Kringsmindes frivillige holdt nytårskur

0

Fredag holdt Kringsmindes frivillige nytårskur, hvor embedsfolk og politikere også var inviteret med. De kunne se tilbage på et 2022, hvor der var et rekord antal besøgende, men først og fremmest handlede nytårskuren om hyggen og fællesskabet.

Parkeringspladsen var propfyldt, og der kunne ikke proppes flere ind i bygningen, hvor Nytårskuren blev holdt. Med håndlavede bordkort var stemningen allerede sat, og den blev endnu bedre af, at der løbende var fællessang, og at der blev spillet musik fra nogle af de frivillige.

Efter at have fået noget mad indenbords tog en af de indbudte gæster ordet. Det var formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V).

– Jeg er glad for, at vi er her, og jeg vil ikke underholde om fakta, det ved I bedre end mig. Mine børn er kæmpe fan af det her skønne sted. Jeg husker Høstfesten, hvor jeg var her og skulle videre, men mine børn blev her sammen med mine svigerforældre til lukketid  Det er det Kringsminde kan – nemlig skabe en ramme for vores børn. Det er noget jeg ligger mærke til som far og politiker. Jeg har lyst til at sige, at vi ikke tager jer for givet – vi er dybt taknemmelige for det, sagde Tind og fortsatte:

– I gør meget vores vores by og løsere mange opgaver. En ting er, at man ser jer på de dage, hvor der er åbent, men der er mange dage, hvor der ikke er. Alle årets 365 dage betyder det meget for jer. Vi tager jer ikke for givet og er stolte over det I gør .

Udvalgsformanden kom også ind på, at man har talt om at renovere Kringsminde. Det vil Tind tage med ind i budgetforhandlingerne, selvom anlægsloftet et presset.

– Man havde rekord herude i 2022 med besøgsantal. Det kan vi godt være stolte af.  Der har aldrig været så mange her som der var. Det forpligter også forstået på den måde, når vi kigger på det politisk. På listen af ting vi vil investere i er Kringsminde. Når vi skal forhandle til efteråret, og lave et budget, vil jeg løfte det her sted. Vi er bekendte med de planer, der er her. Der er en tretrinsraket her, som vi vil starte, sagde Peder Tind.

Se her flere billeder fra nytårskuren:

Kortslutning gav røgudvikling

0

I Kongensgade i Christiansfeld skabte en kortslutning af en elinstallation en røgudvikling i en bolig.

I boligen havde et vandrør dryppet ned på elinstallationen, og det havde medført til en kortslutning af elinstallationen. Vagtchef Torben Vind fortæller, at der ikke skete nogen skade på boligen.

Fuld knallertkører kørte galt uden hjelm

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En spirituspåvirket knallertkører kørte uden hjelm galt på Manzantiagade i Kolding lørdag nat.

Sydøstjyllands Politi sigtede den pågældende 33-årig mandlig knallerist for at overtræde færdselsloven, og for at køre med alkohol i blodet.

HK og DI enige om ny overenskomst for 8.000 ansatte

0

HK Privat og HK Handel har indgået aftale med Dansk Industri om fornyelse af Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service. Aftalen giver lønnen et nøk op og styrker den lokale løndannelse fremadrettet.

HK Privat, HK Handel og Dansk Industri (DIO II) har sat underskrifter på en ny overenskomstaftale, der omfatter omkring 8000 ansatte, som blandt andet tæller administrative medarbejdere i speditions- og logistikfirmaer og lageransatte i byggemarkeder.

Formand for HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over aftalen.

– Flere penge på lønsedlen har været det altoverskyggende overenskomstønske fra vores medlemmer, og det er jeg glad for, at vi leverer på. Med aftalen sikrer vi en god bund, og så skal resten hentes ved de lokale lønforhandlinger. Det har vi også sikret nogle bedre rammer for, siger han.

Aftalen sikrer 4 procents lønstigning til alle i overenskomstperioden. I år sker forhøjelsen i form af ændret pension, hvor arbejdsgiver hæver indbetalingen til 10 procent, hvorimod lønmodtagers indbetaling sænkes fra 4 procent til 2 procent.

Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen fra 7 procent til 9 procent. Med den kan lønmodtagere selv bestemme, om de vil have summen udbetalt, sætte mere ind på pension eller veksle til eksempelvis senior- eller omsorgsdage. Med de 9 procent overstiger summen af arbejdsgiverindbetalt fritvalg hen over et år en månedsløn.

Funktionæroverenskomsten er forhandlet i samarbejde mellem HK Privat og HK Handel. Formand for HK Handel, Mette Høgh, glæder sig også over aftalen.

– Jeg er godt tilfreds med, at vi har skabt en overenskomst, som giver tillidsrepræsentanterne nogle rigtig gode værktøjer, de kan bruge, når de skal hjælpe deres kolleger med at forhandle løn lokalt. Det giver et rigtig godt udgangspunkt for nogle konstruktive lønforhandlinger, siger hun.

Styrkelse af tillidsrepræsentanterne og den lokale løndannelse

Aftalen styrker tillidsrepræsentanterne på flere punkter. Blandt andet sikres de mulighed for at få indblik i virksomhedens økonomi. Det og flere andre tiltag skal give bedre rammer for reelle lønforhandlinger og bedre muligheder for at hjælpe kolleger – uanset om lønforhandlingerne er kollektive eller individuelle.

Valggrundlaget for en tillidsrepræsentant sættes desuden ned til færre medarbejdere, og valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden.

Derudover skal HK-tillidsrepræsentanten orienteres, hvis en medarbejder, som er omfattet af Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service, bliver skrevet ud af overenskomsten. Formålet er at sikre, at det ikke sker på et forkert grundlag.

Derudover indeholder overenskomsten blandt andet:

  • 4 ugers ekstra barsel med løn. 2 af ugerne er øremærket far/medforælder, og 2 uger kan frit fordeles mellem forældrene. Derudover ændres barselsbestemmelserne til at følge den nye barselslov
  • Lønnen for elever, KVU-studerende og laborantpraktikanter stiger med 4,5 procent pr. 1. marts 2023 og 3,5 procent pr. 1. marts 2024
  • Stigning fra 85 til 100 procents løndækning under selvvalgt uddannelse
  • Ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen. Uddannelsesrepræsentanten har til opgave, sammen med virksomheden, at styrke kompetenceudvikling og uddannelse af kollegaerne
  • Skærpede regler for natarbejde, herunder for gravide

Danske VM-guldvindere skifter til Flensburg

0

Både Simon Pytlick og Lukas Jørgensen skifter til sommer GOG ud med Flensburg-Handewitt.

Begge spillere var med til at vinde VM med Danmark tilbage i januar, og særlig Pytlick spillede en stor rolle. Selvom han var slutrundedebutant var han fra start til slut en nøglespiller for Nikolaj Jacobsens mandskab, og det blev også bemærket, da han fik en plads på VM’s All Star-hold.

Siden er interessen blevet endnu større for Simon Pytlick, der i denne sæson også har vist sig frem i Champions League. Nu er Flensburg-Handewitt blevet enige med GOG om en overgangssum, der gør, at Pytlick til sommer skifter GOG ud med en kontrakt med Flensburg-Handewitt gældende frem til sommeren 2027.

Lukas Jørgensens kontrakt gælder frem til sommeren 2026.

Hvad er kunstig intelligens – og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

0

Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.

De fleste mennesker har efterhånden hørt om kunstig intelligens – eller AI. Mediernes dækning af den kunstige intelligens ChatGPT siden efteråret 2022 har gjort begrebet til allemandseje, men hvad er det helt nøjagtigt begrebet dækker over?

Udover at være navnet på en ny bacheloruddannelse på SDU i Odense, så er kunstig intelligens også navnet på en teknologi, der bruger avancerede matematiske algoritmer og dataanalyse til at træne computersoftware til at tænke og lære nyt – på en måde der minder om mennesker måde at lære på.

– Det betyder, at systemer baseret på kunstig intelligens, såkaldte AI-systemer kan træffe beslutninger, løse problemer og fuldføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, tid og energi.

Det forklarer forsker i kunstig intelligens Luís Cruz-Filipe, der selv blev dybt fascineret af teknologien, da han første gang stiftede bekendtskab med den på et valgfag under sine bachelorstudier i Portugal.

– Jeg tog et valgfrit kursus i introduktion til kunstig intelligens og blev grebet af det. I samme periode fik jeg læst jeg nogle bøger, om hvad man eksperimenterede med på det tidspunkt, og så blev jeg endnu mere interesseret, siger Luís Cruz-Filipe.

I takt med at hans interesse for kunstig intelligens voksede, tog han i løbet af sin studietid flere specialiserede kurser og fag om emnet. I dag forsker og underviser han selv i kunstig intelligens.

– Efter min mening er det mest spændende ved kunstig intelligens den konstante refleksion over, hvad det egentlig betyder at være intelligent, siger han.

– Den oprindelig tanke var, at vi ville udvikle kunstig intelligens ved at skrive computerprogrammer, der nogenlunde kopierede den menneskelige tankegange. Nu oplever vi tit, at programmer, der opfører sig enormt klogt, faktisk “tænker” på en hel anden måde end mennesker. Det synes jeg, er både overraskende og enormt spændende.

De fleste AI-systemer vi møder er begrænsede af de data og input, de er trænet på. Selvom der ofte er tale om enorme datasæt, så er der ofte også tale om få aspekter og en snæver kontekst, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden.

Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået over for.

Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke “tænke ud af boksen” eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.

Fremtidsperspektiver
Kunstig intelligens har allerede revolutioneret flere industrier, herunder sundhedsvæsenet, finanssektoren, detailhandelen og transportsektoren. Men potentialet strækker sig langt ud over disse områder.

– Vi bruger allerede kunstig intelligens inden for mange forskellige fagområder, og vi kommer til at gøre det mere og mere. Det er et ekstremt stærkt værktøj, da computere kan analysere meget mere data end mennesker og dermed træffe mere informerede beslutninger, end vi nogensinde kan drømme om at kunne selv, forklarer Luís Cruz-Filipe.

Teknologien kan også bidrage til at tackle nogle af samfundets største udfordringer, herunder klimaforandringer og folkesygdomme.

– Med kunstig intelligens kan man analysere store mængder sundhedsdata for at hjælpe med at diagnosticere sygdomme tidligt og forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for en given patient, siger han.

– Ligeledes kan kunstig intelligens også hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at analysere data om vejr, energiforbrug og forurening for at identificere de mest effektive måder at reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten på.

AI-systemer med fordomme
Selvom potentialet for kunstig intelligens er enormt, er der stadig nogle udfordringer, som skal håndteres. En af de største bekymringer er, at teknologien vil overtage folks arbejde, da mange rutineprægede opgaver kan udføres af kunstig intelligens.

Derudover er der god grund til bekymring, når det kommer til databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.

– Samtidig er der risiko for, at vi kommer til at stole for meget på teknologien, siger Luís Cruz-Filipe.

I såkaldte blackbox systems, kender man til det datainput, som et givent AI-system bearbejder. Man får også et output i form af et resultat, en beslutning eller en løsning. Men man ved ikke, hvordan systemet er nået frem til sin konklusion.

– Og det er en udfordring, fordi man ikke ved, hvilken bias og hvilke fordomme AI-systemet har udviklet i løbet af sin træning, siger han.

– Men hvis man håndterer disse udfordringer på en god måde, er potentialet for kunstig intelligens enormt. Og hvis man bruger teknologien konstruktivt, så kan den bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer og forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden.

Som samfund mener Luís Cruz-Filipe derfor, at vi bør intensivere indsatsen med at udforske og udvikle kunstig intelligens.

– Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldt forklarlig kunstig Intelligens, der ikke kun kan træffe beslutninger, men som også kan forklare dem til mennesker, siger han.

Disse systemer kan begrunde og underbygge deres konklusioner, hvis man udfordrer deres konklusioner – og de kan lære fra deres fejl.

– Fordi man kan forstå deres tankegange, er de meget mere troværdige. Det er også nemmere at vurdere, om de udviser bias og fordomme. Og dermed kan man bedre modvirke dette, siger Luís Cruz-Filipe.

FHK udraderede 3. divisionshold i pokalturneringen

0

Fredericia Håndboldklub overlod intet til tilfældighederne, da de fredag aften spillede sig videre i Santander Cup med en udebanesejr på 44-14 mod Randers HHs 3. divisionshold.

Randers HH spiller til dagligt i 3. division pulje 1. Der er modstanderne eksempelvis Aalborg HK, Tornby IF og Hjallerup IF 2, men for en stund var de sædvanlige hold skiftet ud med noget, som de ikke møder hver dag, nemlig et ligahold.

FHK overlod intet til tilfældighederne. Det meste af det sædvanlige ligahold tog turen til Ulvehøjhallen, hvor kampen fandt sted. Med i truppen var en enkelt debutant i form af U19-spilleren Julius Vind Poulsen, der var med i stedet for Jakob Frederiksen.

Fra start var det et toptændt FHK-mandskab. Thorsten Fries lukkede af i målet, og indkasserede i den første del af kampen kun tre mål. Stillingen var således 14-3 midtvejs i første halvleg, og ved pausen var stillingen udbygget till 25-7.

I anden halvleg buldrede FHK videre. Det var blot et spørgsmål om sejrens størrelse, og det var derfor op til FHK at holde skruen i vandet for at få noget ud af den sidste del af kampen. Emil Tellerup kom på mål, og han var med til at holde Randers fra at score mange mål, og han efter en disciplineret indsats kunne FHK lade sig hylde for en sejr på 44-14 fra de 30 medrejsende fans.

Dermed er FHK videre til 6. runde i pokalturneringen, der er den sidste inden den landsdækkende del af pokalturneringen.

Pernille Vermund stiller sig til rådighed igen

0

Nye Borgerlige har ekskluderet deres tidligere formand, Lars Boje Mathiesen, fra partiet på grund af en række økonomiske krav, som de anser for at være helt utilstedelige. Mathiesen krævede, at partiet skulle overføre 350.000 kroner til hans private konto og betale en 4-årig uopsigelig kontrakt til en værdi af over 2,6 millioner kroner som formandshonorar.

Disse krav blev betragtet som uacceptable og derfor ekskluderede hovedbestyrelsen Lars Boje Mathiesen fra partiet.

I stedet er der nu sat en proces i gang for at finde en ny formand. Den tidligere formand, Pernille Vermund, har udtalt sin interesse i at lede folketingsgruppen samt stille op som formand for partiet igen.

– Jeg forstår godt, hvis I synes, at det er en helt surrealistisk situation. Den holdning deler jeg, men der var desværre ingen anden udvej, efter at Lars Boje Mathiesen satte en pistol for panden af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Vi er et parti, der er båret af integritet, skriver Pernille Vermund i en mail til partiets medlemmer.

Vermund har talt med den resterende folketingsgruppe, Peter Seier Christensen og Kim Edberg Andersen, som har givet hende deres opbakning.

– Jeg vil gerne lede folketingsgruppen samt stille op som formand for vores parti. Så hvis I medlemmer vil have mig, er jeg klar til kamp for Nye Borgerlige og Danmark, skriver Pernille Vermund.

Det er ellers ikke mere end to måneder siden, at Pernille Vermund meldte ud, at hun ville stoppe som formand.

Selvom hun på det tidspunkt havde stået i spidsen for partiet i syv år, så udtalte Vermund, at sidste valgperiode skulle være hendes sidste. Af den grund skulle partiet have en ny formand, som kunne føre partiet videre.

Den 7. februar gav hun så formelt faklen videre til den nu ekskluderede Lars Boje Mathiesen, han var den eneste opstillede kandidat til posten og herved selvskrevet til at blive valgt.

Det er den selvomsamme fakkel hun nu tilbyder at tage tilbage, blot en måned senere.

Rachlitz: Jeg vil have en redegørelse

0
Tommy Rachlitz Nielsen. Foto: AVISEN

Tommy Rachlitz Nielsen og Det Konservative Folkeparti i Fredericia pegede på, at budget 2023 ikke var retsvisende. Det har nu vist sig at holde stik i sagen om fyringsrunden, der var på vej på skoleområdet. Foreløbigt er fyringsrunden trukket til af Børne- og Skoleudvalget, men Rachlitz vil have en redegørelse for, hvad der er sket.

Konservative stod udenfor budget 2023, og i byrådssalen, når budgettet har været oppe, sagde gruppeformand Tommy Rachlitz, at budgetterne ikke er retsvisende. Det viste sig at holde stik.

– Vi sagde, at budgetterne ikke er retvisende og jeg forklarede hvorfor. Der er fjernet 0,47 %. Det var ikke noteret nogen steder udover øverst på side 4. Alle har fået fjernet det, og jeg sagde også i byrådssalen, at det beløb sig til fire millioner kroner på skoleområdet. Hvor de besparelser er udmøntet ved jeg ikke, men det er nærliggende, at tro det har noget med det her at gøre, siger Rachlitz og slår fast:

– Jeg kan konstatere, at jeg hader at få ret nogen gange, da det ikke er sjovt, da der skal findes penge til skoleområdet vi ikke har. Der skal spares steder, fordi budgettet ikke er retvisende. Det er træls for alle.

Til gengæld blev Rachlitz bekræftet i, hvorfor Konservative ikke gik med i budgettet.

– Jeg er glad for, at jeg ikke er med i det, da det, desværre, viste sig ikke at være rigtigt. Jeg sætter mig ikke i hjørnet og triumferer. Jeg går til forhandlingsbordet, og vil finde de nødvendige midler. Det er både på børne- og skoleområdet og med byggesagsbehandlingstiderne, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Hvad kan man gøre?

– Det er svært at gøre noget. Jeg ved ikke, hvor mange stillinger det drejer sig om, men jeg har hørt om 30 stillinger i alt. Det er 10-15 millioner kroner, hvis de får 500.000 kroner pr. stilling. Oveni det har vi en udfordring på 36 millioner kroner, så der mangler mange penge, siger Rachlitz.

Man har lavet bufferpuljen større i år i Fredericia Kommune, men i den er der omkring ni millioner kroner tilbage. Dermed rækker det ikke til at dække ind.

– Bufferpuljen rækker ikke, og som Venstre sagde sidste år, er bufferpuljen til uforudsete udgifter, men det er den ikke, da vi godt vidste det og vi havde advaret om det i Konservative, og i øvrigt har man haft fingeren i kagedåsen allerede nu, men vi skal finde pegene, siger Rachlitz og slutter:

– Nu ser jeg frem til en redegørelse, og så må vi have beregnet, hvor slemt det se ud og se hvordan vi løser det.

Besparelser på skoleområdet skal politisk behandles

0
Mødestedet for besøget var på Ullerup Bæk Skolen afd. Nørre Allé.

Politisk behandling af budgetudfordringerne udvides. Dette skyldes en udsendt besked til medarbejderne på skoleområdet den 9. marts, som indeholdt forkerte oplysninger og fejlagtigt angav, at reduktionerne skyldtes politiske beslutninger i Budget 2023.

Børne- og Skoleudvalget skriver i en pressemeddelse at de ikke har været inddraget i beslutningsprocessen og at de derfor har bedt om, at den tidligere udsendte besked trækkes tilbage.

Beskeden indikerede, at reduceringerne skyldes politiske beslutninger i Budget 2023. Det er forkert.

Udvalget har nu sat afskedigelserne på pause og har udvidet det planlagte møde om budgetudfordringerne den 23. marts for at håndtere situationen.

Forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde to redegørelser, som vil blive fremlagt på mødet den 23. marts:

En redegørelse for, hvordan overforbrug af personale på skoleområdet kan ske uden handling over en længere periode, og en redegørelse for, hvordan en besked med så drastisk en udmelding kunne blive udsendt, når der var planlagt et politisk møde den 23. marts, hvor netop udvalgets økonomiske udfordringer skulle behandles.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...