Mindehøjtidelighed ved Lyngsodde

0

Ved en netop overstået mindehøjtidelighed afholdt i Fredericia, blev de syv besætningsmedlemmer på Royal Air Force Lancaster MK.1 ED305, som for 80 år siden blev skudt ned og styrtede i lillebælt mindet.

Arrangementet blev afholdt på Lyngsodde, hvor flyet d. 10. marts 1943, kl. 23:13 styrtede i det iskolde vand.

Til mindeceremoni deltog blandt flere: Repræsentanter fra den britiske ambassade og forsvaret, repræsentant for The Commonwealth War Graves Commission, Bob Cobley og Borgmester i Fredericia, Steen Wrist. Alle lagde de kranse ved mindesmærket.
Der blev holdt taler, lagt blomster, og så blev “Last Post” fremført af trompeter Stig Petersen til ære for de faldne besætningsmedlemmer.

Efter ceremonien blev alle inviteret til at deltage i en mindegudstjeneste i Lyng Kirke kl. 16.00, hvor præsterne mindes besætningen.

Talerne lagde vægt på betydningen af at huske fortiden. Det er vigtigt at huske de ofre, som blev bragt i kamp, og at fortsætte med at arbejde for fred og stabilitet i verden.

Højtideligheden var en smuk og bevægende påmindelse om, hvor vigtigt det er at huske vores historie og vores helte. De syv besætningsmedlemmer på RAF Lancaster ED305 blev i dag mindet og æret, for hvad de måtte give, det ultimative offer.

Krisemøde i børne- og skoleudvalget: Fyringer sat på hold

0

Under et netop afsluttet møde i børne- og skoleudvalget i Fredericia Kommune, blev det besluttet at alle processer om afskedigelser bliver sat på pause og den mail som i går blev udsendt til medarbejdere og lærer, trækkes tilbage, fortæller Cecilie Roed Schultz (Ø) og Pernelle Jensen (V).

Ovenpå gårsdagens udmeldinger om massefyringer på folkeskolerne i Fredericia, var der i dag kaldt til krisemøde i børne- og skoleudvalget.

– Mødet er netop afsluttet, og der blev det besluttet, at den mail, der igår blev sendt ud til medarbejderne på skolerne i kommunen, trækkes tilbage og hele processen omkring afskedigelser bliver sat på pause, udtaler Cecilie Roed Schultz, næstformand i Børne- og Skoleudvalget.

Beslutningen skal i stedet behandles politisk, forvaltningen har lagt sig fladt ned.

– Det, der blev skrevet ud, indeholdt forkerte oplysninger. Det er der fuldstændig enighed om og forvaltningen lagde sig fladt ned, da vi pegede på de konkrete sætninger som er faktuelt forkerte i det udsendte. De måtte indrømme, at det er ikke sådan, det forholder sig. Der blev brugt ord som “uduelighed”, da processen skulle beskrives, siger Cecilie Roed Schultz.

Hvorfor er det sket?

– Det skal forvaltningen selv have lov at forklare, fortæller Cecilie Roed Schultz afsluttende.

Pernelle Jensen, der også sidder i børne- og skoleudvalget, fortæller at der er bestilt en redegørelse.

– Vi har bestilt en redegørelse for hvordan det er sket, og hvordan man kan ansætte så mange flere lærere uden nogen fanger det, siger hun.

Venstre-politikeren forstår ikke, hvordan man kunne regne så meget forkert.

– Det viser, at vi har et problem. Vi har et problem med økonomistyring, som vi ikke er gode nok til. Der er sat et arbejde i gang med principper om hvordan man styrer, men det skal vi sætte fart på. Ingen kan leve med det. Når vi har lavet et budget, så regnede vi med, at det er retsvisende, slutter hun.

Håndværkerformand: Det er bekymrende

0

Både Business Fredericia erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer og formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard, har fra medlemmer hørt om de stigende byggesagsbehandlingstider. Bjerrisgaard kalder tallet fra DI Byggeri bekymrende.

Undersøgelsen fra DI Byggeri viser, at Fredericia og Fanø er de kommuner i Syddanmark med længst byggesagsbehandlingstider. I 2020 var Fredericia Kommune nede på 35 dage i gennemsnit, men i 2022 er tallet oppe på 108 dage, efter at det i 2021 var 45 dage.

– Jeg har mærket en ekstraordinær kontakt til mig om byggesager. Jeg har taget fat i sagerne og båret dem ind i kommunen, og har også bemærket til kommunen, at det er en udfordring. Overordnet set er det et punkt, som vi skal gøre noget ved , fordi jeg er opmærksom på, at vi har en stærk vækst, der giver ekstra sager og det forklarer travlheden. Vi skal have gearet vores indsats så den passer til erhvervsudviklingen, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

Formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard, har hørt om udfordringer.

– Hvis det tal, der nævnes, er faktuelt, er det bekymrende. Der har altid været snak om at få sagsbehandlingstiderne længere ned. Jeg har hørt, at nogen synes det tager lang tid, og det tal vi har nu er voldsom lang tid. Jeg ved, at der er udfordringer hos kommunen, der har haft personale udskiftninger , og jeg ved de er i gang med en rokade, siger Bjerrisgaard.

Jesper Bjerrisgaards løsning på problemet er simpel.

– Det er hænder, arme og ben, der skal til. Jeg ved, at der har været udskiftning i staben, og det har gjort sit til, at tallet er steget. Man har gjort tiltag, og man er ikke i mål endnu, slutter Jesper Bjerrisgaard.

Nogen af de tiltag, som er gjort, oplyser direktør for vækst, teknik og klima, Rene Olesen, er at man eksempelvis nu arbejder i teams og ikke individuelt, hvilket ifølge direktøren er med til at optimere behandlingstiden.

49-årig fik beslaglagt bil

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En bil blev i nat beslaglagt, da føreren af bilen gentagende gange var blevet stoppet uden at have kørekort.

Episoden fandt sted på Lundtoften i Fredericia, hvor politiet stoppede en 49-årig mand fra Fredericia.

Politiet sigtede ham for at køre uden kørekort, og da de har været flere gentagelsestilfælde, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskering.

Mand iført blå maske forsøgte at lave røveri

0
Foto: AVISEN

En mand forsøgte torsdag at lave et røveri hos Lidl i Kolding.

En mand på 170-75 cm indfandt sig i Lidl på Vejlevej. Manden har sort hår, og var iført en sort hoodie og havde en blå maske for ansigtet.

Manden truede med en kniv, men han kom ikke afsted med et udbytte, oplyser Emil Jensen.

Lars Boje Mathiesen: Jeg er åbenbart blevet ekskluderet

0
Foto: AVISEN

Formanden for Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, blev i løbet af natten ekskluderet fra partiet. I et opslag på facebook skriver han: Da jeg gik i seng var jeg formand, da jeg vågnede så kunne jeg læse i medierne at jeg åbenbart er blevet ekskluderet i løbet af natten.

Lars Boje Mathiesen skriver i opslaget at han har brugt stort set alle sine vågne timer på at rette op på et parti i ruiner, siden han overtog formandskabet.

– Jeg havde sammen med de gode medarbejdere på Christiansborg fået lagt en ny organisation, en ny kommunikationsstrategi og fået denne fortalt ud til baglandet, som også var orienteret om de nye ideer, tiltag og måden vi ville arbejde på fremover, skriver Lars Boje.

Han skriver at, der var blevet fremsat et forslag om et højere “formandsvederlag”, så han kunne fungere som formand og samtidig have tid til at være far til sine to små børn. Beløbet var i følge ham sat, så de som familie ville kunne klare sig, men ville gå en anelse ned i samlet familie indkomst.

– Medlemmerne af NB har valgt en familiefar, med to små børn som formand, der bor i Jylland, skriver han og fortsætter:

– Beløbet var sat, så vi som familie derhjemme ville kunne klare os (ca. 20.000 kr. netto), men gå en anelse ned i samlet familie indkomst.

Hovedbestyrelsen afviste forslaget og sagde, i følge Lars Boje Mathisen: At han bare kunne flytte til København, hvis det var et problem.

Han foreslog at lægge spørgsmålet ud til medlemmerne og forhandle med hovedbestyrelsen. Forhandlingerne gik i hårdknude, og Lars Boje Mathiesen vurderede, at medlemmerne i NB selvfølgelig ville have forståelse for, at han var familiefar og bosiddende i Aarhus, og at han som parti ville gavne og drage fordel af at have arbejdsbetingelser, så hans familieliv også kunne hænge sammen.

– Holdningen havde HB ikke. Tiden må jo vise, hvem medlemmerne er mest enige med, skriver Lars Boje Mathiesen i sit opslag på Facebook.

Ifølge Lars Boje Mathiesen forsøger hovedbestyrelsen nu med et karaktermord at få det til at handle om noget helt andet, for at undgå at stå i en dum situation overfor medlemmerne, som vil spørge, hvorfor.

Læs facebookopslaget her.

Lars Boje Mathiesen er færdig som partiformand

0
Foto: AVISEN

Efter at have været nyvalgt som partiformand for Nye Borgerlige er Lars Boje Mathiesen nu ikke længere i stillingen. Partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, har udsendt en mail til partiets medlemmer, hvor han meddeler, at Mathiesen har valgt at træde tilbage, samtidig med at han også er blevet ekskluderet fra partiet.

Da Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny formand for Nye Borgerlige uden modkandidater den 7. februar 2023 i Fredericia, var der tale om taler og klapsalver, men også en trodsig stemning. Siden da har partiet oplevet interne problemer. Ifølge næstformand Jesper Hammer skyldes dette Lars Boje Mathiesens økonomiske krav til sin formandsposition, hvilket har ført til, at partiets hovedbestyrelse har valgt at fyre ham som formand og ekskludere ham fra partiet.

Lars Boje Mathiesen har ikke svaret på henvendelser, men Jesper Hammer bekræfter både mail og historie, hvor han slår fast, at de abnorme krav og et ultimatum er bag.

I mailen står der også, at Lars Boje Mathiesen mere eller mindre har valgt at sætte en pistol for panden på partiets hovedbestyrelse, hvorfor han nu er fortid.

Flere tomme lejeboliger: Region Syddanmark har landets største stigning i boligtomgang

0

Landet over stiger tomgangen for private boliglejemål, og i Region Syddanmark findes landets største stigning i dette kvartal. Det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje private boliger ud. I Odense er tomgangen lavere end i resten af regionen, men i både trekantområdet og det resterende Syddanmark er den over landsgennemsnittet.

Boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige boliglejemål, er alene i det seneste kvartal steget med 0,9 procentpoint i Region Syddanmark for den private udlejning. Det er den største stigning på landsplan i dette kvartal, og det betyder, at tomgangen nu er på 4,8 procent i regionen, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark. Det landsdækkende gennemsnit, målt over de seneste 22 år, er på 3,3 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, skyldes den mærkbare regionale stigning blandt andet tiderne:

– Tomgangen har over de sidste fire kvartaler været stigende i Region Syddanmark, men den er dog endnu ikke lige så høj som i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Når det så er sagt, så kan vi med stigningen i regionen se, at befolkningen generelt bliver mere forsigtige med boligjagten i usikre tider. Lige nu er det sådan, at det nuværende regionale udbud af private udlejningsboliger, er stort nok til at dække hele den regionale efterspørgsel i Syddanmark.

I Odense er der kun tale om en lille stigning på 0,1 procentpoint, imens de store stigninger ses i trekantområdet og kategorien ”Øvrige Syddanmark,” der begge runder en boligtomgang på 5,5 procent. I Øvrige Syddanmark er det en årsændring på hele 3,1 procentpoint.

Stigning over hele landet

For hele landet gør det sig gældende, at tomgangen er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det vil sige, at den nu er på 3,8 procent. Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?

0
Jamileh Javidpour er adjunkt på Biologisk Institut. Fotoet er taget til Gæstehjørnet i Ny Viden maj 2019. Hun koordinerer forskningsprojektet GoJelly.

FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.

Halvdelen af kloden er dækket af åbent hav.
Det åbne hav er det internationale farvand, der ligger uden for de enkelte landets eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kysten.Den manglende jurisdiktion betyder, at alle nationer må fiske og færdes på det åbne hav.

Eftersom kun 1 pct. af det åbne hav i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, har der hidtil været mere eller mindre frit slag derude. Men det ændrer sig med den nye aftale om beskyttelse af åbent hav, som er indgået af FN’s medlemsstater.

Kort om FN-aftalen
– Aftalens fulde navn er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction.
– Med aftalen forpligter medlemslandene sig til at udpege særligt beskyttede områder, såkaldte Marine Protected Areas, for at imødegå bl.a. tabet af dyreliv. Aftalen forpligter også medlemmerne til at dele det åbne havs genetiske ressourcer – det er fx brugen af havets planter og dyr til forskning og føde.
– Før traktaten kan træde i kraft, skal den formelt vedtages på et senere FN-møde og ratificeres af mindst seks 60 medlemmer.
– Vi har bedt biolog og havforsker Jamileh Javidpour fra Institut for Biologi på SDU om en vurdering af, hvad den nye traktat betyder.

Hun har ledet adskillige hav-ekspeditioner og forsker i marine dyr og deres leveforhold. I 2021 var hun medforfatter til en international opfordring i det ansete videnskabelige tidsskrift Science om at beskytte biodiversiteten i det åbne hav.

  1. Hvad skal det åbne hav beskyttes mod?
    Vores planet er en havplanet! Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav udenfor national jurisdiktion, men kun en pct. er beskyttet.

Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, det brødføder millioner af mennesker, og det bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi.

Alligevel er det fuldstændigt ubeskyttet og dermed sårbart overfor misbrug. Der overfiskes, og der miljøforgiftes, eksempelvis oliespild, plastikaffald og udledning af kemisk affald fra land.

Vi henter råstoffer som dybhavsmineraler, olie og gas på en måde, der ikke er bæredygtig. Sammen med klimaforandringerne og manglen på styring er det utrolig vanskeligt at beskytte det åbne hav effektivt. Det faktum, at vi ikke ved ret meget om det åbne havs økosystemer og biodiversitet er også en trussel.

  1. Hvor er det mest presserende at etablere de første beskyttede områder?
    Det kan være områder som undersøiske bjerge, sprækker i havbunden, der udsender varmt og næringsrigt vand, og migrationskorridorer for store marine rovdyr, som rejser ad nogle specifikke ruter, når de tager afsted på deres årlige vandringer (fx mellem Arktis og Antarktis).

Derudover kan områder med høj biodiversitet, såsom koralrev og mangrover, også have brug for akut beskyttelse. Det er f. eks. Sargassohavet og Koraltrekanten, der har en stor biodiversitet og samtidig trues af overfiskeri og klimaforandringer.

  1. Hvordan skal det kontrolleres, at reglerne for beskyttede områder ikke overtrædes?
    Der har vi brug for nogle fælles retningslinjer. Det er afgørende, at vi etablerer et robust system, der kan overvåge, håndhæve aftalerne og samarbejde.Eksempelvis kan satellitter overvåge menneskelige aktiviteter på det åbne hav, og vi kan bruge bøder, straf og inddragelse af licenser til at håndhæve aftalerne.

Det kan også være værdifuldt, at de forskellige lande og interessenter som fx NGO’er deler informationer med hinanden og koordiner deres indsatser for at beskytte den marine biodiversitet.

  1. Er der behov for at udnævne beskyttede områder i hav tæt på Danmark?
    Helt bestemt! Bornholmsbassinet i Østersøen er et eksempel på et område, der kræver øget beskyttelse.

Det er dog vigtigt at understrege, at udpegning og forvaltning af marine beskyttede områder er en kontinuerlig proces, der kan påvirkes af ny videnskabelig viden, samfundsværdier og den politiske udvikling.

Så der kan sagtens komme forslag til nye eller udvidede områder nær Danmark i fremtiden. Men som sagt; det afhænger af faktorer som økologiske data og den offentlige mening.

Regeringen indkalder til forhandlinger om ny arbejdsmiljøaftale

0
Foto: AVISEN

Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale. Forhandlingerne begynder i næste uge.

Tirsdag den 14. marts begynder de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale i Beskæftigelsesministeriet.

Regeringen lægger op til en historisk høj bevilling til Arbejdstilsynet og indsatsen mod social dumping og arbejdslivskriminalitet. Derfor prioriterer regeringen i alt ca. 1,3 mia. kroner over perioden 2023-2026 til en ny arbejdsmiljøaftale.

En stærk indsats kræver samtidig stabilitet omkring de økonomiske rammer. Derfor prioriterer regeringen, at der fra 2027 og frem afsættes godt 200 mio. kroner varigt til indsatsen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi skal under ingen omstændigheder acceptere hverken usikre eller utrygge arbejdsvilkår for lønmodtagere i Danmark. Vi ser stadig store udfordringer i arbejdsmiljøet, og alt for mange kommer til skade af at passe deres arbejde. Det må og skal vi kunne gøre bedre.

– Det er i samarbejdet mellem ledelse og de ansatte, at det forebyggende arbejde skal folde sig ud og virke, så vi undgår nedslidning, sygdom og ulykker. Regeringen vil sikre, at Arbejdstilsynet har ressourcer til at understøtte virksomhederne i dette arbejde og de fornødne muskler til at være der, når reglerne ikke bliver overholdt.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold kommer os alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Social dumping og arbejdslivskriminalitet truer derimod fællesskabet og forhindrer fair konkurrence. Hvis vi skal den grove udnyttelse af arbejdstagere til livs, som vi desværre stadig ser for mange tilfælde af i Danmark, er vi nødt til at fastholde og styrke indsatsen. Det lægger vi op til at gøre med denne aftale.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...