Færdselsuheld på Agtrupvej i Kolding

0
Vordingborg Denmark - June 26. 2016: Danish Motorcycle police officer riding in the nature landscape on the countryside

Sydøstjyllands Politi modtog klokken 11.22 fredag en anmeldelse om et færdselsuheld på Agtrupvej i Kolding.

Her satte en personbil i gang fra højre side af vejbanen, og påkørte en bilist, der kom i samme retning. Der skete kun materielle skader ved uheldet.

Elektronik og møbler stjålet på Lundingsvej

0

Sydøstjyllands Politi modtog klokken 12.42 en anmeldelse om et indbrud på Lundingsvej i Fredericia fredag i tidsrummet mellem klokken 05.40 til 12.30.

En ukendt gerningsmand havde skaffet sig adgang til en villa på adressen, hvor gerningsmanden både har stjålet elektronik og møbler.

Har man set noget mistænkeligt i gerningstidsrummet omkring adressen, hører Sydøstjyllands Politi gerne fra borgere.

Ny mobilitetsplan skal understøtte en levende midtby i Kolding

0

Det skal være lettere at komme ind til Kolding, men til gengæld skal biltrafikken i midtbyen reduceres. Det er noget af indholdet i en ny mobilitetsplan, som udvalget for Økonomi og Strategi i Kolding Kommune nikkede til mandag 20. marts

Trafikken skal være mere bæredygtig, og så skal den glide lettere. Det er essensen af en ny mobilitetsplan, som Kolding Kommune er på vej til at vedtage. Planen blev godkendt på Økonomi og Strategi 20. marts og skal i byrådet 28. marts.

– Vi håber, at vi med mobilitetsplanen kan understøtte en levende og attraktiv midtby bl.a. ved at skabe trygge og sikre forbindelser for cyklister og fodgængere og ved at reducere biltrafikken i midtbyen. Det skal gerne være, så de besøgende får lyst til at opholde sig i byen i længere tid, fordi der er rart at være. Men samtidig vil vi også gøre det nemmere at komme ind til midtbyen via indfaldsvejene til Kolding, pointerer borgmester Knud Erik Langhoff.

Et andet emne i mobilitetsplanen er parkering. Det er meningen, at det skal være effektivt og let at stille sin bil. Derfor indeholder mobilitetsplanen også en parkeringsstrategi, hvor der lægges op til en mere bæredygtig udnyttelse af offentlige og private p-pladser ved i højere grad at være fælles om dem. Den nuværende belægningsgrad på en hverdag, er omkring 60%. Det tal skal højere op.

Planen skal også bidrage til Koldings ambitioner om at levere et lavere CO2-aftryk med en grønnere trafik, hvor flere benytter den kollektive trafik, og hvor flere kører sammen i bil eller cykler og går.

– Vi skal jo alle sammen være med til at bidrage til den grønne omstilling, der hvor vi kan gøre det. Derfor lægger planen også op til at inspirere os til at lade bilen stå og tage cyklen eller den kollektive trafik, når det er en mulighed. Det kræver en ændret adfærd hos os alle sammen, og mobilitetsplanen handler især om at gøre det lettere at ændre adfærd, forklarer borgmester Knud Erik Langhoff.

Helt konkret lægger planen op til, at andelen af ture på cykel næsten skal tredobles, andelen af ture i kollektiv trafik skal fordobles, mens andelen af ture, hvor føreren kører alene i en bil, skal reduceres fra 52% til 34% i 2030.

FAKTA – Mobilitetsplanen bliver udrullet i tre faser

I fase 1 er der fokus på at give de bedste vilkår for grønne transportformer særligt i Kolding bymidte og samtidig sikre god fremkommelighed på overordnede trafikveje.

I fase 2 handler det om at udbygge overordnede stier og trafikveje i Kolding by og at gøre det muligt at flytte bilisterne over på cykel og at få bilerne ud på de overordnede trafikveje.

I fase 3 er der fokus på at lave endnu bedre fremkommelighed for grønne transportformer samtidig med, at kapaciteten for bilerne på udvalgte veje neddrosles.

Nye tal: Indsatsen mod social dumping betaler sig

0

I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.

Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.

Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:

– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.

Pernelle Jensen: Vigtigt vi ikke rørte minimumsnomeringerne i børnehaven

0
Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

Da Børne- og Skoleudvalget torsdag var i møde omkring den sparerunde, som området skal igennem med et budget, der ikke stemte, havde Pernelle Jensen (V), flere krav med til bordet.

Det endte med at blive et marathonmøde Pernelle Jensen, de øvrige udvalgsmedlemmer og forvaltningen var til torsdag. De skule findes besparelser, der har vist sig at være et merforbrug på 36 milioner kroner. De 15,3 millioner kroner endte man med at finde i Børne- og Skoleudvalget. Den resterende del skal blandt andet findes i Unge- og Uddannelsesudvalget.

– Det vigtigste var, at det ikke berørte minimumsnomeringen i børnehaverne. Det vigtige er, at vi holder serviceniveauet så det ikke går udover fyring af personale, siger Pernelle Jensen.

Det endte med en afskedigelse af otte lærere fra Ullerup Bæk-distriktet. Hvordan det kunne gå så galt med antallet af lærere i det distrikt har udvalget endnu ikke fået en forklaring på.

– Vi har stadig ikke fået den redegørelse, som vi har bestilte. Vi har kun forholdt os til de udfordringer, der var. Men man kan sige, at de i hvert fald havde misforstået deres budget og ansat for mange lærere, fortæller Pernelle Jensen.

Selve sagen med merforbruget fyldte langt det meste af mødet, der varede omkring seks timer.

– Jeg havde detaljerede spørgsmål til besparingsforslaget, så jeg vidste hvad der blev besluttet. Jeg var opmærksom på, at det ikke skulle påvirke minimumsnomeringen, og jeg ville have tilbuddet til kognitivt udfordrede i gang, slutter Pernelle Jensen.

Der var mange hensyn at tage i forbindelse med besparelserne, der skulle findes, men Jensen fik de ting, som hun fandt vigtig med. Nu vener der en proces i Ullerup Bæk-distriktet, hvor det skal besluttes, hvordan afskedigelserne bliver.

Lærerformand: Det startede uprofessionielt

0
Per Breckling, Kredsformand Fredericia Lærerkreds. Arkivfoto.

Formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling, havde gerne været de otte afskedigelser foruden. Han er dog tillfreds med, at man har fået barberet antallet ned fra 22, men kalder forløbet uprofessionelt.

Fredag morgen blev det offentliggjort, at Børne- og Skoleudvalget var kommet frem til af afskedige otte lærere. Det sker i kølvandet på, at man startede ud med et tal helt oppe på 22.

– Jeg er tilfreds med, at børne- og skoleudvalget har taget opgaven og behandlet den politisk med de 22 fyringer de startede med, siger Per Breckling.

Breckling er til gengæld ikke tilfreds med forløbet.

– Det startede uprofesionielt, men så ender vi på nuværende tidspunkt på noget der ser okay ud. Jeg har en forventning om, at vi går i gang med en planlægning af det snart, fortæller Per Breckling.

Lærerformanden håber, at tallet otte kan ryge yderligere ned. Det kan være, at der bliver naturlig afgang på andre af Fredericia Kommunes folkeskoler og man kan erstatte dem med nogle af dem, der skal afskediges.

– Det skal man i dialog med lærerne om, hvornår de vil afslutte deres arbejdsliv. – Det ville være godt, hvis vi kan få gjort det på den måde i tilfælde, hvor det kan lade sig gøre, siger Per Breckling.

Afskedigelserne sker fra Ullerup Bæk-distriktet, og det mener Per Breckling ikke kan være anderledes.

– Her er der en faktuel grund, da de har brugt for mange penge. Derfor er der en rimelighed i, at de betales tilbage, men man kunne have parkeret gælden og betalt for dem, siger Breckling.

Fredericia Kommune ligger placeret som nummer 77 ud af 98 kommuner i forhold til udgifter til folkeskolen. Her ser Per Breckling et forbedringspotentiale.

– Det er et spørgsmål om man vil investere penge i det, og det gør man ikke, når man laver besparelser. Jeg opfordrer til, at man tænker på folkeskoleoområdet, og investere penge i børn og unge, siger Per Breckling og slutter:

– Der kommer til at være 22 færre lærere til næste år, og når de er væk, giver det en dårligere skole, da der er færre ansætte. Vi når færre elever, når der ryger lærer, og der kan man arbejde med at få dem tilbage i de kommende års budgetter.

Psykisk dårlig person, begik hærværk i Sjølund

0

Torsdag kl. 12.27 blev politiet kaldt ud til en psykisk syg kvinde, som var i færd med at begå hærværk i et hus på Åstorpvej i Sjølund. Hun havde endvidere ved et uheld skåret sig selv i hånden, under hendes gerninger i huset.

Politiet var talstærkt til stede og fik talt kvinden ned uden videre problemer, herefter hun blev kørt til psykiatrisk akutmodtagelse i Vejle.

Truende adfærd og ølkast i 7/11

0

En mand på 37 år er blevet sigtet efter ordensbekendtgørelsen efter en hændelse torsdag eftermiddag i 7/11 på banegården i Fredericia.

Politiet blev tilkaldt da den 37-årige mand klokken 15.30 begyndte at opføre sig truende overfor personalet i butikken, her smed han blandt andet øldåser på gulvet, som herved sprang i stykker. Manden er tilmeldt i Kolding, dog uden fast bopæl, efter sigtelsen blev han bortvist fra butikken.

Efter marathonmøde: Antallet af afskedigelser skåret ned

0

Der var torsdag møde i Børne- og skoleudvalget, hvor der var opstået rod i økonomien. Der er et merforbrug på 36 millioner kroner, og det betød, at der var lagt op til, at 11 lærere i Ullerup Bæk-distriktet skulle afskediges. Efter mødet er antallet af afskedigelser barberet ned til maksimalt otte lærere.

Indtil fredag klokken 08:00 har der været tavshed fra børne- og skoleudvalget. Det skete i respekt for de områder, hvor der var skulle findes besparelse, da alle skulle informeres før, at der kunne slippe informationer ud offentligt.

Den 10. marts blev det offentliggjort, at 22 lærerstillinger skulle nedlægges, hvilket Børne- og Skoleudvalget satte en stopper for. I indstillingen til gårsdagens møde stod der, at der skulle ske en reducering af 11 overtallige lærerstillinger og tre pædagoger skulle overflyttes, men det er endt ud med, at det maksimalt kommer til at dreje sig om otte lærerstillinger. 

– Vi havde et godt møde, selvom det var svært. Vi fulgte indstillingen, men med præciseringer i teksten. Det er ærgerligt vi ikke fandt plads til alle otte lærere, men det var for vanskeligt at finde plads til dem alle, siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (A) og fortsætter:

– Kæmpe cadeau til udvalget og dem fra forvaltningen der var med til mødet. Vi kom bredt omkring, og alle har givet sig rigtig meget. Skal vi spørge Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet om hjælp skal vi tage vores egen tørn, og det har vi gjort.

I alt blev der i Børne- og Skoleudvalget fundet besparelser på 15,3 millioner kroner, og på mødet på tirsdag i Unge- og Uddannelsesudvalget vil der blive fundet yderligere besparelser.

Indenfor familie og børn, samt ungdomsrådgivning er der fundet en del besparelser. Det betyder blandt andet, at der fremover vil komme færre udgifter til eksterne leverandører. En anden besparelse er indenfor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvor det endte ud med, at en stilling besættes fra den 1. august.

Sagen taget i betragning var det et Børne- og skoleudvalg, som tog tilfredse fra mødet, der varede i omkring seks timer. De havde gerne været besparelserne foruden, men under de givne omstændigheder blev der nået frem til en løsning, som alle kunne se sig selv i.

Pyntegenstandstyv på spil i Fredericia

0
Foto: Niclas Jessen

To rækkehuse i Fredericia er blevet udsat for indbrud, der er tale om to separate indbrud med samme modus, de blev rapporteret til politiet, som værende begået torsdag den 23. marts.

Det første tilfælde fandt sted i Norgesgade, hvor indbrudstyven kl. 00.27 knuste en rude med en sten hvorefter han eller hun, som det eneste, fjernede en Verner Panton lampe fra vindueskarmen.

Politiet rapporterer, at indbrudstyven ikke var gået videre ind i huset og altså efterfølgende var forsvundet fra stedet.

Senere på morgenen kl. 04.30 fik politiet en anden anmeldelse om et indbrud i et andet byhus på Sundegade. Her blev en rude også knust med en sten, og indbrudstyven stjal ligeledes her fra vindueskarmen, en flerfarvet papegøje af Kay Boysen.

Polititiet vurderer at der formegentligt er tale om samme gerningsperson, da fremgangsmåden er helt ens.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...