Er du vild med spillehaller? Find dem her i Fredericia

0

Hvis du er vild med at spille på spillemaskiner, så er du sikkert også glad for at besøge spillehaller. Der ligger flere spillehaller her i byen, som inviterer på sjove casinospil, en hyggelig stund og en gratis kop kaffe.

Rundt i hele landet kan man finde masser af hyggelige og atmosfæriske spillehaller. Det gælder selvfølgelig også her i Fredericia. De fleste danske spillehaller er små oaser, hvor man kan prøve lykken på forskellige spil, mens man hygger sig. Grunden til, at der er så mange spillehaller, er selvfølgelig, fordi danskere elsker at spille! I dag kan man spille på alt – selv folketingsvalget. Casinoer rundt i landet er velbesøgte, og mange nyder at spille online. Mulighederne for at spille online casinospil har fået mange til at opdage hvor sjovt, det kan være at spille casinospil.

Online er der også mulighed for velkomstbonusser i Danmark. Bonusser kan være en måde at få mere ud af sine penge, og samtidig gøre spillet lige lidt mere spændende! Men hvis man har lyst til at spille ude i den virkelige verden, så kan man overveje at besøge en af byens spillehaller.

Derfor skal du tage en tur på spillehal

Typisk er der på de danske spillehaller et udvalg af forskellige spil. Du kan selvfølgelig prøve lykken på de populære spillemaskiner. Spillemaskiner er faktisk det mest populære casinospil overhovedet! De er nemlig enkle og underholdende. Samtidig findes der mange forskellige slags, så man kan vælge den type og det tema, som man har lyst til. Man kan også ofte spille andre spil som eksempelvis video poker, mens man også kan spille på sport. Derudover er der selvfølgelig den hyggelige stemning, som også betyder noget i forhold til, hvorfor man besøger spillehallen. Du kan typisk få dig en gratis kop kaffe.

Udvalgte spillehaller i Fredericia:

  • Flamingo Spillehal, Vejlevej
  • Gothersgade Spillehal, Gothersgade
  • Kannan’s Spillebar, Treldevej
  • Casino Bodega, Købmagergade

Sådan bruger du spillemaskiner bedst

Det er selvfølgelig vigtigt, at man er klar over, at chancen for at vinde en stor gevinst er lille. Man skal spille på spillemaskiner, fordi man synes, det er sjovt! Underholdning skal være det vigtigste, så man ikke ender med at bruge for mange penge i jagten på jackpotten. Men du kan alligevel godt kigge efter et par ting, når du vælger spillemaskinen. Det første, du skal kigge på, er maskinens RTP. Det står for Return to Player, og er en indikation på hvor stor en procentdel maskinen i gennemsnit tilbagebetaler til spillere.

Du kan også kigge på, om maskinen er meget volatil eller ej. Hvis den har en meget høj jackpot, vil der typisk være længere mellem, at der er nogle, der vinder. Hvis man til gengæld spiller på en maskine med lave udbetalinger, vil der være større chancer for, at man vinder noget. Her skal man selvfølgelig spørge sig selv hvor højt, man har lyst til at spille. Sidst men ikke mindst, skal man kigge efter den maskine, som man synes, virker sjovest.

Fredericia skal ride videre på rekordår

0
(Foto: AVISEN)

Planlægningen af sommerens aktiviteter i Fredericia er i gang. Bosætnings- og turismeudvalget noterer sig, at i 2022 har man aldrig haft så mange overnattende gæster i byen.

I budget 2023 har forligspartierne ønsket fortsat at understøtte de gode oplevelser i Fredericia med Fredericia Sommerby. Desuden er det formuleret, at der skal ”fokuseres på Fredericias unikke oplevelser og historie som fæstningsby”. Derfor er det en del af forslaget til brug af midlerne for 2023, som efter evaluering i 2022, samt arbejdet med den nye turismestrategi, at disse inputs tages med i planlægningen af 2023, da ønsket er at få en bredere og større målgruppe.

Derfor er der et nyt punkt i årets planlægning: Aktiviteter til at øge attraktionskraft. Der er lagt op til to nye store tiltag, der skal være med som overskrifterne på årets sommerprogram, så det kan række længere ud.

Det samlede program for Sommer i Fredericia 2023 bliver større, da der er en række nye tiltag, som bl.a. Visit Fredericia laver f.eks. En Sommerdag på Bæltet, som er lavet i samarbejde med Bridgewalking. Dertil kommer diverse andre aktiviteter, så der igen denne sommer bliver et stort og sammensat bredt program på tværs af frivillige foreninger, Fredericia Shopping og Fredericia Kommune, som alle vil medvirke i den samlede markedsføring.

– Sidste år havde vi den højeste overnatningsprocent, hvis man sammenligner med alle andre år. Vi har købt båden Aventura, der var en succes i sommeren 2022, og i udvalget har vi generelt prøvet at pensle ud, hvad der er interessant. Der vil også komme aktiviteter i gaderne, som man kender det, siger formand for Bosætnings- og turismeudvalget, Susanne Eilersen.

Noget af det, som man har haft succes med i de seneste par år, er taget med videre.

– Da vi vedtog ansøgningerne fra brandingpuljen var der blandt andet søgt om midler til afholdelse af koncerter på cirkelbroen. Det har vist sig at være yderst populært, og skaber liv, når det er godt vejr. I samarbejde med Fredericia Shopping og Experience Fredericia vil vi se, hvad der ellers kommer af tiltag, siger Eilersen.

Dermed vil Fredericia Kommune forsøge at bygge på i forhold til rekordåret 2022, hvor man havde stor succes med at få udefrakommende gæster til at benytte sig af byens overnatningssteder.

Opdatering: Erkender drab på sin mor

0

Opdateret: Sønnen til den kvinde der tidligere blev fundet død i Sabro har erkendt at han slog sin 65-årig mor ihjel med kniv på halsen og i nakken, erfarer eb.dk

En 65-årig kvinde blev torsdag aften fundet død på en adresse i Sabro, og en 44-årig mand er nu anholdt og sigtet for at have slået kvinden ihjel. Østjyllands Politi modtog en anmeldelse onsdag aften kl. 23.12 og sendte flere patruljer til stedet, hvor den 44-årige mand blev anholdt kl. 23.25.

Ifølge Østjyllands Politi er den 44-årige mand og den 65-årige kvinde i familie med hinanden, og de pårørende er blevet underrettet.

– Vi er i fuld gang med at efterforske sagen og har været i gang hele natten. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at andre har været involveret i episoden, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der er efterforskningsleder hos Østjyllands Politi.

Torsdag kl. 12.30 blev den 44-årige mand blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus. Anklagemyndigheden bad om dørlukning til grundlovsforhøret, og politiet har afsluttet de tekniske undersøgelser på adressen.

Af hensyn til efterforskningen har politiet ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Lokalhistorisk Arkiv er blevet en del af Kulturkasernen

0
Turan Savas (tv) og Kristian Lykkebo (th) ved Kulturkasernen i Fredericia. Foto: AVISEN

Lokalhistorisk Arkiv er flyttet ind i nyrenoverede lokaler på Kulturkasernen. Det har givet et tiltrængt løft i fortællingen af byens historie.

Det har været en kæmpe opgave at flytte Lokalhistorisk Arkiv ind i de nye lokaler på Kulturkasernen. Ikke mindst på grund af den store mængde materialer, der skulle flyttes. Men nu er belønningen lige om hjørnet, for arkivet slår officielt dørene op den 23. februar 2023.

– Der er ikke mange byer i Danmark, der har en historie som vores, og derfor ligger vores arkiv også inde med en stor kulturarv, som er en naturlig del af Fredericias sjæl og identitet. Fra at være gemt væk i et villakvarter, får arkivet nu adresse på Kulturkasernen, og det i sig selv er med til at give fortællingen af byens historie et tiltrængt løft, siger Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Det er ikke kun materialet, som har skiftet adresse, det er også medarbejderne for både arkivet og Bymuseets administration. Derudover vil de frivillige, der er tilknyttet arkivet, også få en ny hverdag på Kulturkasernen. Ligesom på Frederik III’s Vej, vil der også på Øster Voldgade være en læsesal, som er offentligt tilgængelig, og der vil også blive holdt foredrag og andre arrangementer i de nye lokaler.

– Kulturkasernen er under forandring, og den gamle kaserne ved Østerstrand vil om få år være et epicenter for kultur i Fredericia. Der er allerede et væld af forskellige kulturtilbud på stedet, og med indflytningen af Lokalhistorisk Arkiv breder vi paletten af kulturformidling ud og gør fortællingen om Fredericias historie meget bedre, siger Turan Savas, formand for Kulturkasernen.

Indvielse af Lokalhistorisk Arkivs nye lokaler
Flytningen til de nye lokaler bliver fejret med en reception torsdag den 23. februar 2023 kl. 14.30-16.00 på læsesalen i Øster Voldgade 18, K, Stuen. Til receptionen vil der blive lejlighed til at høre om flytningen og se de nye flotte lokaler, hvor Fredericias historie både gemmes og fortælles på bedste vis. Receptionen er åben for alle.

Indbrud på Møllebo Allé

0
Foto: AVISEN

Mellem tirsdag og onsdag har der været indbrud, hvor der blandt andet er stjålet elektronik.

Indbrudet fandt sted på Møllebo Allé i Fredericia mellem tirsdag og onsdag, oplyser vicepolitikommisær Finn Ellesgaard.

Under indbrudet er der stjålet en 32” samsung TV-skærm, en Playstation 4 med tilhørende spil og et batteri til en cykel.

Talent forlader FHK: Fortsætter i ligaen

0

For nogen tid siden offentliggjorde FHK, at de til sommer tager afsked med Jonas Raundahl. Nu er hans fremtid på plads, da Nordsjælland Håndbold har offentliggjort, at de har indgået en tre-årig aftale med stregspilleren.

Raundahl har spillet det meste af karrieren i FHK, men tilbage i januar blev han udlejet til 1. divisionsklubben Skive. Til sommer tager han igen skridtet op på øverste hylde, da han fortsætter karrieren i Nordsjælland, da han ikke havde udsigt til kontinuerlig spilletid på FHK’s ligahold.

– Efter næsten 10 år i Fredericia føltes det som det rigtige tidspunkt for mig at søge et andet sted hen. Jeg har valgt Nordsjælland Håndbold, da det virker som det helt rigtige sted for mig at fortsætte min udvikling, og efter en god snak med klubben var jeg ikke i tvivl om, at det var det helt rigtige for mig. Nordsjælland Håndbold er en klub som gennem de seneste sæsoner har bevist, at de tør benytte og udvikle unge spillere. Rent sportsligt tror jeg, at jeg kan rykke mig rigtig meget og hjælpe til, at Nordsjælland kommer tættere på en plads i top-8. Nordsjælland ligger centralt for mange uddannelsesmuligheder, så der bliver rig mulighed for at supplere håndbold med uddannelse, siger Jonas Raundahl i en pressemeddelelse.

Den unge stregspiller, der kæmper for at komme med til U21 VM, har set tidligere Nordsjælland-spillere blive sendt videre til en højere hylde efter gode præstationer. Det har Raundahl blandt andet lagt på.

– Lige nu har jeg rigtig store drømme og høje ambitioner omkring at føre håndbolden så langt som overhovedet muligt. Disse ambitioner bliver selvfølgelig ikke mindre, når håndboldherrerne for 3. gang i træk løfter VM trofæet. Bundesligaen har altid været et kæmpe mål for mig. I det perspektiv har Nordsjælland Håndbold netop bevist, at de kan udvikle spillere, der kan begå sig i Bundesligaen i form af Andreas Magaard, siger Raundahl.

Alvorligt uheld. Fodgænger kørt ned

0
Læge og ambulancefolk står klar (Foto: Fredericia AVISEN)

En mandlig fodgænger er alvorligt tilskadekommen efter at være blevet kørt ned i Skodborg. Køres til OUH med politieskorte.

En mand er torsdag morgen blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Sønderjylland. Ifølge en opdatering fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter skete ulykken på Haderslevvej i Skodborg, nær Vejen. Politiet har helt lukket Haderslevvej på grund af ulykken og beder bilister om at holde sig væk fra området.

Syd- og Sønderjyllands Politi, skriver på twitter, at den tilskadekomne mand vil blive eskorteret til Odense Universitetshospital (OUH) for behandling. Ifølge vagtchefen tyder det på, at manden er blevet påkørt af en personbil, efter at han muligvis trådte ud foran den.

Politiet opfordre bilister til at give plads til udrykningskøretøjerne, mens de arbejder på stedet og for eskorten på vej til Odense. udtale yderligere, da de pårørende endnu ikke er blevet underrettet.

Ældre kvinder udsat for tricktyveri af falske kommunemedarbejdere

0
Foto: AVISEN

Onsdag aften er tre kvinder blevet udsat for tricktyveri. I to af tilfældene har en person udgivet sig for at være fra kommunens hjemmepleje.

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at episoderne er sket i samme tidsrum på Teglgårdsvej og på Vesterbrogade i Kolding. Den ene episode på Teglgårdsvej fandt sted klokken 19:02, hvor en kvinde forsøgte at komme ind i en 86-årig kvindes lejlighed. Kvinden, der ville ind, endte med at masse sig forbi forudrettede, men efter kort tid forlod hun stedet igen uden udbytte. Kvinden beskrives som 35-40 år, der talte dårligt dansk, muligt udenlandsk udseende og var iført en lysebrun frakke.

Den anden episode på Teglgårdsvej fandt sted mellem onsdag klokken 19:00 – 19:30, hvor en 88-årig kvinde var hjemme i lejligheden. En kvinde kom og sagde til hende, at hun er fra den kommunale hjemmepleje. 

– Det undrede kvinden sig over, og så kom der en mand og gik rundt, og det gjorde den forudrettede utryg. De forlod stedet igen uden at stjæle noget, siger Finn Ellesgaard og oplyser, at der ikke er noget signalement af de to personer.

Den sidste episode fandt sted på Vesterbrogade mellem onsdag klokken 19:20 – 19:25. En 94-årig kvinde fik pludselig besøg af en kvinde, der opgav sig fra at være en kommunal hjemmehjælper. Den 94-årig kvinde blev efterfølgende fastholdt, og så kom der en mand ind, der tog en pung op af en taske og stjal et mindre kontantbeløb, hvorefter begge personer igen forlod i stedet.

I dette tilfælde beskrives kvinden som 160 cm høj, kraftig af bygning og var iført en grå regnfrakke. Manden beskrives som 160 cm høj, almindelig af bygning og var iført sort tøj. Begge personer talte dansk.

Danmark rammes af storm

0
(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Fredag står Danmark overfor storm stormen Otto, især den nordlige del af danmark kan forvente vindstød af orkanstyrke og advarer DMI.

Ifølge DMI’s rapport er det især Nordjylland, det nordlige Vestjylland og Norddjurs som vil opleve farligt vejr med orkanagtige vinde. Selv Kattegatøerne kan forvente vindstød af samme styrke. Varslet er gældende fra kl. 15 til kl. 23 fredag.

Andre områder, såsom store dele af Jylland, Nordsjælland og Bornholm vil også blive påvirket af den kraftige vind. I Nordsjælland og på Bornholm vil vinden ramme omkring kl. 18 og aftage omkring kl. 03 natten til lørdag.

Beredskabsstyrelsen opfordre

Hos beredskabet minder om, at det er farligt at bevæge sig udenfor i de påvirkede områder og opfordrer folk til at undgå unødig udendørs aktivitet, da løse og flyvende genstande kan udgøre en fare.

Styrelsen anbefaler også at oplade din telefon og computer og have både lommelygte og stearinlys klar, i tilfælde af at strømmen går. Yderligere opfordrer de til at fastgøre havetrampoliner og lignende og bringe havemøbler indendørs, hvor det er muligt.

Leder af Jazz i Trekanten stopper mens legen er god

0

Ildsjælen Karsten Bech, der har stiftet og drevet Jazz i Trekanten gennem ni år, går på pension i efteråret 2023.

Efter ni år som sekretariatsleder for netværks- og genrespillestedet Jazz i Trekanten, har Karsten Bech besluttet at overdrage faklen til en ny person, der kan drive Jazz i Trekanten videre. Beslutningen er truffet, fordi Karsten til efteråret når pensionsalderen og ønsker at bruge tiden på at engagere sig frivilligt i mere og andet end jazzmusik. Samtidig vil han gerne have mere tid til familien, og til at dyrke den passion, der i sin tid startede Jazz i Trekanten – nu bare som publikum og musiker.

– Det har været en svær beslutning at slippe ansvaret for den drøm, der ikke bare gik i opfyldelse, men gik ud over alle forventninger, udtaler Karsten Bech, der sammen med hustruen Sussie Bech stablede den første festival på benene i 2015 på rent hjerteblod og vilje. Siden da har Jazz i Trekanten arrangeret over tusinde koncerter, vundet priser til bl.a. DMA Jazz, og er i dag en selvejende kulturinstitution, der har sat Kolding på landkortet som et af de mest betydningsfulde steder for jazzmusik i Danmark. Den unge jazzklub – JazzHouse, Jazz for Kids og den årlige jazzfestival er alle eksempler på initiativer, der har skabt unikke musikoplevelser, og som er lykkedes med at opdyrke et helt nyt publikum for jazzmusikken.

– Men man skal også stoppe, mens legen er god, og jeg er overbevist om, at nu er det rette tidspunkt at give Jazz i Trekanten videre til nye kræfter, siger Karsten Bech.

Selvom Karsten Bech stopper som leder af Jazz i Trekanten, vil han stadig stå til rådighed som frivillig og hjælpe til i det omfang, en ny leder mener, at det er gavnligt at trække på de mange års erfaring.

Morten Weeth, der er leder af bestyrelsen for Jazz I Trekanten, synes det er vemodigt at Karsten stopper som leder af sekretariatet.

– Karsten er jo en ildsjæl, der på få år har udviklet Jazz I Trekanten til at være en væsentlig kulturaktør i Kolding, udtaler han.

– Men med solide samarbejdsaftaler med både Statens Kunstfond og Kolding Kommune i bagagen, har vi et godt udgangspunkt for, at en ny leder kan tage over og fortsætte udviklingen af institutionen. Vi har slået stillingen op og planlægger at en ny leder starter 1. juni, så der bliver en passende periode, hvor Karsten kan overdrage den daglige drift.

Faktabox:

Jazz I Trekanten er udpeget af Statens Kunstfond som Netværks- og Genrespillested.

Formålet er at flere får lyst til at lytte til jazz og at jazzlytterne får nye og overraskende jazzoplevelser.

Jazz I Trekanten har udgangspunkt i Kolding Kommune, men har også fokus på de seks øvrige kommuner i Trekantområdet.

Jazz I Trekanten blev startet i 2015 som en festival under Trekantområdets festuge.

Jazz i Trekanten er i dag en selvejende institution med en forretningsorienteret bestyrelse, og den daglige drift varetages af et sekretariat med fire medarbejdere, som har kontor i Nicolai Kultur i Kolding.

I dag afholdes ca. 120 koncerter om året og den årlige omsætning er på ca. 3,2 mio. kr.

Jazz I Trekanten har ikke selv nogen scene, men arrangerer alle koncerter i tæt samarbejde med andre kulturaktører og foreninger.

Jazz I Trekanten har siden 2016 været nomineret til 10 priser ved det årlige Danish Music Award (DMA) Jazz, og er to gange løbet med en pris i hhv. 2018 og 2019.

Politiet på arbejde: Indbrud, tyverier og påvirkede bilister på stribe

Politiet på arbejde: Indbrud, tyverier og påvirkede bilister på stribe

0
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn haft en række sager om indbrud, tyveri og påvirkede bilister rundt på Fyn. En 40-årig mand fra Faaborg-Midtfyn...