Direktør: Der har været for meget uro

0
Stig Pedersen, FC Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia skal fredag aften i kamp mod HB Køge efter at have tabt de to første kampe i forårssæsonen. Det placerer fredericianerne under nedrykningsstregen med fire point op til overlevelse. Direktør Stig Pedersen peger på et gennemgående problem, der har været medvirkende til nederlagene.

To kampe, to nederlag og en målscorer på 0-6. Det er status for FC Fredericia forud for forårets tredje kamp, og starten kunne ikke være blevet værre på et forår, hvor FC Fredericia sætter alle sejl ind på at overleve i NordicBet Ligaen.

Anderledes står det til i HB Køge, der er på syvendepladsen og kæmper for at komme med i oprykningsspillet efter fire point i de to første kampe.

– Vi har fokus på at finde melodien. HB Køge er kommet fint fra land, og nu skal de spille på en græsplæne, der er en anden type underlag, end det de har spillet på i de første par kampe, men vi skal kigge på os selv, da vi ikke har været gode. Det er noget af det vi har talt om i løbet af ugen. Til træningen har der været fint humør, og et godt niveau, men nu skal vi vise det i kamp, og ikke kun til træning, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Græsset, som Pedersen nævner indledningsvis, så ikke for godt ud på Monjasa Park i den første turneringskamp mod Hillerød. Det er blevet bedre, men er ikke i tip-top stand.

– Sidst regnede det i løbet af ugen op til, og det gjorde det ikke bedre, konstaterer Stig Pedersen.

I den første kamp mod Hillerød lignede det længe en 0-0-kamp, men i slutningen gik det galt. Det var ikke tilfældet mod Sønderjyske, hvor to hurtige fejl satte gang i sønderjyderne.

– Det er to forskellige kampe. Analyserer man på det, kunne det være anderledes. Mod Sønderjyske fik vi annulleret et mål, da de førte 2-0, og det samme skete mod Hillerød, da der stod 0-0. Det er tætte situationer, der ikke gik vores vej. Vi skal måle os med de seks nederste hold i tabellen, og dem er HB Køge blandt nu. I de to hjemmekampe, som vi har i resten af grundspillet mod HB Køge og Fremad Amager, skal vi have point, fortæller Stig Pedersen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

En af faktorerne, der har spillet ind rent offensivt, er indlysende. I januar hentede FC Fredericia to offensive kort, der skulle have gjort en forskel.

– Vi har stadig ikke set Anders Holvad og Nicolai Brock-Madsen i kamp, og de var begge med til at slå Næstved i en træningskamp. Vi har savnet både Holvad og Brock-Madsen i de to første kampe, siger Stig Pedersen.

Med to nederlag i træk, der har været klare bedømt på målscoreren, er der faser, som skal optimeres. Det er dog ikke det eneste, der har spillet ind, mener Stig Pedersen.

– Vi overvejer det hele. Problemet er, at vi har lavet om på fire pladser i de to kampe. Der er for meget uro omkring det, og det skyldes skader og karantæner. Der sker for mange ændringer hver gang, og det smitter af, slutter han.

I forhold til kampen mod Sønderjyske har FC Fredericia igen Oliver Olsen til rådighed, da hans karantæne er overstået. Om han glider ind i startopstillingen, og kan være med til at skabe et kontinuerligt forløb for FC Fredericia, kommer der svar på fredag klokken 18:30, hvor der er kampstart mellem FC Fredericia og HB Køge på Monjasa Park.

Ældreminister på frit plejehjem med udsigt til Fænøsund

0

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) besøgte for nylig det frie Fænøsund Plejehjem, hvor hun fik mulighed for at tale med de ældre beboere, pårørende, frivillige, og medarbejderne fra kommunen, om det ikke at være underlagt bureaukrati.

I december 2021 indgik Middelfart Byråd en aftale med regeringen om at befri Middelfart Kommune fra bureaukrati og store dele af lovgivningen på ældreområdet i de næste tre år. Aftalen er en samarbejdesbaseret tilgang til at udvikle velfærden og skabe større lokale handlemuligheder. Som en del af aftalen forpligter kommunen sig til at levere tydeligere resultater til gavn for borgerne.

Derudover har Middelfart Byråd besluttet at fritage ældreområdet fra alle kommunale regler, politikker og standarder, samtidig med at kommunen altså frigøres fra landsdækkende bureaukrati og lovgivning.

Foto: AVISEN

Der var et godt fremmøde til besøget, hvilket gav et flot indtryk af, hvordan frisættelse påvirker både medarbejdere og borgere. Ministeren bed mærke i betydningen af at have tillid til medarbejderne og den faglige kreativitet, som frisættelsen sætter i gang. Desuden er det vigtigt at starte ved borgerens behov, i stedet for at medbringe en liste af ting, som man mener, borgeren har brug for.

– Det gav et virkelig godt indtryk af, hvordan virker det når vi sætter rammerne fri og laver frisættelse, som frisætter dem for en række regler, arbejdsgange og paragraffer, hvordan det rammer ned på medarbejdere og borgere, fortæller Mette Kierkgaard.

Ministeren understreger også vigtigheden af at se ind i øjnene på de ældre og huske på, at de er mennesker i kød og blod. Det er vigtigt at have ansvar og kunne stå ved de rammer, man sætter for ældreplejen.

Borgmester fra Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen var også med på besøget. Foto: AVISEN

– Det står tydeligt, det her med at have en tillidsdagsorden, i at have tillid til de medarbejdere, der er omkring den ældre. Det er den faglige kreativitet, der sætter gang i den ene del og så er den anden del, borgerens behov. I stedet for, at de kommer ind med en lang liste af standard ting som skal ordnes, så spørger man faktisk den ældre, “hvad har du brug for?” Tror de kaldte det for, det gode ældreliv og det er netop det som vi er her for, siger Mette.

Mette Kierkgaard blev introduceret til arbejdet af både borgere, medarbejdere og ledere, som fremførte en grundig og konstruktiv præsentation. Under præsentationen blev der blandt andet talt om den nye café for pårørende på Fænøsund, de positive erfaringer med at lade medarbejdere i sygepleje og hjemmepleje møde ind sammen, og mere end 40 andre initiativer, som er under udvikling blandt medarbejdere og borgere.

– Nu har jeg heldigvis den glæde at have været i det kommunale tidligere, men det har været med på udsatte børn og på unge området, hvor der også er masser af familier. Det er vigtigt at vide, hvem er det man gør det her for? Fordi det er ikke for for mig som minister eller for nogle embedsmænd, det erfordi vi skal skabe et ældre liv med livsglæde, uddyber Ældreministeren.

Foto: AVISEN

Frisættelse af kommunerne på ældreområdet betyder, at kommunerne får mere frihed til at tilpasse ældreplejen til lokale behov og ønsker. Samtidig betyder det også, at kommunerne selv får ansvar for at finde den bedste løsning. Det er vigtigt at have tillid til medarbejderne og deres faglige kompetencer i denne sammenhæng.

Det er en stor opgave og et stort ansvar, og det er vigtigt at huske på, at det handler om mennesker og deres livskvalitet. Ministeren opfordrer til at starte ved borgerens behov og have tillid til medarbejdernes faglige kreativitet. Samtidig arbejder ministeren på at inspirere og motivere andre kommuner til at tage ansvar og finde den bedste løsning for ældreplejen.

Død mand er formentlig forsvunden person

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog torsdag klokken 12.59 anmeldelse om, at der var fundet en død mand i Varde Å, i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum. Der er formentlig tale om en person, der har været forsvundet siden den 23. januar.
 
De indledende undersøgelser på stedet gør, at politiet formoder, at der er tale om den 26-årige Mads Ehmsen, der har været forsvundet siden den 23. januar. 
 
Inden den afdøde endegyldigt kan identificeres, og en dødsårsag kan fastlægges, skal der foretages yderligere undersøgelser, herunder en obduktion fredag. 
 
De nærmeste pårørende til Mads Ehmsen er underrettet.
 
Politiet ønsker for nuværende ikke at bringe yderligere oplysninger om sagen af hensyn til efterforskningen og de pårørende.

Myndighederne arbejder fortsat på stedet

Myndighederne ventes at være på findestedet et stykke tid endnu her til aften, da overfladedykkere fortsat er i gang med af afsøge området for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen.
 
Dykkerne genoptager søgningen fredag formiddag.
 
Politiet opfordrer medierne til at slette billeder af Mads Ehmsen, som har været offentliggjort i forbindelse med efterlysningerne.

Person stukket ned med kniv

0
Politi, Foto: AVISEN

Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, den 2. marts 2023, kl. 16.48, en anmeldelse om, at en person var blevet stukket med en kniv i det centrale Aalborg. Personen er meldt uden for livsfare. Oplysninger i sagen til politiet på 114.

Men anmeldelsen medførte, at politiet øjeblikkeligt sendte adskillige patruljer frem til stedet – og i øjeblikket foregår der en større efterforskning, der skal tilvejebringe informationer, som kan belyse, hvad der mere præcist er foregået før, under og efter episoden.

Derfor kan politiet heller ikke, af hensynet til den konkrete efterforskning af sagens omstændigheder, udtale sig i detaljer om, hvad der er sket.

Det fastslår lederen af politiets efterforskningsarbejde, politikommissær Mikkel Brügmann, der dog kan oplyse, at episoden udspillede sig på Algade i gågaden i Aalborg, hvor en uoverensstemmelse mellem en gruppe personer første til, at der blev stukket med kniv.

Og en person, en 24-årig mand, blev i den forbindelse ramt af knivstik. Han blev transporteret til behandling på sygehuset, og han er meldt uden for livsfare.

– Vi har nu et stort undersøgelsesarbejde foran os med at få opklaret, hvad der er sket før, under og efter knivstikkeriet, og mens det arbejde pågår, så kan vi ikke udtale os om motiv eller mistænkte, men der er dog noget, som tyder på, at der er tale om en intern uoverensstemmelse mellem personer, der kender hinanden i forvejen, siger Mikkel Brügmann.

Vidner bedes ringe 114

Politiet hører gerne fra borgere og vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med knivstikkeriet, herunder er der sparsomme oplysninger om, at 3-4 personer i mørkt tøj forsvinder fra stedet i ukendt flugtretning.

– Har man oplysninger til os, så ring straks på telefon 114, siger Mikkel Brügmann.

Intens efteforskning er igangværende

Politiets fremadrettede efterforskningsskridt indebærer blandt andet forhøringer i området omkring gerningsstedet, afhøringer af vidner og andre personer med tilknytning til sagen samt indsamling og gennemsyn af videomateriale. Ligesom der også, som følge af efterforskningen, vil være en øget patruljetilstedeværelse i området omkring gerningsstedet og andre steder i fortrinsvis Aalborg-området.

Politiet har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, og Nordjyllands Politi vil ikke kunne udtale sig i sagen før tidligst i morgen, pointerer efterforskningslederen, der heller ikke kan udtale sig om sammenhæng med andre sager.

– Men jeg kan slå fast, at vi efterforsker intenst i sagen natten igennem. Selvom der ikke er noget, der tyder på, at borgerne skal være utrygge, så er knivstikkeri i det offentlige rum helt uacceptabelt, og derfor efterforsker vi naturligvis massivt, så vi kan få stillet den eller de ansvarlige til regnskab.

DSB udsat for hackerangreb

0

DSB har torsdag aften været udsat for et hackerangreb.

Tidligere torrsdag aften var DSBs hjemmeside nede, og de oplyser til TV 2, at det skyldtes et hackerangreb.

Hackerangrebet hævder Anonymous Sudan at stå på, skriver de på Telegram.

Togene holder stille mellem Odense og Nyborg

0

Som følge af en personpåkørsel kører der ingen tog mellem Odense og Nyborg.

DSB skriver følgende:

– Vi afventer i skrivende stund yderligere informationer og vil derfor løbende opdatere denne side med informationer.

Føtex’ p-hus lukket mandag og tirsdag

0

Føtex’ parkeringshus, Brostræde 7 i Kolding midtby, kan bruges af alle. Men mandag og tirsdag i uge 10 vil p-huset være lukket i forbindelse med asfaltarbejde på det nederste dæk, og byens gæster må midlertidigt finde andre steder at parkere.

På den mobilvenlige hjemmeside parkering.kolding.dk kan du få et overblik over kommunens p-pladser i midtbyen. Ved de fleste af p-pladserne kan du oven i købet se, om der er ledige pladser her og nu. De nærmeste alternativer til Føtex’ p-hus er:

– Riberdyb, Riberdyb 10A – 180 p-pladser, tre timers gratis parkering
– Holmsminde Vest, Kongebrogade 12A – 240 p-pladser med gratis parkering

Der sættes skilte op ved indkørslen til Brostræde om den midlertidige lukning af de 235 p-pladser i Føtex’ p-hus, så bilister ikke ved en fejl kører ind på den smalle vej, der ender blindt i busholdepladsen Klostergården.

Føtex’ parkeringshus har i alt 235 p-pladser med tre timers gratis parkering.

Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

For første gang siden juli 2020 er tomgangen for private boliglejemål stigende landet over, og det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje boliger ud. Stigningen skyldes formentligt, at danskerne tænker i andre boligløsninger, når pengene er små, lyder det fra EjendomDanmark.

Tomgangen, som beskriver omfanget af tomme lejemål, er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det betyder, at den nu er på 3,8 procent, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark.

Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation. Men med dette kvartals mærkbare stigning er boligtomgangen nu over den gennemsnitlige på 3,3 procent for perioden 2000-2023.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

Geografiske forskelle mellem by og land

Selvom flere lejeboliger står tomme i hele landet, danner der sig et klart billede af geografiske forskelle mellem by og land.

Det ses fx i Region Syddanmark, hvor boligtomgangen rammer 4,8 procent, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Alene indenfor det sidste kvartal er den steget med 0,9 procentpoint. I Region Midtjylland er boligtomgangen 6,6 procent.

Modsat er boligtomgangen i Region Hovedstaden, på trods af en lille stigning, fortsat lav på 2,4 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen skyldes det blandt andet regionale forskelle på udbud og efterspørgsel:

– Befolkningen vokser, og særligt i de større byer betyder det en øget efterspørgsel og dermed et behov for flere boliger. Der er heldigvis blevet bygget meget, men nogle steder kan det lokalt betyde et større udbud, end hvad markedet på meget kort sigt kan absorbere. Men jeg er fortrøstningsfuld, så længe efterspørgslen fortsat er til stede.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Mand fundet død i å

0

En mand er blevet fundet død i Varde Å, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Anmeldelsen kom klokken 12:39, men ifølge Ekstra Bladet er manden endnu ikke identificeret.

Politiet er i gang med at foretage undersøgelser på stedet, og det forventes at være et par timer.

Kanonslag giver bødestraf til FC Fredericia

0

Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt FC Fredericia en bøde på 7.500 kroner som følge af, at et kanonslag blev kastet i udekampen mod Sønderjyske.

I det første minut lød der et brag på Sydbank Park i Haderslev. Et kanonslag blev kastet ned i det ene hjørne, og det har nu kastet en bøde på 7.500 kroner af sig. Det er Fodboldens Disciplinærinstans kommet frem til efter en vurdering af Jens Hjortskov (formand), Jakob Berger Nielsen (næstformand), Niels Erik Søndergård, Steven Lustü og Lars W. Knudsen.

I redegørelsen fra instansen står der, at der under indløb blev anvendt to stk. pyroteknik, og at der efter et minuts spil af opgøret blev kastet med et kanonslag. Det er nu blevet sanktioneret med en bøde på 7.500 kroner til FC Fredericia.

– Det tager vi alvorligt. Vi overvejer hvad vi skal i forhold til de kommende kampe. Det der skete var, at der blev smidt et kanonslag, det gjorde der også på banegården inden fansene tog afsted. Det er alvorligt, og det er farligt med pyroteknik. Det er langt over grænsen over at tage tage den slags med til fodbold. Vi skal have talt med fanklubben, da vi stillede bus til rådighed og nu også skal betale 7.500 kroner, siger klubbens direktør Stig Pedersen.

FC Fredericia afventer at få overvågningsmaterialet fra Sønderjyske. Finder man ud af, hvem der har affyret pyroteknik og kanonslaget, bliver der taget affære.

– Hvis man kan finde vedkommende vil vi stille vedkommende til ansvar, og det vil give karantæne og en afgift på de 7.500 kroner. Vi er trætte af det, da der var næsten 100 fans dernede, og det synes vi er flot i en tid, hvor det ikke går så godt. Vi har brug for al den opbakning vi kan få, og har generelt haft en fin dialog med fanklubben, men kanonslag skal der lukkes ned for. I Fredericia husker vi tilbage for mange år siden, hvor en kontrollør fik sprunget en finger af, da han samlede et kanonslag op, hvor han troede det var et romerlys, fortæller Stig Pedersen.

Stig Pedersen er selv en del af fodboldens disciplinærinstans, men deltog ikke i sagens behandling, der endte med at koste FC Fredericia en bøde på 7.500 kroner.

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

Uheld, tyverier og sigtelser på tværs af Fyn

0
KRIMI. Flere forskellige hændelser har præget det seneste døgn på Fyn, hvor både færdselsuheld, tyverier og sigtelser fylder i politiets døgnrapport. I Nyborg endte et...