Tøjhuset ransaget af konkurrencestyrelsen

0

Avisen Danmark kunne for et par uger siden afsløre, at ti danske spillesteder var mistænkt for karteldannelse. AVISEN erfarer fra flere uafhængige kilder, at Tøjhuset i dag er blevet ransaget af konkurrencestyrelsen på baggrund af medieomtalen.

De ti spillesteder der er mistænkt for karteldannelse, er Paletten i Viborg, Fermaten i Herning, Pavillonen i Grenå, Tobakken i Esbjerg, Skråen i Aalborg, Godset i Kolding, VoxHall i Aarhus, Posten i Odense, Sønderborghus i Sønderborg og Tøjhuset i Fredericia.

Spillestederne, der ifølge Avisen Danmark er mistænkt for at have koordineret priser på kunstnere, når de skulle byde på koncerter, er nu genstand for en efterforskning. Angiveligt drejer det sig blandt andet om kendte kunstnere som Tessa, Saveus, Jung, Folkeklubben, MC Einar, Tim Christensen og den nu afdøde Hugo Helmig.

I formiddags dukkede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uanmeldt op på Tøjhusets adresse i Fredericia, hvor de med en dommerkendelse i hånden forlangte at få adgang til faciliteterne. Specifikt ønskede de blandt andet at kontrollere den daglige leders computer. Ledelsen i Fredericia Kommunes forvaltning ønsker ikke at kommentere på sagen endnu, og svarer heller ikke konkret på, om den daglige leder vil blive hjemsendt, mens sagen kører.

Tilsynet med Fredericia Kommunes spillested føres af Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, der arbejder aktivt på at opspore karteller. Dagens koordinerede indsats mod spillestedet Tøjhuset, skaber dermed uro omkring aktiviteterne. Den daglige leder har offentligt afvist at have deltaget i karteldannelse. Vi har forgæves forsøgt at få et interview med ham, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser endnu. Det fremgår endnu ikke af sagen, hvad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ledt efter, men det tyder på, at der er tale om en koordineret aktion mod de implicerede spillesteder.

Tøjhuset drives af foreningen Fredericia Live, men det er kommunalt ansatte medarbejdere, der står for den daglige drift af stedet. I 2017 åbnede man for koncerter i Tøjhuset, og senere er man også begyndt med endnu større koncerter i Eksercerhuset. De fleste danske spillesteder blev under coronapandemien voldsomt udfordrede på økonomien, men Fredericia Kommune har støttet op omkring den lokale investering. Uroen omkring forretningsmetoderne i Tøjhuset ser ud til at være nået et nyt højdepunkt med dagens overraskende besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Flere medlemmer af Økonomiudvalget i Fredericia Kommune oplyser til AVISEN, at de nu vil have fuld indsigt i sagen, samt økonomien omkring spillestederne. Ingen ønsker dog at udtale sig endnu, da man afventer svar fra forvaltningen.

Anholdt for at svindle ældre – gik især efter Aase og Hjørdis

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Københavns Politi har anholdt fem unge mænd for omfattende telefonsvindel mod ældre kvinder. En 23-årig mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag.

Efter en målrettet efterforskning har Københavns Politi i dag anholdt fem mænd, som er mistænkt for et større antal sager om telefonsvindel begået mod ældre kvinder bosat flere steder i landet.

To mænd på 21 år og to på 22 år løslades efter afhøring, men de er fortsat sigtet i sagen. En 23-årig mand fremstilles i grundlovsforhør i dag, hvor han sigtes for i 21 tilfælde at have franarret kvinderne i alt ca. 100.000 kroner.

– Vi er tilfredse med anholdelserne, som er med til at forhindre at flere ældre bliver snydt. Nu fortsætter efterforskningen af sagen, og vi forventer, at den fører til flere sigtelser mod den 23-årige, siger vicepolitiinspektør Peter Høholt.

De anholdte har taget kontakt til kvinder med fornavnene Hjørdis og Aase og andre lignende navne. I telefonen har de udgivet sig for at være fra en offentlig myndighed og overbevist de ældre kvinder om, at de fx skal have penge tilbage i skat eller pension. Gerningsmændene har narret de forurettede til at give deres kortoplysninger, og herefter har de brugt de forurettedes kort som betalingsmiddel.

Den 23-årige, som fremstilles i grundlovsforhør, blev anholdt i et udslusningsfængsel. Han afsoner en dom på to års fængsel for lignende bedrageri for cirka 1,6 millioner kroner begået sammen med to medgerningsmænd. De nye forhold er begået under udgang.

Undgå at blive lokket til at overføre penge

Pirater har kapret Monjasa-skib

0

Bevæbnede pirater har angrebet et tankskib fra Monjasa, skriver Shipping Watch.

Bevæbnede pirater har angrebet tankskibet, der sejler i Guineabugten.

Shipping Watch skriver, at besætningen fra skibet befinder sig i et sikkerhedsrum.

Opdateres…

Otte biler impliceret i færdselsuheld

0

Der var et voldsomt uheld på på motorvejen ved Kolding mandag eftermiddag.

Politikommisær Keld Schou-Jensen oplyser, at der skete et voldsomt harmonikasammenstød, hvor otte biler var impliceret.

56-årig mand gled rundt på motorvejen

0

I nat har der været to uheld på Esbjergmotorvejen.

Klokken 00:40 skete der to uheld på motorvejen.

En 56-årig mand fra Brørup bemærkede, at der lå is på vejen, men mistede herredømmet over bilen og havnede i rabatten.

Bil kørte ind i midterrabat

0

Tidligt mandag aften var der et uheld på sønderjyske motorvej.

Uheldet skete på sønderjyske nær Hjarupvej. En 43-årig kvinde kom kørende på motorvejen, og da der skete et vejrskifte, mistede hun herredømmet over bien og ramte ind i midterrabatten.

Startskuddet for Koldings største klimatilpasningsprojekt har lydt

0

Nu går byggeriet af pumpe-sluse-anlægget ved udmundingen af Kolding Å i gang. Det markerede BlueKolding og Kolding Kommune i dag med ’1. spadestik’ og taler af borgmester Knud Erik Langhoff, fungerende formand for BlueKoldings bestyrelse Gitte Grønbæk og udvalgsformand i Natur, Miljø og Klima Jørn Chemnitz.

De tre talere glædede sig hver især over, at det teknisk komplicerede byggeri nu kan gå i gang efter grundig planlægning.

Pumpe-sluseanlægget er – sammen med opstuvning af vand i Kolding Ås opland – Koldings største klimatilpasningsprojekt og et nøgleprojekt i BlueKolding og Kolding Kommunes bestræbelser på at klimatilpasse Kolding, så midtbyen bliver bedre rustet til klimaforandringerne.

Anlægget, der er budgetteret til at koste 125 mio. kr., forventes at være færdigbygget i 2025 og skal i drift, når der er skybrud, eller langvarig nedbør, eller ved høj vandstand i Kolding Fjord: Når det står færdigt vil det – sammen med vandparkering – kunne klare en 100-års hændelse.

Når det er i drift vil fire kæmpestore såkaldte Archimedes-skruer kunne flytte 20 kubikmeter vand i sekundet. Det svarer til, at Svømmestadion Esbjerg med 3. mio. liter vand ville kunne tømmes på 2½ minut.

Når sluseportene lukkes og pumperne sættes i gang, flyttes åvandet fra Kolding Å til Kolding Fjord. Det betyder, at anlægget kan fjerne så meget vand i Kolding Å med pumperne, at der bliver plads til de store vandmængder, der kommer fra oplandet til Kolding Å i forbindelse med fx skybrud.

På den måde er anlægget med til at sikre, dels at Kolding Å ikke løber over sine bredder, og dels at Kolding Å kan fungere som opsamlingsbassin for tag- og overfladevand fra Kolding midtby og fra oplandet.
Anlægget vil samtidig også kunne sættes i drift i forbindelse med høj vandstand i Kolding Fjord.
Totalrådgiver på projektet er COWI A/S, tegnestue er Arkitema og entreprenør er MJ Eriksson.

Tæt på 28.000 besøgte BYGGERI’23

0

Det var fire dage med fuldt tryk på Danmarks største byggerimesse i Fredericia, som i sidste uge tiltrak byggefagfolk fra hele landet for at opleve nye spændende produkter og løsninger i byggeriet. Den store interesse afspejler sig i messens besøgstal på 27.932, der gør BYGGERI’23 til den mest velbesøgte BYGGERI-messe siden 2010.

Efter en corona-pause kunne BYGGERI-messen tirsdag slå dørene op til fire hektiske messedage i MESSE C. Flere end 300 udstillere inden for byggeriet stod parat til at tale med de mange besøgende fagfolk om nye produkter og løsninger – og de fik travlt.

Da BYGGERI’23 fredag aften lukkede ned og sagde på gensyn i 2025, var det med et besøgstal på hele 27.932. Det gør årets BYGGERI-messen til den mest velbesøgte i 13 år.

Arrangøren er da også begejstret for den store tilslutning og fire veloverståede messedage.

– Vi er meget stolte af årets messe og det flotte besøgstal. Den store tilslutning vidner både om, at der er en stor lyst i branchen til at samles på tværs af producenter og byggefagfolk – og at der er et behov for, at vi kan mødes fysisk, skabe relationer og se, prøve og tale om nye produkter og løsninger, siger Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han fortsætter:

– Det høje besøgstal kan vi ikke mindst takke vores medlemmer – landets byggecentre – for. Med flere end 300 busser kørte de et rekordantal af deres kunder til årets messe, og her blev de mødt af de mange engagerede udstillere, som virkelig har ydet en flot indsats og skabt rammerne for en fantastisk messe. Vi har igennem hele messen fået rigtig mange, positive tilbagemeldinger fra besøgende såvel som udstillere, så jeg tillader mig at kalde BYGGERI’23 en stor succes.

Tilfredse udstillere med bæredygtighed i fokus
Messen satte i år fokus på bæredygtighed og effektivt byggeri, og det skinnede både igennem blandt udstillerne og de besøgendes mange spørgsmål til nye produkter og løsninger.

På messestanden hos Isola, der specialiserer sig i fugtløsninger til byggeriet, var der fredag eftermiddag stor tilfredshed med de fire messedage.

– Det har været en virkelig god messe, hvor vi har oplevet stor interesse fra de mange besøgende. Vi har været med siden 2010, og jeg har aldrig oplevet en så stor nysgerrighed og spørgelysten til bæredygtighed og nye muligheder til at løse byggeopgaver. Så vi glæder os til at vende tilbage til BYGGERI’25, siger Michael Lindberg, markedschef hos Isola.

Også hos byggematerialekoncernen Saint-Gobain var der på årets messe et ekstraordinært stort fokus på bæredygtighed. Her var der blandt messestandene for koncernens virksomheder skudt et nyt bæredygtighedsområde op, som målrettede sig til de udførende håndværkere.

– Det har været positivt at være tilbage på messen og få mulighed for at tale med de mange forskellige faggrupper i byggeriet. Bæredygtighed og dokumentationskrav kommer til at fylde meget mere i byggeriet – og for de udførende håndværkere – og her vil vi som materialeproducent gerne være med oplyse og uddanne byggefagfolket, så de er i stand til at træffe de bedste beslutninger. Specielt den yngre generation har vist stor interesse for vores bæredygtighedsområde, så det er et arbejde, vi vil fortsætte med, så vi kan få alle med, siger Marit Petersen, marketing communication manager hos Saint-Gobain Danmark.

Særlig fejring af 6. juli i jubilæumsår

0
(Foto: AVISEN)

Kultur- og Idrætsudvalget har lagt hovederne i blød, når det kommer til 175-års fejringen af 6. juli i 2024. På seneste udvalgsmøde drøftede man planerne, som dog endnu ikke kan deles med offentligheden.

Forligspartierne skriver i Budget23, at man fortsat ønsker at understøtte de gode oplevelser i Fredericia, samt at der i forbindelse med næste års markering af 175 året for 6. juli-dagene skal være ekstra festligheder igennem hele sommeren. Derfor udvikles markedsføringen og brandingen af 6. Juli Dagene allerede fra i år, og der vil på udvalgsmødet ske en orientering om dette arbejde.

I arbejdet er der lagt vægt på: Koordinering på tværs mellem 6. Juli Cup, 6. Juli Dagene og 6. Juli Jazz, samt Sommer i Fredericia og andre aktiviteter i samme periode. Der er også lagt vægt på en opdatering af det grafiske udtryk og en mere digital markedsføring af eventet, så det kommer længere ud.

I alt er der afsat 250.000 kroner ekstra til fejringen af 175-års jubilæet.

– Vi talte om, hvad de ekstra penge skal bruges til, da det er jubilæumsåret. Der kom nogle ideer fra forvaltningen og det drøftede vi, men det handler, om at vi er forberedt på, at vi får et spændende jubilæumsår, hvor vi kigger på fejringen. Vi besluttede ikke noget, men det var en fin snak om det, siger udvalgsformand Peder Tind (V).

Uden at gå i nærmere detaljer ser Peder Tind gerne, at der tiltrækkes endnu flere mennesker til begivenheden i 2024.

– Vi kigger på, hvordan man tiltrækker flere målgrupper og der er flere perspektiver og snakke, men vi er stadig i en tidligere fase af processen, siger Peder Tind.

Kommunaldirektør sendt hjem

0
(Foto: AVISEN)

Fredericia Kommunes kommunaldirektør Camille Nowak Kirkedal er med stor sandsynlighed snart fortid i jobbet. AVISEN erfarer, at der fredag klokken 14:00 er indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor kommunaldirektørens fremtid skal drøftes.

Flere uafhænige kilder oplyser til AVISEN, at kommunalbestyrelsen i Fredericia har fået en indkaldelse til et ekstraordinært byrådsmøde på fredag, hvor Nowak Kirkedals fremtid som kommunaldirektør er tema.

Som følge af det er Camilla Nowak blevet hjemsendt, og ender det ud med, at byrådet bliver enige om at afskedige kommunaldirektøren, venter der en forhandlingsproces mellem fagforeningen og Fredericia Kommune.

Camilla Nowak Kirkedal blev i juni 2021 ansat som ny kommunaldirektør efter i en periode at have været konstitueret i stillingen efter hun afløste Annemarie Zacho-Broe, der blev bortvist i forbindelse med borgmestersagen i Fredericia. Ansættelsen skete i en periode, hvor Fredericia Kommune fortsat var påvirket af den stemning, der lå efter sagerne mod Bjerregaard. I den forbindelse valgte man at fortsætte med Kirkedal, men nu tyder det på at samarbejdet ikke fungerer. Ingen af medlemerne i Økonomiudvalget ønsker at kommentere sagen. Utilfredsheden med den økonomiske situation i kommunen har dog præget politikerne i Fredericia Byråd, hvor det i forrige uge kom frem, at man ikke havde haft retvisende budgetter, samt at der manglede knap 50 millioner kroner.

Ledelsen af Fredericia Kommune har siden 2020 lidt af stor usikkerhed, blandt andet på grund af udskiftningen af centrale personer i administrationen. Hvis kommunaldirektørens hjemsendelse ender med en afskedigelse, skal byrådet derfor ikke blot lede efter en ny, men samtidig efterse hele deres ansættelsesproces.

Det er endnu usikkert, hvordan byrådet har tænkt sig at håndtere situationen, da man nu står med to topledere, der sandsynligvis forlader forvaltningen. Politikerne i Fredericia Kommune har over en længere periode argumenteret for, at man ønsker retsvisende budgetter.

Nu er Camilla Nowak Kirkedal med stor sandsynlighed snart selv fortid som kommunaldirektør i Fredericia Kommune. På det ekstraordninære byrådsmøde, der vil være lukket for offentligheden, skal man drøfte situationen. Men det er usandsynligt, at Kirkedal kan genvinde tilliden hos politikerne, efter denne hjemsendelse.

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 3. akt – Eftertanken

0
POLITIK: Valgaftenen den 24. marts 2026 er for længst forbi. Talerne er holdt. Kameraerne er pakket sammen. De sidste klapsalver og tilråb er døet...