Over halvdelen af små børn oplever tit at få skældud af en forælder

0
Modelbilleder, Børns Vilkår

Sur, ked af det eller bange. Det er nogle af de følelser, små børn kan sidde tilbage med, når mor eller far skælder dem ud. Konflikterne fører i flere tilfælde til, at barnet får en timeout væk fra resten af familien, og det sker, selvom barnet ikke altid forstår hvorfor. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.153 børnehavebørn, som Børns Vilkår har lavet.

Over halvdelen af børn i alderen fem til seks år oplever, at mindst en forælder tit skælder dem ud. De voksnes skældud kan gøre børnene sure, bange eller kede af det. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.153 børnehavebørn. Der er desuden lavet kvalitative interviews med 42 børn.

Undersøgelsen viser også, at hvert tredje barn oplever, at deres forældre ofte skændes. Det fremkalder de samme følelser hos børnene, som når de selv bliver skældt ud. Der ses desuden en sammenhæng mellem hyppige voksenskænderier og børn, der ofte får skældud.

– Børn er gode til at mærke stemninger hos de voksne, og forældrenes humør kan i høj grad smitte af. Hvis børn oplever gentagen skældud, kan det påvirke barnets tillid og tilknytning til forældrene negativt. Hvis man kommer til at skælde ud, er det derfor vigtigt, at barnet oplever at blive forstået og mødt i sine følelser og reaktioner på at blive skældt ud. På den måde vil man i mange tilfælde kunne genoprette trygheden og tilliden hos barnet, siger Malene Angelo, børnepsykolog i Børns Vilkår.

De færreste børn forstår en timeout

For mange af børnene fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout, men flere fortæller, at det gør dem kede af det, som fx Alba:

– Engang lukkede min mor mig inde i mit legerum, og så lavede jeg selv en trøstehule.

– En timeout kan skabe en voldsom utryghed i børnene, fordi de kan opleve det som en straf, som de ikke nødvendigvis ved, hvorfor de skal have. Det kan skabe en afstand mellem børn og forældre, hvor børnene kan blive usikre på, om deres forældre forstår dem, kan lide dem og vil hjælpe dem. Både skældud og timeout lærer kun børn, at deres handlinger er forkerte, ikke hvordan de kan handle anderledes næste gang, siger Malene Angelo.

I undersøgelsen fortæller børnene, at de kan se og høre, når de voksne er sure. De bruger ord som høj, streng eller ked af det-stemme, og fortæller om voksne med armene over kors, hænderne i siden, nedadvendte mundvige og rynkede bryn.

Fakta om undersøgelsen:

I foråret 2022 undersøgte Børns Vilkår børns hverdagsliv og oplevelse af tryghed i familien gennem et landsdækkende børnehavepanel. 1.153 børn fra børnehaver i hele landet besvarede et spørgeskema.

Børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er fem til seks år gamle, og der er ca. lige mange drenge og piger. Størstedelen (85 pct.) af børnene bor med begge forældre i samme husstand, mens 15 pct. bor i en anden familietype, hvor de enten bor på skift hos deres forældre, hos én forælder eller hos en forælder og dennes nye partner.

Udover spørgeskemaundersøgelsen, er der gennemført kvalitative interviews med 42 børn i alderen fire til seks år.

Undersøgelsen er lavet som led i Børns Vilkårs program ’Tryghed for alle småbørn’, som er finansieret af Stryhns Familieselskab.
Flere resultater fra undersøgelsen:

Cirka hvert tiende barn oplever, at deres forældre ikke har tid til at være sammen med dem derhjemme. Børnenes fortællinger viser, at børn typisk bliver triste eller keder sig, når de voksne har travlt.

Mere end hvert tredje barn i undersøgelsen oplever, at forældrene ofte skændes.

Mere end halvdelen af børnene oplever, at mindst én forælder tit råber vredt ad dem. For mange børn fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout.

I undersøgelsen er der et sammenfald mellem voksenskænderier og skældud: De børn, der oplever, at forældrene ofte skændes, oplever også i højere grad selv at blive råbt vredt ad, sammenlignet med børn, hvis forældre skændes mindre.

Flere ladestandere skal fremme udbredelsen af elbiler

0
Ingen el-biler uden ladestandere: Når Danmark skal omstille sig til et bæredygtigt samfund er det nødvendigt at bygge en grøn infrastruktur op, der kan understøtte det. FOTO: EWII

Middelfart Kommune er den fynske kommune med færrest indbyggere pr. elbil. Flere ladestandere og grønt fokus på tung trafik skal bevare Middelfarts grønne topplacering.

Borgere i Middelfart Kommune vælger oftere en elbil, når der skal handles ny eller brugt bil, end borgerne på resten af Fyn. Således ligger Middelfart i toppen, som den kommune der har færrest indbyggere pr. elbil blandt de fynske kommuner, med 53 indbyggere pr. elbil.

Med det stigende antal elbiler følger også et stigende antal ladestandere, og Middelfart ligger på en national femteplads over danske kommuner med flest ladestandere pr. indbygger. Det viser tal fra den seneste rapport fra AutoBranchen Danmark fra efteråret 2022.

I dag findes der offentlige eller semi- offentlige ladestandere 28 steder i Middelfart Kommune med i alt 110 ladepunkter, og ifølge hjemmesiden plugshare.com, som blandt andet gør det muligt for bilister at finde den nærmeste ladestation, stiller 15 borgere i kommunen deres private ladeboks til rådighed for andre.

Derudover har et antal større og mindre virksomheder opsat ladestandere til medarbejdere og gæster, og en enkelt virksomhed har sågar åbnet deres ladestander for offentligheden.

Ladestandere fremmer grøn udvikling
For at fortsætte den positive udvikling i antallet af elbiler, vil der fremover blive etableret endnu flere ladestandere rundt omkring i kommunen.

Blandt andet står der i Ladestanderbekendtgørelsen i Bygningsreglementet, at der skal opsættes ladestandere ved alle ikke-beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser inden 2025. Det bevirker, at der kommer ladestandere ved de kommunale arbejdspladser og ved 13 kirker i Middelfart Kommune.

Samtidig er vejdirektoratet i gang med at etablere en stor mængde lynladere på rastepladserne Lillebælt Nord og Lillebælt Syd. Q8 på Hovedvejen i Nørre Åby har netop etableret fire lynladere og Middelfart Kommune har netop lavet et udbud, som skal dække de kommunale arbejdspladser, idrætscentre, attraktioner og kommunale parkeringspladser, hvor det giver mening.

Tung trafik på el
Ud over Middelfart Kommunes fokus på at øge antallet af ladestandere støtter kommunen også op om, at den tunge trafik bliver grønnere i fremtiden. Blandt andet stiller kommunen krav om, at fremtidig buskørsel skal foregå med elbusser, og taxikørsel for kommunen vil inden længe også kun foregå med elbiler.

Derfor vil Middelfart Kommune også fremover øge sit fokus på behovet for ladeinfrastruktur til den tunge del af transportsektoren.

Campus i Kanalbyen skal være centrum for grønne uddannelser

0

Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på deres møde mandag en række planer og milepæle for udviklingen og etableringen af et campus i Kanalbyen.

Efter- og videreuddannelse indenfor den grønne omstilling, et bibliotek og et Makerspace, hvor børn og unge kan eksperimentere og udvikle deres kreative og digitale evner.

Det er et udpluk af det, et kommende campus i Kanalbyen skal indeholde. Særligt uddannelserne indenfor grøn omstilling er et vigtigt element.

– Der er meget få kommuner i landet, hvor man har de muligheder og det potentiale, som Fredericia i de her år har indenfor grøn omstilling. Vi har udsigt til at blive et nøglepunkt i både Danmark og Europas grønne energiinfrastruktur. Vi har de rigtige virksomheder, vi har viljen, og så har vi de rigtige brancher, som har sat fuld damp på at udvikle løsninger på omstilling til grøn energi sammen med universiteterne, siger borgmester Steen Wrist.

Målet er, at der står et indflytningsklart campus i Kanalbyen i 2027, der kan samle videregående uddannelser, førende infrastruktur-, logistik-, energi- og forsynings-virksomheder i at tilbyde uddannelser til den grønne omstilling og ikke mindst styrke arbejdet med at udbrede de grønne løsninger til hele landet.

Videreuddannelse livet igennem
Det er planen, at den nye campus-bygning i Kanalbyen også skal rumme et bibliotek og et Makerspace-miljø, hvor fredericianerne kan indgå i fællesskaber og få indblik i den grønne omstilling.

– Grøn omstilling kommer ikke af sig selv. Det kræver løbende efter- og videreuddannelse af medarbejdere, hvis Danmark skal bevare sin førerposition. Fredericia er et nøglepunkt i Danmarks grønne omstilling, så det er en naturlig følge af det, at vi skaber et campus, hvor kompetencerne til den grønne omstilling også kan blive udbygget og forfinet. De kompetencer er vigtige, hvis vi skal i mål med vores klimaambitioner. Vi har løbende justeret vores visioner for et campus i Kanalbyen, og jeg har store forventninger til det, vi går med nu, hvor det handler om efter- og videreuddannelse, og hvor den grønne omstilling er i fokus, siger Pernelle Jensen, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.

Fakta om det nye campus-byggeri
Det er sigtet, at det nye byggeri i Kanalbyen skal være en lejemodel, hvor investorer opfører bygningen, og kommunen lejer sig ind i forhold til lokaler til både bibliotek, Makerspace og Uddannelses- og kompetencecenter.

Tidsplan:
Ultimo 2024: Tegninger og indretningsdesign forventes færdige
Ultimo 2025: Første spadestik på byggeriet af et nyt campus i Kanalbyen
Medio 2027: Fredericia Kommunes nye campus i kanalbyen åbnes

Tekniske fejl kostede dyrt for KIF

0

KIF Kolding lavede for mange tekniske fejl til, at det for alvor blev spændende i deres opgør mod Bjerringbro-Silkeborg, som de tabte 36-34 til.

Sydbank Arena i Kolding dannede rammen om opgøret mellem ligaens nummer tre og fire. KIF ville med en sejr komme á point med gæsterne fra Bjerringbro-Silkeborg, og det kunne mærkes på interessen til kampen.

2.874 tilskuere havde finde vejen til Ambolten i Kolding, hvor der var kampstart klokken 18:30. Inden det kom så vidt var store dele af KIF Koldings ungdomsafdeling på banen, hvor de først modtog publikums hyldest, og siden dannede en stor mur rundt om banen, hvor KIF-spillerne efterfølgende løb ind.

Fra start var der en verden til forskel på de to hold. KIF lavede den ene fejl efter den anden, og fejlene blev straffet kynisk af et veloplagt udehold, som flere gange fik bolden foræret af boldtab. Prompte trykkede KIF-træner Kristian Kristiansen på timeoutbufferen ved stillingen 6-3 til BSH efter otte minutter.

Posen blev rystet på banen. Ind kom Thomas Boilesen, men lige lidt hjalp det for KIF. Et mål blev det til i de efterfølgende fem minutter, og antallet af tekniske fejl i den periode var tre. Kristian Kristensen fik nok og forlangte igen timeout. 

Halspeakeren prøvede ihærdigt at opildne publikum ved at få dem til at stille sig op og heppe højlydt på KIF Kolding. Målscoringen kom efterfølgende igen, men det gjalt begge hold og derfor fik KIF ikke halet ind på gæsterne.

En glød blev tændt i slutningen af første halvleg. Håndboldens svar på VAR, video proof, der kun kan benyttes i tv-kampe, kom i brug. BSH-stregen Thomas Solstad skød KIF-keeper Tim Winkler i hovedet, og hvis det vurderes, at det var i en upresset situation, giver det pr. automatik en to minutters udvisning. Det vurderede dommerne var tilfældet. Det tændte op i Winkler, der diskede op med flere redninger, men det ændrede ikke på, at BSH gik til pause foran 17-13.

– Der er ingen tvivl om, at vi var heldige med at gå til pause bagud med fire mål. Vi havde det svært med de tekniske fejl vi lavede, og da vi lavede dem, lå bolden i mål lige efter, sagde KIF’s assistenttræner Anders Eggert efter opgøret.

I anden halvleg kom der for alvor fart over feltet. Målene haglede ind i begge ender, og det stod i stærk modsætning til indledningen på kampen. For en stund fik KIF lidt momentum i begyndelsen af anden halvleg, hvor gæsterne fik svært ved at nedbryde KIF-defensiven og det gjorde, at hjemmeholdet fik reduceret til 20-18 efter 38 minutter.

Det lykkedes dog aldrig for KIF at komme helt tæt på, og det mener Anders Eggert især skyldtes et defensivt aspekt.

– Vi fik ikke ramt deres skytter og det gjorde, at vi ikke kom helt op Vi smed bolde væk i syv mod seks i, hvor vi var ved at få momentum i en kamp, hvor vi havde det svært, forklarede Eggert.

Efter den lovende indledning på anden halvleg kunne Eggert konstatere, at BSH igen trak fra. Særligt Ludvig Hallbäck gjorde ondt på hjemmeholdet med i alt ni mål i løbet af opgøret, og dertil lavede han fire assists. Han endte med at blive den helt store forskel, selvom særligt Sander Øverjordet i anden halvleg gjorde sit till, at KIF holdt trit med BSH.

Den norske landsholdsspiller fik høvlet i alt syv mål i kassen, og lavede syv assists, men i sidste ende var det ikke nok. I et sidste desperat forsøg på at hente BSH åbnende KIF Kolding banen op tre gange i de sidste to minutter. Alle tre gange var det for at få den unge højre fløj, Patrick Boldsen, til afslutning, men da han scorede på to ud af tre skud i den periode, endte BSH med at vinde kampen 36-34.

BSH-spillerne kunne i sammenspil med deres omkring 40 medrejsende fans derfor synge sejrssang i Sydbank Arena, hvor største delen af de fremmødte tog slukøret hjem efter. Publikum kunne konstatere, at KIF på en dag, hvor de havde det svært aldrig for alvor fik færden af en sejr, og derfor nu er fire point efter Bjerringbro-Silkeborg i tabellen.

Palby viser nyheder og uddeler pris på Boat Show

0

Fredag går det løs med Danmarks store bådudstilling, hvor de op imod 30.000 besøgende blandt andet kan møde en af landets største grossister indenfor bådudstyr, Palby Marine

Forleden landede Palby Marines 2023-katalog fra trykkeriet med knap 800 sider og cirka 15.000 varenumre. Helt så mange har Kolding-firmaet ikke med til Boat Show i Fredericia, men der bliver ikke desto mindre nok at se på, fortæller marketingtovholder Christina Rosenkvist.

– Som grossist har vi ikke direkte salg på standen, men vi laver en række “udstillings-øer”, hvor vi viser de mest spændende produkter og nyheder fra over 30 udvalgte brands. Det gælder blandt andet nyheder fra ePropulsion elmotorer. Der er ingen tvivl om, at elmotorer er fremtiden; det oplever vi også på messer i udlandet. Det er et område, folk faktisk er klar til at investere i, og vi har modeller fra cirka 8.500 kroner op til omkring 78.000 kroner, oplyser Christina Rosenkvist.
Hun tilføjer, at det grønne og bæredygtige tema går igen i andre af Palbys produkter:

– Vi præsenterer blandt andet et lækkert Gill sejlersæt, hvor 98 procent af jakke og buks er fremstillet af materialer fra genvundne plastflasker eller genbrugsfibre, og også International’s B-Free bundmaling, som er miljøvenlig i særklasse. Det nyeste indenfor gps, søkort, plotter, ekkolod etc. fra B&G, Lowrance og Simrad bliver naturligvis også at finde, lige som man kan kigge nærmere på køleskabe og kølebokse fra tre producenter samt en bred vifte af bådudstyr fra Palbys eget mærke 1852. Man kan også opleve en nyhed fra Hurley Marine, nemlig en smart holder og talje-anordning til at få en vandscooter eller lignende fra vandet og op på bådens badebro.

– Vi indretter også et værkstedsmiljø, med polermaskiner, pumper, smøring, olie og så videre, beretter
Christina Rosenkvist.

Et skulderklap med Palby-prisen
Palby Marine står i øvrigt også bag Palby-prisen på 10.000 kroner, som uddeles på Boat Show den 25. februar som et skulderklap og anerkendelse til en aktør, der gør en positiv forskel for bådbranchen.

Årets nominerede er Helsingør Sejlklub (for initiativet Sjælland Rundt Sailing Week), Danske Tursejlere (for deres evne til at samle tursejlerne) og Dansk Søredningsselskab (for at skabe sikkerhed og tryghed til søs). Det er sejlerfolket selv, der via en afstemning bestemmer, hvem der skal løbe med prisen, som tidligere er gået til Tempo Bådsalg og Hou Maritime Efterskole. Så efter fire års Boat Show-pause på grund af corona hersker forventningens glæde i Kolding-firmaet:

– Vi glæder os så meget til at “komme på græs igen”, og vi kan fornemme på sejlerne, at de også glæder sig helt vildt til at komme på messe igen – så vi forventer rigtig god stemning og et flot besøgstal, slutter Christina Rosenkvist.

Der er flere end 190 udstillere på listen til forårets Boat Show Denmark, som foregår over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts 2023. Se mere på www.boatshow.dk

Politiet: 77-årig mand har dræbt 73-årig kvinde

0

En 73-årig kvinde og en 77-årig mand blev tirsdag den 21. februar 2023 fundet døde på en adresse i Otterup. Det er politiets opfattelse, at manden har dræbt kvinden og efterfølgende begået selvmord.

Tirsdag den 21. februar 2023 blev to personer fundet døde på en adresse i Otterup. Der er tale om en 73-årige kvinde og en 77-årig mand, der er identificeret som værende de to beboere på adressen.

En obduktion har nu klarlagt, at den 73-årige kvinde er blevet dræbt. Det er politiets opfattelse, på baggrund af den samlede efterforskning, at det er den 77-årige mand, der har dræbt den 73-årige kvinde, og som efterfølgende har begået selvmord.

Det er politiets opfattelse, at der ikke er andre personer impliceret i sagen.

Fyns Politi kan oplyse, at de pårørende er underrettet.

Kvalitetsstempel til Fredericia Maskinmesterskole

0

Der er glæde på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), hvor man nu for anden gang har modtaget en positiv institutionsakkreditering fra Akkrediteringsrådet under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Akkreditering er en faglig vurdering, der skal sikre, at vi i Danmark kan stole på kvaliteten af vores uddannelser. Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal gennem en akkreditering hvert sjette år, hvor man skal leve op til en række kriterier for bl.a. relevans, vidensbasering og et velfungerende internt kvalitetssikringssystem.

For at opnå dette vigtige kvalitetsstempel har FMS haft besøg af et panel af faglige eksperter med relevante kompetencer. Panelmedlemmerne har bl.a. viden om uddannelsessystemet og relevante arbejdsmarkedsforhold, og de har erfaring med ledelses- og kvalitetsansvar. Ved besøg på FMS har panelet talt med både studerende, undervisere og ledelse og på baggrund af dette, har man udarbejdet en rapport, som blev videresendt til akkrediteringsrådet, der altså nu har taget stilling til, at FMS, der blev institutionsakkrediteret for første gang i 2017, endnu engang kan modtage en positiv institutionsakkreditering.

Rektor Jens Færgemand Mikkelsen.

Det faglige akkrediteringspanel besøgte FMS tilbage i april og september 2022, og i december havde de rapporten klar, hvor de havde flotte ord til FMS. I den over 50 sider lange rapport skriver panelet bl.a:

FMS arbejder med værdierne faglighed, innovation, nærhed og engagement, ”FINE”. Akkrediteringspanelet kan genkende de fire værdier i indtrykket af FMS fra besøgene og fra dokumentationsmaterialet. Panelet har mødt et bredt udsnit af engagerede studerende, undervisere og ledelse samt ledelsesstøtter. Panelet har oplevet FMS som en institution med kort afstand mellem ledelse, undervisere og studerende, og en kultur hvor kvalitetsspørgsmål og – udfordringer åbent tages op og behandles, når de identificeres. Det er panelets vurdering, at kvalitetssikringssystemet på FMS understøtter og bidrager til kulturen, bl.a. gennem ledelsens deltagelse i møder mellem undervisere.

Rektor på FMS, Jens Færgemand Mikkelsen, sætter stor pris på de flotte ord.

– Vores værdier er ikke kun nogle fine ord, vi skriver, fordi det ser godt ud på en hjemmeside. De har enormt stor betydning i alt, hvad vi foretager os, så det er jo en helt fantastisk bekræftelse, at et udefrakommende panel så tydeligt kan genkende værdierne i vores gøren og laden, fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

I forhold til tilrettelægning af undervisning skriver akkrediteringspanelet i rapporten at:

FMS har en systematisk praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Praksis er forankret i undervisningsvejledninger og forløbsplaner. Ledelsen monitorer systematisk og løbende undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse gennem midtvejsevalueringerne og nøgletal fra Danmarks Studieundersøgelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at de dialogbaserede midtvejsevalueringer er en særlig styrke i FMS’ kvalitetssikringsarbejde.

– FMS er sat på jorden for at uddanne arbejdskraft til samfundet, så det er umådeligt vigtigt at få sådan et kvalitetsstempel på vores måde at drive uddannelse på, uddyber den glade rektor og slutter:

– Vi skal både sikre, at indholdet af undervisningen lever op til det behov, der er i erhvervslivet, man vi skal også sikre, at der er gode rammer for undervisningen i hverdagen, så både vores undervisere og vores studerende trives og har et udviklende, fagligt fællesskab. Der er mange aspekter i det at drive kvalitetsuddannelse, og vi er så stolte over, at vi er den første maritime uddannelsesinstitution til at opnå en positiv institutionsakkreditering i både runde 1 og 2.

Nyt lovforslag skal kriminalisere grooming

0

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.

Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.

– Når vi kriminaliserer grooming, sender vi samtidig et vigtigt signal til vores børn og unge om, at det aldrig er deres skyld, at de udsættes for et seksuelt overgreb. Det er den voksne, der har ansvaret, og det er den voksne, der skal straffes. Vi skal slå ned på de digitale børnelokkere, der rykker ind i de virtuelle fællesskaber, som vores børn og unge indgår i, siger Justitsminister Peter Hummelgaard siger

Forslaget om at kriminalisere grooming særskilt er en udmøntning af den aftale om digitale krænkelser, der blev indgået den 29. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Peter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG). Aftalen bygger på en rapport fra en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår har deltaget. Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling og har i den forbindelse bl.a. anbefalet en selvstændig kriminalisering af grooming og regler om sextortion.

Partierne bag aftalen om digitale krænkelser er enige om, at den nye groomingbestemmelse skal evalueres to år efter ikrafttrædelsen.

Strammere regler mod sextortion

Med lovforslaget lægges der samtidig op til at udvide straffelovens bestemllese om andet seksuelt forhold end samleje til også at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv. Det omfatter f.eks. såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen får forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv ved at true med at dele f.eks. nøgenbilleder af forurettede. I dag straffes dette som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, hvis forurettede er 15 år eller ældre. Lovforslaget indebærer bl.a., at der i sådanne tilfælde fremover afhængigt af de konkrete omstændigheder vil kunne straffes for overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen ved andet seksuelt forhold end samleje, hvor strafferammen som udgangspunkt er fængsel indtil 8 år.

– Det er oprørende, at der findes mennesker, der udnytter og mishandler vores børn og unge på denne måde. Nu strammer vi reglerne mod sextortion og sender et klart signal om, hvor alvorligt vi ser på denne form for seksuelle krænkelser, der i høj grad også foregår digitalt, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

Hårdere straf for tilsnigelse til samleje
Lovforslaget strammer også reglerne om tilsnigelse af samleje.

– Straffen for seksuelle overgreb skal afspejle den krænkelse, som ofrene udsættes for. Samtykkeloven har her været afgørende, og jeg håber, at loven vil føre til en varig kulturændring i samfundet, så vi på sigt vil se færre sager om voldtægt. Samtidig skal reglerne på området hele tiden følge med. Derfor tager vi nu et yderligere skridt og sidestiller tilsnigelse med voldtægt, fordi et samtykke ikke bør være gældende, hvis en gerningsperson udnytter, at offeret forveksler gerningspersonen med en anden, siger ministeren.

Lovforslaget har således til formål at sikre, at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, fremover karakteriseres som voldtægt. Det kan for eksempel være, hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sammen med, og gerningspersonen udnytter den vildfarelse hos den forurettede. Samtidig skærpes straffen for tilsnigelse af samleje til det dobbelte af, hvad straffen er i dag. Desuden får forurettede i sager om tilsnigelse af samleje bl.a. samme adgang til bistandsadvokat som forurettede i voldtægtssager.

Borgmester: Uheld understreger behovet for en tredje forbindelse over Lillebælt

0
Privatfoto

Uheldet på Lillebæltsbroen i mandags viser, hvor central broen er for infrastrukturen i Danmark. Derfor opfordrer Middelfart Kommune nu til, at arbejdet med en tredje forbindelse over Lillebælt fremrykkes. Det mener borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Danmark er bundet sammen af store færdselsårer, som hvert år lægger vejbane til tusindvis af biler og lastbiler. Motorvejen over Fyn er en af de helt store – den forbinder bogstaveligt talt øst med vest. Mange er afhængige af, at varer og mennesker hver dag kan komme på tværs af landet – og mandagens uheld på Ny Lillebæltsbro viser med alt tydelighed, hvad der sker når forbindelserne på tværs bliver kappet over.

Gode folk fra TrekantBrand, Politiet og det øvrige beredskab gjorde en formidabel indsats med at spærre af, slukke branden og få ryddet motorvejen – tak for det!

Men uagtet det gode arbejde fra vores beredskab, så viser uheldet, at blot få timers lukning af Ny Lillebæltsbro er en stor kæp i hjulet for virksomheder og private. Det er ikke bare besværligt, men går ud over produktiviteten i erhvervslivet. Det er ikke første gang, at køretøjer bryder i brand på Ny Lillebæltsbro. I 2013 blev hovedkablet og en hænger beskadiget efter en brand i en lastbil.

– Lillebæltsbroen er en kritisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, og vi har brug for, at der er en robusthed sådan at mindre uheld ikke sætter en prop i tingene. Derfor opfordrer vi til, at analysearbejdet frem mod en ekstra forbindelse sættes i gang med det samme, så vi ikke står om fem-syv år med et stort trængselsproblem og en ny forbindelse, som det vil tage mange år at bygge, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.

Samtidig vil bilister, der i hverdagen benytter Ny Lillebæltsbro vide, at der er meget tæt trafik. Hver dag krydser mere end 80.000 køretøjer broen, og trafikmængden er steget jævnt de senere år. Hyppigere køer og trængsel går ud over fremkommeligheden, og fortsætter stigningen i trafikken, og ifølge Vejdirektoratet indtræffer der senest i 2030 kritisk trængsel – muligvis endda før.

På Christiansborg har partierne bag den brede politiske aftale Infrastrukturplan 2035 afsat 15 mio. kr. til en strategisk analyse af en ny vej- og jernbaneforbindelse over Lillebælt. Det er skridt i den rigtige retning, men mandagens uheld viser, at der er brug for større robusthed på kritisk infrastruktur som forbindelsen over Lillebælt. Derfor opfordrer Middelfart Kommune til, at analysen rykkes frem og sættes i gang straks.

– Vi har om få år brug for højere kapacitet, og det tager som bekendt lang tid at planlægge og bygge en forbindelse over et bælt. Derfor er forligspartierne nødt til at gribe ind og sætte skub på den her proces. Ellers vil vi opleve en trafikmæssig flaskehals, som vil påvirke fremkommeligheden og erhvervslivets muligheder i store dele af landet, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.

60-årig kvinde idømt 16 års fængsel i plejehjemssag

0
Foto: AVISEN

Retten i Randers har onsdag idømt en 60-årig kvinde 16 års fængsel for fire drabsforsøg, et tilfælde af grov vold med døden til følge samt tre tilfælde af grov vold. Episoderne fandt sted i perioden fra februar til marts 2022, hvor kvinden som ansat på stedet, ifølge dommen bevidst gav beboerne forkert og farlig medicin.

En flere dage lang nævningesag nåede i dag sin afslutning, da der ved retten i Randers blev afsagt dom i en sag om drab og drabsforsøg, som en 60-årig kvinde var tiltalt for at have begået.

Retssagen begyndte i starten af januar i år, hvor den 60-årige kvinde var tiltalt for at have slået en beboer ihjel på Plejecenter Tirsdalen i Randers samt for yderligere syv drabsforsøg på beboere på plejehjemmet.

Både drabet og drabsforsøgene blev ifølge tiltalen begået ved, at kvinden, der på daværende tidspunkt var ansat på plejehjemmet, gav beboerne forkert og farlig medicin, som hun ikke var godkendt til at ordinere.

Hun blev i dag ved retten i Randers kendt skyldig i fire drabsforsøg og i fire tilfælde af grov vold mod beboerne, hvoraf det ene var et tilfælde af grov vold med døden til følge. Skyldskendelsen blev afsagt af et enigt nævningeting bestående af i alt tre dommere og seks nævninge.

– Jeg er naturligvis tilfreds med, at retten i høj grad har været enig i anklagemyndighedens vurdering af sagen. Først og fremmest sagens store bevisspørgsmål – nemlig, hvorvidt det var tiltalte, der havde forgiftet ofrene. Jeg håber også, at dommen kan give en smule retfærdighedsfølelse og lidt ro i sindet hos de pårørende til de fire ofre, siger specialanklager Jesper Rubow, der har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi.

Stod på i flere måneder

Efter nogle mistænkelige indlæggelser af flere plejehjemsbeboere fra Plejecenter Tirsdalen i Randers tilbage i februar og marts sidste år, påbegyndte Østjyllands Politi en intensiv efterforskning, der den 14. marts førte til anholdelsen af kvinden.

Her blev hun sigtet for drab og flere drabsforsøg, mens efterforskningen af sagen mod hende fortsatte nogle måneder, inden anklagemyndigheden i november rejste tiltale mod hende, så sagen kunne blive afgjort ved retten.

– Det er naturligvis et meget intensivt og omfattende efterforskningsarbejde, som politiet har foretaget i en længere periode, der har gjort det muligt for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden i sagen, siger specialanklager Jesper Rubow.

Den 60-årige kvinde har under hele sagen nægtet sig skyldig. Hun vil forblive varetægtsfængslet efter dom.

– Det er en meget tragisk sag, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at beboere på plejehjemmet er blevet udsat for drabsforsøg af en ansat. Derfor er jeg også særdeles tilfreds med, at tiltalte blev frakendt retten til at arbejde som social og sundhedshjælper, siger specialanklager Jesper Rubow.

I forbindelse med rettens domsafsigelse er navneforbuddet i sagen blevet ophævet. Den 60-årige kvinde er desuden blevet dømt til at betale erstatning til ofrene.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...