op, og vi har sammen truffet det eneste rigtige valg, hvor fokus fuldt ud er på, at Mikkel får den nødvendige tid og professionel støtte til at komme sig, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds direktør.

– Vi glæder os til Mikkel kommer tilbage, men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie, understreger Jan Larsen.

Aalborg Håndbold oplyser i forbindelse med sygemeldingen, at de ikke kan oplyse yderligere og at de anmoder medier og andre om at give Mikkel Hansen og familien den nødvendige ro, og undlade at kontakte ham.

Lastbiler på skole rippet for 500 liter diesel

0
Foto: Pixabay

Fra to lastbiler på EUC Lillebælt i Fredericia er der stjålet 500 liter diesel.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at lastbilerne holdt på skolens matrikel på Teknikervej, og hvor tyveriet er sket fra.

På den ene lastbill er låsen og dækslet blevet opbrudt, og på den anden lastbil var der en ulåst tank.

Parter uenige om stort færdselsuheld

0

Tirsdag eftermiddag var der et stort færdselsuheld på Strandvejen / Vestre Ringvej. Parterne, der var impliceret, er uenige om, hvis skyld det er.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen om uheldet klokken 13:44, og part 1 og part 2 kan ikke enes om, hvis skyld det er, oplyser Sydøstjyllands Politi.

De to parter kørte sammen, og endte med at påkøre part 3 og 4, der holdt for rødt lys.

I forbindelse med uheldet kom to personer lettere til skade, og blev kørt til tjek på skadestuen.

Fyns Politi udfører våbenkontrol på Fyn

0

Mandag den 6. februar 2023 iværksatte Fyns Politi en aktion i forbindelse med våbenkontrol blandt våbensamlere på Fyn. Formålet med våbenkontrollen er at kontrollere våbensamlinger og våbenopbevaring. Flere kontroller er på vej.

Fyns Politi kunne i forbindelse med mandagens kontrol konstatere, at 57% af de besøgte våbensamlere ikke havde orden i sagerne – f.eks. var der et tilfælde, hvor våbnet lå gemt på loftet, mens der i andre tilfælde var tale om våbenskabe, som ikke var fastmonterede. Bøden for sådanne overtrædelser ligger på 6.000 kroner.

– Selvom det er våben, der ikke lige umiddelbart anses som farlige, er det vigtigt, at folk har styr på de betingelser, der er for at have et samlevåben. De skal opbevares ordentligt og sikkert, for ellers kan det ende ud i meget dyre bøder, siger politikommissær Michael Løkke fra Fyns Politi.

Fyns Politi forventer at fortsætte kontrollen hos våbensamlerne i den nærmeste fremtid, så hermed en venlig opfordring til alle relevante borgere i kredsen om at sikre sig, at man har styr på reglerne.

Fakta om våbensamlere

Våbensamlere er personer, der har en særlig interesse for historiske våben, dvs. hovedsagelig våben fra 1870-1890 og i særlige tilfælde også nyere våben. For at kunne opnå våbensamlertilladelse fra politiet, skal særlige sikkerhedsforanstaltninger ifm. opbevaring være opfyldt, såsom godkendte fastmonterede våbenskabe, hvori våbnene skal opbevares. Ligeledes skal samlerne have en god vandel og gode person

Efter voldsom brand på raffinaderiet: Årsag klarlagt

0

Lørdag formiddag d. 17. december 2022 opstod der brand på raffinaderiet i Fredericia. Branden kunne ses på lang afstand, og efter nogle timers slukningsarbejde, blev den nedkæmpet. Nu er brandårsagen klarlagt. Det oplyser Crossbridge Energy i en pressemeddelelse.

Branden kom hurtigt under kontrol med hjælp fra Crossbridge Energys eget brandberedskab og fra TrekantBrand. Den mest voldsomme del af branden foregik i få minutter og hele branden var slukket efter blot 45 minutter. Mindre end to timer senere blev brandalarmen afstillet, og Crossbridge Energy kunne genoptage udleveringen fra terminalområdet foran raffinaderiet, så tankbiler igen kunne køre benzin, diesel og øvrige produkter ud til de danske tankstationer, og brandbilerne fra TrekantBrand kunne forlade raffinaderiet igen.

Branden opstod i et røranlæg i selve produktionsanlægget i forbindelse med en rutinerensning af en pumpe. I forbindelse med rensningen opstod der en lækage. Da olien i røranlægget var mere end 350 grader varm, skete der selvantændelse, da det kom ud i fri luft.

Undersøgelser har vist, at lækagen opstod, da en ventil svigtede og ikke lukkede tæt, selv om den var lukket. Operatøren handlede hurtigt, effektivt og efter hensigten ved at bringe sig selv i sikkerhed, slå alarm og med det samme deltage i brandbekæmpelsen.

– Crossbridge Energy tager hændelsen meget alvorligt, og igangsatte derfor en større intern evaluering og undersøgelse af sagen, så lignende uheld kan undgås i fremtiden. Medarbejderes sikkerhed er kernen i vores arbejde, og vi glæder os over, at ingen kom til skade ved uheldet. Designet og opbygningen af anlægget vil grundet uheldet blive ændret, så der indbygges ekstra sikkerhedsbarrierer. Det omfatter blandt andet en ekstra ventil, som ekstra sikkerhed, samt instrumenter, der skal vise, om der er flow i rørstykkerne, oplyser Crossbridge Energy.

– Endeligt gennemgår vi også vores procedurer for denne type opgave for at sikre, at procedurerne er optimeret til at undgå ulykker og eliminere risiko. Takket være dedikeret og eksemplarisk indsats fra raffinaderiets medarbejdere og tætte samarbejdspartnere kunne Crossbridge Energy på relativt få dage genopstarte produktionen i de ikke-berørte anlæg og har dermed kunnet producere cirka 80 procent af normalen. Reparationsarbejdet af de berørte dele af anlægget er godt undervejs, og det forventes at raffinaderiet er tilbage ved fuld produktionskapacitet inden udgangen af marts 2023.

DMI med dårlige nyhed: Trætte dage på vej – Februar ser grå og kedelig ud

0

Lavtrykkene fra Atlanten nærmer sig Danmark med deres milde og grå vejr. Men vær på vagt, for koldere vinde fra nord og øst vil lægge en dæmper på forårets begyndelse i de kommende uger.

Vintervejret: Mere grå end farverigt DMI’s seneste prognose viser, at vi kan forvente en kedelig og grå vinter de kommende uger. Dog kan, de, der holder ferie næste uge, være heldige og opleve noget tørt og stabilt vejr og måske endda noget sol. Men det bliver kun kortvarigt, da lavtryk snart erstatter det høje tryk.

Temperaturerne vil være normale for årstiden med dagtemperaturer mellem 4 til 9 grader og nattemperaturer mellem 1 til 5 grader. Også i uge 8 forventes det samme milde, grå og skyede vejr, måske med lidt højere temperaturer mellem 2 til 8 grader.

Med paraplyen i hånden kan vi forvente mellem 10 til 18 mm nedbør. Prognoserne for uge 9 er usikre, men sandsynligvis vil vi se lavtryk med regn, slud og måske endda sne.

Uge 10 og 11 ser ud til at bringe en opfriskende vind og vinterlig nedbør, men med mulighed for noget sol i slutningen. Så vi skal holde fast i håbet om en lidt lysere fremtid.

Dødsfald Fredericia den 8. februar 2023

0

Laila Ærbo Toft, 1943 – 2023

Henny Bente Poulsen, 1938 – 2023

Maud Irene Krukov Christensen, 1946 – 2023

https://gardeniablomster.dk/
Butikstyveri i Netto udviklede sig til røveri: To sigtet i Fredericia

Butikstyveri i Netto udviklede sig til røveri: To sigtet i Fredericia

0
KRIMI. Et butikstyveri i Netto på Vesterbrogade i Fredericia udviklede sig mandag til et røveri, da to personer forsøgte at flygte fra stedet. En 23-årig...