Inflationshjælp på 2,4 milliarder undervejs til danskerne

0
Foto: AVISEN

Familier mister penge næste måned, hjælpen når ikke at komme fra 1. marts. Ved dages “doorstep” i finansministeriet, præsenterede regeringen og en lang række andre partier en aftale om inflationshjælp til danskerne. Hjælp på vej til ældre, mindre virksomheder og børnefamilier.

Finansminister Nicolai Wammen indleder sin tale med en velkomst.

– Regeringen, støttet af 142 mandater, har indgået en aftale om inflationsstøtte, fortæller finansministeren.

Nicolai Wammen fremhæver, at inflationen er ved at aftage, men at det stadig er en udfordrende situation for mange familier. Derfor er det vigtigt at yde hjælp.

-Vi retter støtten mod dem, der har mest brug for det – både enkelte mennesker, virksomheder og kulturinstitutioner, forklarer han.

Wammen er især glad for aftalen om den skattefrie ældrecheck på 5000 kroner, der gives til ældre, der allerede modtager ældrecheck. 

– Det er en gruppe, som har det svært, og som ikke har meget på kistebunden, uddyber han.

Det særlige børnetilskud udløber 1. marts. Fra den dag vil en række familier miste penge. 

– Man når ikke at lave en aftale, så de her penge kan udbetales inden 1. marts, det kommer til at tage længere tid. Men man ønsker, at pengene skal ud så hurtigt som muligt.

Kritik af regeringen for at fjerne børnetilskud

For SF har det været afgørende, at der var særligt fokus på de mest fattige børnefamilier.

– Vores kritik har hele tiden været, at regeringen fjernede det midlertidige børnetilskud. Derfor har vi kæmpet for at gøre puljen til børnefamilierne større og målrettet mod de allermest fattige. Og det er lykkedes, siger finansordfører fra SF, Lisbeth Bech-Nielsen.

SF er også tilfredse med den ekstra medicinstøtte, som man er blevet enige om.

– Danmark må ikke knække over, siger Støjberg

Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, er især glad for hjælpen til de små købmænd og dagplejerne, som ikke bare kan skrue ned for varmen. 

– For os er det vigtigt, at Danmark ikke knækker over, siger hun. 

Der er afsat 75 millioner kroner til mindre købmænd. 

– Det her skal hjælpe danske børn, ikke ude i ghettoerne, siger Messerschmidt

Dansk Folkeparti har længe efterspurgt mere hjælp til danskerne, siger partiets formand, Morten Messerschmidt.

– Det er snart et år siden, vi foreslog en akutpakke. Det her er måske ikke en akutpakke, men det er ihvertfald en hjælpepakke, siger han.

Messerschmidt fremhæver, at der ikke har været total enighed blandt partierne. En af de ting, de ikke har kunne blive enige om er, hvilke børnefamilier der præcist skal modtage hjælp.

– Vi har en bekymring for, hvilke børnefamilier der får hjælp. Det skal ikke gå til børnefamilier i ghettoerne, men til danske børn, siger Messerschmidt.

Aftales hovedpunkter:

  • Modtagere af ældrechecken vil modtage en ekstra udbetaling på 5000 kroner, en samlet sum på 1,2 milliarder kroner.
  • Der vil blive ydet hjælp til udsatte børnefamilier med en bevilling på 300 millioner kroner.
  • Civilsamfundet vil modtage støtte fra en pulje på 100 millioner kroner til hjælp til udsatte familier.
  • Virksomheder vil få udsat deres betaling for A-skat og AM-bidrag med en sum på 315 millioner kroner.
  • Afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen vil modtage ekstra midler på 200 millioner kroner.
  • Borgere med høje medicinudgifter vil modtage et ekstra tilskud på 125 millioner kroner.
  • Der vil blive ydet støtte til mindre købmænd med en sum på 75 millioner kroner.
  • 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til at sikre midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger i 2023.

Danmark er ikke et “hjælpepakke-samfund”

– Jeg mener ikke, at vi har et hjælpepakkesamfund. Jeg mener, vi er ansvarlige partier, der giver danskerne en håndsrækning, svarer Nicolai Wammen på spørgsmål, Wammen uddyber:

– Jeg håber ikke, at der vil blive ved med at komme så mange kriser, der kræver hjælp, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden. 

Økonomiministeren Troels Lund Poulsen tilføjer: 

– Jeg vil gerne sige, at når vi står i sådan en alvorlig situation, så er der intet underligt i at give hjælp. 

Ikke alle partier var med i aftalen

Enhedslisten forlod torsdag forhandlingerne, grundet at der ikke var enighed om, hvem de 300 millioner til udsatte børnefamilier specifikt skulle gå til.

Partiet mener, at regeringen direkte begår løftebrud ved ikke at garantere, familier, der førhen modtog det særlige børnetilskud, ligeledes vil få økonomisk hjælp.

Heller ikke Liberal Alliance er med i aftalen.

På Twitter skriver partiets formand Alex Vanopslagh:

Læs også:

Brosten kastet igennem rude til supermarked

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Et supermarked har i nat været udsat for et indbrud.

Episoden fandt sted i nat klokken 04:15 i SuperBrugsen på Iver Dahlsvej i Lunderskov.

Der blev kastet en brosten igennem ruden, oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Stort tricktyveri: Stjal cigaretter for 55.000 kroner

0

To tricktyve var tirsdag på spil på Q8 på Haderslevvej i Kolding.

Tirsdag klokken 18:25 kom en mand ind i butikken, og henvendte sig til en medarbejder. Manden blev ved med at stille spørgsmål til den ansatte.

Imens to talte sammen fik en anden mand sneget sig ud i baglokalet på Q8, hvor det lykkedes at stjæle 50-60 kasser cigaretter til en værdi af 55.000 kroner. Det oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Kaffetyv i supermarked var efterlyst i fogedsag

0
Åbningstider i påsken
(Arkivfoto)

Torsdag blev en kaffetyv taget på fersk gerning, og det viste sig han var efterlyst i en fogedsag.

Tyveriet fandt sted i SuperBrugsen på Nymarksvej, hvor en person forsøgte at stjæle kaffebønder, men blev opdaget. Det skete klokken 15:55, hvorefter politiet rykkede til stedet. Det oplyser Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Da politiet kom til stedet, og fik oplysninger på personen, der viste det sig at være efterlyst i en fogedsag.

Større uheld på Strandvejen, én kørt til tjek

0

Omkring kl. 07:00 stødte to biler sammen i krydset ved Strandvejen – Røde Banke.

Opdateret klokken 09:22.

Den ene af de to parter, en ansat hos Davidsen, er kørt til tjek på sygehuset, men det forlyder at hun ikke skulle være kommet slemt til skade.

TrekantBrand pågår med oprydning af oliespild. Uheldet kan passeres uden gener.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der var to biler involveret i uheldet, men af sagen fremgår der ikke mere i skrivende stund.

Dødsfald Middelfart den 10. februar 2023

0

Inge Bay Holmegaard, 1957 – 2023

Gunvad Elin Hansen, 1939 – 2023

John Johannes Bendt, 1945 – 2023

Dødsfald Fredericia den 10. februar 2023

0

Christian Andersen, 1932 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Meningen bag offentlig kunst: Et fællesskabskunstprojekt

0
Kenneth Stjernegaard

Trapholt og tekstilkunstner Randi Samsonsen inviterer borgerne til at tage del i en tankevækkende dialog om de værker, der fylder vores offentlige rum. Deltagernes opgave er at vælge et værk, som de vil give en nytænkning. Værkerne skal nedskaleres til en størrelse på maksimalt 30 cm i strik, og de endelige resultater bliver en del af den færøske Samsonsens monumentale skaberværk, “Things Matter”, med en højde på hele seks meter.

Offentlig kunst, såsom monumenter, statuer og andre værker, kan ofte tages for givet og findes i vores offentlige rum, uden at man tænker nærmere over deres formål eller betydning. Derfor vil tekstilkunstner Randi Samsonsen i samarbejde med Trapholt invitere, borgerne til at indgå i en kritisk dialog om den kunst, der omgiver os, skriver Trapholdt i en pressemeddelse.

Randi Samsonsen. Foto: Bardur Eklund

Offentlig kunst er ikke uskyldig. I oktober 2021 blev det rapporteret, at kun 5 af de 101 navngivne statuer i København var af kvinder, mens 26 var af dyr og 70 var af mænd. Disse kunstværker bærer historier og har været genstand for symbolske handlinger gennem historien. I 1956 var ødelæggelsen af en Stalin-statue under den ungarske opstand en afgørende markering mod de sovjetiske besættelsesstyrker. I 2021 blev en Christoffer Columbus-statue revet ned i Colombia som led i afkoloniale protester, og i 2020 blev der afholdt en afstemning i Nuuk om, hvorvidt en Hans Egede-statue skulle fjernes.

I 2020 blev en gipsafstøbning af en buste af Kong Frederik den Femte, der var placeret på Kunstakademiet, centrum for opmærksomhed, da den blev smidt i Københavns havn som led i en kunstnerisk kommentar til dansk kolonihistorie. Busten blev hentet op af havnen og havde radikalt ændret form. Kunstneren Katrine Dirckinck-Holmfeld omtalte dette som “rematerialisering”.

I projektet “Things Matter” bliver deltagerne ikke bedt om at ødelægge kunstværker, men i stedet om at se på det offentlige rum med et kritisk blik og overveje, om de føler sig repræsenteret af den kunst, der omgiver dem. Hvilken rettelse vil de gerne tilføje gennem deres strikning? Ligesom Asger Jorn malede “Den forstyrrende ælling” over et maleri, han havde købt på et loppemarked, vil deltagerne tilføje det element, de føler mangler.

De modificerede strikkede bidrag vil blive leveret til Trapholt i slutningen af april og vil blive indarbejdet i Samsonsens monumentale skulptur “Things Matter”, som vil blive udstillet i efteråret på Trapholt.

Trapholt. Foto: Stjernegaard Fotografi

Projektet og processen

I løbet af projektperioden fra februar til april vil Trapholt være vært for foredrag og håndværkssaloner. Deltagerne vil mødes og diskutere, hvad kunst og monumenter i det offentlige rum betyder. Der vil være debatter og diskussionssessioner under ledelse af professor Jacob Wamberg (2/3), aktivist Dorthe Iversen (8/3), lektor Britta Timm Knudsen (23/3) og professor Mikkel Bille. Desuden afholdes der en filmaften i samarbejde med CPH:Dox (15/3).

Der vil også blive tilbudt masterclasses og workshops med Randi Samsonsen, hvor deltagerne kan lære strikketeknikker og få ny inspiration til, hvordan de kan gribe opgaven an. Projektet har til formål at starte en samtale om betydningen og formålet med offentlig kunst og tilskynde deltagerne til at overveje, hvilken indvirkning den har på vores hverdag.

Forskere linker 27 genetiske varianter til ADHD

0

I et nyt, stort studie har danske forskere identificeret 27 steder i arvemassen med en genetisk variant, der øger risikoen for ADHD. Det er mere end en fordobling af, hvad tidligere studier har fundet.

Hvorfor får nogle mennesker ADHD, mens andre ikke gør? Og hvor tidligt i livet eller forsterstadiet bliver kimen til ADHD lagt?

Det spørgsmål er forskere fra Aarhus Universitet kommet tættere på at besvare i et stort studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.

Sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere har forskerne undersøgt over seks millioner genetiske varianter i 38.691 personer med ADHD og 186.843 personer uden ADHD. Derved er det lykkedes at identificere 27 genetiske risikovarianter for den udbredte udviklingsforstyrrelse.

Risikogener er udtrykt i hjernen og neuroner

”Studiet understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling,” siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Foto: AU
Studiet understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling, siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Foto: AU

Studiet er blandt andet banebrydende, fordi det finder over dobbelt så mange risikovarianter, som tidligere studier har identificeret.

Termen ”genetiske varianter” betyder forskelle i DNA – i dette tilfælde forskelle som man ser hyppigere hos personer med ADHD end hos personer uden diagnosen. Forskelle i DNA påvirker f.eks., hvor meget et gen kommer til udtryk – det vil sige, hvor meget protein der bliver udtrykt fra genet.

Ved at linke de genetiske varianter – altså forskellene i DNA – til specifikke gener, har forskerne fået ny viden om hvilke væv og celletyper, der specielt er påvirket i ADHD. Studiet bygger på data fra den danske iPSYCH kohorte, deCODE Genetics på Island og Psychiatric Genomics Consortium.

Efterfølgende har forskerne kombineret resultaterne med eksisterende data om gen-ekspression i forskellige væv, celletyper eller hjerneudviklingsstadier, og de har opdaget, at gener involveret i ADHD specielt har et højt udtryk i en lang række hjernevæv samt tidligt i hjerneudviklingen – faktisk allerede i fosterstadiet.

– Det understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling, siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på studiet.

Desuden fandt forskerne, at den genetik, der øger risikoen for ADHD, især påvirker gener, der bliver udtrykt i neuroner og i særdeleshed i dopaminerge neuroner.

– Det er interessant, fordi dopamin spiller en rolle i forhold til belønningsrespons i hjernen, og fordi en hyppigt brugt form for ADHD-medicin virker ved at øge koncentrationen af dopamin i forskellige hjerneregioner. Vores resultater indikerer derfor, at ubalancen i dopamin i hjernen hos personer med ADHD til dels kan tilskrives genetiske risikofaktorer, fortæller Ditte Demontis.

– Den genetiske risikokomponent ser ud til at påvirke et af de signalstoffer i hjernen, der i højere grad er i ubalance hos personer med ADHD end personer, der ikke har lidelsen, siger hun.

Forbundet med nedsat koncentrationsevne og korttidshukommelse

ADHD influeres af mange hyppige genetiske varianter, der hver især øger risikoen en lille smule, fortæller professoren.  

Faktisk har forskerne ved hjælp af avancerede statistiske modeller estimeret, at der eksisterer omkring 7.300 hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Særligt interessant er det, at langt størstedelen af disse varianter – 84-98 pct. – også influerer andre psykiske lidelser blandt andet autisme, depression og skizofreni.

Det er tidligere vist, at risikovarianter for ADHD kan påvirke en persons kognitive evner.

For at undersøge dette nærmere, analyserede forskerne data fra et uafhængigt datasæt bestående af 4.973 personer, som har gennemgået omfattende neuro-kognitive tests. Ved at bruge information fra det nye studie om, hvilke varianter der øger risikoen for ADHD, fandt de i det uafhængige datasæt, at øget load af ADHD risiko-varianter i arvemassen er forbundet med nedsat læse- og matematiske evner, nedsat koncentrationsevne og nedsat korttidshukommelse.

– Resultaterne øger vores viden om de biologiske mekanismer, der ligger til grund for ADHD, og de peger på specifikke gener, væv og celletyper involveret i ADHD. Den viden kan bruges som udgangspunkt i yderligere studier af sygdomsmekanismerne og potentiel udvikling af drug targets, forklarer Ditte Demontis.

Og der skal følges op på undersøgelsen, understreger hun.

– Vi har kun kortlagt en lille andel af de hyppige varianter, der influerer ADHD – kun 27 ud af de 7.300, som vi nu ved findes. Så der er brug for større genetiske studier, siger hun.

Internationalt tværfagligt samarbejde er vejen frem

Store internationale samarbejder er helt afgørende for at afdække de genetiske årsager til psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, fordi det kræver undersøgelse af ti- eller hundredtusindvis af personer. Ligesom i det aktuelle ADHD-studie bidrager ofte 100 eller flere forskere fra forskellige ekspertise-områder som f.eks. genetik, psykiatri, psykologi, epidemiologi, molekylærbiologi, statistik, bioinformatik og datalogi.

– For at forstå mere af de genetiske og biologiske mekanismer er det vigtigt med endnu større studier med endnu flere personer med ADHD, siger professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er sidsteforfatter på studiet og en af forskningslederne ved det danske iPSYCH-projekt.

– Men det er også vigtigt med studier, der fokuserer på at afdække, hvordan de genetiske risiko-varianter forstyrrer biologiske processer i hjernecellerne (neuronerne), deres måde at forbinde sig på og kommunikere med hinanden i hjernen. Til den sidste del undersøges i dag både hjerneceller og tidlige udviklingsstadier af hjernen, såkaldte mini-hjerner eller brain organoids, fortæller han.

Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er et genome-wide associations studie (GWAS); et studiedesign hvor man screener arvemassen for mange millioner genetiske varianter, hos tusindvis af personer, der er syge, og hos tusindvis af raske personer for at identificere genetiske varianter, der er statistisk overrepræsenteret i syge sammenlignet med raske.
  • Samarbejdspartnere: iPSYCH, deCODE Genetics fra Island og Psychiatric Genomics Consortium (ADHD working group)
  • Ekstern finansiering: Lundbeckfonden
  • Læs mere: https://www.nature.com/articles/s41588-022-01285-8

Ny chef i spidsen for de værnepligtige på Ryes Kaserne

0

Den 1. januar startede Lars Keller som ny chef for uddannelseskompagniet på Ryes Kaserne. Dermed er Lars Keller manden, der tegner uddannelsen af de værnepligtige på kasernen. 

En ny mand er kommet ombord som chef for uddannelseskompagniet. Det er Lars Keller, der tiltrådte i stillingen den 1. januar 2023, og den 1. februar kunne han se det første hold af værnepligtige, under hans ledelse på Ryes Kaserne, starte.

– Jeg skal sørge for at planlægge uddannelsen og sørge for at lave ledelse. Jeg leder delingførerne så de kan lede sergenterne, som leder de værnepligtige, siger Keller.

Lars Keller har naturligvis selv været værnepligtig. Det skete tilbage i 2007, og selvom selve forløbet ikke har ændret sig væsentligt, har der været lidt forandring.

– Måden man gør tingene på er blevet mere pædagogiske, og vi er mere inkluderende, men færdighederne som din og min far lærte i forsvaret, bruger man stadig og det er det samme for dem, der er i Ukraine nu. Jeg brugte selv de samme færdigheder, da jeg var udsendt i blandt andet Afghanistan og Mali, siger Lars Keller.

Én ting, der har ændret sig fra dengang Lars var værnepligtig og til i dag er måden folk bliver værnepligtig på. I dag er det et fåtal, der indkaldes.

– Da jeg var værnepligtig var omkring 75 procent indkaldt, mens resten var frivillige. I dag vil de fleste gerne, siger han.

Kønsmæssigt er der også sket en forandring. Der kommer flere og flere kvinder ind som værnepligtige, og Lars Keller slår fast, at det er en styrke for Forsvaret, at hele befolkningen bliver repræsenteret

– Da jeg var udsendt i Afghanistan var der faktisk en del kvinder med mig. Nogle af de bedste soldater jeg kender er kvinder, og jeg er glad for, at der er sket en udvikling med, at flere kvinder vil være værnepligtige, forklarer Lars.

Som manden i spidsen for uddannelseskompagniet er Lars’ mission klar.

– Jeg vil uddanne gode soldater, og dem der fortsætter får et godt fundament til videreudannelse og dem der smutterr hjem får et godt indtryk af forsvaret og  kan blive mobiliseret, hvis vi kommer i krise ellers krig, og vi får borgere med forsvarsvilje, siger han.

Lars Keller forventer ikke, at han kommer til at ændre det store, selvom han er ny chef for uddannelseskompagniet. I stedet kommer han til at have fokus på, at alle de værnepligtige på Ryes Kaserne, kommer derfra med en god oplevelse uanset om de vil fortsætte i Forsvaret eller vil noget andet efter endt værnepligt.

Lønforhandlinger for 7.000 militære ansatte brudt sammen

Lønforhandlinger for 7.000 militære ansatte brudt sammen

0
FORSVARET. Overenskomstforhandlingerne for mere end 7.000 militære medarbejdere er brudt fuldstændigt sammen. Det oplyser Centralforeningen for Stampersonel (CS), der repræsenterer konstabler, specialister, korporaler og...