Danskernes vinterferie-rejser går til Østrig og Spanien

0

Vinterferien nærmer sig med hastige skridt, og for mange danskere betyder det et besøg i Europa. Tal fra Danmarks Statistik viser at især Østrig og Spanien er et populært valg, hvor ski og hygge i de østrigske bjergene står højt på ønskelisten, mens sol og strand i Spanien også trækker.

Selvom mange vælger at tage udenlands, bliver en stor del af danskerne hjemme i Danmark og nyder ferien her.

Tal fra Eurostat viser, at i februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien. Det betyder, at cirka 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i hver af de to lande.

– Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne, siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik, i en pressemeddelse.

Vinterferien har længe været en af de mest populære tidspunkter for danskere at tage på ferie, men i 2021 blev mange grænser lukket på grund af COVID-19 pandemien, så mange måtte aflyse deres planlagte ferier til varmere himmelstrøg eller til bjergene for skiløb.

I stedet valgte mange at booke et feriehus i Danmark, hvor man kunne nyde den danske natur og opleve ferie i eget land.

Men selv om mange blev tvunget til at holde ferie i Danmark, så er Spanien og Østrig stadig populære destinationer for danske feriegæster. I juli 2022 stod danskerne for 660.000 overnatninger i Spanien, mens tallet for Østrig lød på 254.000 overnatninger.

Ude godt, men hjemme bedst

Vinterferie er højsæson for at tage på ferie, men for mange danskere betyder det ikke at rejse langt væk. De foretrækker nemlig at blive hjemme i Danmark.

I 2022 bød februar på over 1 million overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i Danmark. Dette var en stigning i forhold til 2019 og 2020, hvor tallet var 922.000 og 956.000, henholdsvis.

Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar. Kilde: www.statistikbanken.dk/TURIST

Feriehuse spiller også en stor rolle i danskernes vinterferieplaner. De udgør en stor del af rejsebranchens omsætning, men er ikke medregnet i Eurostats overnatningstaller.

– Under COVID-19 steg antallet af feriehus-bookinger markant i Danmark, og selvom populariteten er aftaget siden da, er der stadig flere, der vælger at tilbringe deres vinterferie i et feriehus i forhold til 2019, siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard.

Så sent som i december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en ferieuge i et feriehus i februar 2023, men dette er færre end samme tidspunkt i både 2021 og 2020.

Middelfartere dømt for produktion af 109 kilo skunk

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Yderligere fem personer er tiltalt i sagskomplekset, hvoraf fire er varetægtsfængslede.

To mænd på 31 og 37 år fra Middelfart blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt i alt fire år og seks måneders fængsel i et omfattende sagskompleks om produktion af skunk samt tyveri af elektricitet i forbindelse med produktionen.

De to mænd blev anholdt i forbindelse med en koordineret aktion den 17. maj 2022 og har været varetægtsfængslede lige siden.

Efterforskningen har været koordineret af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med Fyns Politi.

Produktionen har fundet sted i Bredebro i Tønder Kommune, i Rødding i Vejen Kommune og i Haarby i Assens Kommune.

De to mænd blev dels dømt for at have produceret i alt 109 kilo skunk. Med i regnestykket er cannabisplanter og stiklinger, som politiet beslaglagde i forbindelse med ransagningerne, og hvor omregningen til skunk derfor er baseret på et takstmæssigt skøn. Dels blev de to mænd dømt for at have stjålet elektricitet fra to energiselskaber for i alt 847.000 kroner.

De modtog begge dommen.

Yderligere fem personer er tiltalt i sagskomplekset. De blev også anholdt i forbindelse med aktionen, hvoraf fire er varetægtsfængslede.

Retten i Sønderborg tog hul på denne del af sagskomplekset den 19. januar, hvor der ventes dom i sagen den 24. februar.

To anholdt efter røveri i Vejle

0

En kvinde i trediverne og en mand i tyverne er fredag anholdt og mistænkt i røverisagen, der fandt sted torsdag i Coop 365 på Enghavevej i Vejle.

De to personer bliver lørdag morgen klokken 09.30 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Kolding.

200 millioner skal hjælpe danskerne af med gasfyr og rulle fjernvarmen ud i landet

0

Aftale om inflationshjælp sætter 200 millioner kroner i afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen. Det skal hjælpe erhverv og husstande af med gasfyret og fjernvarmeselskaber med udrulningen af fjernvarmen.

Gasfyrene i Danmark skal udskiftes – og helst med grøn og vedvarende energi som f.eks. fjernvarme eller en varmepumpe.

Afkoblingsordningen er et af de værktøjer, som hjælper husstande af med gasfyret ved at fritage dem for den udgift, der ellers følger med en afkobling fra gasnettet, mens fjernvarmepuljen giver fjernvarmevirksomheder tilskud til udrulningen af fjernvarme i nye områder.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige bag aftalen om inflationshjælp har besluttet at tilføje yderligere 200 millioner kroner til afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen. De ekstra midler til afkoblingsordningen er også et led i SVM-regeringsgrundlagets hensigt om at slå en streg over udgiften forbundet med at afkoble sig fra gasnettet.

– Jeg er glad for, at vi med de ekstra midler kan imødekomme danskernes ambition om at komme af med gasfyret derhjemme – en ambition, vi også deler i regeringen. Med 200 millioner kroner til begge puljer kan flere danskere få tilskud til at blive afkoblet gasnettet – og fjernvarmevirksomhederne kan rulle fjernvarme ud til flere, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Regeringen vil senere fremsætte forslag til, hvordan de 200 millioner kroner skal fordeles mellem de to puljer.

Læs mere om aftalen om inflationshjælp her.

Fakta om ordningen

  • Der er i alt afsat 320 mio. kr. til afkoblingsordningen i 2023, inklusiv aftale om inflationshjælp og aftale om vinterhjælp. Den åbnede med 100 millioner kroner d. 3. januar i år – og løb tør efter kun tre uger.
  • Fra 2024-2026 er der pt. afsat 101,2 mio. kr. pr. år til afkoblingsordningen.
  • Afkoblingsordningen dækker boligejerens udgift til afkobling fra gasnettet gennem en gebyrfritagelse. Det svarer til, at boligejeren slipper for en udgift på ca. 8.000 kr.
  • Fjernvarmepuljen åbnede for årets ansøgninger i slutningen af januar. Den indeholder 295 mio. kr. i 2023 inklusiv midler fra aftale om vinterhjælp.
  • Det er fjernvarmevirksomhederne, der søger støtte til fjernvarmeudrulning gennem puljen. Fjernvarmevirksomhederne kan få op til 20.000 kr. i støtte pr. konvertering.

Boligpriserne falder for 7. måned i streg, priserne er stadig høje

0
(Arkivfoto)

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at boligpriserne igen faldt i januar sammenlignet med måneden forinden. Dog er det seneste månedlige prisfald i en mindre størrelsesorden sammenlignet med de seneste måneder, hvilket gælder for samtlige boligtyper.

Det tyder på, at prisfaldene på boligmarkedet begynder at aftage i styrke.

Dugfriske tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at januar bød på mindre prisfald, end hvad vi har set siden sommeren sidste år, hvor priserne begyndte at falde.

Eksempelvis endte de landsdækkende salgspriser for huse med en kvadratmeterpris på 16.068 kroner i januar, hvilket akkurat er én procent lavere, end det var tilfældet i december 2022.

Dermed synes de aktuelle prisfald for januar i år at være på et lidt lavere niveau end i de foregående måneder. Eksempelvis faldt huspriserne med hele 2,6 procent fra november til december sidste år.

– De mindre prisfald i januar er et udtryk for, at folk måske er begyndt at vænne sig mere til de stigende leveomkostninger, der kom som et chok for mange i efteråret 2022, og som tærede meget på købekraften, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelse og tilføjer:

– Samtidig er renterne faldet en smule i forhold til de pludseligt voldsomme stigninger, som vi tilsvarende så omkring efteråret sidste år. Sidst har vi også før set mindre prisfald i januar, og derfor kan de sæsonmæssige udsving også være en del af forklaringen.

Gælder også for lejligheder og sommerhuse

Salgspriserne for ejerlejligheder endte på 31.930 kroner per kvadratmeter i januar måned, og de er dermed også faldet med en procent sammenlignet med måneden forinden.

Det er ligeledes et lavere månedligt fald, end vi har set de seneste måneder. Blandt andet faldt lejlighedspriserne med 1,8 procent fra november til december sidste år.

Også for sommerhuse er der tale om et lavere månedligt fald.

Her endte kvadratmeterprisen på 22.037 kroner i januar, hvilket betyder, at priserne er tæt på stagneret med et mindre fald på 0,4 procent siden december.

Til sammenligning faldt sommerhuspriserne med 1,9 procent fra november til december 2022.

Nærmer sig niveau i 2021

De seneste salgspriser for huse nærmer sig nu det prisleje, der gjorde sig gældende i februar 2021, som dengang lød på 16.023 kroner per kvadratmeter. Altså blot 45 kroner under det nuværende niveau.

Samme tendens tegner sig for ejerlejligheder, hvor den seneste kvadratmeterpris for januar i år nu er så godt som på niveau med lejlighedspriserne i januar 2021, som lød på 31.904 kroner per kvadratmeter.

– Det betyder altså, at selv om priserne er faldet løbende siden sommeren sidste år, så er prislejet generelt set stadig på et højt niveau. Det er vigtigt at huske, at store dele af boligejerne derfor ikke ser et større værditab i boligen, som det er nu, siger Birgit Daetz.

Store årlige prisfald

Selv om priserne fortsat er på et højt niveau, er der tale om kraftige prisfald, når vi ser på den årlige ændring.

Eksempelvis lyder den årlige, landsdækkende prisforskel på -7,2 procent for huse. Det svarer til, at et standardhus på 150 kvadratmeter, som kostede lige knap 2,6 millioner i januar 2022, nu koster lidt over 2,4 millioner – en forskel tæt på 190.000 kroner.

For ejerlejligheder lyder det årlige fald fra januar sidste år til samme måned i år på -8,4 procent.

Dermed kostede en standardlejlighed på 80 kvadratmeter i gennemsnit lidt under 2,8 millioner kroner i januar 2022, mens den nu koster lidt over 2,5 millioner kroner. Det svarer til en difference på lidt over 230.000 kroner.

Sommerhuspriserne ligger modsat priserne for helårsboliger over sidste års niveau med en halv procent.

Rigspolitichef Thorkild Fogde genindtræder i tjenesten

0
Rigspolitichef Thorkild Fogde. Foto: Rigspolitiet

Rigspolitichef Thorkild Fogde er blevet frikendt for tjenesteforseelse af forhørsledelsen, som nyligt har afgivet sin beretning til justitsministeren. Thorkild Fogde kan nu genoptage sin tjeneste som rigspolitichef, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Forhørsledelsen har afgivet sin beretning til justitsministeren i den tjenstlige undersøgelse mod rigspolitichef Thorkild Fogde som opfølgning på Minkkommissionens beretning. Forhørsledelsen konkluderer, at Thorkild Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse.

Thorkild Fogde, der har været fritaget for tjeneste under sagen, kan dermed genindtræde i tjenesten.

– Forhørsledelsen med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen er nået frem til, at Thorkild Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse. Jeg har naturligvis lagt forhørsledelsens konklusion til grund. Rigspolitichef Thorkild Fogde vil på den baggrund genindtræde i tjenesten, udtaler Justitsminister Peter Hummelgaard, og fortsætter:

– Thorkild Fogde har ydet en enorm indsats for Danmark, ikke mindst gennem corona-krisen. Jeg glæder mig til samarbejdet med ham.

Minkkommissionen afgav sin beretning til Folketingets Granskningsudvalg den 30. juni 2022.

Den daværende justitsminister besluttede som opfølgning herpå den 24. august 2022 på baggrund af rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som havde rådført sig med Kammeradvokaten, at indlede disciplinærforfølgning mod rigspolitichef Thorkild Fogde i form af et tjenstligt forhør. Rigspolitichefen blev fritaget fra tjenesten fra denne dato.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har med bistand fra Kammeradvokaten behandlet sagen om det tjenstlige forhør på justitsministerens vegne. Justitsministeriets departement har ikke været involveret i gennemførelsen af forhøret.

Forhørsledelsen bestod af fhv. højesteretspræsident Thomas Rørdam (formand), landsdommer Annette Dellgren og landsdommer Jens Hartig Danielsen.

Thorkild Fogde genindtræder som rigspolitichef i dag, og Lene Frank genindtræder som politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Forhørsledelsens beretning kan i uddrag læses her.

God hjælp – men SMVdanmark vil have modellen justeret

0
Jacob Brandt fra SMVdanmark

Inflationshjælpen til virksomhederne viser god velvilje fra politikerne, som de skal have tak for, men mange pressede virksomheder vil ikke kunne bruge ordningen, så den bør udvides, når den skal udmøntes, skriver SMVdanmark i en pressemeddelelse.

Et bredt folketingsflertal har netop landet aftale om inflationshjælp, og virksomhederne får mulighed for at låne deres indbetaling fra to måneders a-skat til sommer. Tilbagebetaling skal ske efter 3,5 eller 6 måneder.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er glad for håndsrækningen, men er ikke tilfreds med den konkrete model.

– Jeg er rigtig glad for den velvilje, vi de seneste måneder har mærket hos politikerne, og jeg vil gerne kvittere for, at inflationspakken rummer god likviditetshjælp til virksomhederne. Vi tvivler desværre på, om modellen reelt virker efter hensigten. SMVdanmark har kæmpet hårdt for, at virksomhederne får længere tid til at betale deres coronagæld tilbage, så jeg håber på en dialog om udmøntningen, så virksomhederne med coronagæld får hjælp, siger han og fortsætter:

– Vi har stadig flere tusind virksomheder, der optog gæld for at holde på deres ansatte under corona, mens de ingen indtjening havde. Politikerne havde stillet i udsigt, at den gæld skulle de hjælpes med, men her rammer aftalen skævt. For mange vil det ikke være nogen reel hjælp, at man først til sommer kan låne to måneders a-skat i 3,5 eller 6 måneder. Det er for lidt og kommer for sent, Mange af dem kan ikke vente så længe med at kunne tage det lån, og tilbagebetalingsperioden er for kort, siger han.

Direktøren, er glad for håndsrækningen, men er ikke tilfreds med den konkrete model og tvivler på, om den vil virke efter hensigten. Han håber på en dialog om udmøntningen, da mange virksomheder har coronagæld og har brug for hjælp. Brandt mener, at låneperioden er for kort og kommer for sent for mange virksomheder, der har optaget gæld under corona.

Jakob Ville som borgmesterkandidat i Kolding

0
Foto: Frank Cilius

I Venstres byrådsgruppe er der klar opbakning til Jakob Ville, der i dag allerede er gruppeformand for den ni mand store gruppe. Venstre i Kolding byråd har en tydelig leder i Jakob Ville, oplyser Venstres byrådsgruppe i en pressemeddelelse.

Jakob har stor ledelseserfaring både i jobbet som skoleleder, og som udvalgsformand for Plan- og Teknikudvalget, han er myreflittig i det politiske arbejde, og forventer meget af de andre i gruppen, det kan han tillade sig at gøre, fordi han er til rådighed med både sparring og inkluderende dialoger i gruppen, det spiller hele holdet endnu bedre.

– Jeg har tidligere vist interesse og det kommer næppe bag på mange, derfor er jeg blevet spurgt og har sagt at det ville jeg gerne lægge mandat til, hvis der var opbakning. Gruppen har så snakket sammen og er blevet enige, jeg fik det og vide i går og så blev det meldt ud her til morgen, fortæller Jakob Ville, til AVISEN.

Grunden til, at Venstre i Kolding har måtte søge en ny kandidat til borgmesterposten er, at den nu 58-årige Eva Kjer Hansen har besluttet at forlade politikken, for at tage et job i det private erhvervsliv som partner og seniorrådgiver hos Mangaard & Partners.

Foto: Frank Cilius

Region Syddanmarks COVID-19-testcentre lukker

0

Regionens syv COVID-19-testcentre lukker dørene senest 31. marts. Sæsonen for influenzavacciner og COVID-19-boostervacciner synger også på sidste vers.

Behovet for at blive testet er faldet støt de seneste måneder. De nationale sundhedsmyndigheder har derfor besluttet, at alle regioner skal afrunde den offentlige PCR-testindsats senest 31. marts.

Region Syddanmark har syv COVID-19-testcentre i henholdsvis Odense, Svendborg, Vejle, Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg samt et testtilbud på Ærø Sygehus.

Oversigt over sidste åbningsdag i regionens testcentre:

  • Kolding 28. februar 2023
  • Odense 30. marts 2023
  • Svendborg, Vejle, Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg og Ærø Sygehus 31. marts 2023.

Farvel til PCR-testcentre

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:

– Det er glædeligt, at COVID-19 fylder forholdsvist lidt i vores samfund, her tre år efter de første danskere blev smittet med sygdommen. De nationale sundhedsmyndigheders vurdering er, at coronahåndteringen nu går ind i en ny fase. Det betyder, at det offentlige tilbud om PCR-test udfases senest 31. marts, og at vi nu kan nedlægge den regionale testindsats, der så dagens lys tilbage i april 2020.

Fra 31. marts vil man kun kunne få foretaget en PCR-test hos egen læge eller på sygehuset, hvis lægen vurderer, at der er behov for det. Hvis der ikke er et sundhedsfagligt behov, vil borgere, der ønsker at blive testet, skulle benytte en selvtest.

Vaccinationssæson har sidste dag 28. februar

Den nationale sæson for de influenzavaccinationer og COVID-19-boostervaccinationer, regionen har tilbudt borgerne i de regionale vaccinationscentre og hos praktiserende læger, er også ved at være afrundet.

Influenzavaccinationstilbuddet for alle over 50 år udløb 15. januar, og siden da er det kun gravide og sårbare borgere, der er blevet vaccineret mod influenza. Det tilbud udløber 28. februar. Muligheden for at få en boostervaccine mod COVID-19 i Odense, Kolding, Vejle, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg udløber også 28. februar. Vaccinationscentret i Svendborg lukkede allerede 1. februar på grund af faldende efterspørgsel på vaccinationer siden årsskiftet.

Kurt Espersen siger:

– Regionen vil stadig tilbyde 1. og 2. COVID-19-vaccination efter 1. marts, men det vil blive et noget mindre setup. Der vil fra 1. marts kunne bookes tid i vaccinationscentrene på www.vacciner.dk i byerne Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa cirka en dag om ugen. Vaccinationscentrene i Kolding og Sønderborg lukker dørene 28. februar.
 
Det vil også være muligt at møde op til 1. og 2. COVID-19-vaccination uden at have booket tid. Man kan se åbningstiderne for de åbne vaccinationscentre på regionens hjemmeside.  

Det er ikke afklaret, hvordan organiseringen af den nationale vaccinationssæson 2023/2024 kommer til at foregå. Regionen afventer en melding fra de nationale sundhedsmyndigheder om denne del.

Fik bøde på 237.000 kroner

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 54-årig lastbilchauffør fra Fyn blev ved Retten i Odense den 9. februar 2023 idømt en bøde på 237.000 kr. og 1 års ubetinget frakendelse af førerretten til de tunge kategorier.

Sagen tog sin opstart den 23. april 2021, hvor den 54-årige chauffør blev standset på Langeland af Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi. Det stod hurtigt klart, at der var mange overtrædelser af køre- og hviletiderne, som han havde forsøgt at skjule ved at tage sit førerkort ud af takografen, der blandt andet registrerer køre-hviletiden, og fortsætte arbejdsdagen uden førerkort i takografen.

Den 28. maj 2021 standsede medarbejdere fra Tungvognscenter Syd igen chaufføren – denne gang i Tørring. Endnu engang viste det sig, at der var massive overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, og det var igen forsøgt skjult ved, at chaufføren havde taget sit førerkort ud af takografen.

Chaufføren blev standset af Tungvognscenter Syd en tredje gang den 21. februar 2022 ved Fredericia, hvor der var kommet styr på køre- og hviletiden – til gengæld have chaufføren mistet sin førerret og måtte slet ikke køre.
Anklageskriftet omfattede 43 forhold om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne forsøgt skjult med kørsel uden førerkort og 20 forhold om kørsel uden førerret.

Chaufføren erkendte sig skyldig i enkelte forhold og nægtede sig i øvrigt skyldig.
Han udbad sig betænkningstid.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

Kim Larsens originale band fejrer 40 år med koncert i Middelfart

Kim Larsens originale band fejrer 40 år med koncert i Middelfart

KULTUR. En sommeraften i slutningen af juli vil melodierne fra et af Danmarks mest elskede albums lyde over Gammel Havn i Middelfart. Bellami og...