Elcyklen er på vej til at blive vores foretrukne cykel

0

En ny rapport fra Vejdirektoratet viser, at danskerne har taget elcyklen til sig i en sådan grad, at den tohjulede med batteri og motor snart kan overhale den klassiske cykel i popularitet. Det gælder både i storbyerne og på landet, blandt unge og ældre.

Man skal ikke længere tilbage end 2011, før elcyklen sad på 0 procent af det danske marked for cykler. Spring frem til i dag, og der er batteri og motor på næsten hver fjerde solgte cykel.

I en ny rapport har Det Nationale Videncenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet, undersøgt elcyklens udbredelse i Danmark. Undersøgelsen viser, at elcyklen er en transportform i eksplosiv fremgang, og at vi kommer til at se langt flere elcykler på de danske cykelstier i fremtiden.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Der er virkelig fart på udviklingen. For få år siden var elcyklen stadigvæk et særsyn på de danske cykelstier, men nu er den efterhånden alle vegne. Og det gælder i hele landet. Mange tror, at elcyklen er et hovedstadsfænomen, men den er faktisk endnu mere udbredt i provinsen, hvor der er større afstande end i København. Elcyklen gør det lettere at cykle og få motion, fordi man relativt hurtigt kan tilbagelægge 10-15 kilometer og faktisk bruger sin krop mere aktivt, end hvad mange nok forestiller sig. Det er sundt at køre på elcykel.

Undersøgelsen fra Det Nationale Videncenter for Cykelfremme viser, at 14,4 procent af danskerne har benyttet sig af en elcykel i løbet af det seneste år. Over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de kunne forestille sig at anskaffe en elcykel.

Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig også ved tendensen – ikke mindst i forhold til områderne uden for de store byer.

Transportminister Thomas Danielsen siger:
– Når du bor et sted, hvor der ikke kører busser otte gange i timen, så er der brug for alternativer. Her er det positivt, at elcyklen vinder frem. Hvor 10-15 kilometer er for meget for mange på ren pedalkraft, så kan elcyklen gøre det til en reel mulighed i hverdagen.

En af elcyklens styrker er, at den giver mulighed for at cykle længere og flere ture. Den har især et stort potentiale i forhold til den del af befolkningen, som ikke er særligt fysisk aktive. Mange oplever, at det er mindre anstrengende at hoppe op på elcyklen, hvis man skal tilbagelægge en længere distance, end det er at gå eller tage den traditionelle cykel. Sundhedseffekten ved at gå fra at være fysisk inaktiv til at få en cykeltur ind i sin hverdag kan næsten ikke overvurderes – også selv om det er med assistance fra en elmotor.

Tidligere blev elcyklen af mange betragtet som et seniorprodukt. Den fordom ser nu ud til at være forduftet. I dag ser en del yngre og midaldrende et lys i elcyklen, hvilket kommer til udtryk i undersøgelsen ved, at 32 procent af de danskere, der har brugt en elcykel inden for det seneste år, er under 40 år.

Særligt fordi den yngre del af befolkningen er begyndt at tage elcyklen til sig, er det sandsynligt, at udviklingen på området vil fortsætte i fremtiden. Oveni det får elcyklerne stadig bedre batterier og motorer, hvilket er ensbetydende med en bedre køreoplevelse og længere rækkevidde.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Det er slet ikke utænkeligt, at elcyklen på et tidspunkt bliver normen på de danske cykelstier, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis den sidder på 50 procent af markedet om ti år, ligesom det allerede er tilfældet i Holland. Vi kan se, at elcyklen bliver brugt bredt i den danske befolkning på tværs af køn, alder og geografi. Det er blevet socialt accepteret at køre på elcykel.

Elcyklen har også potentiale til at ”stjæle” kørte kilometer fra bilen, som ellers er danskernes foretrukne transportmiddel. Næsten halvdelen af de danske elcykelbrugere oplyser, at elcyklen har erstattet bilen helt eller delvist. Udover bilen erstatter elcyklen også ture med den almindelige cykel for cirka halvdelen af brugerne. For cirka en femtedel erstatter elcyklen kollektiv transport og gang.

Undersøgelsen af elcyklens udbredelse er gennemført af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet. Den bygger på forskellige metoder og datakilder – blandt andet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere for at afdække udbredelsen af elcykler og holdninger til disse.

Danskernes svar i spørgeskemaundersøgelsen

Tre vigtigste grunde til at få en elcykel:

– 44 procent synes det er mindre anstrengende
– 37 procent vælger den for at få motion
– 33 procent vælger den for at tilbagelægge længere afstande

Når man har en elcykel, så cykler man flere og længere ture:

– 69 procent kører over 6 km på en typisk elcykelpendlertur
– 61 procent er begyndt at cykle længere, efter de har købt en elcykel
– 62 procent cykler oftere på grund af deres elcykel

Geografiske forskelle:

– 14 procent kører på elcykel i små byer med 1.000-10.000 indbyggere
– 16 procent kører på elcykel i større provinsbyer med 10.000-30.000 indbyggere
– 9 procent kører på elcykel i København med 815.125 indbyggere

Fakta om elcykler

En elcykel er en cykel, der er udstyret med et batteri og en motor, der hjælper, når cyklens pedaler trædes rundt.

Der skelnes mellem tre typer af elcykler. Foruden den almindelige elcykel kigger rapporten på elladcykler, hvor der allerede i dag bliver solgt flere ladcykler med el end uden el.

Derudover har rapporten også undersøgt speed pedelecs, som er en elcykel, der kan køre op til 45 km/t og er tilladt gennem en forsøgsordning med krav til hjelmbrug og forsikring.

Ny CEPOS-analyse: Se lønlisten over 296 lange videregående uddannelser – så mange tjener mindre end faglærte

0

CEPOS udsender i dag en analyse af lønindkomsten for personer med 296 forskellige lange videregående uddannelser (LVU). Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre. Lønnen måles fem år efter endt studie for årgange, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2012-2016.

– Der er bekymrende mange studier, der leverer kandidater, som efter et 5-årigt universitetsophold får en så lav løn, at man må stille spørgsmålstegn ved antallet af optagne på disse studier, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

På eksempelvis kunsthistorie har mere end 60 procent af de færdiguddannede en lavere løn end median-lønnen for faglærte fem år efter endt uddannelse. Og det samme gælder for næsten 90 procent af dem, der har læst billedkunst og for 65 procent af dem, der har læst design. Næsten halvdelen af antropologerne har lavere løn end medianlønnen for personer med en kort videregående uddannelse. Det samme kan siges om mange andre uddannelser – eksempelvis internationale udviklingsstudier og cand.mag. i samfundsvidenskab eller i turisme.

– Efter fem år på universitetet må man forvente, at produktiviteten og dermed lønnen er mærkbart højere end for personer med langt kortere uddannelse. På mange uddannelser er dette ikke tilfældet for en betydelig andel af de studerende. Tværtimod er lønnen for en del personer lavere end for kortere uddannede. Man kan sige, at der finder en overuddannelse sted, og det er dyrt for skatteyderne og samfundsøkonomien, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:

– Vores opgørelse er en markør for, at der er for mange, der går på universitetet. De burde gå der i færre år eller slet ikke optages på de skatteyderfinansierede universiteter. I stedet for de mange år på universitet skulle de hurtigere i job i den private sektor, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Antallet af studerende på de studier, hvor for mange kandidater får en relativ lav løn, kan reduceres ved at omlægge SU til lån eller indføre brugerbetaling på universiteterne. På det administrative plan kan man lade udgiftsbevillingen til antal studiepladser på de enkelte studier i høj grad afhænge af de lønninger, de færdiguddannede opnår.

På den måde vil der være en tendens til, at antallet af studiepladser bliver reguleret op for de studier, som giver kandidaterne en høj løn. Og omvendt for studier, som leverer kandidater med en uforholdsmæssig lav løn, vil antallet af studiepladser tendere mod at blive reduceret. Endelig kan man fra centralt hold reducere antallet af studiepladser og/eller antal studieår på udvalgte studier.

– Uddannelsesvalg kan selvfølgelig også anskues ud fra andet end et økonomisk perspektiv. Det kan handle om dannelse, interesser med videre. Og selvfølgelig skal der f.eks. fortsat være humanistiske og kunstneriske uddannelser. Men min opfattelse er, at tallene er så bemærkelsesværdige, at de begrunder, at færre personer går på universitetet. Det er en stor investering for skatteyderne, når en universitetsplads skal finansieres, og det bør kaste en højere løn af sig, end hvis man tager en kort uddannelse, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Tungvognskontroller resulterede i flere sigtelser

0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd foretog i samarbejde med Tungvognscenter Øst kontrol af en række tunge køretøjer over fire dage fra den 13. til 16. marts 2023.

Kontrollerne blev foretaget på fire forskellige lokationer. Mandag den 13. marts blev de tunge køretøjer kontrolleret ved Nyborg, tirsdag den 14. marts ved Kolding, onsdag den 15. marts ved Tønder og torsdag den 16. marts på Kalbygård Skov-rastepladsen på Herningmotorvejen.

Tungvognscenter Øst bidrog med en mobil bremseprøvestand, hvilket betød, at det var muligt at få foretaget test af køretøjernes bremseevne på kontrolstedet.

I løbet af de 4 kontroldage blev der kontrolleret i alt 104 køretøjer/vogntog. Disse standsninger førte umiddelbart til 28 sigtelser for diverse overtrædelser.

Ud af de 104 køretøjer/vogntog, blev 39 vogntog kørt på bremseprøvestanden til kontrol. Ud fra disse viste en lang række fejl sig, hvoraf nogle også medførte en sigtelse:

– 1 lastbil blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 1 påhængsvogn fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 2 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 3 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl end bremsepræstationer
– 4 sættevogne fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 7 sættevogne blev indkaldt til kontrolsyn på grund af skævbremsning
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. fejl på undervognens støddæmpere
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. beskadiget affjedring
– 15 lastbiler blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl – typisk for mange fjernlyslygter, revnede forruder, revner i chassisrammen etc.

Særlige sager
To lastbiler blev ved kontrollen ved Kolding taget for manipulation af det antiforurenende udstyr (SCR manipulation). Dette udløste bøder på 25.000 kr. til hver og et krav om at få det bragt i orden, inden de kunne køre videre.

På Kalbygård Skov-rastepladsen blev en enkelt chauffør under kontrollen taget i ikke at have betalt vejbenyttelsesafgift i Danmark. En nærmere kontrol viste, at han ikke havde gjort det 17 tilfælde, indenfor de sidste 28 dage. Det udløste en bøde på 42.500 kr.

Over de 4 kontroldage foretog Tungvognscenter Syd som sædvanligt også kontroller på det øvrige vejnet. Under disse kontroller blev yderligere 68 køretøjer kontrolleret, hvilket samlet førte til 12 sigtelser af forskellig karakter. Det var særligt for overtrædelse af overhalingsforbud på motorvej, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift samt for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel med lastbil.

Musikudstyr stjålet fra personbil i Norgesgade

0
Politi, Foto: AVISEN

På Norgesgade Parkering Nord blev der mellem onsdag d. 22. marts 21.00 og torsdag d. 23. marts kl. 09.25 brudt ind i en Skoda Fabia stationcar.

Ifølge politirapporten blev der knust en rude på venstre bagdør, således at denne kunne åbnes, herigennem fik man adgang til bagagerummet hvorfra der blev stjålet forskelligt musikudstyr.

Tyven eller tyvene slap afsted med en power-forstærker, fire højttalere af mærkerne EV SX300 og EV SB121, flere højtalerstativer, et mikrofonstativ og diverse kabler. Derudover blev der også stjålet to Shure Beta 58 mikrofoner samt flere nodehæfter og CD’er.

3F: Gode signaler for ufaglærte ledige

0
Foto: AVISEN

Det er opløftende, at regeringen vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge. Det er dog vigtigt, at slingrekursen om ordningen nu ophører.

Regeringen har i dag lagt op til, at man vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge. Det vækker glæde i 3F, men man forventer, at regeringen følger det op med et lovforslag.

– Det glæder mig, at regeringen nu er afklaret og har valgt at genindføre retten til uddannelsesløft på 110 pct. Men jeg er ærgerlig over, at regeringen i første omgang kun vælger at genindføre retten for 2023, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

– Ordningen har været en kæmpe succes både i forhold til at bekæmpe ledighed og uddanne flere faglærte. Vi har derfor været bekymrede over fremtiden, da ordningen udløb og der i første omgang, ikke var noget nyt, om den blev genindført, siger Forretningsfører for 3F’s A-kasse Eva Obdrup.

Regeringen har lagt op til at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge fra 1. juli inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Genindførslen gælder kun for 2023. I 3F mener vi, at ordningen skal gøres permanent.

– Det er vigtigt, at der nu kommer klarhed, især for de ledige. Derfor håber og forventer vi også, at regeringen hurtigst muligt følger dagens melding op med et lovforslag, som permanentgør uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge fra 1. januar 2024, siger Eva Obdrup.

– Vi er jo fuldstændige enige med regeringen i, at en af de største udfordringer er manglen på faglært arbejdskraft. Jeg også overbevist om, at de kan se fornuften i at gøre uddannelsesløftet på 110 pct. permanent. Derfor har jeg svært ved at forstå denne unødvendige usikkerhed om ordningen, siger Søren Heisel.

Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020, men udløb 31. december 2022.

Fakta om uddannelsesløftet:

Fra august 2020 har mere end 2.700 ufaglærte og faglærte benyttet sig af muligheden og er begyndt på en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen.

Samlet set er 3.920 ledige påbegyndt et uddannelsesløft fra august 2020 til og med august 2022. Til sammenligning var der 1.276, der påbegyndte et uddannelsesløft i de 2½ foregående år fra januar 2018 til og med juli 2020.

De seneste to år har ca. 70 pct. af alle uddannelsesløft været på 110 pct. dagpenge.

Beskæftigelsesministeriet gennemførte sidste år et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen. Her gav 9 ud af 10 adspurgte borgere udtryk for, at muligheden for 110 pct. dagpenge var en forudsætning for, at de valgte at begynde et uddannelsesløft.

4.400 flere i job i januar

0

I januar 2023 var der 2.976.900 personer i job. Det er 4.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden januar 2022 er der dermed samlet set kommet 59.600 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.000 flere lønmodtagere fra december til januar måned. I samme periode er der kommet 1.700 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Det er meget opløftende, at beskæftigelsen fortsat stiger. Det viser, at der er godt gang i økonomien, og at rigtig mange virksomheder i Danmark klarer sig godt på trods af økonomisk usikre tider.

– Vi skal dog hele tiden holde os for øje, at mange fortsat sidder økonomisk stramt. Selvom prisstigningerne på bl.a. energi og fødevarer heldigvis er stabiliseret, har mange – ikke mindst ældre – stadig svært ved at betale regningerne. Derfor glæder det mig, at et flertal i Folketinget står bag inflationshjælp til modtagere af ældrechecken på 5000 kr., ligesom vi også har aftalt hjælp til udsatte børnefamilier.

– Det er regeringens mål at opnå så høj beskæftigelse som muligt, og vi er nået et godt stykke. For nylig var jeg ude at besøge 5 ukrainere, der var i job i Parken, og det var positivt at høre, hvor glade de var for både at klare sig selv og bidrage til Danmark. Men vi kan få endnu flere med. Også selvom over 7000 ukrainere allerede er kommet i job.

Metanfilter giver store CO2-afgiftsbesparelser og næsten lugtfri gylletanke

0

Syddansk Universitet har sammen med virksomhederne BBK bio airclean A/S og PBJ Miljø ApS udviklet et biofilter til at fjerne metan fra luftudledninger fra biogasanlæg og gylletanke. Filteret har været afprøvet i laboratorieskala og pilotskala i et proof-of-concept projekt, og resultaterne er meget lovende.

Når den første trækfugl lander, varsler det ikke blot forårets snarlige kommen, men også at gyllesæsonen er skudt i gang. Udover at være en irritation for sarte næsebor, så er gylle også en stor synder i forhold til den globale opvarmning. Biogasanlæg og gylletanke udleder nemlig metangas, som er en yderst potent drivhusgas. Et ton metan svarer til således til omkring 25 ton CO2.

Men nu er der gode nyheder på vej. Syddansk Universitet har sammen med virksomhederne BBK bio airclean A/S og PBJ Miljø ApS udviklet et biofilter til at fjerne metan fra luftudledninger fra biogasanlæg og gylletanke. Filteret har være afprøvet i laboratorieskala og pilotskala i et proof-of-concept projekt, og resultaterne er meget lovende.

– Biofilteret fungerer på samme måde som et lugtfilter på biogasanlæggene og indeholder bakterier, der nedbryder metanen. Nedbrydningen er afprøvet i både laboratorieskala og pilotskala, og forsøgene har vist, at metanen kan fjernes fuldstændigt ved opholdstider af luften i anlægget på bare én time, fortæller professor Henrik Wenzel fra Institut for Grøn Teknologi.

Det betyder, at et metanfilter kan gøres relativt billigt, for almindelige gylletanke helt ned til 150.000 kr. Med den årlige metanudledning fra gylletanke vil prisen for metanreduktionen blive så lav som godt 100 kr./ton CO2-ækvivalent.

– Med den forventede CO2-afgift på 750 kr./ton vil tilbagebetalingstiden på anlægget blive meget kort, og en god forretning for landbruget, når CO2-afgiften træder i kraft, siger Henrik Wenzel.

Ud over metanreduktionen vil filteret også reducere lugt og ammoniakudledning. Tilsvarende god økonomi ses for reduktion af metanudledning fra biogasanlæg. Udover Henrik Wenzel, så har adjunkt Muhammad Tahir Ashraf og specialkonsulent Lars Yde stået for forskningen fra SDU’s side.

Projektet har været et såkaldt proof-of-concept projekt, og det har fuldt ud levet op til formålet om at vise konceptet.

BBK airclean A/S er nu gået i gang med at udvikle en kommercialiserbar løsning til gylletanke. Planen er yderligere at se på muligheden for at optimere lugtfiltrene på eksisterende biogasanlæg mod stor metanreduktion.

BASALT åbner i Fredericia

0

Der kommer liv i den gamle REMA1000-bygning på Vejlevej i Fredericia. Senest har der været Gourmet Outlet, som lukkede. Nu åbner Salling Group sin nyeste satsning: BASALT den 10. maj i rammerne på Vejlevej.

Testen af Danmarks nyeste dagligvarekæde BASALT fortsætter, og i løbet af foråret åbner fire nye butikker. En af dem på Vejlevej 18 i Fredericia.

Fredericianerne kan godt begynde at glæde sig, for d. 10. maj klokken 08.00 åbner Danmarks nyeste BASALT på Vejlevej 18, og snart begynder arbejdet med at skabe en ny butik.

– Vi glæder os til at give fredericianerne et billigere indkøbsalternativ, og kollegaerne ser frem til at åbne op i nye rammer og byde BASALT velkommen til Fredericia, siger Henrik Nielsen, kædechef for BASALT.

Salling Group realiserede BASALT i efteråret 2022 som en test, der nu fortsætter hele 2023, hvor der sidst på året tages endelig stilling til konceptet.

Med BASALT, som dokumenteret i flere pristjek er langt billigere end discount, har kunderne fået et nyt sted at købe sine basisvarer.

– Danskerne søger i historisk omfang mod discount og billigere dagligvarer. BASALT går under discountpriser, og det er rigtig mange blevet glade for i en tid, hvor husholdningsbudgetterne er udfordrede. Vi skal stadig blive dygtigere til at lære kunderne, at der findes stor værdi i at købe basisvarerne hos BASALT, mens oksekød og mælk skal købes andre steder. Derfor skal vi udvikle videre på BASALT, afprøve flere koncepter i nye områder og fortsat kigge efter interessante adresser, siger Henrik Nielsen.

BASALT adskiller sig markant fra en gængs dagligvarebutik ved at have et komprimeret udvalg bestående af de mest basale dagligvarer uden mængderabatter eller tilbud – kun faste lave priser takket være det smallere sortiment, minimalt energiforbrug, kortere åbningstider og lave driftsomkostninger.

Spærrer spor på motorvej

0

E45 Østjyske Motorvej, fra Horsens mod Vejle mellem motorvejskryds Vejle og Vejle N <60>. 

Uheld i venstre spor, politi og redningsmandskab er på vej. 

Forventes overstået kl 07:00.

og endnu en trafikmelding:

E45 Østjyske Motorvej, fra Vejle mod Skærup mellem Vejle C <61a> og serviceanlæg Skærup Vest. 

Højre spor spærret, tabt gods i højre spor, vejhjælp er på stedet. 

Nogle kasser.

2.B på Kirstinebjergskolen er vild vildere videnskab

0

2.B på Kirstinebjergskolen afd. Høgevej i Fredericia havde længe set frem til en spændende dag, da Fysikshow Aarhus fra Aarhus Universitet tirsdag var forbi skolen med deres science-show. Det skete som følge af, at klassen har vundet en konkurrence arrangeret af Mejeriernes Skolemælksordning og Videnskabsår22.

Heldigvis fik hele skolen glæde af præmien da, showet blev afholdt to gange i løbet ad dagen, således det var muligt for alle at få et glimt ind i videnskabens verden.

Konkurrencen som 2.B vandt hedder Vild.Vildere.Videnskab og har til formål at pirre børns nysgerrighed og lyst til at stille spørgsmål til verden omkring os. Skolemælksordningen har både udgivet en bog og tilbudt lærere gratis adgang til læringsmaterialer og film, som klasserne har kunne bruget i undervisningen. Klasserne skulle dokumentere, at de havde arbejdet med materialet, for at være med i konkurrencen.

Klassens lærer Christian Nygård Hansen var positivt overrasket over mulighederne som var tilgængelige for eleverne,

– 2.B har arbejdet med solsystemet og lavet nogle rigtig fine plancher om det. Deres arbejde har åbenbart været godt nok til at vinde præmien, nu har både indskolingen og mellemtrinnet med stor glæde set det spændende science-show, siger Christian.

– Det hele startede med at jeg undrede mig over hvorfor der egentligt var klistermærker på låget til skolemælken, efter at have søgt lidt på det, viste det sig at der faktisk var et hav af muligheder for undervisning og konkurrencer til rådighed gennem den her online portal, at ungerne så ender med at vinde det her show er bare helt fantastisk, slutter han.

2.B på Kirstinebjergskolen vandt præmien sammen med 4.A på Højelse skole på Sjælland. Begge klasser fik derfor besøg af Fysikshow Aarhus, som kunne underholde og lære eleverne om videnskabelige opdagelser.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...