-4.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fra motorvejsbro til trådværk genfødt som bydel

Af
Janus Bang
-
0
Fra motorvejsbro til trådværk genfødt som bydel

POLITIK. Maskinerne larmer nord for Ejby, og gravkoernes skovle bider sig ned i den fynske muld. Her står Johannes Lundsfryd Jensen og skitserer fremtidens trafikårer, energianlæg og arbejdspladser. For ham er stedet et billede på, hvordan Middelfart Kommune rykker sig ind i de næste årtier. »Vi står midt i et kæmpe udviklingskryds. Jernbanen får løst flaskehalsen, motorvejen er udvidet, og vi er i dialog med en meget stor virksomhed om at etablere sig her. Om få år kan der være tusindvis af arbejdspladser« siger han

Visionen handler ikke kun om asfalt og skinner, men også om at samle energi og infrastruktur. »Vi undersøger vindmøller. Vi taler med virksomheder om at koble deres overskudsvarme på fjernvarmenettet. Vi ser på biogas. Det skal være et energipunkt hvor produktion, forbrug og grøn omstilling hænger sammen« forklarer borgmesteren og peger på markfelterne der er købt op, så de kan danne ramme for udviklingen.

Lidt længere mod øst, ved Lillebælt, finder man en anden fortælling om transformation. Trådværket, engang et industriområde med skibslaster, søm og metal, er under forvandling til en bydel hvor kultur, boliger og nye arbejdspladser mødes. »Det er en genfødsel af en hel del af byen. Østergaardfamilien bygger Kabelbyen med 700-800 arbejdspladser. Den Hvide Hal er allerede i gang med bryghus og street food. Der kommer en koncertsal med plads til 1.600 mennesker og et stort ungemiljø. Samtidig anlægger vi Middelfarts nye bypark, der løber fra industri til strand« siger han

Parken bliver anlagt i tre sektioner, fra rå industri til klassisk grønt anlæg og til sidst en strandpark med svømmebassin og direkte adgang til vandet. På begge sider skyder boligerne op. »Om få år bor der omkring tusind mennesker her, side om side med nye arbejdspladser og kulturfaciliteter. Der bliver flere arbejdspladser her, end der var i NKT’s storhedstid« siger borgmesteren med blik for både historien og fremtiden

Men store visioner tager tid. »Jeg underskrev kontrakten i 2019. Nu er vi i 2025, og vi er først på vej. Sådan er processerne. Ideer skal formes, borgere skal høres, investorer skal ind. Men når vi lykkes, bliver det helt fantastisk« siger han

At holde fast i kursen er en disciplin, han selv fremhæver som nødvendig. »Man møder bump på vejen. Nogle gange må man ændre retning. Andre gange skal man bare holde ud og komme igennem. Det kræver tålmodighed og et fast blik på målet« siger han

For Middelfarts borgmester handler udvikling ikke kun om at vokse, men om at vokse på en måde der binder erhverv, energi, kultur og livskvalitet sammen. »Vi har altid været en arbejderby. Nu er vi i gang med at skabe en by, der står på skuldrene af historien, men som åbner sig for fremtidens muligheder. Det er den rejse vi er på«

Jette Kingod: Vi skal tilbage til en folkeskole, hvor både lærere og elever trives

Af
Janus Bang
-
0
Jette Kingod: Vi skal tilbage til en folkeskole, hvor både lærere og elever trives

KV25. Efter mange år som aktiv i kulissen har Jette Kingod besluttet sig for at stille op til byrådet for Venstre i Fredericia. For hende handler politik ikke om tomme løfter eller smukke formuleringer, men om at skabe rammer, hvor både børn, unge og ældre bliver set som mennesker frem for systembrikker.

»Jeg har nok siddet og brokket mig i kulisserne i rigtig mange år. Venstre er det parti, der ligger tættest på mine værdier i forhold til at se individet. Jeg synes, der er kommet alt for meget formynderi. Selvfølgelig skal vi have rammer i vores samfund, men der er sat alt for mange begrænsninger på, hvad man kan, og hvordan ens bevægelighed er. Det gælder unge, ældre – det er en rød tråd igennem hele vores tilværelse i dag. Jeg brænder for at gøre en forskel for de udsatte, dem der ikke har en stemme, og for alle de unge i mistrivsel. Det er især skolevægring og forældre, der er fortvivlede, jeg har et stort ønske om at hjælpe,« siger Jette Kingod.

Hun mener, at Fredericia bør være meget stærkere på forebyggelse. »Jeg kunne godt tænke mig, at vi kiggede meget mere på forebyggende arbejde. Ventetiderne til psykiater er alt for lange. Det er kritisabelt. Lærere og pædagoger kan ofte allerede i klassen pege de børn ud, der er i mistrivsel, men der sker ikke noget. Vi sætter først ind, når diagnosen er på plads, og så er det for sent. Vi kan godt starte tidligere, inden de unge bliver skubbet ud over kanten,« siger hun.

Som tilflytter for 26 år siden ser hun Fredericia som en by fuld af muligheder. »Fredericia er en perle. Vi har skove, strand, historie og kultur. Vi har et ungdomshus, som mange andre kommuner misunder os. Men jeg synes ikke, det bliver udnyttet godt nok. Hvorfor ikke bruge det aktivt, når unge viser mistrivsel. Lad dem lave mad i ungdomshuset, lad dem arbejde med gartneri eller hjælpe med projekter ved stranden. Ressourcerne er der, men vi bruger dem ikke,« siger hun.

Hun lægger ikke skjul på sin kritik af inklusionspolitikken. »Jeg gider ikke mere inklusion. Det er blevet en spareøvelse. At sætte et barn med autisme ind i en klasse, hvor det bliver skærmet og sidder med høretelefoner på, det er ikke inklusion, det er eksklusion. Vi skal have klasser tilbage med en størrelse på 24 elever, og de børn, der virkelig har behov for støtte, skal et andet sted hen, hvor de kan blive mødt med den hjælp, de har brug for. Ellers taber vi både dem og resten af klassen,« siger Jette Kingod.

Hun minder om, at Venstre tidligere har stået fast på dette spørgsmål. »For fire år siden gik vi ikke med i et budgetforlig, fordi der stod, at man ville mere inklusion. Det kunne vi ikke se os selv i. Vi har brug for flere mellemformer, som vi også har lavet i ungdomsskolen. Vi har 7.-9. E og 10. E for unge med udfordringer. Nogle mellemformer er midlertidige, andre mere permanente. Pointen er, at vi skal se den enkelte unge og finde det rette tilbud,« siger hun.

Samtidig peger hun på behovet for at styrke de boglige fag. »Vi har et meget lavt karaktergennemsnit i Fredericia. Hvis man ikke kan dansk og matematik, kan man ikke komme videre. Det er altafgørende. Vi skal være en folkeskole, der kan konkurrere med privatskolerne, og vi skal løfte midtergruppen af elever, der gerne vil lære og som bare har brug for ordentlige rammer,« siger hun.

For Jette Kingod er relationsarbejde nøglen. »Al forskning peger på, at relationen er det vigtigste. Hvis ikke barnet føler, at læreren kan lide det, så er barnet allerede på vej ud. Men hvordan skal læreren nå det, hvis der sidder fem-seks børn med massive udfordringer i klassen, og der samtidig er 20 andre elever, der også skal ses. Det er umenneskeligt. Vi skal have læreren tilbage i klassen, så de kan undervise i dansk og matematik, og så må andre fagfolk tage sig af kost og alt muligt andet,« siger hun.

Hun fremhæver, at Fredericia har dygtige lærere, men at rammerne ikke gør det muligt at lykkes. »Alle lærere går på arbejde med en intention om at undervise og skabe fællesskaber. Vi skal bare som politikere sørge for, at de har rammerne til det. Det ansvar skal vi tage meget mere alvorligt,« siger Jette Kingod.

Hendes budskab er klart. »Som det er i dag, trives hverken lærere, pædagoger eller elever. Der er alt for meget pres. Vi er nødt til at skabe en folkeskole, hvor det igen er rart at være. Både for dem, der underviser, og for dem, der skal lære,« siger hun.

Ole Olsen vil give børnene flere muligheder og gøre Fredericia grønnere

Af
Janus Bang
-
0
Ole Olsen vil give børnene flere muligheder og gøre Fredericia grønnere

KV25. Ole Olsen stiller op til kommunalvalget i Fredericia næste år som nummer to på SF’s liste. Han er et forholdsvist nyt navn i byen, men ikke ny i politik. Med fire årtiers erfaring som aktivt medlem i SF og en professionel baggrund i miljøstatistik har han et blik for både de store linjer og de små detaljer. Og han er ikke bleg for at sige, at han ser på Fredericia med friske øjne.

»Jeg er flyttet til byen for to og et halvt år siden,« fortæller han. »Min kone er opvokset i Taulov, og jeg har en svigermor her i byen, som har glæde af, at der er familie i nærheden. Så jeg har en tilknytning, men jeg ser stadig byen lidt udefra. Og det giver mig en mulighed for at sammenligne med andre steder, jeg kender.«

Han har boet mange år i Roskilde, og den sammenligning ligger lige for. To byer med stærke historiske identiteter, men meget forskellige i deres nutidige udfordringer.

»Fredericia er jo en tidligere industriby,« siger han. »Det præger stadig byen. Man kan også se det i befolkningssammensætningen, hvis man kigger i statistikkerne. Vi er ikke Kolding eller Vejle. Vi har nogle andre forudsætninger og nogle andre udfordringer.«

De svageste først

For Olsen er det afgørende, at SF holder fast i sin sociale profil. Han peger på, at Fredericia ligger over landsgennemsnittet, når det gælder både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Og at byen samtidig har en relativt høj andel af børn, der vokser op i fattigdom.

»For et års tid siden var der en undersøgelse, der viste, at Fredericia var den kommune vest for Storebælt, der havde flest fattige børn,« siger han. »Det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved. For børnene handler det om at få adgang til de samme muligheder som alle andre. Det kan være fribilletter til sport og kultur, fripladser i foreninger eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at de får lov til at være en del af fællesskabet.«

Han lægger ikke skjul på, at det kræver penge. Men han mener også, at kommunen kan prioritere anderledes. »Hvis vi kan give foreningerne en smule mere støtte, så de kan åbne dørene bredere, så vil det have stor betydning. For der er mange børn og unge, der lige nu står udenfor, simpelthen fordi deres forældre ikke har råd.«

Når snakken falder på kultur, er Olsen anerkendende over for det, Fredericia allerede kan tilbyde. Teater, biograf, musik og Madsbyparken. »Det er jo en kulturby på mange måder,« siger han. »Jeg oplever, at der er mange gode ting, og meget af det fungerer, fordi frivillige lægger kræfter i det.«

Men han er også opmærksom på, at der er borgere, der ikke har adgang. »Hvis man har få penge mellem hænderne, er det ikke nogen selvfølge at gå i teatret eller til koncert. Det er dyrt. Så man kunne måske se på, om man kan lave nogle ordninger, så flere kan komme med til en rimelig pris.«

Olsen har en uddannelse i landbrug og har i mange år arbejdet med miljøstatistik for erhvervslivet. Han ser sig selv som klædt på til at stille de kritiske spørgsmål, når det handler om klima og grøn omstilling.

»Jeg kommer jo fra landet,« siger han. »Jeg er opvokset i landbrugssammenhæng, og jeg har et blik for natur og miljø. Noget af det, jeg er optaget af lige nu, er regeringens plan om at tage ti procent af landbrugsjorden ud af drift. Jeg håber også, at Fredericia kan blive en mere naturrig kommune. Vi er meget præget af motorveje, infrastruktur og store virksomheder, og jeg synes, vi skal skabe mere plads til naturen.«

Han nævner også byens erhvervsområder som et konkret eksempel. »Når jeg kører ud ad Skærbækvej, bliver jeg trist. Det er kedeligt, der er næsten ingen træer eller buske. Jeg tror, vi kunne gøre meget for at forskønne bybilledet, bare ved at plante mere grønt. Det ville også give et bedre indtryk for folk, der besøger byen.«

Kommunen har en vision om at være grøn i verdensklasse, men Olsen er skeptisk over for den nuværende kurs. »Det handler meget om CO2-fangst og Power-to-X, og det er gode idéer, men de ligger langt ude i fremtiden. Lige nu kan vi se, at klimaplanen ikke bliver opfyldt, blandt andet fordi CO2-fangst på Skærbækværket ikke er blevet til noget. Jeg mener, vi bør fokusere mere på det nære. Mere natur, mere grønt, mere miljøvenlig hverdag.«

Affald, biler og kollektiv trafik

Et andet område, hvor Olsen ser muligheder, er affald og genbrug. Fredericia har i dag en flatrate-ordning, hvor alle betaler det samme uanset mængden af affald. »Jeg kunne godt forestille mig en differentieret model,« siger han. »Hvis man bor i lejlighed, producerer man mindre, og det bør kunne afspejles i prisen.«

Han fremhæver også de mange genbrugsbutikker og frivillige kræfter i byen. »Der er mange, der gør en stor indsats for at recirkulere ting, som ellers kunne være endt som affald. Det er vigtigt at bakke op om.«

På transportområdet er Olsen kritisk over for planerne om en tredje Lillebæltsbro. »Vi forstår ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt,« siger han. »Der må være et loft for bilkørsel. Vi skal i stedet understøtte samkørsel, cykler og kollektiv trafik.«

Han peger på erfaringer fra Roskilde, hvor kommunen støttede udbredelsen af elcykler. »Det flyttede ikke det hele, men det viste, at man kan gøre noget. Den nye teknologi gør det nemmere at dele biler og cykler, og det skal vi udnytte.«

Han er til gengæld frustreret over prisen på kollektiv trafik. »Jeg er lidt rystet over, at det koster en 50’er at tage toget til Vejle. Det er jo landspolitik, men det påvirker os lokalt. Vi kan ikke forvente, at folk vælger toget, hvis det er både dyrere og langsommere end bilen.«

Tallenes mand

Olsen beskriver sig selv som en talnørd. Han ser det som en styrke, når man skal navigere i en kommunes budget. »Jeg er god til at kigge på tal og se, hvor vi gør det bedre end andre kommuner, og hvor vi gør det ringere,« siger han. »Det handler om at få mest muligt ud af pengene, så borgerne får mest for den skat, de betaler.«

Han understreger, at meget af økonomien er bundet af staten, men at der stadig er rum til at prioritere. »Der er hele tiden en udfordring i at gøre det bedre end gennemsnittet. At se på tallene og finde de områder, hvor vi kan presse lidt på, så vi kan skabe bedre resultater for borgerne.«

Hvorfor politik

Når man spørger ham, hvorfor han stiller op, er svaret enkelt. »Jeg har været engageret i politik i 40 år,« siger han. »Jeg synes, det er en rigtig ting at engagere sig i det samfund, man bor i. Det kan man gøre på mange måder, og en af dem er at stille op til byrådet. Demokrati forudsætter, at vi alle gør vores bedste for at påvirke tingene.«

Han beskriver sig selv som en aktiv borger, der gerne vil bruge sine erfaringer i byrådet. »Jeg vil gerne være med til at skabe rammerne, stille de kritiske spørgsmål og være en del af dialogen med fagfolkene. Politikerne skal ikke administrere, men vi skal sætte retningen. Og jeg tror, jeg kan bidrage med både erfaring og nye perspektiver.«

FAKTABOKS
Ole Olsen (SF)

  • Kandidat til kommunalvalget i Fredericia 2025, nr. 2 på SF’s liste
  • Flyttede til Fredericia i 2022, bor i Jagtkvarteret.
  • Uddannet inden for landbrug, arbejder med miljøstatistik
  • Har været aktiv i SF i 40 år
  • Mærkesager: Grøn omstilling med fokus på natur og hverdagsmiljø, bedre vilkår for udsatte børn og familier, styrkelse af foreningslivet, kritisk blik på økonomien for at skabe mest muligt for borgernes skattekroner

At skabe er at håbe – Agnete Brinch fejrer ti år med kvinder der forandrer verden

Af
Andreas Andreassen
-
0
At skabe er at håbe – Agnete Brinch fejrer ti år med kvinder der forandrer verden

KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden 2015 har hun arbejdet på at portrættere kvinder, der med mod, indsigt og handlekraft har sat spor i verden. Ferniseringen er åben for alle lørdag den 13. september klokken 13, og udstillingen kan opleves frem til den 28. september i kunstsalene på Kulturcenter Kongensgade 111 i Fredericia.

Det begyndte på Frederiksborg Slot. Brinch stod i 2015 foran Vermeers pige med perleøreringen, dette billede som gennem århundreder har stået som et af de mest ikoniske. Hun malede hende selv til udstillingen Portræt Nu, men uden perleøreringen. Noget i blikket, den direkte henvendelse fra et menneske, der vil noget med én, satte en bevægelse i gang. »Hun kigger på os på en måde, som vil os noget,« siger hun. »Og når jeg bliver rørt, og når vi bliver rørt, så skal vi stoppe op.«

Det blev startskuddet til et projekt, der i dag tæller både nulevende og historiske skikkelser, kvinder som står frem i fællesskabet og tør tage ordet, tage pladsen og tage kampen. Brinch fortæller, hvordan hun altid har haft en stærk interesse for historien og for fortællingerne, der ligger i menneskers liv. »Fortællingen i portrætterne er, at vi kan spejle os i nogle rollemodeller,« siger hun. »Vi kan hænge dem op på væggen, vi kan møde deres blik, og vi kan måske blive lidt modigere, hver gang vi ser på dem.«

At male disse kvinder har også sat spor i hende selv. »Jeg er vokset i ånden og i sjælen af de her portrætter,« fortæller hun. »Jeg har mødt mindst tredive nulevende kvinder gennem projektet, jeg har samtalet med dem, og jeg er altid blevet beriget. Jeg er blevet imponeret over deres mod, deres bidrag, og hvor imødekommende og tilgængelige de er.«

Hun nævner Puk Damsgaard og Suzanne Brøgger som nogle af de første. »Jeg undrede mig over, hvordan de kunne være så modige, at de stillede sig i skudlinjen. Puk helt bogstaveligt, de andre i offentligheden. Det mod sugede til mig.«

Når hun går til arbejdet, handler det om at indfange en historie. Ikke bare et ansigt, men det nærvær, der opstår i mødet. »Jeg kan kun mærke dem fra hjerne og hjerte,« siger hun. »De kommer igennem mit værksted, hvor jeg former dem ud fra det øjeblik, vi har haft sammen. Det kan være, jeg møder dem en eller to gange, laver research, og så kan det tage et år, før portrættet er færdigt.«

Nogle gange presser en deadline sig på. Brinch fortæller, hvordan hun har malet tyve værker, der i dag hænger på Esbjerg Sygehus, doneret af fonde og virksomheder. »Min mission er, at de skal hænge offentligt tilgængeligt,« siger hun. »At de kan blive set og minde os om, hvad mod og engagement kan betyde.«

Arbejdet er aldrig ens. »Jeg går til portrættet med spørgsmålet, hvad er det for en person, jeg har foran mig. Hvilken historie vil jeg fortælle. Skal det være hele ansigtet eller det halve. Skal det være farverne, der driver værket. Eller skal det være noget, der vækker nysgerrighed.«

At udstille i Fredericia har for Brinch en særlig betydning. »Jeg er meget stolt af, at jeg står på skuldrene af en række personer, som har været der igennem årene,« siger hun. »Jeg er stolt af, at denne gamle kunstforening, som fungerer som jeres museum, har valgt mig ud. Jeg har ikke udstillet meget i det område, så jeg glæder mig vildt meget. Vi har haft et fantastisk samarbejde, og jeg er imponeret over det store arbejde, de lægger i det. Det er hjerteblod, og det kan jeg mærke.«

Hun håber, at publikum vil gå fra udstillingen med mere end bare et blik for portrætterne. »Jeg håber, at de stopper op og undrer sig. At de måske kommer ud med en oplevelse af, at de har noget at tænke over.«

For Brinch handler det ikke kun om portrætter. Hun arbejder også med landskaber og figurative værker. Hun kalder nogle af sine figurer for gallionsfigurer på land, en slags vandrende historiefortællere, der kæmper for værdighed, klima og ligeværd. Inspirationen henter hun blandt andet i Cecil Bødker, der selv var fra Fredericia og som hun har portrætteret. »Hun bidrog til vores forståelse af det komplekse i at være menneske,« siger Brinch.

Hun trækker tråde til Vilhelm Hammershøis stille interiører, til Edward Munchs lys og Anna Anchers penselstrøg. Hun finder styrke i Anne Marie Carl-Nielsen, hvis skulptur af Dronning Dagmar bærer ordene »Hun kom med fred«. Det er ord, Brinch tager med sig ind i sit eget arbejde, som både en drøm og en fordring.

Hun har også malet sig selv, et selvportræt under titlen »Hvad nu«, der er inspireret af netop Carl-Nielsen og et fotografi, hvor hun leger med sit eget billede. »Det er et billede på min egen indre styrkeprøvelse,« siger Brinch.

Projektet Kvinder der forandrer verden er ikke noget, hun har tænkt sig at afslutte. »Jeg udkommer næste år med en bog på Lindhardt og Ringhof, der samler de ti år,« fortæller hun. »Og det her er en livsopgave, jeg bliver ved indtil jeg ikke kan male mere. At skabe er at håbe.«

Hun beskriver det som en rørkanal, hun har fundet i sig selv. En evne til at formidle noget, der kan bidrage. »Jeg føler mig meget privilegeret,« siger hun. »At jeg kan skabe noget, der går fra hjerte til hjerte.«

Når publikum træder ind i salene i Fredericia, vil de møde en bred vifte af værker. Store portrætter, mindre miniaturer, figurative billeder og landskaber. Hver med sin egen fortælling, hver med sit eget lys. Det er værker, der ikke blot forestiller, men som inviterer til at reflektere, til at standse op, til at lade sig røre.

Det er ti år siden, Brinch første gang lod sig udfordre af en pige med perleøreringen. I dag står hun selv med et katalog af kvinder, der bærer historier frem. Det er billeder, der kan hænge på sygehuse, i offentlige rum, i kunstforeninger. Det er billeder, der minder os om, at mod kan tage mange former, og at det altid begynder med en, der tør stå frem.

Udstillingen i Fredericia er en fejring, men den er også et nyt skridt. For projektet fortsætter. Nye møder venter, nye portrætter vil blive malet, nye historier skal fortælles. Agnete Brinch maler videre, fordi hun ikke kan lade være. Og fordi hun tror på, at kunsten kan gøre os modigere, klogere og mere nærværende.

»At skabe er at håbe,« siger hun. Og håbet hænger på væggene i Fredericia.

FAKTABOKS
Agnete Brinch – Kvinder der forandrer verden og andre fortællinger

  • Fernisering: Lørdag den 13. september klokken 13.00
  • Udstillingsperiode: 13.–28. september 2025
  • Sted: Kunstsalene, Kulturcenter Kongensgade 111, Fredericia
  • Arrangør: Fredericia Kunstforening i samarbejde med Agnete Brinch

Viceborgmester slår fast: »Der skal være de voksne, der skal være«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Viceborgmester slår fast: »Der skal være de voksne, der skal være«

KOMMUNALT. Sagen om Ullerup Bæk Skolen vokser dag for dag og har nu udviklet sig til en af de mest omdiskuterede økonomiske sager i Fredericia Kommune. Først kom meldingen fra skolens distriktsskoleleder om, at budgettet ikke stemmer, og at der derfor bliver sat en stopper for planlagte ansættelser. Kort efter fulgte forældre, ansatte og politikere med stigende bekymring.

Udvalgsformand Ole Steen Hansen tog ikke telefonen og skrev senere på SMS til AVISEN, at han ikke ønskede at kommentere på sagen fra Ullerup Bæk Skolen, selvom forældre og medarbejdere er blevet briefet. »Som jeg sagde i sidste uge – så udtaler jeg mig når vi har fået sagen gennemgået på udvalgsmødet – dette ikke mindst af respekt for de ansatte, forældre og elever. Take Care« skriver Ole Steen Hansen på SMS.

Da forældre og medarbejdere allerede har fået besked og nu savner et politisk svar, ringede AVISEN videre. De øvrige udvalgsmedlemmer ville gerne udtale sig om den alvorlige sag, som de også savner fornuftige svar på.

En af dem, der følger sagen tæt, er Vibe Dyhrberg fra Socialdemokratiet, 1. viceborgmester og medlem af Børne- og Skoleudvalget. Hun lægger ikke skjul på, at fejlene er alvorlige. Hun peger på, at noget så grundlæggende som løn og feriepenge tilsyneladende er blevet lagt forkert ind i budgettet. Ifølge de oplysninger, hun har fået, har man taget en udgiftspost fra december og fordelt den ud over årets tolv måneder uden at indregne lønstigninger, overenskomster og feriepenge. »Hvis man har ansvaret for en skoles økonomi, skal der være styr på de ting. Det er helt basalt,« siger hun.

Vibe Dyhrberg placerer det første ansvar hos skolens ledelse, men hun understreger, at også kommunen må se indad. Hun minder om, at Ullerup Bæk tidligere har fået tilført ekstra økonomisk bistand netop for at undgå den slags fejl. Når det alligevel sker, rejser det ifølge hende spørgsmålet om, hvor mange øjne der egentlig har set på budgettet, og om de kontrolmekanismer, kommunen stiller til rådighed, reelt fungerer.

For viceborgmesteren er sagen ikke bare et spørgsmål om forkerte regneark. Hun er bekymret for de børn, lærere og familier, der bliver ramt af usikkerheden. Med den aktuelle opbremsning risikerer skolen færre medarbejdere i hverdagen, og det vil ifølge hende hverken være rimeligt eller forsvarligt. »Der skal være de voksne, der skal være. Den er ikke længere,« siger hun. Hun frygter, at utrygheden blandt lærere og pædagoger vokser, når planlagte ansættelser bremses i sidste øjeblik, og at medarbejderne vil begynde at spekulere på, om deres egne stillinger er i fare.

Det billede står i skærende kontrast til det signal, hun mener, kommunen burde sende. Skolens ansatte skal ifølge hende vide, at byrådet bakker dem op, og at ansvaret ikke ligger hos dem. Hun fortæller om en episode, hvor en almindelig matematiklærer kunne regne feriepengebeløbet ud på få minutter under et møde. »Hvis en lærer kan lave udregningen på en lommeregner, så er der altså noget helt galt i systemet,« siger hun.

Hvordan situationen er opstået, og hvorfor den ikke blev fanget tidligere, står stadig uklart. Vibe Dyhrberg lover, at der bliver talt med store bogstaver til forvaltningen. Allerede samme aften, fortæller hun, skal hun til møde med embedsmændene om et andet emne, men hun har tænkt sig at tage sagen op. »Det her er ikke godt nok. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for hverken børn, forældre eller ansatte,« siger hun.

Viceborgmesteren gør det klart, at der ikke må skæres i hænderne omkring børnene. Hun anerkender, at der kan blive behov for at finde midlertidige løsninger, men hun fastholder, at de nødvendige ressourcer skal være der. »Opgaverne forsvinder jo ikke, bare fordi man skærer i budgettet,« siger hun.

Allerede nu er sagen blevet fulgt tæt politisk, men den reelle behandling i Børne- og Skoleudvalget kommer først i oktober. Indtil da må både forældre og ansatte leve med uvisheden. Vibe Dyhrberg har dog bedt om en afklaring hurtigst muligt og har skrevet til kommunens direktør på området, Karen Heebøll. Til gengæld fik hun kun en kortfattet orientering på mail.

Hun lover at holde fast i sagen, når den lander politisk. »Det her handler om tilliden til vores institutioner. Forældrene skal vide, at vi som politikere har styr på økonomien, og medarbejderne skal vide, at vi står bag dem. Det skylder vi dem,« siger hun.

Mens analysen af budgetterne fortsætter, står det tilbage, at skolen er sat på pause. Nye ansættelser venter, og personalet ved ikke, hvordan bemandingen bliver i de kommende måneder. Det eneste, der er sikkert, er, at sagen har sat gang i en alvorlig debat om styringen af kommunens største skole.

Læs også

»Det er helt galt« – Enhedslisten kræver svar om Ullerup Bæk Skolens budgetkaos

FHK klar til tæt fight mod Skanderborg AGF

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
FHK klar til tæt fight mod Skanderborg AGF

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub fredag aften træder ind på banen i Middelfart Sparekasse Arena, venter en modstander, der historisk har været garant for tætte opgør. Skanderborg AGF er på programmet, og ifølge FHK’s direktør Thomas Larsen kan tilskuerne forvente en kamp, hvor forsvar, fight og måske enkelte redninger fra målmændene kan blive helt afgørende.

»Skanderborg er et godt hold, og et stærkt hold, som også har kvalificeret sig til Europa League. De hører til i toppen af dansk håndbold,« siger Thomas Larsen og tilføjer, at erfaringen viser, hvordan møderne mellem de to klubber ofte udvikler sig.

»Når vi har spillet mod Skanderborg AGF tidligere, så har vi altid haft nogle tætte kampe, og det har været forsvarskampe. Vi står godt til hinanden, og jeg tror, det bliver en tæt fight,« siger han.

Fokus på forsvaret

FHK kommer til kampen med frisk selvtillid efter sejren mod Ringsted, hvor især defensiven stod stærkt. For Thomas Larsen er det også netop her, fundamentet skal bygges.

»Vi spillede jo en rigtig god kamp i fredags i Ringsted, hvor vi stod rigtig godt defensivt. Det er en vigtig del af vores spil, og det skal vi tage med os,« siger han.

Selvom fokus ligger på at ramme sit eget niveau, er forberedelserne til Skanderborg også præget af analyser af modstanderens profiler. »Når vi spiller, så har vi selvfølgelig fokus på os selv, men vi forbereder os også på deres profiler i forhold til, hvordan de spiller. Det er en del af taktikken, men ellers handler det om, at vi lykkes med de ting, vi er gode til,« forklarer Thomas Larsen.

Små marginaler afgør

Historikken fortæller om opgør, hvor der sjældent er blevet scoret mange mål, og hvor kampene i høj grad er blevet afgjort af små marginaler. Det kan meget vel gentage sig fredag aften.

»Det plejer at være nogle okay tætte kampe med fokus på forsvarene i begge ender. Så kan det være nogle målmandsredninger, der afgør det i sidste ende, eller hvad det nu skal være,« siger Thomas Larsen.

For FHK handler det om at holde momentum efter sejren mod Ringsted, og Larsen er ikke i tvivl om, at holdet står et godt sted lige nu. »Vi er et godt sted, og vi arbejder stenhårdt hver dag. Vi spiller kun én gang om ugen lige nu, indtil vi skal i gang med Europa, så vi har tid til at finpudse både forsvar og angreb. Vi håber også at få nogle af småskaderne klar igen,« siger han.

En arena klar til fight

Kampen mod Skanderborg AGF spilles fredag i Middelfart Sparekasse Arena, og Thomas Larsen ser frem til endnu en aften foran et entusiastisk hjemmepublikum.

»Det bliver en tæt kamp, det kan jeg næsten love. Vi skal være klar til at kæmpe i alle 60 minutter, og så må vi se, hvem der står tilbage til sidst. Men vi har gode chancer, hvis vi rammer vores niveau,« siger han.

Med både FHK og Skanderborg AGF som deltagere i European League er der tale om to klubber, der har store ambitioner. Fredagens opgør bliver en test af, hvor langt FHK er kommet i sin udvikling – og endnu et kapitel i den tætte duel, der gennem flere år har præget kampene mellem de to klubber

»Det er helt galt« – Enhedslisten kræver svar om Ullerup Bæk Skolens budgetkaos

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
»Det er helt galt« – Enhedslisten kræver svar om Ullerup Bæk Skolens budgetkaos

KOMMUNALT. Ullerup Bæk Skolen står igen midt i en økonomisk krise, der allerede har sat sig spor i hverdagen. Efter sommerferien blev det klart, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellem det planlagte og det reelle budget, og distriktskoleleder Curt Graugaard Jensen måtte i et brev til medarbejdere og forældre melde ud, at ansættelser er sat i bero, og at der kan blive færre voksne i afdelingerne. Det undrer medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredericia, Cecilie Roed Schultz.

Meldingen til medarbejdere og forældre kommer bag på flere politikere, der endnu ikke har været inddraget i beslutningen. En af dem er Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten. Hun kalder sagen både uforståelig og alvorlig. »Jeg er virkelig på bar bund,« siger hun. »Vi har jo netop haft fokus på, at skolen skulle have bistand til deres budgetter. Jeg ved, at de har kunnet få hjælp fra økonomiafdelingen i kommunen, og jeg er nysgerrig på, om der er blevet rakt ud. Hvor mange øjne har der været på det her budget? Hvis der også har været folk i kommunen inde over, hvilket jeg ikke håber, men hvis flere har overset det, så er det jo helt galt. Det er jo helt vanvittigt.«

Spørgsmålet om ansvar hænger tungt over sagen. For Cecilie Roed Schultz er der dog ingen tvivl om, at ledelsen på distriktsskolen må stå på mål, hvis et ansvar skal placeres. »Ansvaret har ledelsen på distriktsskolen,« siger hun, men hun understreger samtidig, at politikerne tidligere har forsøgt at understøtte skolerne på økonomiområdet. »Sidst der var økonomiske udfordringer, fik skolen hjælp fra centrale kræfter, som er uddannet til at styre kommunale budgetter. Derfor har jeg brug for at vide, hvor det er gået galt denne gang, og hvilken hjælp der er nødvendig nu. Økonomien skal holde, også når man sidder som leder.«

En særlig bekymring handler om bemandingen. I meldingen tidligere i dag skriver Curt Graugaard Jensen, at opbremsningen kan betyde færre medarbejdere. Det forstår Cecilie Roed Schultz ikke, for det er der ikke truffet en politisk beslutning om. »Jeg forstår det ikke den melding,« siger hun. »Vi har ikke politisk besluttet, at der skulle ske en opbremsning. Jeg er enormt bekymret over den udmelding, både på familiernes og de ansattes vegne. Men vi er slet ikke blevet inddraget politisk endnu.«

Hun peger på, at signalet til medarbejderne kan være skadeligt. »Jeg synes, det er helt galt,« siger hun. »Presset på ledelsen og medarbejderne stiger, når opgaverne skal samles på færre hænder. Opgaverne forandrer sig jo ikke – de skal stadig laves.«

Sagen rejser også spørgsmål om tillid, både til systemet og til de mennesker, der hver dag arbejder på skolen. Cecilie Roed Schultz frygter, at konsekvenserne for børnene og familierne kan blive mærkbare. »Jeg er bekymret på familiernes vegne,« siger hun. »Forældrene har en forventning om, at deres børn møder voksne i hverdagen, som har tid og overskud til at tage sig af dem. Hvis ressourcerne skæres ned, er der risiko for, at kvaliteten falder.«

At Ullerup Bæk Skole-distriktet igen står i en økonomisk klemme, gør ikke sagen mindre alvorlig. For få år siden måtte kommunen sende økonomiske konsulenter ind for at bistå skolen. »Sidst løste vi det ved at give dem hjælp fra centralt hold. Jeg synes egentlig, det var et godt bud, fordi de jo ikke er økonomer, dem der sidder med det. Men det må jo stadig ikke ske. Man skal kunne styre sin økonomi, også når man er skoleleder,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun understreger, at hun forventer politisk klarhed. »Det må simpelthen ikke gentage sig. Økonomien skal holde. Og vi skal politisk have indsigt i, hvordan vi kan sikre, at skolerne får den nødvendige støtte til at styre deres budgetter.«

At politikerne først får en samlet orientering i starten af oktober, er hun ked af. »Det er en meget uheldig situation, vi står i. Jeg glæder mig til at komme til bunds i det her og få et overblik over sagen,« siger hun. Allerede da hun hørte de første rygter, reagerede hun direkte. »Den dag, jeg hørte om de økonomiske udfordringer, skrev jeg til direktøren på området (Karen Heebøll red.) Derefter fik vi en meget kort orientering på mail. I morgen har vi et formøde i Børne- og Skoleudvalget, og der vil jeg forfølge sagen.«

Læs også

Økonomisk opbremsning på Ullerup Bæk Skolen

Økonomisk opbremsning på Ullerup Bæk Skolen

Af
Redaktionen
-
0
Økonomisk opbremsning på Ullerup Bæk Skolen

KOMMUNALT. Distriktsskoleleder Curt Graugaard Jensen har i en intern orientering til medarbejdere og forældre slået fast, at der efter sommerferien er opstået væsentlige uoverensstemmelser mellem det planlagte og det realiserede budget på Ullerup Bæk Skolen.

Det betyder, at planlagte og kommende ansættelsesforløb er sat i bero, og at der fremover kan blive færre medarbejderressourcer på skolens afdelinger. »Det kan blive nødvendigt for afdelingsskoleledelserne at se på de bedste muligheder for at justere og tilpasse ressourcetildelingerne,« skriver distriktsskolelederen.

I samarbejde med Fredericia Kommunes fagchef for børn og læring, Magnus te Pas, og direktør for familie, børn og læring, Karen Heebøll, er skolen i gang med at analysere situationen. Målet er at få etableret en revideret økonomiforvaltningsproces, der kan sikre en mere hensigtsmæssig drift fremover.

Som led i den økonomiske optimering oplyses det, at stillingen som fritidsleder på afdeling Skolesvinget ikke bliver genopslået, men i stedet forventes der en omstrukturering af fritidsledelsen.

Daginstitutionen Skovlodden, der organisatorisk hører sammen med Ullerup Bæk, overgår fra 1. januar 2026 til distriktsinstitutionen Ullerup Bæk. Her bliver Skovlodden en afdeling af daginstitutionen Ulleruphave. Indtil da vil den daglige ledelse blive varetaget af Henrik Huse Pedersen, der deler sin tid med andre ledelsesopgaver.

Curt Graugaard Jensen understreger, at tilpasningerne og justeringerne på Ullerup Bæk Skolen vil finde sted løbende i de kommende måneder.

Det første IC5-tog er landet i Danmark

Af
Redaktionen
-
0
Det første IC5-tog er landet i Danmark

TRAFIK. Torsdag den 11. september 2025 blev en historisk dag for DSB og de danske togpassagerer. DSB kunne nemlig meddele, at det allerførste IC5-tog nu er ankommet til Danmark.

»Fremtiden er landet,« skrev DSB i et opslag på sociale medier, hvor de markerede begivenheden med både flag og konfetti.

IC5 er en helt ny generation af eltog, der skal være rygraden i DSB’s fremtidige togdrift. Toget er udviklet af den franske togproducent Alstom og bygger på den såkaldte Coradia Stream-platform.

Klar til passagerer i 2027

Selvom toget nu er ankommet til Danmark, vil der gå lidt tid, før passagererne kan sætte sig til rette i de nye vogne. Det første IC5 skal nu gennemgå en længere periode med testkørsler og godkendelser, før de nye eltog kan sættes i drift.

DSB forventer, at IC5-togene vil være klar til passagerdrift fra 2027.

Når det sker, får danskerne adgang til et moderne tog, der kan køre op til 200 km/t, har plads til omkring 300 passagerer og tilbyder både lav indstigning, cykelpladser og faciliteter til kørestolsbrugere.

Et afløser for diesel

IC5-togene er en central del af DSB’s strategi om at udfase de gamle dieseltog, herunder de klassiske IC3-tog. Med IC5 går Danmark et skridt tættere på en mere bæredygtig jernbane, hvor al togdrift i fremtiden skal være elektrisk.

I alt har DSB bestilt omkring 150 IC5-togsæt til en samlet investering på mere end 20 milliarder kroner, inklusive vedligeholdelse. Det gør anskaffelsen til den største i DSB’s historie.

Løfter komfort og teknologi

Ifølge DSB vil IC5-togene løfte standarden for både komfort og teknologi. De bliver udstyret med moderne interiør, rummelige flexområder og en skandinavisk inspireret designlinje, der allerede har modtaget en international Red Dot Design Award.

Med dagens ankomst er fremtidens tog i Danmark ikke længere blot en plan på tegnebrættet – men en realitet, der nu skal testes, finpudses og gøres klar til de tusindvis af daglige rejsende.

Fredericia Håndboldklub klar til European League – tysk, svensk og slovakisk modstand venter

Af
Andreas Andreassen
-
0
Fredericia Håndboldklub klar til European League – tysk, svensk og slovakisk modstand venter

SPORT. Fredericia Håndboldklub går endnu en historisk europæisk sæson i møde, når holdet til oktober tager hul på gruppespillet i European League. Seks kampe venter mod stærke modstandere fra Tyskland, Sverige og Slovakiet, og kalenderen er nu fastlagt.

Allerede tirsdag den 14. oktober klokken 18.45 åbner FHK festen i Middelfart Sparekasse ARENA, hvor RECKEN – TSV Hannover-Burgdorf kommer på besøg. Dermed bliver det tysk modstand, der markerer startskuddet på klubbens europæiske eventyr. En uge senere, tirsdag den 21. oktober, går turen til Sverige, hvor IK Sävehof tager imod FHK i Partille Arena. Svenskerne er rutinerede i europæisk sammenhæng og har flere gange deltaget i Champions League.

I november venter de to opgør mod slovakiske TATRAN Prešov. Først på udebane tirsdag den 11. november klokken 18.45, og ugen efter, tirsdag den 18. november, er det Fredericias tur til at være værter – denne gang med kampstart klokken 20.45.

Gruppespillet rundes af med to returopgør mod de første modstandere. Tirsdag den 25. november møder FHK Hannover-Burgdorf på udebane, mens det hele afsluttes tirsdag den 2. december klokken 18.45 i Middelfart Sparekasse ARENA, hvor Sävehof gæster fæstningsbyen.

Dermed er der lagt op til seks tætte og intense kampe, hvor Fredericia Håndboldklub skal teste sig selv mod nogle af de bedste hold i Europa.

FHK’s program i European League:

  • Tirsdag 14. oktober kl. 18.45: Fredericia HK – RECKEN TSV Hannover-Burgdorf
  • Tirsdag 21. oktober kl. 18.45: IK Sävehof – Fredericia HK
  • Tirsdag 11. november kl. 18.45: TATRAN Prešov – Fredericia HK
  • Tirsdag 18. november kl. 20.45: Fredericia HK – TATRAN Prešov
  • Tirsdag 25. november kl. 20.45: RECKEN TSV Hannover-Burgdorf – Fredericia HK
  • Tirsdag 2. december kl. 18.45: Fredericia HK – IK Sävehof
1...190191192...1.794Side 191 af 1.794
Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...
Uhensigtsmæssig kørsel førte til motorvejsuheld ved Fredericia – bil endte på siden i grøften

Uhensigtsmæssig kørsel førte til motorvejsuheld ved Fredericia – bil endte på...

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Middelfart Boldklub siger farvel til Christian Boyum

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Tre indbrud anmeldt i Kolding i løbet af julenatten

Tre indbrud anmeldt i Kolding i løbet af julenatten

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER