Opdatering: Gitte er fundet.
Gitte forlod sin bopæl ved Galten fredag aften for at køre på arbejde, men er ikke set siden.
Sydøstjyllands Politi oplyser på Twitter, at de leder efter Gitte, som ikke er set siden hun kørte på arbejde fredag aften klokken 21:30.
Hun skulle på arbejde i Aarhus, men kom ikke frem, og er ikke set siden hun kørte hjemmefra.
Via en masse møder og arbejde med omplacering er planen, at den store renovering af badelandet i Fredericia Idrætscenter, ikke kommer til at genere de faste brugere. Dem, der bruger eksempelvis terapibassinet, vil kunne komme til at benytte sig at et tilsvarende bassin andet steds.
Jacob Falkenby er stadig forholdsvis ny i jobbet som leder af Madsbyparken, der blandt andet dækker Fredericia Idrætscenter og badeland. Det første store projekt, som han er i færd med, er den omfattende renovering af badeland, der blev vedtaget i forbindelse med budget 2023.
Efter vedtagelsen af budgettet har der været en masse møder. Det har været vigtigt både for Falkenby, forvaltning og politikerne at involvere brugerne for at finde den bedst mulige løsning. Både som alternativ i perioden med lukning, men også med brugerindragelse af, hvordan det kommer til at se ud med badelandet efterfølgende.
– Vi har mennesker, der ikke trives hvis de ikke kommer i terapibassinet, så vi har ledt efter alternative løsninger. Det ser ud til, at det er lykkedes. Vi skal lige høre foreningerne om nogen tider kan rykkes lidt rundt, og så bør det falde på plads. Vi kigger på Fuglsangbadet, Sundhedshuset og Sano i Middelfart. Vi har kigget på andre steder, og undersøgt hvad der er muligt, men problemet er, at vores bassin er det varmeste i nærområdet og de fleste andre steder er 29 grader. Det er ikke nemt bare at sige til eksempelvis Erritsø Idrætscenter, at de bare lige skal skrue op for varmen til vandet. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi præcis gør det, og har påtaget os opgaven. Vores håb er, at brugerne ikke kommer til at mærke andet end, at lokationen flytter i nogen tid, siger Jacob Falkenby.
Et af de helt store temaer i forbindelse med renoveringen af badeland er den store rutsjebane. Hvilken løsning, der bliver med den, er endnu ikke afklaret og flere modeller, med inspiration fra andre badeland, er i spil.
– Rutsjebanen er færdig. Det der er lagt op til er, at begge rutsjebaner skal skiftes, og man kan skifte en-til-en, men når man er i gang, så kan man lave en ny. Vi kunne godt tænke os, at den kørte ud af væggen og ind igen. Det fylder ikke så meget, hvis det kan lade sig gøre. Vi kunne godt tænke os at åbne op med noget cafemiljø og har stor fokus på terapibassinets omklædningsfaciliteter til eksempelvis de handicappede. Vi river det hele ned, og så laver vi forventligt tre lidt større omklædningsrum, der fungerer bedre end i dag, siger Jacob Falkenby.
For noget tid siden skete der en ulykke i badeland. Derfor er man også ekstra opmærksom på sikkerheden.
– Vores livreddere er med indover. Vi tager hensyn til om de kan få bedre udsyn så man fra det ene hjørne kan dække det hele. Trappen fra det lave til det dybe kigger vi også, men vi kan ikke ændre selve bassinet. Det har vi ganske enkelt ikke penge til, fortæller Falkenby.
I forbindelse med budget 2023 blev der afsat 35,4 millioner kroner til renoveringen, og det er inde for de rammer, at tingene skal falde i hak. I fremtiden kan der fra politisk side opstå nye ønsker i forbindelse med badeland, og det vil man tage højde for.
– Der bliver ikke seks rutsjebaner, men vi kunne godt tænke os, når vi sætter det i gang, at vi kan udbygge det senere. Det handler om økonomi. Vi taler lidt vilde rutsjebaner, hvor det kan være et lukket rør og den rutsjebane der er i dag åben. Hvis vi ender med den løsning skal vi lave en mindre stejl rutsjebane også, som er åben, for at dække begge aldersgrupper, forklarer Jacob Falkenby.
Planen er pt., at i midten af august, lukkes badeland ned. Når det er sket, og arbejdet går i gang, vil man så vidt muligt prøve at undgå og genere svømmehallen.
– Det vil ikke komme til at genere svømmehallen, men der vil komme lydgener. Planen er, at det ikke skal berøre den, men det kan godt være det bliver forstyrende at høre på. Der bliver lukket mellem svømmehallen og badelandet. Vi kommer måske til at lave løsninger så det bliver sjovere at komme i svømmehallen i den periode, men hvad det kan blive ved jeg ikke endnu, siger Jacob Falkenby.
I forbindelse med arbejdet har Kultur- og Idrætsudvalget været på besøg i badeland. Udvalgsformand Peder Tind (V) er klar i mælet.
– Det er tydeligt, at en renovering er meget nødvendig. Det er derfor, at jeg er tilfreds med i budget 2023, at vi afsatte midler til badelandet. Havde vi ikke gjort det, og havde vi ikke sat det i gang, havde vi ikke haft et par badeland om et par år. Det stod også ret tydeligt, da vi så det, at det er på høje tid vi gør noget ved det. Det er godt for fredericianerne, der er gode til at bruge badelandet, men det er også et trækplaster til byerne omkring os. Det skal vi holde fast i så vi kan have et stærkt, flot badeland, siger Peder Tind.
Udvalgsformanden glæder sig over, at terapibassinet efter planen står færdigt før badeland så det ikke går ud over brugerne mere end højst nødvendigt.
– Her handler det om sundhed, velvære og at det bassin spiller en rolle for mange menensker, så der skulle findes en løsning, mens renoveringen står på. Renoverer man terapi først, så kan det være der går kortere tid, siger Tind.
I oplægget er det tænkt ind, at man vil inddrage Fredericias historie og kultur til udsmykningen. Det spiller godt ind i Tinds tankegang.
– Vi skal brande os på det vi kan, og så håber jeg på, at vi får et badeland, der udtrykker den by vi er og det vi er kendt for. Det giver mening at tænke det ind. Jeg håber man kan være kreativ og få kulturen og historien ind, slutter Peder Tind.
I alt er der afsat 35,4 milllioner kroner til den omfattende renovering, som parterne vil have går mindst muligt udover brugerne.
Bosætnings- og Turismeudvalget har sat gang i arbejdet med en ny bosætningsstrategi. Forude venter en proces, hvor der skal samles både data samt viden fra interessenter på området, før strategien kan fastlægges.
Befolkningen i Fredericia Kommune er henover de seneste 10 år vokset med cirka 4 procent årligt i gennemsnit.
Den udvikling skal styrkes, og derfor har Bosætnings- og Turismeudvalget netop sat gang i arbejdet med en bosætningsstrategi.
– Vi skal i første omgang have god dialog med ejendomsmæglere, Business Fredericia, boligforeninger, lokalråd, borgere og en lang række andre interessenter. Sammen med data fra registre og spørgeskemaer skal det være vores afsæt i det her. Vi har brug for at få nogle gode lokale input ind i det her arbejde, så vi kan få lagt den rigtige strategi. Det arbejde skal gøres ordentligt, og derfor sætter vi også god tid af til det, siger Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget.
Klogere på tilflyttere
Bosætningsstrategiens datagrundlag indebærer blandt andet en spørgeskemaundersøgelse.
– Det er vigtigt at fremtidssikre vores kommune, så vores strategi understøtter en bæredygtig og sammenhængende Kommune, derfor har vi brug for at høre fra tilflyttere og fraflyttere, hvad der var udslagsgivende. Hvad fik dem til byen, eller hvad gjorde, at de flyttede. Den viden er meget vigtig, når vi skal planlægge, hvordan vi går til arbejdet fremover, siger John Nyborg, næstformand i Bosætnings- og Turismeudvalget.
Ranum Efterskole og Skolerne i Oure byder på masser af aktiviteter og foredrag på bådudstillingen i Fredericia
Højskoler og efterskoler med sejladslinjer er vigtige for at introducere nye generationer for sejlerlivets glæder – og Boat Show Denmark er et vigtigt udstillingsvindue mod potentielle kommende elever. Så der er med andre ord tale om en god symbiose, når blandt andre Ranum Efterskole og Skolerne i Oure deltager helhjertet på Danmarks store indendørs bådudstilling, som åbner i Fredericia om blot to uger.
– Vi har et område på hele 250 kvadratmeter, hvor vi naturligvis præsenterer vores forløb indenfor sejlads, dykning, surfing, Coral Restoration, tropisk sejlads, yachtskipper etc. Vi har også en række aktiviteter, blandt andet en surf-simulator samt en dykkertank på 10.000 liter, hvor besøgende har mulighed for at prøvedykke, mens de er i kontakt med en instruktør via samtaleanlæg, fortæller forstander Olav Storm.
– Desuden udstiller vi vores specialdesignede AIRA 22 skolebåde, som vi har en halv snes af. Og så viser vi et stort koral-akvarium og fortæller om, hvordan man dyrker koraller og passer på dem, tilføjer Olav Storm, som kort efter Boat Show sender 67 elever til Thailand til et par uger med tropisk sejlads i katamaraner. Besøg på standen og foredrag på scenen Jesper Henriksen, leder af Skolerne i Oures sejllinjer, glæder sig også til at introducere de mange maritime tilbud, som fynboerne har på henholdsvis efterskole, kostgymnasium, højskole og sommerkurser. Skolen inviterer alle tidligere elever til Fredericia og håber naturligvis også at møde mange potentielle nye elever.
– Vi har oplevet stigende tilslutning på sejlads både før og efter corona, og vi ser frem til at bibringe endnu flere unge mennesker glæden ved at sejle samt de menneskelige og faglige kompetencer, der følger med, siger Jesper Henriksen.
Skolerne i Oure får i den første weekend besøg på standen af Felix Schmidt og Anders Mundelin. Makkerparret har lært at sejle i Oure, og de fortæller om de første spæde skridt i en programserie, som lanceres på Boat Show, hvor de også er på scenen med foredraget “Vind i sejlene” første lørdag/søndag. Skolerne i Oure er også involveret i andre spændende indlæg på scenen, nemlig “Elsker du vind i håret, og har du eventyr i blodet”, “Fra grøn sejler til America’s Cup på 10 år” samt højskoleprojektet “Oceans of Hope”, som også Ranum Højskole deltager i.
– Og så fortæller underviser Anders Kronborg Kjær begge lørdage om muligheden for både at sejle og tage en ungdomsuddannelse på vores kostgymnasium. Der sker et stort frafald af sejlere, når de begynder på ungdomsuddannelser, men ved at bo hos os bruges der ikke tid til transport mellem skole, sejlads, styrketræning med videre. Vi kører dem også til stævner etc., og vi har et stærkt sejlermiljø med mange ligesindede unge, konstaterer Jesper Henriksen. Boat Show Denmark finder sted i MESSE C Fredericia over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts
I løbet af de første år med ny uddannelsesordning begyndte omkring hver tredje på en social- og sund-hedsuddannelse, viser evaluering fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Muligheden for uddannelsesløftet har også været relativt populær blandt ikke-vestlige indvandrere. Ordningen udløb ved årsskiftet.
Uddannelse
Social- og sundhedsuddannelserne har vist sig populære blandt ledige, der tog en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpengesats. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I juni 2020 indførte den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget en midlertidig ordning, hvor ledige over 30 år fik ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Ordningen var målrettet faglærte med en forældet uddannelse og ufaglærte. Retten var betinget af, at uddannelsen gav gode jobmuligheder.
Analysen undersøger, hvilke uddannelser de ledige valgte, hvad deres baggrund var, og hvad deres arbejdsmarkedsstatus var senere.
Cirka 1.500 ledige benyttede sig af muligheden i ordningens første år – fra august 2020 til september 2021. Omkring hver tredje af dem begyndte på en uddannelse som enten social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
– I de kommende år bliver der langt flere ældre med plejebehov, og samtidig har vi en massiv mangel på social- og sundhedsmedarbejdere. Derfor er det positivt, at netop social- og sundhedsuddannelserne er populære blandt de ledige, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andre populære uddannelser på 110-procents-ordningen var til elektriker og industrioperatør.
– Hvis vi skal have det rette velfærdsniveau og nå i mål med den grønne omstilling, har vi generelt brug for langt mere faglært arbejdskraft. Vi taler ofte om de unges uddannelsesvalg, men der er også et stort uudnyttet potentiale i opkvalificering af voksne ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser, siger Emilie Agner Damm.
I 2021 blev ordningen forlænget til udgangen af 2022, hvor den udløb.
– Muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på forhøjede dagpenge har vist sig som en succes og kan være med til at løse manglen på flere typer af faglærte. Så regeringen bør genindføre den, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– Blandt de personer, som begyndte et uddannelsesforløb med 110 pct. dagpenge frem til september 2021, startede cirka hver tredje på en social- og sundhedsuddannelse – det vil sige 460 personer.
– Derudover startede en tiendedel på industrioperatøruddannelsen, mens en anden tiendedel begyndte på en elektrikeruddannelse.
– Knap hver tredje var over 50 år, og ikke-vestlige indvandrere udgjorde en femtedel af de påbegyndte forløb.
– Lidt mere end halvdelen havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse ved uddannelsesstart, mens hver tredje havde en erhvervsfaglig uddannelse.
– I juni 2022 var omkring en tredjedel i beskæftigelse, og cirka en tredjedel var overgået til et voksenlærlingeforløb, mens en sjettedel fortsat var i gang med et forløb i ordinær uddannelse på dagpenge.
En 22-årig mand har kørt vanvidskørsel i svigerfars bil. Bilen skal derfor beslaglægges.
Hændelsen fandt sted ved Sjørup mellem Viborg og Holstebro i en 80 km/t-zone, hvor den unge mand kørte langt over 160 km/t i svigerfars VW Golf.
Med i bilen var også den 22-åriges svigerfar, der sad på passagersædet. Begge var utilfredse med, at bilen skulle beslaglægges.
– De har protesteret mod beslaglæggelsen, så nu skal det forelægges retten. En beslaglæggelse er en administrativ beslutning, så man har ret til at få det prøvet ved en dommer, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen til TV Midtvest.
Det danske bidrag ved Eurovision i Liverpool til maj, bliver 20-årige Reiley fra Færøerne, efter at seerne og fagjurien kårede ham som vinder i går aftes.
Trods store tekniske problemer lykkedes det at finde en vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2023 i Arena Næstved lørdag aften, skriver Ritzau.
Sangeren Reiley skal repræsentere Dannebrog til Eurovision i Liverpool i maj med nummeret “Breaking My Heart”.
– Jeg har det så fedt. Jeg har det så godt. Jeg elsker det, lød det fra Reiley og fortsatte:
– Jeg håber, jeg kan gøre jer stolte.
Bag kunstnernavnet Reiley er færøske Rani Petersen. Selv om han måske er ikke særligt kendt blandt Danmarks 5,8 millioner indbyggere, er han en stor stjerne internationalt.
I skrivende stund har den 20-årige sanger mere end 10 millioner følgere på TikTok og 339.000 følgere på Instagram.
Årets melodigrandprix blev slået an til tonerne af Black Eyed Peas’ “I Gotta Feeling”, som fadede over i Eurovisionens kendingsmelodi.
Imens kom showets værter, DR’s Tina Müller og komikeren Heino Hansen, dansende ind, inden åbningsnummeret sluttede af med en version af Mark Ronsons “Uptown Funk”.
Derefter gik de otte artister i årets finalefelt på scenen en efter en. Fra Søren Torpegaard Lunds nostalgiske “Lige her” til Maia Maias tempofyldte “Beautiful Bullshit”.
Sceneshowene blev skruet op med konfetti, skyggedans og pyroteknik. Men Mariyah LeBerg holdt det helt nøgent. Hun optrådte med nummeret “Human” og smed sko og tøj, indtil hun stod tilbage i undertøj for at udtrykke budskabet i sin sang.
Årets grandprixvinder blev fundet efter to afstemningsrunder. Først blev de otte sange reduceret til tre.
Det var alene tv-seerne, der bestemte, at Nicklas Sonnes hårde rocksang, “Freedom”, Micky Skeel med nummeret “Glansbillede” og Reileys “Breaking My Heart” fik lov til at optræde endnu en gang foran publikum og seere på den sydsjællandske scene.
Eyjaa var ellers blandt bookmakernes storfavoritter. Men søsterduoen gik ikke videre.
Igen i år har man kunnet stemme hele ugen op til showet i DR’s grandprix-app, og det var den, der voldte problemer og trak tiden ud. Under showet kunne man ligeledes afgive en stemme på sin favoritsang på appen og også over sms.
– Selv om I har stemt i appen, så send en sms – bare for at være sikker, lød rådet fra Heino Hansen.
I finalerunden blev afstemningen nulstillet. For da den endelige vinder skulle vælges, havde en fagjury også noget at skulle have sagt. Sidste år var det udelukkende seerne, der bestemte, hvem der skulle til Eurovision. Men nu er fagjuryen tilbage.
– Danmark er ikke gået videre de sidste par år, pointerede Heino Hansen.
Danmark har ikke kvalificeret sig til en Eurovision-finale siden 2019. Det skal fagjuryens vurdering være med til at ændre.
Den bestod af radioværten Ole Tøpholm, der tidligere har kommenteret grandprix for DR, popproduceren Cutfather, sangskriveren Annika Aakjær, sangeren Anders SG fra hitgruppen Alphabeat samt Danmarks seneste Eurovision-vinder, Emmelie de Forest, der vandt i 2013 med “Only Teardrops”.
Fagjuryens bedømmelse talte 50 procent i den endelige finale, mens at seernes stemmer stod for den anden halvdel, og det sendte altså Reiley til tops.
Den danske grandprixsejr giver adgang til det internationale melodigrandprix, Eurovision. Normalt afholdes det store show hos sidste års vindernation. Men grundet Ruslands invasion af Ukraine afvikles årets Eurovision i den britiske storby Liverpool på vegne af det krigshærgede land.
Sidste år vandt Kalush Orchestra det internationale melodigrandprix. Den ukrainske gruppe var inviteret til Arena Næstved for at underholde de danske grandprix-fans og seere med vindernummeret “Stefania”, inden vinderen blev kåret.
Nu skal Reiley gøre dem kunsten efter.
Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange: i 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise”, i 2000 med Brødrene Olsens “Smuk som et stjerneskud” og i 2013 med Emmelie de Forests “Only Teardrops”.
Reinier Taboada er kommet godt i gang efter VM-pausen. Han føler sig bedre integreret i Fredericia Håndboldklubs spillestil, og har nydt godt af afbrækket, hvor han har brugt tid i hjemlandet i Cuba.
Den 25-årig cubaner, Reinier Taboada, kom til FHK før sæsonen som et lidt ubeskrevet blad, men cv’et afslørede, at han har spillet i klubber på en hylde, der gør, at man kunne forvente han ville komme til at spille en stor rolle i FHK.
Taboada har blandt andet spillet i franske Dunkerque og hos den nordmakedonske klub Eurofarm Pelister. I sommeren 2022 gik turen videre til FHK, hvor man tidligt kunne se, at cubaneren har kvaliteter. Præstationerne har dog svinget sammen med holdet. Efter den lange VM-pause er Reinier Taboada kommet stærkt tilbage, og lagde ud med fire mål på fire forsøg mod HC Midtjylland, og senest blev det til ni mål på 12 forsøg mod SønderjyskE.
– Jeg havde en god fornemmelse, og alt er muligt, når man har det på den måde, siger Taboada.
Selv mener Reinier Taboada ikke, at holdet har lavet spillet om, men at de i stedet spiller godt. Det tyder på, at han føler sig godt integreret i holdet og har en god relation til sine holdkammerater. Det er vigtigt for et hold at have en god teamspirit, hvor spillerne støtter og roser hinanden, da det kan føre til en stærkere præstation på banen.
I stedet for at rose sig selv, så roser Taboads i stedet holdet fremfor at fokusere sine egne præstationer. Det viser, at han er en beskeden spiller med et stærkt fællesskabsfølelse, hvilket er afgørende for et succesfuldt hold.
– Vi har spillet som altid, synes jeg. Hele holdet har været godt, og mod SønderjyskE var det min tur til at lave målene. Det var dejligt at score så mange mål, siger den ydmyge cubaner.
Forude venter en længere pause, og den er der delte meninger om. Taboada mener ikke, at det gør noget, at FHK først skal i aktion den 25. februar, hvor Mors-Thy venter i thansen ARENA.
– Der er lang tid til ja, men jeg synes også det er godt, fordi vi lige har har to kampe på kort tid, forklarer Reinier Taboada.
Efterhånden har Taboada fået den danske liga ind under huden. Han har mødt flere af holdene to gange, og kan derfor på et bedre grundlag udtale sig om ligaen som helhed.
– Det er en god liga, hvor der er mange gode hold. Det passer godt til, at jeg får udviklet mit spil, siger Taboada.
En ting er at udvikle spillet, noget andet er det menneskelige aspekt. I disse måneder er Danmark ikke blandt de varmeste lande, og temperaturen ligger og balancerer omkring frysepunktet. Foruden de temperaturmæssige forskelle, er der også det menneskelige i det, hvor cubaneren er langt væk hjemmefra, men i forbindelse med VM-pausen har Taboada været i hjemlandet og fået fornyet energi.
– Det var dejligt at være hjemme i Cuba. Der er virkelig koldt her, men det var godt at være hjemme, hvor det er varmere, slutter Reinier Taboada med et smil.
Fra FHK’s side har man gjort, hvad man kan for at lette integrationen af Reinier Taboada, hans hustru og deres barn.
– De er glade for at være i Danmark alle tre. Barnet er begyndt i børnehave, og der har vi hjulpet med noget praktisk. De er også i gang med dansk undervisning, så det går godt, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
Da Taboada og familien ankom til Danmark, var FHK også behjælpelige.
– Når man kommer til et nyt land er der en masse med papirer, og der har vi været behjælpelige med alt det vi kan. Det kan godt være lidt svært at stå på egne ben i den situation, når det kommer til myndighedsting, siger Thomas Renneberg-Larsen.
Tesen fra FHK har hele tiden været, at Reinier Taboada bliver bedre som sæsonen skrider frem, og det ser ud til at holde stik.
– Han har skulle lære det hele at kende. Ligaen er ny for ham, og han har lige skulle lære alle holdene at kende, og vide, hvor hårdt man kan gå til den i forhold til dommerne. Det har han vænnet sig til nu, og i takt med, at han kan forstå dansk gør det også tingene nemmere i forhold til holdkammeraterne. Vi tror på, at han kan blive endnu bedre end nu, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.
Hidtil i ligaen er det blevet til 83 mål for Taboada, der har fået en god start på 2023 med FHK, og holder det cubanske kraftværk den nuværende formkurve, bliver det spændende at følge ham i resten af sæsonen.
Jensen/Blancarte/Aabo-Kim åbnede som orkester FredagsJam, de beskriver sig selv som værende en jazztrio, der forbinder tre individuelle internationale musikere fra Danmark, USA og Tyskland med et repertoire fra the “American Songbook”.
Denne anmelder kan godt se, de er dygtige musikere i hvert fald saxofonisten og bassisten, Aabom-Kimhar har før spillet bedre trommer end denne eftermiddag, hvor han i starten var ude af sync og lavede lyde, ikke trommespil.
Det kan diskuteres, om det var Jazz, i hvert fald var det i ydrekredsen af jazzen, den mere eksperimentelle del. Deres interpretationer af de numre de spillede fra the American Songbook var pakket så godt ind, at de for undertegnede var uigenkendelige.
Efter en halv time forlod denne anmelder Tøjhuset, jeg er simpelthen ikke intelligent nok til at forstå denne svært tilgængelige type musik, så jeg vil lade tilhørerne bedømme det. Jeg kalder det ”spild af tid musik” for de få, og står gerne på mål for denne udtalelse. Da jeg forlod stedet før tid, fik jeg ikke hørt jamdelen, der ofte er bedre end de indledende orkestre. Jeg kunne bare ikke klare mere af Jensen/Blancarte/Aabo-Kims intellektuelle musik.
Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.
