Ny mobilitetsplan skal understøtte en levende midtby i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det skal være lettere at komme ind til Kolding, men til gengæld skal biltrafikken i midtbyen reduceres. Det er noget af indholdet i en ny mobilitetsplan, som udvalget for Økonomi og Strategi i Kolding Kommune nikkede til mandag 20. marts

Trafikken skal være mere bæredygtig, og så skal den glide lettere. Det er essensen af en ny mobilitetsplan, som Kolding Kommune er på vej til at vedtage. Planen blev godkendt på Økonomi og Strategi 20. marts og skal i byrådet 28. marts.

– Vi håber, at vi med mobilitetsplanen kan understøtte en levende og attraktiv midtby bl.a. ved at skabe trygge og sikre forbindelser for cyklister og fodgængere og ved at reducere biltrafikken i midtbyen. Det skal gerne være, så de besøgende får lyst til at opholde sig i byen i længere tid, fordi der er rart at være. Men samtidig vil vi også gøre det nemmere at komme ind til midtbyen via indfaldsvejene til Kolding, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

Et andet emne i mobilitetsplanen er parkering. Det er meningen, at det skal være effektivt og let at stille sin bil. Derfor indeholder mobilitetsplanen også en parkeringsstrategi, hvor der lægges op til en mere bæredygtig udnyttelse af offentlige og private p-pladser ved i højere grad at være fælles om dem. Den nuværende belægningsgrad på en hverdag, er omkring 60%. Det tal skal højere op.

Planen skal også bidrage til Koldings ambitioner om at levere et lavere CO2-aftryk med en grønnere trafik, hvor flere benytter den kollektive trafik, og hvor flere kører sammen i bil eller cykler og går.

– Vi skal jo alle sammen være med til at bidrage til den grønne omstilling, der hvor vi kan gøre det. Derfor lægger planen også op til at inspirere os til at lade bilen stå og tage cyklen eller den kollektive trafik, når det er en mulighed. Det kræver en ændret adfærd hos os alle sammen, og mobilitetsplanen handler især om at gøre det lettere at ændre adfærd, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

Helt konkret lægger planen op til, at andelen af ture på cykel næsten skal tredobles, andelen af ture i kollektiv trafik skal fordobles, mens andelen af ture, hvor føreren kører alene i en bil, skal reduceres fra 52% til 34% i 2030.

FAKTA – Mobilitetsplanen bliver udrullet i tre faser

I fase 1 er der fokus på at give de bedste vilkår for grønne transportformer særligt i Kolding bymidte og samtidig sikre god fremkommelighed på overordnede trafikveje.

I fase 2 handler det om at udbygge overordnede stier og trafikveje i Kolding by og at gøre det muligt at flytte bilisterne over på cykel og at få bilerne ud på de overordnede trafikveje.

I fase 3 er der fokus på at lave endnu bedre fremkommelighed for grønne transportformer samtidig med, at kapaciteten for bilerne på udvalgte veje neddrosles.

Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig

Af
Mille Dyhrberg
-
0

I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.

Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.

Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:

– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.

Pernelle Jensen: Vigtigt vi ikke rørte minimumsnomeringerne i børnehaven

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Da Børne- og Skoleudvalget torsdag var i møde omkring den sparerunde, som området skal igennem med et budget, der ikke stemte, havde Pernelle Jensen (V), flere krav med til bordet.

Det endte med at blive et marathonmøde Pernelle Jensen, de øvrige udvalgsmedlemmer og forvaltningen var til torsdag. De skule findes besparelser, der har vist sig at være et merforbrug på 36 milioner kroner. De 15,3 millioner kroner endte man med at finde i Børne- og Skoleudvalget. Den resterende del skal blandt andet findes i Unge- og Uddannelsesudvalget.

– Det vigtigste var, at det ikke berørte minimumsnomeringen i børnehaverne. Det vigtige er, at vi holder serviceniveauet så det ikke går udover fyring af personale, siger Pernelle Jensen.

Det endte med en afskedigelse af otte lærere fra Ullerup Bæk-distriktet. Hvordan det kunne gå så galt med antallet af lærere i det distrikt har udvalget endnu ikke fået en forklaring på.

– Vi har stadig ikke fået den redegørelse, som vi har bestilte. Vi har kun forholdt os til de udfordringer, der var. Men man kan sige, at de i hvert fald havde misforstået deres budget og ansat for mange lærere, fortæller Pernelle Jensen.

Selve sagen med merforbruget fyldte langt det meste af mødet, der varede omkring seks timer.

– Jeg havde detaljerede spørgsmål til besparingsforslaget, så jeg vidste hvad der blev besluttet. Jeg var opmærksom på, at det ikke skulle påvirke minimumsnomeringen, og jeg ville have tilbuddet til kognitivt udfordrede i gang, slutter Pernelle Jensen.

Der var mange hensyn at tage i forbindelse med besparelserne, der skulle findes, men Jensen fik de ting, som hun fandt vigtig med. Nu vener der en proces i Ullerup Bæk-distriktet, hvor det skal besluttes, hvordan afskedigelserne bliver.

Lærerformand: Det startede uprofessionielt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Per Breckling, Kredsformand Fredericia Lærerkreds. Arkivfoto.

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, havde gerne været de otte afskedigelser foruden. Han er dog tillfreds med, at man har fået barberet antallet ned fra 22, men kalder forløbet uprofessionelt.

Fredag morgen blev det offentliggjort, at Børne- og Skoleudvalget var kommet frem til af afskedige otte lærere. Det sker i kølvandet på, at man startede ud med et tal helt oppe på 22.

– Jeg er tilfreds med, at børne- og skoleudvalget har taget opgaven og behandlet den politisk med de 22 fyringer de startede med, siger Per Breckling.

Breckling er til gengæld ikke tilfreds med forløbet.

– Det startede uprofesionielt, men så ender vi på nuværende tidspunkt på noget der ser okay ud. Jeg har en forventning om, at vi går i gang med en planlægning af det snart, fortæller Per Breckling.

Lærerformanden håber, at tallet otte kan ryge yderligere ned. Det kan være, at der bliver naturlig afgang på andre af Fredericia Kommunes folkeskoler og man kan erstatte dem med nogle af dem, der skal afskediges.

– Det skal man i dialog med lærerne om, hvornår de vil afslutte deres arbejdsliv. – Det ville være godt, hvis vi kan få gjort det på den måde i tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, siger Per Breckling.

Afskedigelserne sker fra Ullerup Bæk-distriktet, og det mener Per Breckling ikke kan være anderledes.

– Her er der en faktuel grund, da de har brugt for mange penge. Derfor er der en rimelighed i, at de betales tilbage, men man kunne have parkeret gælden og betalt for dem, siger Breckling.

Fredericia Kommune ligger placeret som nummer 77 ud af 98 kommuner i forhold til udgifter til folkeskolen. Her ser Per Breckling et forbedringspotentiale.

– Det er et spørgsmål om man vil investere penge i det, og det gør man ikke, når man laver besparelser. Jeg opfordrer til, at man tænker på folkeskoleoområdet, og investere penge i børn og unge, siger Per Breckling og slutter:

– Der kommer til at være 22 færre lærere til næste år, og når de er væk, giver det en dårligere skole, da der er færre ansætte. Vi når færre elever, når der ryger lærer, og der kan man arbejde med at få dem tilbage i de kommende års budgetter.

Psykisk dårlig person, begik hærværk i Sjølund

Af
Christian Runge Fris
-
0

Torsdag kl. 12.27 blev politiet kaldt ud til en psykisk syg kvinde, som var i færd med at begå hærværk i et hus på Åstorpvej i Sjølund. Hun havde endvidere ved et uheld skåret sig selv i hånden, under hendes gerninger i huset.

Politiet var talstærkt til stede og fik talt kvinden ned uden videre problemer, herefter hun blev kørt til psykiatrisk akutmodtagelse i Vejle.

Truende adfærd og ølkast i 7/11

Af
Christian Runge Fris
-
0

En mand på 37 år er blevet sigtet efter ordensbekendtgørelsen efter en hændelse torsdag eftermiddag i 7/11 på banegården i Fredericia.

Politiet blev tilkaldt da den 37-årige mand klokken 15.30 begyndte at opføre sig truende overfor personalet i butikken, her smed han blandt andet øldåser på gulvet, som herved sprang i stykker. Manden er tilmeldt i Kolding, dog uden fast bopæl, efter sigtelsen blev han bortvist fra butikken.

Efter marathonmøde: Antallet af afskedigelser skåret ned

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der var torsdag møde i Børne- og skoleudvalget, hvor der var opstået rod i økonomien. Der er et merforbrug på 36 millioner kroner, og det betød, at der var lagt op til, at 11 lærere i Ullerup Bæk-distriktet skulle afskediges. Efter mødet er antallet af afskedigelser barberet ned til maksimalt otte lærere.

Indtil fredag klokken 08:00 har der været tavshed fra børne- og skoleudvalget. Det skete i respekt for de områder, hvor der var skulle findes besparelse, da alle skulle informeres før, at der kunne slippe informationer ud offentligt.

Den 10. marts blev det offentliggjort, at 22 lærerstillinger skulle nedlægges, hvilket Børne- og Skoleudvalget satte en stopper for. I indstillingen til gårsdagens møde stod der, at der skulle ske en reducering af 11 overtallige lærerstillinger og tre pædagoger skulle overflyttes, men det er endt ud med, at det maksimalt kommer til at dreje sig om otte lærerstillinger. 

– Vi havde et godt møde, selvom det var svært. Vi fulgte indstillingen, men med præciseringer i teksten. Det er ærgerligt vi ikke fandt plads til alle otte lærere, men det var for vanskeligt at finde plads til dem alle, siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (A) og fortsætter:

– Kæmpe cadeau til udvalget og dem fra forvaltningen der var med til mødet. Vi kom bredt omkring, og alle har givet sig rigtig meget. Skal vi spørge Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet om hjælp skal vi tage vores egen tørn, og det har vi gjort.

I alt blev der i Børne- og Skoleudvalget fundet besparelser på 15,3 millioner kroner, og på mødet på tirsdag i Unge- og Uddannelsesudvalget vil der blive fundet yderligere besparelser.

Indenfor familie og børn, samt ungdomsrådgivning er der fundet en del besparelser. Det betyder blandt andet, at der fremover vil komme færre udgifter til eksterne leverandører. En anden besparelse er indenfor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor det endte ud med, at en stilling besættes fra den 1. august.

Sagen taget i betragning var det et Børne- og skoleudvalg, som tog tilfredse fra mødet, der varede i omkring seks timer. De havde gerne været besparelserne foruden, men under de givne omstændigheder blev der nået frem til en løsning, som alle kunne se sig selv i.

Pyntegenstandstyv på spil i Fredericia

Af
Christian Runge Fris
-
0
Foto: Niclas Jessen

To rækkehuse i Fredericia er blevet udsat for indbrud, der er tale om to separate indbrud med samme modus, de blev rapporteret til politiet, som værende begået torsdag den 23. marts.

Det første tilfælde fandt sted i Norgesgade, hvor indbrudstyven kl. 00.27 knuste en rude med en sten hvorefter han eller hun, som det eneste, fjernede en Verner Panton lampe fra vindueskarmen.

Politiet rapporterer, at indbrudstyven ikke var gået videre ind i huset og altså efterfølgende var forsvundet fra stedet.

Senere på morgenen kl. 04.30 fik politiet en anden anmeldelse om et indbrud i et andet byhus på Sundegade. Her blev en rude også knust med en sten, og indbrudstyven stjal ligeledes her fra vindueskarmen, en flerfarvet papegøje af Kay Boysen.

Polititiet vurderer at der formegentligt er tale om samme gerningsperson, da fremgangsmåden er helt ens.

Elcyklen er på vej til at blive vores foretrukne cykel

Af
Mille Dyhrberg
-
0

En ny rapport fra Vejdirektoratet viser, at danskerne har taget elcyklen til sig i en sådan grad, at den tohjulede med batteri og motor snart kan overhale den klassiske cykel i popularitet. Det gælder både i storbyerne og på landet, blandt unge og ældre.

Man skal ikke længere tilbage end 2011, før elcyklen sad på 0 procent af det danske marked for cykler. Spring frem til i dag, og der er batteri og motor på næsten hver fjerde solgte cykel.

I en ny rapport har Det Nationale Videncenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet, undersøgt elcyklens udbredelse i Danmark. Undersøgelsen viser, at elcyklen er en transportform i eksplosiv fremgang, og at vi kommer til at se langt flere elcykler på de danske cykelstier i fremtiden.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Der er virkelig fart på udviklingen. For få år siden var elcyklen stadigvæk et særsyn på de danske cykelstier, men nu er den efterhånden alle vegne. Og det gælder i hele landet. Mange tror, at elcyklen er et hovedstadsfænomen, men den er faktisk endnu mere udbredt i provinsen, hvor der er større afstande end i København. Elcyklen gør det lettere at cykle og få motion, fordi man relativt hurtigt kan tilbagelægge 10-15 kilometer og faktisk bruger sin krop mere aktivt, end hvad mange nok forestiller sig. Det er sundt at køre på elcykel.

Undersøgelsen fra Det Nationale Videncenter for Cykelfremme viser, at 14,4 procent af danskerne har benyttet sig af en elcykel i løbet af det seneste år. Over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de kunne forestille sig at anskaffe en elcykel.

Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig også ved tendensen – ikke mindst i forhold til områderne uden for de store byer.

Transportminister Thomas Danielsen siger:
– Når du bor et sted, hvor der ikke kører busser otte gange i timen, så er der brug for alternativer. Her er det positivt, at elcyklen vinder frem. Hvor 10-15 kilometer er for meget for mange på ren pedalkraft, så kan elcyklen gøre det til en reel mulighed i hverdagen.

En af elcyklens styrker er, at den giver mulighed for at cykle længere og flere ture. Den har især et stort potentiale i forhold til den del af befolkningen, som ikke er særligt fysisk aktive. Mange oplever, at det er mindre anstrengende at hoppe op på elcyklen, hvis man skal tilbagelægge en længere distance, end det er at gå eller tage den traditionelle cykel. Sundhedseffekten ved at gå fra at være fysisk inaktiv til at få en cykeltur ind i sin hverdag kan næsten ikke overvurderes – også selv om det er med assistance fra en elmotor.

Tidligere blev elcyklen af mange betragtet som et seniorprodukt. Den fordom ser nu ud til at være forduftet. I dag ser en del yngre og midaldrende et lys i elcyklen, hvilket kommer til udtryk i undersøgelsen ved, at 32 procent af de danskere, der har brugt en elcykel inden for det seneste år, er under 40 år.

Særligt fordi den yngre del af befolkningen er begyndt at tage elcyklen til sig, er det sandsynligt, at udviklingen på området vil fortsætte i fremtiden. Oveni det får elcyklerne stadig bedre batterier og motorer, hvilket er ensbetydende med en bedre køreoplevelse og længere rækkevidde.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Det er slet ikke utænkeligt, at elcyklen på et tidspunkt bliver normen på de danske cykelstier, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis den sidder på 50 procent af markedet om ti år, ligesom det allerede er tilfældet i Holland. Vi kan se, at elcyklen bliver brugt bredt i den danske befolkning på tværs af køn, alder og geografi. Det er blevet socialt accepteret at køre på elcykel.

Elcyklen har også potentiale til at ”stjæle” kørte kilometer fra bilen, som ellers er danskernes foretrukne transportmiddel. Næsten halvdelen af de danske elcykelbrugere oplyser, at elcyklen har erstattet bilen helt eller delvist. Udover bilen erstatter elcyklen også ture med den almindelige cykel for cirka halvdelen af brugerne. For cirka en femtedel erstatter elcyklen kollektiv transport og gang.

Undersøgelsen af elcyklens udbredelse er gennemført af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet. Den bygger på forskellige metoder og datakilder – blandt andet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere for at afdække udbredelsen af elcykler og holdninger til disse.

Danskernes svar i spørgeskemaundersøgelsen

Tre vigtigste grunde til at få en elcykel:

– 44 procent synes det er mindre anstrengende
– 37 procent vælger den for at få motion
– 33 procent vælger den for at tilbagelægge længere afstande

Når man har en elcykel, så cykler man flere og længere ture:

– 69 procent kører over 6 km på en typisk elcykelpendlertur
– 61 procent er begyndt at cykle længere, efter de har købt en elcykel
– 62 procent cykler oftere på grund af deres elcykel

Geografiske forskelle:

– 14 procent kører på elcykel i små byer med 1.000-10.000 indbyggere
– 16 procent kører på elcykel i større provinsbyer med 10.000-30.000 indbyggere
– 9 procent kører på elcykel i København med 815.125 indbyggere

Fakta om elcykler

En elcykel er en cykel, der er udstyret med et batteri og en motor, der hjælper, når cyklens pedaler trædes rundt.

Der skelnes mellem tre typer af elcykler. Foruden den almindelige elcykel kigger rapporten på elladcykler, hvor der allerede i dag bliver solgt flere ladcykler med el end uden el.

Derudover har rapporten også undersøgt speed pedelecs, som er en elcykel, der kan køre op til 45 km/t og er tilladt gennem en forsøgsordning med krav til hjelmbrug og forsikring.

Ny CEPOS-analyse: Se lønlisten over 296 lange videregående uddannelser – så mange tjener mindre end faglærte

Af
Mille Dyhrberg
-
0

CEPOS udsender i dag en analyse af lønindkomsten for personer med 296 forskellige lange videregående uddannelser (LVU). Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre. Lønnen måles fem år efter endt studie for årgange, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2012-2016.

– Der er bekymrende mange studier, der leverer kandidater, som efter et 5-årigt universitetsophold får en så lav løn, at man må stille spørgsmålstegn ved antallet af optagne på disse studier, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

På eksempelvis kunsthistorie har mere end 60 procent af de færdiguddannede en lavere løn end median-lønnen for faglærte fem år efter endt uddannelse. Og det samme gælder for næsten 90 procent af dem, der har læst billedkunst og for 65 procent af dem, der har læst design. Næsten halvdelen af antropologerne har lavere løn end medianlønnen for personer med en kort videregående uddannelse. Det samme kan siges om mange andre uddannelser – eksempelvis internationale udviklingsstudier og cand.mag. i samfundsvidenskab eller i turisme.

– Efter fem år på universitetet må man forvente, at produktiviteten og dermed lønnen er mærkbart højere end for personer med langt kortere uddannelse. På mange uddannelser er dette ikke tilfældet for en betydelig andel af de studerende. Tværtimod er lønnen for en del personer lavere end for kortere uddannede. Man kan sige, at der finder en overuddannelse sted, og det er dyrt for skatteyderne og samfundsøkonomien, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

– Vores opgørelse er en markør for, at der er for mange, der går på universitetet. De burde gå der i færre år eller slet ikke optages på de skatteyderfinansierede universiteter. I stedet for de mange år på universitet skulle de hurtigere i job i den private sektor, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Antallet af studerende på de studier, hvor for mange kandidater får en relativ lav løn, kan reduceres ved at omlægge SU til lån eller indføre brugerbetaling på universiteterne. På det administrative plan kan man lade udgiftsbevillingen til antal studiepladser på de enkelte studier i høj grad afhænge af de lønninger, de færdiguddannede opnår.

På den måde vil der være en tendens til, at antallet af studiepladser bliver reguleret op for de studier, som giver kandidaterne en høj løn. Og omvendt for studier, som leverer kandidater med en uforholdsmæssig lav løn, vil antallet af studiepladser tendere mod at blive reduceret. Endelig kan man fra centralt hold reducere antallet af studiepladser og/eller antal studieår på udvalgte studier.

– Uddannelsesvalg kan selvfølgelig også anskues ud fra andet end et økonomisk perspektiv. Det kan handle om dannelse, interesser med videre. Og selvfølgelig skal der f.eks. fortsat være humanistiske og kunstneriske uddannelser. Men min opfattelse er, at tallene er så bemærkelsesværdige, at de begrunder, at færre personer går på universitetet. Det er en stor investering for skatteyderne, når en universitetsplads skal finansieres, og det bør kaste en højere løn af sig, end hvis man tager en kort uddannelse, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

1...1.8661.8671.868...1.993Side 1.867 af 1.993
Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for etablerede musikere

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for...

Thea Dyhrberg - 0
KULTUR. Esther Egsdal havde besluttet sig. Den naturfaglige retning var planen, og der var ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig....
Store forsinkelser hos DSB: Togtrafikken mod Fyn og Jylland påvirkes

Store forsinkelser hos DSB: Togtrafikken mod Fyn og Jylland påvirkes

Middelfart Kommune kæmper med 36 millioner i merforbrug på social- og sundhedsområdet

Middelfart Kommune kæmper med 36 millioner i merforbrug på social- og...

Juniorklubben i Fjelsted Harndrup holder stand

Juniorklubben i Fjelsted Harndrup holder stand

Kortere skoledage fortsætter

Kortere skoledage fortsætter